Grønlandsposten - 16.05.1949, Side 7
Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
95
lerede færdigstaaende forening, er det iøvrigt en
kendt sag blandt dem, der har med det grønland-
ske forenings- og kulturelle arbejde at gøre, at
der herunder netop ogsaa fra grønlændernes egen
side foreligger en vis fare for en utilfredsstillende
overfladisk kopiering. Den grønlandske aflægger
af den i Danmark allerede eksisterende virksomhed
bliver i saadanne tilfælde let til en død kopi af
den tilsvarende danske, hyppigt med en ensidig
tilbøjelighed til at efterligne den danske forening
eller sammenslutning paa adskillige af de mere
udvortes, f. eks. paa de organisatoriske omraader.
Den mere indviklede form for repræsentantskab i
»Folkevirke« og en række af sammenslutningens
love, vil ikke passe særligt til Grønland, og der
skal jo netop heller ikke være tale om at drive
foreningspolitik, men om at der udsaas nogle
frugtbare og gavnlige tanker. Det vil derfor
sikkert være bedst i første række at samle inter-
essen om nogle faa hovedpunkter, som man i
Grønland har sin opmærksomhed henledt paa,
naar man vil søge impulser hos »Folkevirke« til
et omtrent tilsvarende arbejde. Omsat til grøn-
landske forhold vil dette omtrent komme til at se
saadan ud:
1) Det er af betydning, at der gøres et væk-
kende og oplysende, maalbevidst og systematisk
arbejde for at uddybe den grønlandske kvindes
forstaaelse af hendes opgaver indenfor det grøn-
landske samfund, saavel paa det hjemlige, rent
praktiske som ogsaa udadtil paa det'sociale om-
raade. Det er af betydning at vække hendes an-
svarsfølelse overfor det samfund, hun tilhører, og
dermed gradvis, ikke for hurtigt, men maalbe-
vidst at vejlede hende til den rette brug af den
nyerhvervede stemmeret. Det er af betydning at
vække hendes forstaaelse af, at der er en række
omraader, indenfor hvilke hendes indflydelse kan
blive til virkelig gavn for det grønlandske sam-
fund. Man bør derfor lægge vægt paa, at hun i
voksende grad finder frem til disse omraader og
selv kommer til orde angaaende den slags spørgs-
maal, saavel i den grønlandske presse som ved
foredrag i radio, og paa andre maader.
2) Det maa tillægges betydning, at hoved-
vægten bliver lagt i ganske særlig grad paa sel-
ve oplysningsarbejdet mellem grønlænderinderne
og disses rent almindelige dygtiggørelse fremfor,
at man i ensidig grad og i utide beskæftiger sig
med det politiske. Udtalelser fra grønlænderin-
derne selv gaar netop ogsaa i den retning. Der
maa derfor (foruden hvad der allerede finder sted)
i voksende grad og paa bredest muligt grundlag
sættes ind med et rent almindeligt oplysningsar-
bejde mellem de grønlandske kvinder. Dette maa
finde sted ad mange veje og bør næppe i alt for
ensidig grad holdes indenfor de eventuelle nyop-
rettede kvindeforeninger. Et saadant oplysningsar-
bejde maa nødvendigt være saa mangesidigt, at det
lader sig drøfte baade i og udenfor grønlandskom-
missionen af alle interesserede kredse, til hvilke
nu ogsaa »Folkevirke« hører. For at faa noget
virkeligt ud af det maa et saadant arbejde gøres
langsomt, omhyggeligt, taalmodigt og maalbevidst
og med fuldkommen nøgtern hensyntagen til de
forudsætninger, de evner, muligheder og begræns-
ninger, grønlænderinderne nu engang har i øje-
blikket. Foruden det skolemæssige (det forøgede
antal pigeefterskoler, husmoderskoler, kursus m.
m.) vil der i foredrag, radio og ved udgivelse af
tryksager i vore dage være gode muligheder for
at faa grønlænderinder og andre i deres frem-
gang interesserede i tale. Der maa ogsaa gives
muligheder for særlige studiekredse for kvinder,
hvilket jo ogsaa i Danmark indenfor »Folkevirke«
har vist sig at være en af de frugtbareste arbejds-
metoder.
3) En af hovedgrundene til, at dette arbejde
ikke maa lukkes for ensidigtinde i særskilte kvinde-
foreninger vil være den, at det netop i Grøn-
land er af overordentlig stor vigtighed at uddybe
ogsaa mandens forstaaelse af kvinderarbejdets abso-
lutte nøvendighed og berettigelse. Den tid maa
være forbi, da de gønlandske mænd trækker paa
skulderen af de ovenfor nævnte opgaver. De bed-
ste af de grønlandske foregangsmænd forstaar jo
ogsaa nu i voksende grad, at det grønlandske sam-
fund staar i en saa vigtig overgangstid, at det
maa mobilisere sine bedste ressourcer, og at "det
vil være en faretruende dødvægt for det grønland-
ske samfund, hvis det ikke faar kvinderne med.
4) Endelig ligger det forsat paa linie hermed,
at selv det svageste tilløb til at danne en videre
kreds til rent almindelig støtte for ovennævnte 'op-
gave maa have mændene med og dermed yderligere
anspore dem til at være medansvarlige for grøn-
lænderindernes højnelse og dygtiggørelse. Den
kreds, der i Danmark samler sig om »Folkevirke«
som en saakaldt »støttekreds«, tæller baade’mænd
og kvinder. Hvad enten dette finder sted i nær-
mere eller fjernere tilknytning til »Folkevirke«,
kan man tænke sig, at noget tilsvarende, nemlig
dannelsen af en slags grønlandsk-dansk støtte-
kreds, burde finde sted i Grønland og Danmark,