Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 6

294
GRØNLANDSPQSTEN
Nr. 25
At tænke sig.
Jeg sidder og tænker paa —
om man kan kalde et Bundt Cigarer for en Høstak.
Carlo Cartophelmoos,
Cementkoger.
Vor Læser: — Tja, Spørgsmaalet er vist ikke
helt uberettiget i disse Tider.
Vi: — Java skal man sige? Det kan ikke nyt-
te at tage alt for sumatralsk paa Miseren.
Vor Læser: — Havana. . .
Vi: — Uh, ti stille.
I en Krisetid
Da der ikke er Cement nok til at dække Hus-
behovet, vil Dyrehaveudvalget nu foreslaa, at der
bygges nogle Luftkasteller.
Et Hold op
Nutidsgangsterdrama i I Akt af Hjaide Halmstak
Scenen er en Bank. Da Tæppet gaar,
er Personalet ved at spille Polygon. En
Mand, velklædt, træder ubemærket ind, han
standser midt i Lokalet og tager en Revol-
ver frem.
Den velklædte: »Hold op!« (Personalet ser mod-
villigt op). »Hånds up!« (Alle Hænder strækkes i
Vejret). Gaar frem til Disken og smider en Mas-
se Pengesedler. »Nu lidt hurtigt her! Aaben mig
en Konto og sæt disse 30.000 ind!«
Politiet træder lydløst ind ad Døren, over-
mander Manden, belægger ham med Haandjern
og fører ham ud.
Mens Tæppet falder, høres Kassererens for-
tvivlede Skrig: »Pengene! Pengene! Lad ham dog
for Guds Skyld faa Pengene med sig!«
SLUT
Hilsen fra »Politiken«.
Susanne skriver —
Diskussionen ved den Damete, hvor vi var
Gæster, drejede sig om Sølvræve, som Markedet
efter Sigende skal være mættet med. Og saa var
det, Rita sagde: — Ja, det lyder saamænd da
meget troligt, for hvad man dog ser af Sølvræve
i Bundter og Dynger paa Damer, som det over-
hovedet ikke klæder! Navnlig smaa Damer ser
da helt eventyrlige ud, naar de kommer vandren-
de, begravet under et Skred af Sølvræve....
Nu er Thora ikke ret høj, og hun er den stolte
Ejer af en Sølvrævecape med 8 Skind. Følgelig
troede hun naturligvis, at Bemærkningen sigtede
direkte paa hende, og hun rettede sig i Sædet og
sagde: — Nu er der jo det med de Mennesker,
der foragter Sølvræve, at Rønnebærrene meget
ofte er sure.
Rita gjorde Front og viste Tænder. — Hvis
du mener, at jeg ikke kunde faa en Cape af Ræ-
ve, hvis jeg gad, sagde hun, saa tager du ganske
fejl. Men jeg er bare ikke Tilhænger af det par-
venuagtige i Paaklædningen.
Hvorefter Thora snappede efter Vejret og sag-
de noget aldeles dræbende om Ritas Hatte.
Og saa var Slaget i Gang. I Løbet af ganske
faa Minuter havde de to Damer paa det mest bi-
dende serveret hinandens Fejl paa en Præsenter-
bakke. Jeg sad og tænkte: — Gid Rita vilde for-
tælle Thora, at hun kommer for meget rødt paa
Kinderne, for det gør hun. Og gid Thora til Gen-
gæld vilde gøre Rita opmærksom paa, at hun gaar
med skæve Hæle og bruger for meget Parfume,
for det gør hun. Og gid Thora maatte faa at vide,
at rødt misklæder hende forfærdeligt, for det gør
det, og gid....
Alle mine stille Ønsker gik i Opfyldelse, næ-
sten hurtigere, end jeg kunde naa at tænke dem. Det
endte med, at de to Damer med korte Mellemrum
tog deres Tøj og gik. Vi andre sad tilbage. »Sla-
get var endt. Paa den aabne Mark, der endnu
genlød af Kampen — «
Saa var der en, der sagde: — Jamen tænk
hvor praktisk egentlig! Tænk, hvor Thora og Ri-
ta fik mange Ting at vide af hinanden, som vi
allesammen har tænkt, men ikke har turdet sige
til dem! I Virkeligheden burde man med korte
Mellemrum blive rygende Uvenner med en af si-
ne kvindelige Bekendte, for saa hører man da for
en Gangs Skyld Sandheden om sig selv.
Hilsen fra »Nationaltidende<r.