Grønlandsposten - 24.12.1943, Blaðsíða 1

GLÆDELIG JUL!
Det nærmede sig jul
oppe i Neqé, et par hundrede
km nord for Thule og end-
nu længere norden for solen.
Det begyndte at blive spar-
somt med kød ved boplad-
sen, da fangsten ikke havde
været rigelig om efteraaret.
Hundene slugte med begær-
lighed de smaa rationer, der
kunde blive tilovers til dem
hver tredie dag, naiar vi selv
havde taget det fra, som nu
vi skulde leve af. De store
ekspeditionsdage med talstærke hundespand og
overflod af kød var forbi. Selv havde jeg kun
seks hunde tilbage, og vi fristede livet sammen
i eet og alt. I de sidste smaa dage af lystiden
omkring midten af oktober havde vi travet en tur
sammen op over indlandsisen til Inglefieldland paa
rensjagt. I dyb, dyb sne sled vi os op ad bræen
paa knappe kødrationer, og da vi efter 4 dages
strabadser naaede vore fangstfelter, var solen al-
lerede ved at forsvinde i syd. I de følgende kor-
te dage travede vi da viden om over det store ren-
land og søgte hjem til teltet i lyset af fuldmaa-
nen. Efter fjorten dages forløb havde vi delt
vort sidste frosne hvalroskød med vore 36 hunde.
Vi selv var to polareskimoer med deres koner og
mig. I al den tid havde vi ikke set saa meget
som sporet af et rensdyr, og
vort eneste udbytte havde
været 2 smaa harer og 4 ry-
per.
Solen var gaaet bort i
syd men maanen var traadt
i dens sted, og i dens blege
lys fandt vi igen vejen hjem
tilbage over den store is.
Men inde fra de
store fjorde kom der rygter
om vældige fangster — det
var det samme som indbydel-
se til at komme ind og spise
med — og en skønne dag spændte jeg da mine seks
hunde for slæden igen for at køre ind til boplad-
serne dybt inde i den store Inglefield-fjord — ind
til menneskenes land.
- En stille, maaneklar nat, vel en halv
snes dage efter afrejsen fra Neqé, gik det i stry-
gende galop over det indre af Inglefield-fjord
mod bopladsen Kangerdlugssuak. Jeg var i følge
med Uvisakavsik, inuiternes muntre søn, plejede
jeg at kalde ham, den altid rejselystne, hjemløs
og dog med alles hjem som sit og med hele lan-
det, havet og fjeldene som fangstfelter. Vi var
mødtes tilfældigt, begge havde vi kun rejsen som
maal hvorfor saa ikke slaa følge!
Et lys kunde skimtes forude, et svagt gul-
ligt lys fra en tarmskindsrude, bag hvilken en