Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 12

300
GRØM LANDSPOSTEN
Nr. 25
ett nytt telegram med ordre til prestene om aa
forbli i sine stillinger, de vaag’et ikke, at det skul-
le bli kaos. Alle beundret vi som sagt prestene;
Men hvor mange var det, som tenkte paa deres
hustruer, det ser kanskje ikke saa heroisk ut aa
ta ned gardiner uten aa vete, naar eller om det i
det heletatt biir anledning til aa henge dem op
igjen, som aa staa frem for menigheten aa frasi
sig sitt embede i statens tjeneste. Mange preste-
fruer hadde allerede ordnet med flyttning da kon-
traordren kom. Ingen hørte et klagende ord fra
prestefruene under denne prøvelsens tid. De bet
tennene sammen og forberedte sig til at følge si-
ne menn i tykt og tynt.
Er en norsk borger saa heldig aa ha en pen
villa eller et nytt moderne hus, foraarsaker det
mange bekymringer nu for tiden. — En selvfor-
sørgende dame hadde akkurat faatt plasert
de sisste møbler i den lille bekvemme leiligheten.
Da kom slaget, innen fjorten dager maatte hun
gaa fra alt. Personlige klær fikk hun til nød
ta med; Men alt annet som møbler, lintøy, sølv-
saker, ja til og med arvegods blev beslaglagt. -
Vakten ved døren passet paa, at hun ikke fikk
anledning til aa stjele med sig noget av sitt eget.
Leiefolk i det ene store' leiekomplex efter det annet
har oplevet dette. Det heter, at avisene i de bom-
bede tyske byer har annonser om, at Oslo komu-
ne har overflod paa møblerte leiligheter, man be-
høver bare aa melde sig for aa faa en.
Norges yrkeskvinner maa vi heller ikke glem-
me, de har staatt ved sine mannlige kollegaers si-
de, en del er arrestert, lærerinner og andre. Inne-
haversken av en melkebutikk hadde vært spydig
overfor en N. S. dame og blev meldt, det var
stor spenning blandt kundene, skulde hun miste
sitt arbeide, eller kom noe annet til aa hende?
Med halvt sammenbitte tenner sa hun: »De tror
vel ikke, at de knekker oss paa det viset. — Jeg
gaar heller i fengsel enn aa be en forræder om
tilgivelse.«
Man kan spør sig selv, om en slik demonstra-
sjon er til nogen nytte. — Naturligvis ikke derek-
te, men den gjør inntrykk paa andre, styrker dem
og iblandt kan en demonstrasjon bli till en mun-
ter vits, som gir landsmenn en god latter, hvilket
kan trenges. Saaledes vakte følgende historier
stor munterhet. Paa en trikk i Bergen satt en ung
dame, en tysk soldat satte sig ved siden av henne,
hun flyttet sig imidlertid straks til en annen plass.
Nu kom en hirdmann inn og satte sig ved siden
av henne. Besluttsomt reiste hun sig og tok plas-
sen hun hadde før, hvorved tykeren gjorde honnør.
En norsk frue fortalte, at naar hun vaakner
om morgenen, det første hun tenker paa er: »Hvad
er det, som er saa uendlig tungt?« Denne tyngsel
ligger over alle norske kvinner i disse dager,
sorgene har vært mere eller mindre tunge; Men
ingen har gaatt fri.
Og dog! Mitt i all elendigheten holder de mo-
tet oppe, støtter mannen og opmuntrer barna.
De kj emper i stilhet for rettferdigheten og frem-
tiden. Det er paa dem, det ytterste beror paa,
om fronten skal kunne holdes. Og det kommer
den til aa gjøre.
*
* *
Ovenstaaende skildring fra livet i Norge under
den tyske okkupation er skrevet af en norsk flygt-
ning i Sverige og her gengivet efter »Gøteborg
Handels- och Sjøfartstidning«. At forfatteren af
hensyn til sin familie i Norge ikke har ønsket at
opgive sit navn, er let forstaaeligt, naar man ved,
hvilke repressalier tyskerne i lignende tilfælde har
foretaget.
Heller ikke i aar vil fredens klokker ringe julen
ind over Nordens lande. Vi haaber inderligt, at det
maa ske til næste aar!
GLÆDELIG JUL OG FRED
I AARET, DER KOMMER!
(Linoleumsnittene udført af L. Lamberth.)
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber, til
det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab Sydgrønlands Bogtrykkeri.
ssss Statsbiblioteket