Grønlandsposten - 01.05.1950, Síða 14
118
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9-10
Canadisk eskimo opfinder ny maade at fange
sæler paa ved aandehuller.
Peter Freuchen gaar varmt ind for metoden og anbefaler den til grønlandske fangere.
At Grønland og alle dets problemer ligger Peter Freuchen dybt i blodet,
kan ingen tvivle paa. Overfor Grønlandskommissionen, og flere gange
her i »Grønlandsposten«, har han slaaet til lyd for indførsel af tamrener i
landet, og et resultat af sin kampagne vil han sikkert opnaa engang — som
skribent kender han gentagelsens værdi — og han hører ikke til dem, der
giver op paa halvvejen. Nu har Freuchen fundet et nyt felt, som han tror
paa vil kunne nyttegøres til gavn for folket og landet heroppe en ny
metode at fange sæler paa ved aandehuller. Han skriver herom følgende:
Sælfangst aftger jo i betydning i Grønland.
Alene klimaændringen bevirker det, men tillige
er der nu saa mange andre erhverv i Grønland,
at fangerne, der var i stort overtal, da jeg be-
gyndte at rejse i Grønland, nu er ved at blive faa-
tallige, men dog vil de næppe nogensinde forsvin-
de helt.
Men i den tid, der er gaaet, siden danske og
andre kom til Grønland, har sælfangsten ændret
sig meget fra den oprindelige eskimoiske fangst-
metode. Først og fremmest har indførelse af bøs-
ser ændret fangsten mange steder. Tillige har
sælgarn gjort arbejdet lettere for store dele af
landet. Men endnu drives dog aandehulsfangst
en del steder, bl. a. ved Thule, hvor der dels er
glatisfangst, dels ventefangst, medens den tidli-
gere andet steds benyttede »kiggefangst« slet ikke
kendes.
Aandehulsfangsten er den oprindeligste tror
jeg— og benyttes stadig. At staa ganske ganske
stille ved et aandehul i timevis, uden at bevæge
fødderne den mindste smule, er en øvelsessag, men
i alle tilfælde er der behov for stor taalmodighed
og karakterstyrke. Har man dette, skal der for
det første kendskab til sælerne, for at fangeren
kan bedømme, naar sælen er lige under det lille
hul i isens overkant, saa den kan rammes af har-
punspidsen.
Det er i hvert fald hændt mig, at jeg dels
har stødt for tidligt, dels ladet chancen gaa fra
mig, idet sælen allerede var ved at trække bort
fra hullet, inden jeg mente, at det rette tidspunkt
var der.
Men aandehulsfangst kræver desuden stor fær-
dighed. Navnlig hvis man, som i Thule-distriktet,
har en lang mørtetid. At ramme direkte ned i en
sæls aandehul efter lyden i mørke, er meget svært.
Aandehulsfangst kræver sin mand.
Desuden skal der særlige naturforhold til.
Ved selve Thule var vi altid tidligere meget inter-
esserede i, om der drev is ind paa fjorden, lige
inden den frøs til. I skrueis eller pakis holder
sælerne ikke aandehuller med fri aabningopad, altid
er de skjult under en kant af et andet isstykke.
Men nu synes det, som om en smart eskimo
i Victoria Land har gjort en opfindelse, som over-
flødiggør ventefangsten.
Den højtfortjente kender af grønlandske
fangstmetoder Morten Porsild, har altid hævdet,
at det er urigtigt at tro, at man ikke bør ændre
fangstmetoderne naar man giver folk nye vaaben
i hænde. Derfor har han experimenteret meget
med harpungeværer. Dette er nu noget helt an-
det. Men det vil interessere Porsild.
Aandelhulsfangst bruges stadig mange steder.
Man har forsøgt at blive fri for harpunen som et
for besværligt redskab. Der er forsøgt med garn.
De benyttes visse steder med stor fordel, andre
steder fryser de fast til isen, i for stærk kulde er
garn vanskelige at have med at gøre. Andre
steder bruger man ikke harpun, men skyder ned
i aandehullet, naar sælen er der. Undertiden syn-
ker sælen dog, inden man kan faa hugget hul og
faa den bjerget, andre steder er der saa stærk
strøm, at den føres bort.
Man har ogsaa gjort mange forsøg med staal-
sakse, men de er kostbare og nogen helt god mo-
del er ikke fundet endnu. Nu synes det dog, som
om problemet er løst og meget enkelt og nemt.
Det er blot en trefliget krog.
Den omstændighed, at eskimoerne ikke har
haft jern, har gjort det umuligt for dem at gøre
mange forsøg med kroge, nu har denne opfinder
ganske simpelt af nogle stykker kvart-tommejern
lavet tre spidse kroge og surret dem sammen i
form af et dræg. Jeg har set en krog lavet af tre
primus-ben. De meget spidse ender stikker ud
til alle sider, og krogen sænkes ned i aandehullet.