Grønlandsposten - 01.05.1950, Síða 14

Grønlandsposten - 01.05.1950, Síða 14
118 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 9-10 Canadisk eskimo opfinder ny maade at fange sæler paa ved aandehuller. Peter Freuchen gaar varmt ind for metoden og anbefaler den til grønlandske fangere. At Grønland og alle dets problemer ligger Peter Freuchen dybt i blodet, kan ingen tvivle paa. Overfor Grønlandskommissionen, og flere gange her i »Grønlandsposten«, har han slaaet til lyd for indførsel af tamrener i landet, og et resultat af sin kampagne vil han sikkert opnaa engang — som skribent kender han gentagelsens værdi — og han hører ikke til dem, der giver op paa halvvejen. Nu har Freuchen fundet et nyt felt, som han tror paa vil kunne nyttegøres til gavn for folket og landet heroppe en ny metode at fange sæler paa ved aandehuller. Han skriver herom følgende: Sælfangst aftger jo i betydning i Grønland. Alene klimaændringen bevirker det, men tillige er der nu saa mange andre erhverv i Grønland, at fangerne, der var i stort overtal, da jeg be- gyndte at rejse i Grønland, nu er ved at blive faa- tallige, men dog vil de næppe nogensinde forsvin- de helt. Men i den tid, der er gaaet, siden danske og andre kom til Grønland, har sælfangsten ændret sig meget fra den oprindelige eskimoiske fangst- metode. Først og fremmest har indførelse af bøs- ser ændret fangsten mange steder. Tillige har sælgarn gjort arbejdet lettere for store dele af landet. Men endnu drives dog aandehulsfangst en del steder, bl. a. ved Thule, hvor der dels er glatisfangst, dels ventefangst, medens den tidli- gere andet steds benyttede »kiggefangst« slet ikke kendes. Aandehulsfangsten er den oprindeligste tror jeg— og benyttes stadig. At staa ganske ganske stille ved et aandehul i timevis, uden at bevæge fødderne den mindste smule, er en øvelsessag, men i alle tilfælde er der behov for stor taalmodighed og karakterstyrke. Har man dette, skal der for det første kendskab til sælerne, for at fangeren kan bedømme, naar sælen er lige under det lille hul i isens overkant, saa den kan rammes af har- punspidsen. Det er i hvert fald hændt mig, at jeg dels har stødt for tidligt, dels ladet chancen gaa fra mig, idet sælen allerede var ved at trække bort fra hullet, inden jeg mente, at det rette tidspunkt var der. Men aandehulsfangst kræver desuden stor fær- dighed. Navnlig hvis man, som i Thule-distriktet, har en lang mørtetid. At ramme direkte ned i en sæls aandehul efter lyden i mørke, er meget svært. Aandehulsfangst kræver sin mand. Desuden skal der særlige naturforhold til. Ved selve Thule var vi altid tidligere meget inter- esserede i, om der drev is ind paa fjorden, lige inden den frøs til. I skrueis eller pakis holder sælerne ikke aandehuller med fri aabningopad, altid er de skjult under en kant af et andet isstykke. Men nu synes det, som om en smart eskimo i Victoria Land har gjort en opfindelse, som over- flødiggør ventefangsten. Den højtfortjente kender af grønlandske fangstmetoder Morten Porsild, har altid hævdet, at det er urigtigt at tro, at man ikke bør ændre fangstmetoderne naar man giver folk nye vaaben i hænde. Derfor har han experimenteret meget med harpungeværer. Dette er nu noget helt an- det. Men det vil interessere Porsild. Aandelhulsfangst bruges stadig mange steder. Man har forsøgt at blive fri for harpunen som et for besværligt redskab. Der er forsøgt med garn. De benyttes visse steder med stor fordel, andre steder fryser de fast til isen, i for stærk kulde er garn vanskelige at have med at gøre. Andre steder bruger man ikke harpun, men skyder ned i aandehullet, naar sælen er der. Undertiden syn- ker sælen dog, inden man kan faa hugget hul og faa den bjerget, andre steder er der saa stærk strøm, at den føres bort. Man har ogsaa gjort mange forsøg med staal- sakse, men de er kostbare og nogen helt god mo- del er ikke fundet endnu. Nu synes det dog, som om problemet er løst og meget enkelt og nemt. Det er blot en trefliget krog. Den omstændighed, at eskimoerne ikke har haft jern, har gjort det umuligt for dem at gøre mange forsøg med kroge, nu har denne opfinder ganske simpelt af nogle stykker kvart-tommejern lavet tre spidse kroge og surret dem sammen i form af et dræg. Jeg har set en krog lavet af tre primus-ben. De meget spidse ender stikker ud til alle sider, og krogen sænkes ned i aandehullet.

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.