Atuagagdliutit - 11.07.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 53 • 1995
7^1ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq KNI-mi ingerlatsineq
unittoorsimasoq
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu isumasioqatigiit annilaangassutigaat KNI-mi
ingerlatseqatigiiffiit amigartoortamerminnut matussutissanik taarsigassarsiaminut akiler-
suutinut emianullu aningaasartuuteqarpallaalemissaa, tamannami naggataagut landskarsip
aningaasaqameranut sunniuteqamerlussinnaavoq.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi frygter, at KNl-selskaberne på
grund af deres dårlige resultater vil blive fanget i en gælds- og rentefælde, som i sidste ende
vil have en alvorlig påvirkning af landskassens økonomi. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
NUUK(KK) - KNI-p qaan-
gersinnaajunnaakkaminik al-
lanngortiterineq, suliffinnik
nussuineq, suliffissaqartitsi-
sussaatitaaneq akiitsoqattaar-
nerlu unittoorfigai.
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqarnera pillugu siunnersui-
soqatigiit, 1988-imi Poul
Schliiter-imit aallarnerneqar-
tut, taamanikkulli ukiut ta-
maasa Kalaallit Nunaanni a-
ningaasaqarnerup ineriartor-
nera pillugu nalunaarusior-
tartut taamatut isumaqarpul.
Sapaatit akunneranni ki-
ngullermi 1994 pillugu nalu-
naarut statsiminister Poul
Nyrup Rasmussen-ip nerrivi-
ata qaanut ilineqarpoq.
Aamma sapaatit akunne-
ranni kingullermi Savalim-
miut naalagaaffeqatigiinner-
mi isumakuluutigisalut taa-
guutaa Kalaallit Nunaata ki-
ngomuppaa. Avanersuup o-
qallisigineqarnera naalagaaf-
fimmilu amerikarmiut suli-
aannik isertuussiniarnerujus-
sua isornartorsiorneqaqaat,
oqallisigineqartullu Poul Ny-
rup Rasmussen-imut toqqis-
sisimanarpallaanngillat.
Aammami siunnersuisoqa-
tigiinni ilaasortat tallimat
toqqissisimavaollaanngillat.
Ataatsimiititaliamimi tassani
ilaasortat isumaqarput Ka-
laallit Nunaat ingerlalluar-
pallaanngitsoq, naak naalak-
kersuisut Lars Emil Johansen
siuttoralugu uppernarsaaffi-
giuaraluaraatigut suna tamar-
mi ajunngivissumik ingerla-
soq.
Isumalluamiarneq
ajomartoq
Ataatsimiititaliap isumallu-
aqaanissani ajornakusoortip-
paa.
Ataatsimiititaliaq inernilii-
voq:
»Kalaallit Nunaata anin-
gaasaqarnera 1995-imi pit-
sannguallakkaluartoq aam-
ma lu mittarfilio rti te rnissa
sanaartornermut sunniute-
qarluartussaagaluartut al-
lanngortoqangaanngilaq,
taamaammallu piffissaq u-
ngasinnerusoq eqqarsaati-
galugu Kalaallit Nunaanni
tunisassiorneq suliassaqar-
titsinerlu annertusiniapiloor-
sinnaalluni.«
Ataatsimiititaliap isumal-
luarnissaminik tunuarsimaar-
titsineranut peqqutaasut ilan-
ngilluinnarpaat Kalaallit Nu-
naata nunarsuup assingani
inissisimanera pissutaalluni
sunut tamanut aningaasar-
tuutit amerlavallaarneri:
»Ukiuni kingullerni Ka-
laallit Nunaat aningaasarsi-
atigut aningaasartuutissati-
gullu allatigut qajfaaffiu-
ngaatsiarpoq, kisiannili suli-
assaqarfinni amerlanerni u-
nammillersinnaaneq suli
sanngiiffioqaaq. Aalisakkat
isumalluutaasinnaanngillat,
taamaammallu nunanut alla-
nut tunisaqarsinnaaneq kil-
leqartorujussuulluni.«
Ataatsimiititaliat aaqqiis-
sutaasinnaasunik takusaqar-
niapiloorput:
»Tamakku tunngavigalugit
ukiuni aggersuni inuussutis-
sarsiutinik Kalaallit Nunaata
aningaasaqarneranik siuar-
saataasinnaasunik tikkua-
gaqarniarnissaq ajornarpoq
- ajornartorsiutillu taassuma
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqarnerata unammillersin-
naanerata sanngiinnera an-
nertusitippaa.«
KNI ajalusooqqajaavoq
Ataatsimiititaliap inerniliine-
ra malillugu suliffeqarfiit
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit pigineqartut, soorlu
Royal Greenland aamma Tele
Greenland, ingerlalluaraluar-
tut KNI ingerlanerliortorujus-
suuvoq.
KNI-mi ingerlatseqatigiif-
fiit aallaqqaammulli ingerla-
nerlioreerput. 1993-imi 7
millioner kroninik amigar-
toorput, 1994-imilu amigar-
toorutinut 132 millioner kro-
niusunut naleqqiullugu ani-
ngaasat taakku ikittuarar-
suupput, 1995-imilu 65 mil-
lioner kroninik amigartoor-
nissaq ilimagineqarpoq.
- Aningaasaqamerup taa-
malut ingerlanera isumatsan-
nanngitsuunngilaq, ataatsi-
miititaliaq nalunaarummini
allappoq.
Ataatsimiititaliamiillu eq-
qoriarneqarpoq KNI-mi i-
ngerlatseqatigiiffiit amerla-
nerusunik akiitsoqalerniaru-
nik ernianut akilersuutinullu
aningaasartuutit amerlineri-
sigut artukkerneqaqqikku-
maartut. Tamatuma saniati-
gut KNI-mi ingerlatseqati-
giiffiit ernianut akilersuuti-
nullu akiliutaannit lands-
karsip isertitassaasut missin-
gersuusiarineqartut angune-
qanngitsoorsinnaapput. Kon-
to-milu aningaasanik ami-
gaateqartoqartillugu konto-
mit allamit nuussinissaq pi-
sariaqartarpoq.
KNI-p ingerlanerliornera
naalakkersuisunit eqqumani-
arfigineqarmat ataatsimiitita-
liap naammagisimaarlugu o-
qaatigaa. Aqutsineq sukan-
nernerulersinneqarpoq, ta-
matumunngalu ilanngullugu
nunap immikkoortui suleqa-
tigiiffinngorlugit kattussuun-
neqarput politikerinillu sulif-
fissaqartitsisussaatitaanerup
peerneqarnissaa ilimasaaruti-
gineqarluni, aammami ta-
makku pisariaqarmata:
- KNI-p aningaasaqarnik-
kut ajornartorsiutai pisariilli-
saasoqangippat oqilisinne-
qarsinnaanngillat, ataatsimii-
titaliaq allappoq. Tamannalu
pinngitsoorneqarsinnaanngi-
laq, tassami Kalaallit Nunaa-
ta 1993-imi 1994-imilu ani-
ngaasaqamikkut siuariarneq
KNI-mi ingerlatseqatigiiffin-
nut sunniuteqanngitsoorpoq,
tamannalu 1995-imi 1996-
imilu qaangerneqarnissaa ili-
manarpoq.
KNI-mi ingerlatsineq unit-
tuulivissimavoq, tamannalu
Kalaallit Nunaata aningaa-
sarsiorneranut unikaallatsit-
sisinnaavoq.
KNI giver bekymrede miner
Udvalg mener, at KNI-lokomotivet er gået i stå
NUUK(KK) - KNI er kørt
uhjælpelig fast i en suppedas
af omstrukturering, udflyt-
ning, beskæftigelsesgaranti
og gældsætning.
Det mener Det rådgivende
udvalg vedrørende Grøn-
lands økonomi, som statsmi-
nister Poul Schliiter nedsatte
i august 1988, og som siden
hvert år har afgivet en beret-
ning om den økonomiske
udvikling i Grønland.
I sidste uge blev udvalgets
beretning for 1994 lagt på
statsminister Poul Nyrup
Rasmussens bord.
Det var for øvrigt i en uge,
hvor Grønland havde overta-
get Færøernes traditionelle
rolle som rigsfællesskabets
smertensbarn. Balladen, om
Thule og regeringens hemme-
lighedskræmmeri om ameri-
kanernes aktiviteter blev
mødt med megen kritik, som
lagde endnu en rynke på Poul
Nyrup Rasmussens furede
pande.
Men der har også været
rynkede pander hos de fem
medlemmer af Det rådgiven-
de udvalg vedrørende Grøn-
lands økonomi. Udvalget
mener ganske enkelt, at det
slet ikke går så ufatteligt godt
i Grønland, som landsstyret
med formanden Lars Emil
Johansen i spidsen ellers ved
enhver lejlighed forsøger at
overbevise os om.
Svært at være optimist
Udvalget har ganske enkelt
svært ved at dele denne opti-
misme.
Udvalget konkluderer:
»Trods bedring i grøn-
landsk økonomi i 1995 og
landingsbaneprojektets eks-
pansive påvirkning af aktivi-
teten i bygge- og anlægssek-
toren, er der ikke ændret
afgørende på det forhold, at
det på lidt længere sigt vil
være vanskeligt at opnå
vækst i produktion og be-
skæftigelse i Grønland.«
En af grundene til udval-
gets mådehold med optimis-
men er simpelthen det gene-
relle høje omkostningsni-
veau, som Grønland, blandt
andet på grund af sin place-
ring på verdenskortet, må
trækkes med:
»Grønland har gennem de
senere år haft en meget
moderat udvikling i lønnin-
ger og andre omkostninger,
men konkurrenceevnen er
stadig svag på de fleste
områder. Mulighederne for
eksportvækst uden for fiske-
risektoren forekommer der-
for at være begrænset.«
Udvalget har ganske
enkelt svært ved at se lys for
enden af tunnelen:
»Det er således vanskeligt
at pege på erhvervsområder,
som i årene fremover vil kun-
ne udgøre drivkraften for
økonomisk vækst i Grønland
- et problem, der som nævnt
forstærkes af grønlandsk
økonomis generelle svage
konkurrenceevne.«
KNI knirker
Udvalget konstaterer tørt, at
mens de fleste andre af hjem-
mestyrets virksomheder som
Royal Greenland og Tele
Greenland giver overskud,
ser det sort ud for KNI.
KNI-selskabeme er kom-
met skidt fra start. 1993 gav
et underskud på syv millio-
ner kroner, men det er små-
penge sammenlignet med
underskuddet på 132 millio-
ner kroner i 1994 og det for-
ventede underskud på 65
millioner kroner i 1995.
- Denne udvikling anser vi
for bekymringsværdig, siger
udvalget i sit særlige sporg-
brug.
Udvalget forudser, at den-
ne udvikling med en forøget
gældsætning giver KNI-sel-
skabeme en øget rente- og
afdragsbyrde. Desuden er der
risiko for, at landskasseens
indtægter i form af renter og
afdrag fra KNI-selskabeme
ikke bliver så store som bud-
getteret. Og mangler der pen-
ge på en konto, skal hullet jo
fyldes ud med penge fra en
anden konto.
Udvalget noterer med til-
fredshed, at landsstyret er
opmærksom på det uføre,
som KNI er havnet i. En op-
stramning af administratio-
nen, herunder en geografisk
sammenlægning og en afvik-
ling af beskæftigelsesgaran-
tien er varslet fra politisk
hold, men det er også nød-
vendigt:
- De aktuelle økonomiske
problemer i KNI kan ikke
afhjælpes uden en rationali-
sering, siger udvalget. Derfor
er det uundgåeligt, at den
ekspansive påvirkning af
aktiviteterne i Grønland, som
gennem 1993 og 1994 udgik
fra KNI-selskaberne, vil
ophøre i løbet af 1995 og
1996.
KNI-lokomotivet er kørt
træt, og det vil have en
opbremsende effekt på ind-
komstdannelsen i Grønland.