Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 16
304
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 25
Det danske politis stilling.
Det vil erindres, at politidirektøren indgav en
rapport til presse og radio om politiets forhold i
krisedagene, men tyskerne nægtede offentliggørel-
sen. Nu foreligger der en delvis redegørelse for
indholdet gennem Dansk Pressetjeneste i Stock-
holm, gengivet i »Nya Dagligt Allehanda« for 27.
september. Den 31. august talte politidirektør
Stamm til Københavns politi i politiforeningen.
Følgende meddeltes:
Tyske tropper var parat til øjeblikkelig aktion,
dersom det danske politi skulde vise sig ude af
stand til at opretholde ro og orden. (Foruden de
troppestyrker, der var ankommet til København
den 20. august arriverede 10.000 tyske tropper i
fem skibe den 28. august.) Stamm fremhævede,
at det danske politi ikke tjente besættelsesmagten.
Det vilde have været lettere for politiet at lade
tyskerne overtage arbejdet fremfor at indgaa et
kompromis. Von Hanneken havde om eftermid-
dagen , den 29. august efter sammenstødene paa
Raadhuspladsen erklæret, at han ikke ansaa det
danske politi for at være i stand til at holde kontrol
længere, og han gav derfor tyske tropper ordre til
at skride til handling. Dette protesterede Stamm
imod, idet han hævdede, at politiet var herre over
situationen, men at dets arbejde blev umuliggjort,
naar tvske tropper blandede sig i det. Politidirek-
tøren foreslog at overtage ansvaret for ro og orden
paa betingelse af, at tropperne blev trukket til-
bage. Dette afslog von Hanneken, og fra den 31.
august om aftenen var kun tysk militærpoliti be-
myndiget til at udøve politimyndighed paa gaderne,
hvor tyske tropper var blandet ind i slagsmaal.
Militærpolitiets særlige hverv var at afvæbne trop-
per, der begyndte at skyde.
Stamm fortalte, at von Hanneken paa et mø-
de, han havde sammenkaldt ved middagstid den
29. august, havde meddelt de danske departements-
chefer og politiembedsmænd, at grunden til und-
tagelsestilstanden var, foruden de mange sabotage-
handlinger, at tyskerne havde »opdaget, at den
danske hær og flaade forberedte sig paa at slutte
sig til eventuelle invasionstropper. Derfor havde
det været nødvendigt at afvæbne hæren og flaaden
og alle officererne.«
Politidirektøren sluttede med at sige, at det
havde været hans mening at udsende en detailleret
redegørelse til pressen og radioen, men tyskerne
havde ikke tilladt det. (N. A. D. A.)
Anden aargang afsluttet.
Paa ny maa vi afslutte en aargang af Grøn-
landsposten med verden omkring os i krigens tegn
— men dog et aar nærmere freden. Takket være
vore læseres og medarbejderes aldrig svigtende
interesse, hvordan denne saa end har ytret sig,
har dette barn af krigen, som Grønlandsposten er,
i de forløbne første to vanskelige aar vokset sig saa
fast i vor dansk-grønlandske bevidsthed, (at dens
fortsætten ind i fremtiden, ogsaa efter krigen, maa
betragtes som en kendsgerning, selv [om rammen
maaske vil blive en anden.
Vi tror at have vore læseres tilslutning, naar
vi igen ved afslutningen af en aargang føler trang
til at udtrykke vor hjerteligste tak til Grønlands
Administration for fortsat i enhver henseende at
have støttet bladet og givet det frie muligheder til
at udvikle sig selvstændigt og uafhængigt, uden
hvilket et blad aldrig vil have mulighed for trivsel
i Grønland.
Naar interessen for Grønlandsposten baade i og
udenfor Grønland har været i uafbrudt stigen,
skyldes dette udelukkende vore mange utrættelige
medarbejderes uvurderlige bistand, blandt hvilke
vi gerne vil rette vor bedste tak til alle vore korre-
spondenter for tilsendelse af lokale nyheder fra de
forskellige egne af Grønland. En ganske sær-
lig tak skylder vi assistent L. Lamberth for de
mange, smukke linoleumsnit, der i høj grad har
bidraget til at give bladet liv og friskhed. Og
endnu vil vi gerne sige tak til Sydgrønlands Bog-
trykkeri for et stort og beredvilligt arbejde med
bladets trykning og distribuering.
Det er vort haab, at de formaal, vi satte os ved
bladets tilblivelse, ogsaa er blevet fulgt for anden
aargangs vedkommende: at være bindeled indadtil
og hjemad til og at holde Danmarks navn levende
for vore læsere paa den maade, Danmark i dag
venter det af alle sande danske.
I tillid til, at dette ogsaa maa lykkes i det kom-
mende aar, vil vi trøstigt fortsætte arbejdet for
Grønlandsposten, for Grønland, for Danmark.
Ch r. Vibe.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab Sydgrønlands Bogtrykkeri..
Statsbiblioteket