Atuagagdliutit - 03.02.1988, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 5 1988
AG-DEBAT
SKRIV DIN MENING TILAG
Dejlig ferie
Engang måtte lønmodtagere selv betale deres ferie, og
mange havde derfor ikke råd til at holde ferie. De knoklede
året rundt uden på noget tidspunkt at slappe af, og det var
usundt. I stedet for at lade det være op til den enkeltes
svaghed om man fik sparet sammen til ferie eller ej, blev det
vedtaget ved lov, at alle mennesker har krav på ferie, og at
de optjener til deres ferie i forbindelse med arbejdet året
rundt.
Ferieloven er en god lov. Den sikrer, at lønmodtagere
skal have ferie. Mange har ferie med løn, men hvis man
f.eks. forlader sin arbejdsplads, så skal man have udbetalt
de feriepenge, man selv har optjent.
Disse penge bliver af nemheds hensyn udbetalt den 1.
februar hver år, og så må den enkelte selv gemme pengene
til at holde ferie for.
Forleden holdt mange ferie. Feriepengene gik til druk.
Værtshusene var mandag aften den 1. februar fulde af fulde
folk, der drak feriepengene op, og restauratørerne kunne
notere omsætninger, der slog de bedste weekender. Samti-
dig kunne en række vigtige virksomheder tirsdag konstate-
re at mange medarbejdere var »på ferie«.
Det er fristende at bruge feriepengene på denne måde,
men det er stik imod hele hensigten med ferieloven. Den
store kollektive udbetaling på et tidspunkt, hvor ingen
holder ferie, er tåbelig. Udbetalingstidspunktet bør lykkes
frem til senere på året, umiddelbart før f.eks. skoleferien,
hvor de fleste nok holder ferie - eller hvis den enkelte
virkelig skal på ferie.
GTOs stålskibsværft
GTOs stålskibsværft i Nuuk har droppet projektet med
bygning af trawlere af typen »Sisak 58«, og det er nok
fornuftigt. Selvom GTOs værtsledelse er så fortørnet over,
at AG har skrevet om den første trawler - »Aleqa«, som ikke
kunne sejle - at den »straffer« bladet med annonce-boycot,
så erkender man altså internt, at projektet ikke fungerer.
Der bliver bygget ialt tre på de tre skrog, GTO allerede har
købt, og så slut.
Værftet burde i stedet satse på at blive et sikkert repara-
tionsværksted og ikke et sted, hvor et overslag på 50.000
kr. bliver en regning til chokerede fiskere på f.eks. 350.000
kr. Det er i dag sådan, at kan skibe overhovedet nå andre
værfter, så foretrækker både kaptajner og redere det.
Fast tilbud og ingen snabel ned i kundernes tegnebøger
via kommunen bare fordi GTO er en offentlig virksomhed.
Lige spilleregler med andre, og så må man finde den ledelse,
der kan gøre det. Værfter bør være en selvstændig enhed og
vurderes som andre hjemmestyre virksomheder, når der
midt i denne måned skal diskuteres selskabsdannelser.
SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBAT
Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen,
men debat-redaktoren skal kende dit navn og
din adresse
Qujassut
75-inik ukioqalerninni tele-
grammerpassuamut qa-
mannga avanngalu pisunut
tunissutinullu qamannga pi-
sumik nuliara ilaquttakkalu
qujangaarpugut.
Inuulluaritsi, K. Møller,
Maniitsoq.
neicerdruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
Der blæses på
sundhedsmedhjæl-
peruddannelsen
Af Maria Jerimiassen og Najaaraq
Hegelund, nyuddannede
sundhedsmedhjælpere, Nuuk
I dag er vi blevet færdige som
sundhedsmedhjælpere. Vi blev
kun syv piger, der blev færdige.
Da vi startede var vi 13. Der er
plads til 12 elever for hvert hold
to gange om året. Hvorfor er der i
grunden så få unge, som ønsker
at blive sundhedsmedhjælpere?
Det forstår vi ikke helt.
Uddannelsen er både teoretisk
og praktisk. D.v.s. at vi både i
perioder sidder på skolebænk og i
perioder er ude på sygehusene
for at deltage i det daglige arbej-
de. Dette giver en behagelig af-
veksling i studiet. Selvfølgelig er
der også perioder med hårdt lek-
tielæsning og eksamener, men
alt i alt er uddannelsen til sund-
hedsmedhjælper en positiv ting.
Og et land som Grønland har jo
meget stor behov for uddannet
lokal arbejdskraft. Så vi kan der-
for af mange gode grunde anbefa-
le unge mennesker fra hele Grøn-
land at søge ind på Sundheds-
medhjælperskolen og få en god,
bred og anvendelig uddannelse.
Efter uddannelsen melder der
sig imidlertid nogle problemer,
som vi i vore øjne er op til vore
arbejdsgivere at løse.
For det første boligproblemet.
Vi kan ikke få en bolig stillet til
rådighed på mange af de steder,
hvor vi gerne vil arbejde, og hvor
vi ved at der er stor mangel på
sundhedsmedhjælpere. Det er
uheldigt for de læger, sygeplejer-
sker og sundhedsmedhjælpere,
der er overbelastede af arbejde,
men også for os, som tvinges til
at rejse hjem.
Et andet problem er lønnen,
som er for lav. Det kan man se af
det faktum, at mange uddannede
sundhedsmedhjælpere skifter til
et andet arbejde, ofte inden for
den private sektor, efter at have
arbejdet to-tre år inden for sund-
hedsvæsenet. For at undgå den-
ne flugt fra det grønlandske
sundhedsvæsen må lønnen hæ-
ves, og vi må have boliger stillet
til rådighed ved ansættelse.
Et tredie problem er vore mu-
ligheder for videre uddannelse.
Kun meget sjældent arrangeres
der efteruddannelseskurser for
sundhedsmedhjælpere. Det er jo
kendt inden for alle grene af
sundhedsvæsenet, at områder er
i hastig udvikling, så for at opret-
holde sin viden og kunnen ajour
er det vigtigt med efteruddannel-
se. Vi kunne f.eks. godt tænke os
et kursus, der giver os samme
kompetence som sygeplejersker-
ne. Det ville give os grundlag for
at besætte de ledige sygeplejer-
skestillinger her i landet.
..............................- -
Ukioq manna peqqissaasut ilinniamerminnik naammassinnittut
siullht. Saamerlemiit ningiuat, Mathilde Spore, naammassinnittullu:
Najåraq Hegelund, Paamiut, Else Hansen, Maniitsoq, Lisbeth Skifte,
Maniitsoq, Gertrud Vold, Nanortalik, Susanne Rosing, Nuuk, Maria
Jerimiassen, Sisimiut kiisalu Amaq Fleischer, Uummannaq. Ilinni-
arnerup ingerlann eqam era allanngortinneqassasoq, ukiuni tallimani
ingerlasimasuni ilinniartitaaneq pitsanngoriartuinnarsimammat.
Det første afgangshold fra sundhedsmedhjælperuddannelsen i dette
år. Fra venstre, forstander Mathilde Spore, og eleverne: Najåraq
Hegelund, Paamiut, Else Hansen, Maniitsoq, Lisbeth Skifte, Maniit-
soq, Gertrud Vold, Nanortalik, Susanne Rosing, Nuuk, Maria Jerimi-
assen, Sisimiut og Arnaq Fleischer, Uummannaq. De nyuddannede
sundhedsmedhjælpere mener ikke, at uddannelsen skal ændres, da
der ifølge deres mening har været positive fremskridt indenfor dette.