Atuagagdliutit - 11.07.1995, Side 2

2
Nr. 53 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Ataatsimoomiameq issittomuwmgortitsmerlu
All.: Lauge Arlbjørn
Pissutsit assigiinngitsorpassuit isumaqarfigineqarsinnaapput,
amerlanertigullu nammineq pigiinnarnissaat iluaqutaasinnaa-
voq, ilaatigut inuup kisimi soqutigisarisinnaasarmagit. Imaa-
litsiaannarli Kangilinnguani sakkutooqarfimmi pissutsinut
inuppassuit soqutiginnilerput.
Angakkuartutullusooq aliortuarisartagaq avannaarsuani
nittarsameqalerpoq. Immaqa ilaat oqarusukkaluarput tusagas-
siortut nutaarsiassaarukkamik aasaanerani saqqummiussinis-
saminnut piffissaasorigamikku saqqummiussisut. Ilaalli isu-
maqarsinnaapput inuit ileqqorissaarnissaannut tunngaviusut,
inuup pisinnaatitaaffii, Kangilinnguani unioqqutinneqartut.
Eqqartorneqartumut tunngatillugu, sakkutuunut eqqartuus-
sisuusoq Danmarkip Kangilinnguanukartillugu misissuitikki-
artorlugu akissaajaatiginiagaa, spejderiunermi, nukappissat
atuarfiini assigisaannillu naggueqarpoq. Arlaliulluta eqqaa-
masagut arlaqarput, soorlu »aak-45«, imaluunniit paarmat is-
serisa qalipaataaserlugu qaqorteqqasortortitaaneq, pigaartuu-
tilluta taquaritinneqartartoq. Ilaasortanngortitaanerit imaluun-
niit malittarisassat malillugit arlaannik iliortitaanerit ikinngu-
tigiinnernut, ilaasortaanemut assigisaannullu nukittorsaatitut
eqqaamaniameqartarput.
Minnerunngitsumik maani nunanilu allani sakkutuut
akornanni taamatut iliuuseqartarnerit ilisimaneqarput. Frimu-
rere-ni, angutit peqatigiiffiini assigisaannilu atugassarititaap-
put. Sumiikkaluaraanniluunniit »nukappissat«, meeqqat utoq-
qaallu, naapeqatigiinnerini tamakku piutigineqarput. Aallar-
tissutigisarpaat eqqaamioriit peqatigiiffiliornerini, soorlu ni-
vissat, akilermiutik allallu ilaluaralugit.
Taavali eqqartorneqalerpoq, tv-mi aallakaatitassiakkut
aviisimilu ataatsimi, tassalu unitsitassaajunnaarluni, aallaqqa-
ammut Danmarkimi, allatullu ajornaqimmat aamma uagut pi-
neqartoq pillugu misissuisariaqalerpugut, ilaasalu assersuus-
sinnaassagunarpaat, soorlu politikerit aasaanerani puigorne-
qannginniassagamik, oqarluartaarutinik saqqummiussisaqat-
taartartut.
Aappaatigulli puiguinnarsinnaanngilagut angutit ataatsi-
moorlutik ilaminnik arlaannik iliuuseqartitsiniarlutik tinner-
saarisarneri, soorlu sakkutuut akornanni taamaattoqartartoq,
Kalaallit Nunaanniikkaluarunik Bosniemiikkaluarunilluunni-
it. Tusarliunneqarnera sakkutooqarfiup qullersaata, kontre-
admiral Niels Helk-ip tusaanngitsuusaaginnarsinnaajunnaar-
paa. Nalugaluarparput admiral qullersaagami tamakkua ava-
taaniinnersoq, assilissalli KNR TV-mi takutitat qiimmattar-
nanngillat, takutinneqarput nerisassanik minngersaasut, ilaa-
tigullu takutinneqarput sakkutuut sakkutooqatimik isigaannik
aluttuisut, neriuinnassaagullu aluttortinnginnerminni isikka-
tik asareersimassagaat. Ilaalli immaqa isumaqassapput nam-
mineq piumassuseq malillugu iliortoqanngitsoq, soorlu
»kuisinnermi« taamaattoqartartoq. Imaassinnaavoq peqataar-
usunnginneq sapiitsuliornerunerusoq peqataaniarnerminn-
gaannit, naluarpulli, takorloorsinnaavarpulli ajornakusuus-
saqisoq.
Admiral-it oqaaseqaateqartarneq ileqqorinngikkaluarpaat,
oqaaseqarporli. Eqqoriaannarsinnaavarpullu »pisimasoq« ilu-
moorunneqalissanersoq.
Kontreadmiralip erseqqissarpaa issittormiunngortitsilluni
»kuisittameq« nalliuttorsiualaarnertut isigineqartartoq, Ka-
laallit Nunaanni Sakkutooqarfik eqqarsaatigalugu iliuuseri-
sartakkanut allanut nallersuunneqarsinnaanngitsoq. Taamatut
iliorneq piumassuseq malillugu pisarpoq. Peqataanissamut
nalunaartoqartarpoq, qaqutiguunngilarlu inuussutissarsiutiga-
lugu sakkutuut sakkutuullu qaffasinnermi inissisimasut peqa-
taasarneri. Niels Helk oqaluttuarpoq taamatut »kuisinnerit«
ilaannik isiginnaartuusimalluni. Periuserineqartut nuannari-
vallaannginnerarpai, aammalumi sakkukillineqareersimap-
put, kontreadmiral Niels Helk oqarpoq.
Eqqartorneqalersut ilagaat ataatsimoomiartameq (qinnga-
saarisarneq), kontreadmiral-ip erseqqissumik ilisimasaqarfi-
ginngisaa, sakkutuunulli oqaassutigineqartarpoq qinngasaari-
sarneq inerteqqutaasoq - qanoq ililluni inerteqqutigineqaler-
sinnaanerpa - akuttunngitsunillu sakkutuunngorniat sinnii-
saallu oqaloqatigineqartartut. Tamatuma nassatarisimagunar-
paa qinngasaaruttamerit maanna Kalaallit Nunaanni avinnga-
rusimasumiittumi inuusuttut akornanni imannguaannaq atu-
gaalersimanerata, kontreadmiral oqaluttuarpoq.
Sakkutooqarfimmi sakkutuunngorniat namminneq oqalut-
tuamerat malillugu pinnguarnertut isigineqartarpoq, tassa
sivisunermik sakkutuujusimasut sakkutuunngornianik nutaa-
nik naalakkiisarlutik, assersuutigalugu eqqaamaniagassaan-
nik alanngaagassillugit kiisalu nivinngaavimmi allassimallu-
tik sivisunermik sakkutuujusimasut ullut qassit qaangiuppata
angerlarnissaat, nivinngaavillu puseriarlugu ullui eqqaamani-
arsaritillugit, aamma aalisagaasat plastikkinit sanaat erngat
taarsertarlugu kiisalu atoqatigiinnermut tunngasunik isigin-
naagaqassanngitsut taasaqassanatilluunniit. Tamakku tamar-
mik pinnguarnerinnaapput ingasattajaagaanngitsutut isigisas-
sat, peqataarusunngikkaannilu naaggaaginnartariaqartut,
taamaattumik sakkutuut aarlerinngilluinnarput »kuisittar-
neq«, Kalaallit Nunaanni Sakkutooqarfimmi qangaanilli piu-
taasoq Østersørådip, FN-ip Europarådillu inuit pisinnaa-
titaaffiinut isumaqatigiissutaat akuliullugit, unioqqutitsisuu-
nersoq misissoqqissaassallugu tunngavissaqanngimmat.
Tamatumunngalu Niels Helk ilassuteqarpoq, uani eqqartorne-
qartut tassaasut angutit inuusuttut inersimasut akisussaas-
suseqartullu, Kangilinnguillu pillugit namminneq isummer-
sinnaasut. Admiralip oqaaseqaatini naggaserpai isumaqarlu-
ni, sakkutuunut eqqartuussisuusoq eqikkaalluni isummerum-
aartoq Kalaallit Nunaanni Sakkutooqarfimmiittut isumannan-
ngitsunik atugarisaqarlutik inuusut.
Nutaarsiassaaleqinerugaluarpalluunniit aliortuaagaluarpal-
luunniit maanga avannaarsuatsinnut takkukkaluarsimasoq,
neriuutigiinnassavarput nalaatsornerinnarmik takkukkalual-
larsimaqisoq.
»Om hønsehold og daldåb«
Af Lauge Arlbjørn
Man kan have en mening om mange forhold, og det er ofte en
udmærket ide at holde den for sig selv, blandt andet fordi det
kun er en selv, der er interesseret i sagen. Men pludselig er en
masse mennesker interesseret i, hvad der foregår bag hegnet i
gymnastiksalen hos Grønlands Kommando i Grønnedal.
Som en kanin af hatten er Lock Ness-uhyret dukket op til
overfladen på de nordlige breddegrader. Nogen vil måske
også tale om en af de journalistiske agurker, som nogen
medieekvilibrister har forstået at finde frem, fordi stoffet i
sommertiden bliver mindre. Andre vil nok mene, at der er
sket en krænkelse af de grundlæggende etiske normer og vær-
dier på Grønnedal, som et menneske har krav på.
Sagen, det er man nødt til at kalde den i dag, hvor Danmark
vil spendere en flyvebillet på en auditør, der skal til Grønne-
dal for at undersøge sagen, har rødder i spejderbevægelsen,
drengekostskoler og den slags. Vi er en del, som endnu erin-
drer den »blod-45«, eller den giftgrønne risret, farvet med
frugtfarve, vi blev udsat for en mørk nat på en patruljetur.
Indvielser eller ritualer, noget der i den sidste ende hævdes at
styrke sammenholdet, korpsånden og al den slags.
Ikke mindst Forsvaret er kendt for ritualer her som i udlan-
det. Det kendes iøvrigt også fra frimurerloger, mandeklubber
og den slags. Alle steder, hvor drenge i alle aldre mødes, er
der tendenser til del slags. Det begyndte med hemmelige
klubber i baghaven, hvor man ikke ville have piger, naboens
børn eller dem ovre fra en anden vej med. Men så bliver
sagen taget op, dels i et tv-program dels i en avis, og det bre-
der sig som de berømte ringe i vandet til andre aviser, først i
Danmark, men efterhånden bliver vi så også nødt til at se på
denne »sag«, som nogen måske vil sammenligne med de
»balloner«, som politikerne sender op i sommerferien for ikke
at blive glemt.
På den anden side så skal man ikke udelukke det gruppe-
pres, der kan være i et mandesjak, som en militærforlægning
nemt kan blive, enten det er her i Grønland eller i Bosnien.
Omtalen har i hvert fald fået chefen for Grønlands Komman-
do, kontreadmiral Niels Helk, ud af køjen. Vi ved ikke, om
man kan sige at admiralen, som chef, kan betegnes som ståen-
de udenfor, men de billeder, som har været vist i vores KNR
TV har ikke været opløftende, de har blandt andet vist noget
madsvineri og nogen billeder af soldater, som bl.a. har slikket
andre soldaters tæer rene, og vi er da nogen der håber, at tæer-
ne har været vaskede inden slikkeriet. Og så er der måske
dem, der tvivler på, at det hele er lige så frivilligt, som det
hævdes at deltage i »dåben«. Det kan godt være, at der skal
mere mod til at sige fra end det modsatte, det ved vi ikke, men
man kan godt forestille sig, at det kan være svært.
Admiralen har udtalt sig, også selvom der ikke er tradition
for det. Og så kan man selv gætte på, om »sagen« nu tages
alvorligt.
Kontreadmiralen slår fast, at »daldåben«, som indvielses-
ritualet kaldes, er et velfærdsarrangement, som for Grønlands
Kommando er helt uafhængigt af andre såkaldte »ritualer« .
Deltagelsen i »daldåben« er helt frivillig. Man melder sig til,
og det er ikke usædvanligt at konstabler og af og til også befa-
lingsmænd deltager. Niels Helk oplyser, at han selv har over-
været noget af en sådan »dåb«. Kontreadmiralen var ikke spe-
cielt begejstret for handlingen, og den er siden blevet modifi-
ceret, siger Niels Helk.
Et andet forhold som er taget op er »hønseholderiet«, et for-
hold, som kontreadmiralen ikke kender til i detaljer, men det
er indskærpet overfor værnepligtige, at mobning er forbudt -
hvordan man så vil gøre det - og at der jævnligt gennemføres
samtaler med de værnepligtige og deres talsmænd. Dette har
angiveligt ført til, at »hønseholderiet« nu kun er en harmløs
spøg blandt en flok unge mennesker på et ret isoleret sted i
Grønland, siger kontreadmiralen.
De værnepligtige på Grønlands kommando fortæller selv,
at »hønseholderiet« er en leg, der går ud på at huske nogle
remser samt vende en tavle, hvorpå der står , hvor mange
dage det ældste hold har tilbage inden hjemsendelsen, skifte
vand på to plasticfisk og ikke se eller omtale seksuelle emner.
Det er altsammen helt harmløst og helt frivilligt, så soldater-
ne er overbevist om at »dåben«, som er en tradition på Grøn-
lands Kommando, ikke vil kunne danne grundlag for en sag,
hvor Østersørådets menneskerettighedskommission og FNs
og Europarådets menneskerettigheds konvention skal invol-
veres. Og hertil føjer kontreadmiral Niels Helk, at der er tale
om modne ansvarlige unge mænd med egne meninger på
Grønnedal. Auditøren vil konkludere, at der hersker betryg-
gende forhold for alt personel ved Grønlands Kommando,
slutter admiralens udtalelse.
Agurker eller skotske uhyrer kan have fundet vej til vores
nordlige verden, lad os håbe, at det kun var et tilfældigt
besøg.