Grønlandsposten - 01.05.1950, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
NYTID I ISBJØRNENS RIGE
Don store Grønlands-kommission har i sit nu afsluttede
arbejde lagt linierne for den kommende tids indsats i
Grønland. . Det sker i en 1100 sider stor betænkning,
som spænder over alle problemer, der findes i landet, og
som kan tænkes at ville opstaa cfterhaanden, som den nye
tid skrider frem i isbjørnens gamle rige. Enstemmigt sæt-
tes ind for en lang række vidtgaaende forslag. En revolu-
tion er forestaaende — en revolution i fredelig, god betyd-
ning. Betænkningen er allerede nedfældet i 8 store lovforslag,
der er til behandling i den danske rigsdag, og snarest ventes
ophøjet til lov. Som vi allerede forudsagde i vort nytaars-
nurner, tyder alt paa, at forslagene vil gaa let igennem be-
handlingerne i sal og udvalg, saa kæmpearbejdet hurtigt kan
sættes igang heroppe.
»Tidspunktet er nu inde, hvor man bevidst kan
arbejde hen imod det maal, at alle grønlændere bliver
ligeberettigede medlemmer af det danske samfund
samtidig med, at der kan aabnes fri adgang for kon-
takt mellem grønlænderne og andre folk for at styrke
del initiativ i den grønlandske befolkning, som kan
udvikle Grønland i social, kulturel og økonomisk hen-
seende.«
Med disse ord lægges det vældige kommissionsarbejdes
resultater frem for offentligheden i moderlandet og heroppe.
Det er ord, der kort og klart stiller den ramme op, i hvilken
der skal skabes et nyt folk i et nyt land.' Dybt vil reformer-
ne gaa, og deres lykkelige løsning vil være betinget af, at
hele det grønlandske folk og alle danske, som her fandt en
gerning, er med i arbejdet af alle kræfter og af alle evner.
Fra fangerstadiet gaar Grønland nu ind i en samfunds-
form, der bygges op paa moderne økonomi. Danske stats-
borgere vil i de kommende aar i stort tal søge herop, og der
vil være opgaver nok at tage fat paa for raske mænd og
kvinder. Private virksomheder vil opstaa. men der gives
dog ikke fri adgang til uhæmmet udnyttelse af landets
erhvervskilder. Den danske stat maa have haand i hanke
med udviklingen paa alle dens trin, at ikke nytiden skal
medføre for store vanskeligheder for et i bunden primitivt
folk, som maa sikres rimelig tid til at omstille sig.
Enhver vil forstaa, og billige, at en saadan sikkerheds-
ventil er indsat, navnlig naar man i hovedtrækkene gør op,
hvad det er, nyordningen gaar ud paa:
Danske og færinger skal have fri adgang til og erhvervs-
ret i Grønland.
Visse dele af den grønlandske befolkning skal flyttes fra
steder, hvor ingen eller utilstrækkelige erhvervsvilkaar fin-
des — ikke ved tvangsforflytning, men igennem saglig op-
lysning om, hvad der tjener til de paagældendes eget bedste.
Handelsmonopolet, som har eksisteret i mere end 200
aar, ophæves delvis og der gives mulighed for grønlænderne
til selv at overtage handelens butiker og drive dem paa en-
ten privat eller kooperativ basis.
En salgsorganisation med et dertil hørende konjunktur-
udjævningsfond skal skabes, for at daarlige tider for pro-
dukternes afsættelse kan blive imødegaaet, uden at befolk-
ningens nye eksistensgrundlag udsættes for rystelser, der
kunne blive skæbnesvanger for nytidens udvikling.
De grønlandske raad og myndigheder sikres udvidet selv-
styre. Landets centraladministration skal udvikles og de to
landsraad slaas sammen til et, fremgaaet af direkte valg
blandt landets vælgere, og ledet af en landshøvding, som i
sin person vil samle Grønlands højeste civile myndighed.
Hjemme ophæves institutionen Grønlands styrelse og hoved-
administrationen henlægges som et departement under stats-
ministeriet.
Forskelsbehandlingen af danske og grønlændere i forsy-
ningsmæssig henseende skal ophøre, og det samme tilsigtes
igennem en omfattende retslig reform.
Skolevæsenet udvikles og en skoledirektion afløser prov-
sten som øverste leder af den grønlandske skole. Dansk-
undervisningen udvides med det formaal at gøre de kommen-
de slægter fuldt fortrolige med det danske sprog. En udvi-
delse af radioen skal støtte den almindelige folkeoplysning.
Vældige summer vil gennemførelsen af alt dette koste, og
den danske rigsdag — og bag dette hele detjdanske folk —
har ikke skelet smaaligt til de enkelte budgetposter. Ialt
regner man med, at der over en 10 eller 15 aarig udvik-
lingsperiode vil medgaa godt 95 millioner kroner. Vi tror,
summen bliver betydeligt højere i løbet af det nævnte tids-
rum. Det har næppe været muligt for kommissionen'at dæk-
ke sig ind paa alle omraader. Men det gør heller ikke
noget, at der kommer uforudsete udgifter til. En gang vil
det erkendes, at selv det atørste offer var Grønland og grøn-
lænderne værd.
Men folket heroppe man i højere grad tage del i byr-
derne, som det danske folk gør det. Forskellige indirekte
beskatningsformer er allerede forberedt — direkte skatter
vil heller ikke kunne undgaas. Man sætter ogsaa mest pris
paa de goder i et land, man selv har været med til at frem-
skaffe ved slidelig indsats.
9-