Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.05.1987, Qupperneq 105

Tímarit Máls og menningar - 01.05.1987, Qupperneq 105
Að kunna skil á sínu skaz-i kemur Svavar frændi inn með blómvönd og þau komast ekkert áfram. Eg veit bara ekki hvernig ég á að gera þetta skýrar án þess að fara að gerast sentímental og guð forði mér frá því. Mér hefur dottið í hug að þegar sú gamla er að fjasa um það hversu góð hún hafi verið og gert allt fyrir þau öll að þá gæti Stefán sagt: — Þú hélst nú líka alltaf með pabba, sagði ég og bætti við í huganum: helvítið þitt. Eða á ég að láta hann segja: Eg hef alltaf verið hræddur við pabba og það er þér að kenna. A ég að láta hana segja: En þú hafðir Helgu. Eg veit svei mér ekki. Það er svo sannarlega ekki neitt til að spauga með að gerast skáldsagnagerð. Mér þætti vænt um ef þú sendir mér línu og segðir mér „aðeins" skýrar hvað það er sem vantar. kveðja, Ólafur Gunnarsson P.s. vegna öllarans, rétt símanúmer: 01 21 22 61. Rvk. 13/3 1980 Nafni minn, Jú, ætli þetta sé ekki að koma. Er ekki málið það að á spítalanum hendir Stebbi fyrst einhverjar reiður á tilfinningum sínum til móður sinnar? Það er uppgötvun fyrir hann að honum sé í rauninni sama þótt hún liggi þarna. Þannig séð er hann á spítalanum að stíga fyrstu sporin á þroskabraut sögunnar: að finna sjálfan sig. Verða maður. Eins og hann síðar meir kemst yfir ástina á Helgu og óttann af föður sínum. Verður eins og aðrir. Það meinlega er að þar með er hann reyndar að uppfylla óskir mömmu sinnar. Hann er ekki eins og hún. Hann er einskis virði. Ojsen bara, Stebbi. Eða hvað? Auðvitað er ég ekki maður til að segja þér hvað sé að mömmu, en hitt held ég að ég hafi sagt þér satt að eitthvað sé að henni, amk. eins og hún hefur verið til þessa. (Þessvegna áhyggjur mínar út af geðveikinni sem ég held að sé óþörf.) En það erfiða er að þessa hluti er ekki hægt að segja berum orðum (og má fyrir enga muni sentimentalísera mömmu frekar en Helgu), tilfinningaferillinn í sögunni er allur gefinn í skyn. Lesandinn verður alltaf að lesa sig til þess sem er að ske innan í Stebba karlinum: hann er enginn maður til að láta það sjálfur uppi. Enda hinn ánægðasti með sig í sögulokin. 231
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.