Málfríður - 15.10.2010, Page 12
møderne bliver alle oplyst om arbejdets gang i hvert
land, forskellige sager tages op til behandling, opståe
de problemer bliver løst foruden at der tages beslutnin
ger om de næste skridt i projektet. Der er altid omkring
20 deltagere på møderne, som af den grund er dyre,
men det er dog altid lykkedes at finansiere dem med
midler fra nordiske fonde.
3. Ordbogens indhold
ISLEXordbogen indeholder som før sagt 50.000
opslagsord. Den islandske del bygger hovedsagelig på
en eksisterende ordbogsbase samt Árni Magnússon
instituttets tekstkorpus. Arbejdet med ISLEX omfatter
en leksikalsk analyse af dette materiale, bl.a. en seman
tisk opdeling af ordforrådet. Samtidig med at være en
multisproglig ordbog tjener ISLEXprojektet også som
et vigtigt led i en systematisk webbaseret formidling
af oplysninger om islandsk ordforråd for de islandske
brugere. Til dette formål er korpusset et vigtigt red
skab. Korpusset tæller 60 millioner ord fra elektroniske
tekster, hvor hovedparten er yngre end fra 1980. Det
er et uundværligt instrument ved ordbogsbeskrivelsen
og har en selvstændig gyldighed som en informati
onsbase om islandsk nutidssprog (se: www.lexis.hi.is/
corpus).
Foruden opslagsordene i ISLEX findes der et stort
antal fraser (ordforbindelser og faste udtryk), henvis
ninger, etiketter, lyd, illustrationer og links. Der lægges
en særlig vægt på at udnytte webmediets fordele, bl.a.
ved at tilføje de leksikografiske oplysninger billed og
lydmateriale.
Ordforbindelser og faste udtryk
I ISLEX forekommer der flere typer fraser, d.v.s. kollo
kationer, faste udtryk og idiomer. Foruden Jón Hilmar
Jónssons store ordbogsværk, Stóra orðabókin um íslenska
málnotkun (2005), foreligger der ikke et oversigtsværk
over fraser i islandsk og da heller ikke med oversæt
telser til andre sprog ligesom det er tilfældet i ISLEX.
Kollokationerne medtages for at vise typiske eller obli
gatoriske syntaktiske mønstre omkring hvert enkelt
lemma. Andre fraser skal fordybe brugerens forståelse
og give en bedre adgang til et materiale som ofte er
svært at finde frem til i traditionelle ordbøger, men er
dog en vigtig del af kildesproget (se A. Hannesdóttir
og J.H. Jónsson 2001). Antallet af fraser i ISLEX er
sandsynligvis det samme som antallet af lemmaer,
d.v.s. omkring 50 tusinde.
Eksempler
I ISLEXordbogen findes der mange tusinde sprog
brugseksempler. De er ikke autentiske eksempler,
men valgt og tilpasset af den islandske redaktion.
Eksemplerne viser lemmaerne i typiske omgivelser i
sproget og er endvidere en tilføjelse til de semantiske
oplysninger.
lande. For at muliggøre dette har man udarbejdet faste
arbejdsmetoder som bliver beskrevet i det følgende.
2.1 Arbejdsmetoder
Hver institution er en selvstændig arbejdsenhed og
varetager oversættelserne til det pågældende sprog. De
ansætter medarbejdere til oversættelse og korrektur
læsning. Den islandske redaktions rolle er at forberede
ordbogsartiklerne for oversætterne. Dette indebærer
at opdele opslagsordet i flere betydninger og indsætte
islandske ordforklaringer til hjælp for oversætterne.
Desuden indsættes ordforbindelser på passende steder
og der udarbejdes sprogbrugseksempler. Nogle lem
maer får illustrationer til yderligere forklaring. Den
islandske redaktion bestemmer endvidere hvornår
hver ‘pakke’ med opslagsord er klar til oversættelse
og meddeler dette på en særskilt kommunikationsside.
2.2 Semantiske felter
I ISLEXordbogen arbejdes der ikke efter alfabetisk
orden. Ordforrådet er delt op i semantiske felter som
hver tæller 15–400 ord, og der arbejdes hver dag efter
denne inddeling af materialet. Eksempler på disse ord
grupper er dyr, planter, tøj, vejr, landskab, biler, mad, udse-
ende, sundhed, finanser, fysik, geologi, biologi, jura, offent-
lig administration, og mange flere. I alt tæller ordgrup
perne omkring et tusind. Hver redaktør og oversætter
arbejder med en, to eller tre ordgruppe ad gangen.
Denne metode, d.v.s. at arbejde med bestemte seman
tiske felter ad gangen, sikrer et meget bedre overblik
og en større variation i målsprogenes ækvivalenter ved
de islandske lemmaer.
2.3 Kommunikation
Kommunikation mellem de fire redaktioner er en vig
tig del af ordbogsarbejdet. Der anvendes fem forskel
lige metoder til dette formål: 1) epost, 2) et specielt
system til beskeder indbygget i selve databasen, 3)
bemærkninger der skrives inde i ordbogsartiklerne
(dette gælder for beskeder der ikke kræver hurtig
respons), 4) en speciel forumside, og 5) møder mellem
alle redaktionerne.
Ordbogens indhold er under stadig udvikling og
oversætterne kommer med feedback på forskellige
ting som den islandske hovedredaktør tager stilling til.
Eksempler på ændringsforlag er f.eks. hvis en oversæt
ter ønsker et nyt sprogbrugseksempel eller mener at
den islandske redaktion har glemt en bestemt betyd
ning under et lemma.
Forumsiden bruges til forskellige meddelelser. Der
får oversætterne oversigt over det materiale som er
færdigredigeret fra den islandske redaktions hånd, og
de kan vælge semantiske felter til oversættele.
Der er blevet afholdt samarbejdsmøder med alle
medarbejderne to gange om året, skiftevis i Island og
samarbejdslandene. Møderne tager 3 dage og er et vig
tigt forum for diskussioner og meningsudveksling. På
12 MÁLFRÍÐUR