Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 1

Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 1
GRØNLANDS POSTEN 2den AARGANG GODTHAAB 24. DECEMBER 1943 Nr. 25 GLÆDELIG JUL! — Det nærmede sig jul oppe i Neqé, et par hundrede km nord for Thule og end- nu længere norden for solen. Det begyndte at blive spar- somt med kød ved boplad- sen, da fangsten ikke havde været rigelig om efteraaret. Hundene slugte med begær- lighed de smaa rationer', der kunde blive tilovers til dem hver tredie dag, nåar vi selv havde taget det fra, som nu vi skulde leve af. De store ekspeditionsdage med talstærke hundespand og overflod af kød var forbi. Selv havde jeg kun seks hunde tilbage, og vi fristede livet sammen i eet og alt. I de sidste smaa dage af lystiden omkring midten af oktober havde vi travet en tur sammen op over indlandsisen til Inglefieldland paa rensjagt. I dyb, dyb sne sled vi os op ad bræen paa knappe kødrationer, og da vi efter 4 dages strabadser naaede vore fangstfelter, var solen al- lerede ved at forsvinde i syd. I de følgende kor- te dage travede vi da viden om over det store ren- land og søgte hjem til teltet i lyset af fuldmaa- nen. Efter fjorten dages forløb havde vi delt vort sidste frosne hvalroskød med vore 36 hunde. Vi selv var to polareskimoer med deres koner og mig. I al den tid havde vi ikke set saa meget som sporet af et rensdyr, og vort eneste udbytte havde været 2 smaa harer og 4 ry- per. Solen var gaaet bort i syd men maanen var traadt i dens sted, og i dens blege lys fandt vi igen vejen hjem tilbage over den store is. Men inde fra de store fjorde kom der rygter om vældige fangster det var det samme som indbydel- se til at komme ind og spise med og en skønne dag spændte jeg da mine seks hunde for slæden igen for at køre ind til boplad- serne dybt inde i den store Inglefield-fjord ind til menneskenes land. -----En stille, maaneklar nat, vel en halv snes dage efter afrejsen fra Neqé, gik det i stry- gende galop over det indre af Inglefield-fjord mod bopladsen Kangerdlugssuak. Jeg var i følge med Uvisakavsik, inuiternes muntre søn, plejede jeg at kalde ham, den altid rejselystne, hjemløs og dog med alles hjem som sit og med hele lan- det, havet og fjeldene som fangstfelter. Vi var mødtes tilfældigt, begge havde vi kun rejsen som maal hvorfor saa ikke slaa følge! Et lys kunde skimtes forude, et svagt gul- ligt lys fra en tarmskindsrude, bag hvilken en

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.