Atuagagdliutit - 11.02.1954, Side 19

nr. 3
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
67
I frem liden skal vi leve
af havel
Menneskene skal løse deres ernæ-
ringsproblem på havet, hævder den
ønstrigsk-amerikanske kemiker Jo-
sef Weiss i en artikel i Agricultural
and Food Chemistry.
Dr. Weiss gør opmærksom på, at
der på en hektar i havet vokser tre
gange så mange planter som på en
hektar på landjorden. Størsteparten
af disse planter er mikroskopisk
phytoplankton (hovedsageligt diato-
mer og dinoflagellater), der danner
„fødepyramidens" fundament.
Disse mikroskopiske planter bliver
ædt af det såkaldte zooplankton, som
atter bliver fortæret af forskellige
former for rovdyr, af hvilke de fleste
bliver spist af endnu større rovdyr
o.s.v., o.s.v. Dr. Weiss har regnet ud,
at de oprindelige plantestoffers næ-
ringværdi formindskes med ni tien-
dedele hver gang et dyr æder et an-
det dyr.
Når en fisker fanger en torsk, må
han regne med, at hvert pund af tor-
skens kod repræsenterer 100.000
pund planter, der har vokset i havet.
Derfor er det, hævder dr. Weiss, et
En ny amerikansk hjerteopcra-
tionsteknik, der gør det muligt at
tømme og åbne hjertet, således al ki-
rurgerne kan se skaderne inde i
hjertet, mens de foretager deres ind-
greb, optager for tiden hjertekirur-
gerne stærkt. I Danmark har melo-
den allerede været anvendt i et en-
kelt tilfælde, og man har i længere
tid arbejdet med at undersøge meto-
den i dyreforsøg. Flere kendte ki-
rurger herhjemme står umiddelbart
overfor at tage den nye teknik i an-
vendelse.
I det nye nummer af „The Journal
of the American Medical Associa-
tion" har en gruppe af de kirurger
der har beskæftiget sig længst med
den epokegørende metode beskrevet
15 tilfælde, hvor man har benyttet
den nye teknik.
Patienten „nedfryses", således at
den normale legemstemperatur ned-
sætles kraftigt, og alle funktioner
kun foregår i ret langsomt tempo.
Dette giver lægerne en periode på
indtil 8 minutter, hvor de kan arbej-
meningsløst spild at spise fisk. I
stedet burde menneskene søge at
holde sig til de lavere trin af føde-
pyramiden.
Af forskellige grunde er det vist-
nok ikke praktisk at spise phyto-
plankton. Men zooplanktonet, som
de store hvaler lever af, skulle der-
imod være tjenligt til menneskeføde.
Man har regnet ud, at to fiskere
med passende net kan fiske Ire
amerikamiut umåmik pilagtaeriau-
sitåvat umåmik imaiaisinångortitsiv-
dlunilo angmarneivarsinaussungor-
titsissoiv, taimailivdlutik nakorsat pi-
lagtaissartut sulisitdlutik umatip ilua-
ne ajoiuitit issigisinangordlugit, uv-
dluvtine umatinik pilagtaissartunit
uitsatigincKarpoK. Danmarkime tai-
ma pilagtaineK atausiardlune atorne-
KarérsimavoK, umassutdlo misiligu-
de i det udtørrede hjerte, mens de
kan se alt derinde.
En af de 15 patienter døde under
operationen, i et andet tilfælde kun-
ne man ikke gøre noget ved hjerte-
fejlen, men hos de øvrige 13 patien-
ter opnåede man fine resultater. Ki-
rurgerne mener derfor, at denne tek-
nik afgjort har store fordele fremfor
den „blinde" operationsteknik, hvor
kirurgerne må lole sig frem med fin-
geren i de blodfyldte hjertekamre.
Metoden skal også have fordele frem
for del „mekaniske hjerte".
Ved anvendelse af den nye teknik
åbnes brystkassen, og venerne, der
fører blodet til hjertet, afbrydes. Så
snart hjertet har tømt sig selv, åbnes
det med en kniv, og operationen fore-
tages, mens hjertet er tomt. Hjertet
fyldes på et tidspunkt med en særlig
væske, der forhindrer dannelsen af
luftbobler i blodet. Tilsidst lukkes
hjertet igen, og der åbnes for den
normale blodcirkulation, snittet syes
sammen, og patientens normale le-
gemstemperatur genoprettes.
hundrede kilogram zooplankton om
dagen ud for den skotske kyst. De
små organismer danner en slags
pasta, der efter sigende skal smage
lidt i retning af rejer.
Dr. Weiss anslår, at der i havet
dannes 135 milliarder tons kulhydra-
ter om året, svarende til 350 milliar-
der tons stivelse. Der skulle således
være mere end rigeligt til, at alle
mennesker kan blive mætte.
tigalugit OKétårneKartarsimavdlune
Kangatsiamitdle. Danmarkime nakor-
sat pilagtaissartut nålungisaussut ar-
dlagdlit pilagtaeriausitåK tamåna
atulingajalerérpåt.
amerikamiut atuagassiane nakor-
sainermut tungassume „The Journal
of the American Medical Associa-
tionerne pilagtaissartut tamatumi-
nga sivisunerussumik ingerdlåssa-
Karsimassut taima pilagtagausimassut
15 oKalugpalårisimavait.
nåparsimassoK „iceritlneKartar-
poK“ timåta kissåssusia åparterujug-
ssuardlugo atortuisalo sulinerat ki-
gaitsuinarmik ingerdlalersitdlugo. ta-
matuma nakorsat minutit arfineit-pi-
ngasut tikitdlugit pivfigssarsisitarpai
umat parKertitaic suliarisinangortit-
dlugo iluanitut tamaisa issigalugit.
suliarineiiartut tåuko 15-it ilåt su-
liarineKartitdlune toKUsimavoK, av-
dlap umatala ajoitutå katsorsarne-
KarsinåungilaK, sivnerussunile 13-ine
suliaic angussaieardluarfiuvoK. lai-
måitumik nakorsat pilagtaissartut
isumaKarpul pilagtaeriausitåK tamå-
na „issigissaicarane" pilagtaissarner-
mit pilagtaissut inussatik atordlugit
umatip iluane inérainik aungmik
ulivkårtunik savitsiniarfigissariaiiar-
tagånit pitsaunerussoii, åmalo uma-
taussiamik umasissarnermit ajiingi-
nerussoK.
pilagtaeriausitåK atordlugo pilag-
tainerme sakissat angmarneKartar-
put tigdlertutdlo aungmik umåmukå-
titsissul tigdlerungnaersineKartar-
put. umat nangminérdlune auerunia-
riarångat savingmik angmarneKartar-
Pok, pilagtainerdlo ingerdlåneKartar-
POK umat auerusimatitdlugo. umat
imermik ingmikut itumik aup silåi-
nartaitalernigssånik akornusissumik
imerneKartarpoK. naggatåtigut umat
matuneKai-KigtarpoK augdlo pissusig-
ssamisut ingerdlaulerserKingneKar-
dlune. pilangnera merssorncKartar-
poic nåparsimassuvdlo timimigut ki-
ssarnera pissusigssamisulerseriung-
neKartardlune.
nåparsimassoK Kerititdlugo umatå
imaiardlugo nakorsat sulissalerput
pilagtaeriuusek nutåK danskit pilagtaissartuisa atornialigåt.
Patienten „fryses", hjertet tømmes,
kiruryen arbejder
Sidste nyt om epokegørende operations-teknik,
som danske kirurger lager i brug