Atuagagdliutit - 11.02.1954, Side 18

ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 3
60
Tværs over Fyn i førerløs bil
Fremtidens landeveje er med „elektriske" sj)or,
siger am er i kanerne
Hvad vil De sige lil at køre i bil
tværs over Fyn fra Nyborg til Mid-
delfart, uden at hverken De eller no-
gen anden i vognen styrede den?
Det lyder som en Jules Verne’sk fan-
tasi, men der er tekniske realiteter
bag tanken.
Det er en amerikansk ingeniør,
der har fundet på et system, hvor-
efter bilerne ad elektrisk vej styres
ad landevejene. Systemet er hans
svar på, hvorledes man skal undgå
de mange ulykker på amerikanske
„highways", hvor komplicerede sam-
menstød som det forleden på Roskil-
devejen, hvor syv biler i tåge kørte
op i hinanden, hører til dagens uor-
den.
Kort fortalt går hans system ud på,
at der i landevejene nedlægges
„spor“ i form af elektriske lednin-
ger. Strømmen, der sendes gennem
ledningerne, påvirker elektriske sty-
remekanismer i bilerne, der herigen-
nem automatisk holdes lige over spo-
rene.
Det er den ene halvdel af opfindel-
sen, og den forhindrer, at vognene
ryger i grøften, når føreren, sløvet
af de lange, lige vejstrækninger, fal-
der i søvn ved rattet.
Den anden halvdel af systemet skal
forhindre bilerne i at støde sammen,
f. cks. i tåge. Denne anden halvdel
er små radiostationer langs „spore-
ne", anbragt med en halv snes meters
mellemrum. De svarer til jernbaner-
nes „blokposter". Når en bil passe-
rer en radiosender, går senderen au-
tomatisk igang.
En „elektrisk hjerne" en minia-
ture i bilen regner ud, om dens fart
er tilstrækkelig stor lil at overhale
vognen foran. Er den det, kører vog-
nen automatisk ad et „skiftespor",
krydsende ledninger mellem spor-
ledningerne, ind på et andet „spor",
WA.LTER’ J E55EN &.(o^s
Danasvcj 2G—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdttræ — Trælast Krydsfinér
Isoleringsplader Plasticplader
finérlt mångertut — Kissuit krydsfi-
nérit - oKorsaiitigssat ccllodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
overhaler og fores automatisk tilbage
til det oprindelige „spor". Kom-
mer „hjernen" til det resultat,
at vognen ikke har fart nok på til en
overhaling, sættes farten automatisk
ned, så der er tilbørlig afstand lil
vognen foran.
Hvis nu en bil går i stå og blokerer
et spor? Så sker der ikke andet, end
at alle efterfølgende vogne automa-
tisk skifter over på overhalingsspo-
ret og føres udenom den standsede
vogn. Og hvis begge spor blokeres,
standser al trafik, indtil et af sporene
er klar igen.
Så simpelt er det, siger opfinderen,
dr. Vladimir K. Zworykin, at gøre
landevejskørslen sikker. Han har la-
vet en lille forsøgsbane, hvor han
med miniaturebiler beviser sin på-
stand. Han indrømmer, at det vil va-
re længe, før systemet er almindeligt
på amerikanske landeveje.
Kritikerne indvender, at bortset
fra økonomien har dr. Zwroykins op-
findelse den hage, at førerne, når de
ikke skal styre vognen, formentlig
sætter sig til at spise frokost eller
spiller kort passagererne eller sim-
pelthen falder i søvn. Og så sker først
den helt store ulykke, hvis et for-
hjul eksploderer eller det elektriske
system svigter.
Mont Evercstiliat pisatait
Newzcelandimio George Lowe Kånarssuarmik
Mont Everestimik (silarssuarme portuner-
ssau) Kanigtukut ajugauvfigingnigtut ilagai.
uvane pisåtame majuarnermingne atugkame
KerKåne igsiavoK. Royal Geographical Socic-
typ Londonime najugauarfiane ivigaringni-
nguamut inigssisimavai, dronning Elizabeth-
ip uviatalo takujumangmatigik.
Atount Everest-udrustning
Newzealænderen George Lowe var et af med-
lemmerne i den succesrige ekspedition, der
for nyligt besejrede Mount Everest. Her sid-
der han midt i den specialudrustning, som
han brugte under bjergbestigningen, og som
han nu har anbragt på plænen foran Royal
Geographical Cocietys hovedkvarter i Lon-
don, hvor dronning Elizabeth og hendes
mand vil tage den i øjesyn.
sujorna 17. december ukiut 50 uångiuput tingmissartup fima pissoK
nut&K tingmissartortarnermik atenartoK autdlarnermago. Katångutiging-
nit Orville åma Wilbur Wrightikunit sanauvoK, tingmerKårame ineterit
40 migssiliordlugit sekuntine 12-ine tingmivai. ineterit 40 tåuko ukiune
50-inc tagdleriarsimaKaut, måssame tingmissartut nalivtine mingivig-
dlutik nunarssuan kaujatdlagdlugo tingmisinaussoKartalermata.
Den 17. december i fjor var det 50 år siden denne maskine indledte
den nye æra, der hedder flyvningen. Den var bygget af brødrene Orville
og Wilbur Wrjght, og den første flyvning på ca. 40 meter og varede 12
sekunder. I de forløbne 50 årerdisse 40 meter blevet til, at en flyve-
maskine i dag kan flyve rundt om jorden uden mellemlanding.