Grønlandsposten - 01.05.1950, Síða 10

114
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9-10
De trafikale forhold 6.000 1.160 50
Offentlige kasser . — -^488
Lønninger og per- sonalepolitik . . 20
95.461 11.607 3.570
Anmærkning: Udgifterne ved marinens bevogtningstje-
neste er ikke medregnet. Anlægsudgifterne ved boligbyg-
geri vil stige yderligere, hvis en længere aarrække tages
i betragtning.
Af betydning for Grønlands driftsregnskab er
det, at kommissionens forslag om den fremtidige
organisation af det grønlandske erhvervsliv gaar
ud paa, at det grønlandske samfunds økonomiske
liv skal hvile i sig selv. Dette skal ske, dels ved
at den fremtidige prispolitik med hensyn til ud-
handlingsvarer føres paa grundlag af kostprisprin-
cippet, dels ved at priserne paa de grønlandske
produkter ansættes efter verdensmarkedets priser,
idet der dog gennem den foreslaaede grønlandske
konjunkturudligningsfond foretages tillæg til eller
fradrag i producentpriserne, varierende med den
foreliggende konjunktursituation. Denne ordning
medfører, at den grønlandske handelsvirksomhed,
bortset fra handelen paa østkysten, fremtidig ikke
vil medføre udgifter eller indtægter paa Grønlands
konto, saaledes som det hidtil har været tilfældet.
Hvor hurtigt de af kommissionen foreslaaede
anlægsforetagender kan gennemføres, er man end-
nu ikke i stand til at afgøre. Det kan dog skøn-
nes, at 10—15 aar vil være nødvendige, saaledes
at de gennemsnitlige aarlige bevillinger vil beløbe
sig til fra 6,4 til 8,8 mili. kr. for en periode paa
henholdsvis 15 og 10 aar.
De samlede anlægs- og driftsudgifter i for-
bindelse med Grønland i de sidste 3 finansaar har
udviklet sig paa følgende maade:
Anlægs- udgifter 1000 kr. Samlede driftsudgifter 1000 kr. Grønlands regnskabs- mæssige underskud 1000 kr.
1946- 47 2.441 36.108 18.637
1947 -48 7.799 18.297 3.684
1948 49 13.470 23.594 6.148
Den omfattende investeringsvirksomhed, der
er foreslaaet foretaget med dansk støtte i Grøn-
land, svarer ganske til den investeringsvirksomhed
med støtte af kapital udefra, som erfaringsmæs-
sigt altid har været nødvendigt i lande, der fra
et primitivt stade hurtigt skulle arbejde sig op til
et væsentligt højere økonomisk, kulturelt og socialt
niveau.
De foreslaaede foranstaltninger maa anses for
nødvendige, for at det grønlandske samfund kan
komme op paa en forsvarlig standard. De er til-
lige en nødvendig forudsætning for en udvikling
af det grønlandske folk til større kulturel og øko-
nomisk modenhed, saaledes at befolkningen faar
mulighed for i fremtiden at udnytte landets er-
hvervsmuligheder mere rationelt og intensivt end
nu og derved selv skabe det økonomiske grundlag
for sin tilværelse. En udsættelse af problemer-
nes løsning vil kun gøre opgaven endnu vanskeli-
gere og dermed dyrere.
Som bilag til bemærkningerne om drikkevands-
forholdene er i betænkningen optrykt dr. Ødums
udførlige rapport over »vandekspeditionen«s ar-
bejde i Grønland sidste sommer. Af denne rap-
port bragte »Grønlandsposten« et bredt uddrag i
nr. 18, 8. aargang. Vi henviser hertil.
Politiske og administrative forhold. — Retsplejen.
Styrelsen af Grønland og de
folkevalgte raad.
Efter genoptagelsen af forbindelsen mellem Grønland og
Danmark efter sidste verdenskrigs afslutning, har der nav-
lig fra Grønlands side rejst sig stærke røster for, at loven
om Grønlands styrelse af 18. april 1925 bliver gjort til gen-
stand for en gennemgribende revision, saaledes at der skabes
mulighed dels for indførelse af en centralledelse i Grønland,
udstyret med større kompetence og myndighed end det hid-
til har været tilfældet, dels for en afløsning af de nuværen-
de to landsraad med et fælles landsraad. Disse forslag maa,
hedder det i betænkningen, utvivlsomt opfattess om udtryk
for et ønske om at blive knyttet endnu nærmere til det
egentlige danske samfund derved, at Grønland i rigspolitisk
henseende ikke i samme grad som nu faar karakter af en
egentlig koloni.
Under sine overvejelser har kommissionen bl. a. ment
at burde lægge vægt paa, at der ved at centralisere den ad-
ministrative ledelse i selve Grønland og ved samtidig at
stille den nødvendige tekniske sagkundskab til ledelsens
disposition, i en række tilfælde vil kunne træffes langt hur-
tigere og sagligt set lige saa tilfredsstillende afgørelser i
Grønland som i København.
Hertil kommer ogHaa, at det for den grønlandske be-
folkning maa anses for naturligt, at folkets anliggender i
saa vidt omfang som muligt administreres fra det land,
som folket bebor.
Paa baggrund heraf stiller kommissionen forslag om
oprettelse af en administrativ centralledelse i Grønland.
Det fremhæves som et hovedsynspunkt, at centralledel-
sen i Grønland maa kunne træffe endelig afgørelse i sager,
der ligger inden for allerede givne bevillinger, og hvor det
ikke kan forventes, at yderligere behandling af sagen af