Ný félagsrit - 01.01.1869, Side 127
Um fjárhagsmálið-
127
ríkisþíngsmanna ab halda hinu almenna löggjafarvaldi í
réttu horfi ; þeir eru rábgjafanum samdáma um breytíng-
arnar og vilja þœr líka, en þeir vilja abeins setja þær í
lagaform, ef þeim skyldi eiga ab verba framgengt. þar sem
rábgjafinn sérstaklega meb tilliti til uppástúngunnar vib 2.
gr. hefir sagzt mundu vera því mótfallinn, ab nokkru
yrbi þar bætt í lögin, sem væri því til fyrirstöbu, ab ný
mál, ef til vill, er vel væri til þess fallin ab vera sér-
stakleg, gæti af sjálfu sér bætzt vib, því þab væri ríkis-
sjóbnum hagur, ef slík mál kæmist í tölu sérstaklegu mál-
anna, sem Island á ab standa straum af — þá kvebst
þíngmaburinn meb öllum rétti geta minnt rábgjafann á
uppástúngu þá, er haun í nafni nefndarinnar hafi lagt fyrir
hann. Hann kvebst hafa samib uppástúngu þessa þegar
nefndin hafbi inálib til mebferbar milli fyrstu og annarar
umræbu; eptir þeirri uppástúngu skyldi einskorba í lögum
þessum, hver mál framvegis skyldi vera almenn, og hafi hann
komizt þannig ab orbi: (lOU þau mál, sem ekki eru al-
menn, verba sérstakleg fyrir Island, og ab 'svo miklu
leyti, sem þau hafa kostnab í för meb sér, þá skal Island
standa straum af þeim.” Nú hefir rábgjafinn, segir hann,
ekki viijab taka vib þessu, og því segist hann, ásamt
fleirum, hafa komib sér nibur á svo gjörva uppástúngu,
sem rábgjafinn hefbi heldur á kosib, og sem væri þannig,
ab í henni væri hin sérstaklegu mál upp talin, og sagt um
leib, ab hin væri almenn. Ur því rábgjafinn ekki hafi
tekib vib fyrri uppástúngunni, þá geti hann ekki kvartab
undan því, ab menn eptir sjálfs hans ósk komi meb uppá-
stúngu, sem sé naubsynleg þegar hann hafni hinni fyrri,
því þab væri óhæfa, ab ríkisþíngib gæfi til þess sam-
þykkt sína, ab opib væri hlibib milli hins almenna og
sérstaklega, og skrifabi í tilbót á hlibib, ab þab væri opib,
þ>egar menn teli upp hin sérstaklegu mál, og komist tii
þeirrar niburstöbu, ab enn sem komib er sé ekki önnur
mál, sem eigi ab vera sérstakleg, þá liggi beint vib ab