Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 13.01.1955, Page 11

Atuagagdliutit - 13.01.1955, Page 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt sulcKataussoK Grønlandsk medarbejder Uvdl. Kristiansen REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, tlf. 845894. tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan, Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederiksliåb: Byggeleder Marcussen, overkateket Samuel Olsen. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef- sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud Olsen. Godliavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalagcr. ICut- dligssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe- sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands- rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth. pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland 12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar. Annonceekspedition A. Stig Olsen, GI. Kongevej 90, København V, Telefon Eva 7G11 NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB niorKutigssat aké nutåt 1955-iine niorKutit akigssaisa ag- dlagsimavfiat nanigtukut avguåune- icarpoiv. imai akitdlo avdlångornere sinerissame ilisimanenalerérput. tau- va aina niuvertut avdlatdlo Køben- havnime handeliini^ nalunaeruinik nagslnenarsimåput ilå'tigut ima onau- silingmik: „grønlandskommissionip isumaliutigssi- ssutaine kigsautigineKarsimangniat pisiniar- ti ngnc niorKutrKarncK iluanårutcKaranilunit amigartoruteKåsångitsoK tamåna nåmagsinia- rumavdlugo 1951-ime 1952-imilo åssiglngit- sutigut akitsuineKarsimavoK amigartorutit angnikingeKissut anigorniardlugit. k i si ane akitsuinikut Danmarkime altiussut angutine- Karsimångitdlat. 1953-imc 51-imilo akiussu- tigut pissutsit atatineKarput, niorKuteKarner- miJo ajunårutausimassut angnikitdlistneKar- simaput årKigssussinerit ingerdlatitsinénné pitsångorsautaussul åmalo niorKutigssanik pisiortornerulcrncK pissutauvdlutik. taima angussat piglnåsagåinc 1955-iine pi- ssariaKåsaoK niorKutigssanik ima akitsui- savdlunc aningaussartidimit niorKutigssat avguéuneiiartarnerunut a tort un ut amerdliar- tui nartu nu t matussissutausinaussungordlugit kisalo silarssuarme akiussut agdlincranut agdlisinaunerånutdlo matussissutausinångor- dlugit. akitsuinerit atautsimut issigalugit 5—000,000 kr.-nut nautsorssuneKarput. akitsuinerit angnikitsut ardlauaKissutigut avdlat åssigissamik akikitdlisaunerisigut OKimacKatiglgsitaussut eruåingikåine niorKu- tigssat atorfigssaKanginerussutut taineaarsi- naussut akitsornerat misingnarneruvon. ta- matuinunga ataput nunane avdlamiut imi- gagssaliaisa viniliaisalo akitsornerat, taima- tutdlo imiagssat, kavfit, tit stikulåtitdlo, tau- Va ama cigarettit atauseK 1 øremik akitsor- POK. tåssånga avdiaussoK atauseK taineKåsaoK: Korortut 89-it patrunisa akiat 21 øreinit 42 oremut akitsorpoK. tamatumunga pissutau- v°k saluitCit peKutigssausiviane patriininik taukuninga mana likitdlugo akikcKissumik pisivfigissartagkavttne patrunit pigissait sor- ssungnerup sujuningatsiarssuagut sanausi- niassut nungusimangmata, tainialo patrftmt nutat akisunånalugit nunanit avdlauit pisia- rissariaKalersimangmagit. taimailivdluta så- kutC't peiiutigssauteKarfianut patrune atau- sok 12 øremik akilertariaiialerparput, tassalo taimatorpiaK akilcrsitdlugit KalStdlit-nunane tunissåsavdlugit." tauva niorKutigssat åssigingitsut erKartor- niiiarput, aké akitsornermikut akikitdliner- mikutdlo ingmingnut ouimaenatigikanersut. igakut åssigissaitdlo Kivdlertoraminernit ni- oiKusiat il. il. isenkramvarenik taineuartar- tut akitsortortait akikitdiissortamingnit tai- nuiitoK amerdlaneruput, agdlunaussatdle — tamatum tinga atassumik aulisautigssat — amerdlanerussortamlkut akikitdlivdlutik. nu- nane avdlamiut aumarssuait kg-mut 1 ore- niik akitsorput. naggatågut liandelip natunaerntimine oiiau- tigå nunavtine akiussut avguaKatiglgsinerat I lanniarkimingarnit niingncrussoK, 1955-iini- io niorKutigssagssat 39 mili. kr.-nut nautsor- ssfineKarsimassut. niuvernerme pissortaKarfik tama- tumanc — amigartorutit nautsorssu- tinltnt *4 miil. kr. migssånik ikilisi- niardlugit — nunane tamane ani- ugaussanut ministeriussut iliortarne- ’.alut iliorsimavon: tåssa „niornutig- s?aUit atorfigssaKavigsutui taineivar- slniungitsut“ aké akitsordlugit. kisiå- !!e »tisigssoraine akitsutit tamåko tJanmarkime tamåkununatigut akit- suissarnernit avdlaUvdluinartumik tunuleKuteKalcrdlutigdlo avdlauv- dliunar tunik mi s ingn au t ekåsåpu t. aningaussanut ministerip „niorKu- tigssat atorfigssaKånginerussut” akil- sorangagit aningaussat isertitat amer- dlissutait nålagauvfiup kasscanut pi- ssarput, amerdlasutigutdlo inuit su- livfigissaunerånut atornenartugssau- titaussardlutik. niuvernenmile direk- tøriussup „niorKutigssat pissaria- Kånginerussut" Kalåtdlit-nunåne akitsorångagit aningaussat isertitat amerdlissutait niuvernerup nangmi- neK kasscanut isertitaussarput Kalåt- dlit-nunåne inuit .sulivfigissauneranut ajoKutaussugssamik. tungaviussoK niviapalåginaråine a- jungitsusorinarpoiv cigarettit, imigag- ssat, vlnit, imiagssat, tit, kavfit su- kulåtitdlo akitsorneKarneråne. tamar- mingme tåssåuput niorni\tigssat ang- nerussumik mingnerussumigdlunit pingitsorneiiarsinaussut, soKUtaungi- lardlume tamåkuninga atuineic kig- dlileråine angnikitdl'isikåinilunit. ki- siåne soKutigineKarsimångivigpoK Kalåtdlit-nunåta landskasseata ani- ngaussai niorKutigssat lamakorpiail akilerårutåinit isertitaussarmata - - •— aningaussat inuit sulivfigissaune- ranut sujuncrtanutdlo avdlanul pissa- riaKavigsunut tandskassep atortita- gai. akitsutit, pingårtumik imigagssat akitsfxtait, angnertungåramik atuiner- mut niorKutaunerånutdlo suniute- Kangitsorsinåungitdlat erKarsautigi- sagåine kalåtdlit aningaussarsiaisa icanoii inerat. pisiaunerat angnikil- dlisaoiv—- landskassemut kalåtdlinut- dlo ajoKutaussumik. kingorivutsinane oKautigingikaine ima landskassep isertitagai angner- tusineKarsinaussut tauva kalåtdlit inuiait aningaussanik atorfigssaKar- teKissamingnik sagdloKttarneKasåput nålagauvfiup ingerdlatitåta Kalatdlit- nunane niuvernerme pissortaKarfiup ajunårutai imaKame 500,000 kr.-nik ikilisineKåsagaluarput, tamatumunå- kutdle landskasse aningaussanik pig' ssarsiarisinaussainik arsårneicångi^ sortugssåungilaiv, sumitdlo tauva ani- ngaussat pisavai? téssame, tåssarpiaU- vok apenuit. avdlanik isertitsivig' ssatvångilaK, månalo tikitdlugo nia- lungnångilaic danskil nålagauvfiat ikiukumanersoK Kalåtdlit-nunåne inuit sulivfigissauneranut aningad- ssatigut atugagssatigut. akitsuinek iluaitutaungarunångilaK imigagssat kimigtut atugaunerata migdlinigssånut, atautsimut issigisa- géine. avdlat akikinerussunik niorKU- tigdlit sågfigineKåsåput. landskassep imigagssamit puiaussamit iserlitagå s. i. 15 kr.-uvoK, imiagssanut kg-mut 1,00 kr. tamåna takuneKarérpoK ukiortålernerane pisiatigut, amerdla- nerne imiarKat danskitdlo paornanit viniliait pisiortugaunerusimangmata. naugdlo akitsuinerit naggatågut pa- sinarsisagaluarpata landskassep iser- titagainut årdlerKUtigineKartutut su- niuteKangårsimångitsut taimåitoK er- Kortumik oKautigineKarsinauvoK nå- lagauvfiup niuvernermit sivnigau- ssup landsråde peitatigalugo^ isuma- gissariaKarsimagaluarå akitsutit ilait landskassemut iluaivutigssångusassut — månåkut tainåkivigdlutik niuver- nerup kasscanut isertugssångorput. ukiune kingugdlerne Kalåtdlit-nu- nåne pisiniarfit niorKuligssaler.su- gauneratigut mikissungitsumik sujua- riarneKarsimavoK, nauk niuverloru- sciiarfit sule pigssaKartitaunerat ami- garaluartoK. tauva niuvernerup ki- sermåussiniarnine ima angnikitdlisi- simatigå Danmarkerpiamit sunalunit piunvassaic tamarme agdlagtitausina- ngormat — cigarettit, imigagssat vi- n i Idlo kisimik pinatik. måna iinigag- ssat kigdlilersugaujungnaerput. ma- nalume pivfigssångorunarportaoK ki- .sermåussivdlune niuvernerup sivnera pérsisavdlugo, taimailivdlune nior- Kutigssat tamåko Danmtrkimit ag- dlagtitarineKarsinåpgordlugitaoK landskassemut pissarnertut akilerå- rutitalerdlugit, sordlume tamåna a- torneKartoK umiarssuarnut perKU- mautigssalersuissumit sikål lupatdlo pisiarineivarångata. tåssame-una åma pujortautitortut niuvernerup ukiune kingugdlerne mi- kissungeKissumik akitsusimagai, lu- pat akisunerpåt Vi Ib migssånut 3 kr. erivåne akitsordlugit umiarssuarnut perKuinausersuissartup akinut naler- Kiiikåine. landskassemutdlo akilera- rut avdlångorane. kingusinångajagtu- nguamigdlo 1955-ime akiussugssati- giit tupat tamåkua ilait akimikut ilu- arsineKarsimåput, taimailivdlunilo mana akiussut 1,50 kr. migssåinåne akertik sivnersimalerdlugo — kisiåne tåssa akilersinauvoK lupat maunga nagsiuncKartitardlugit, tassalo kikut- dlunit tamarmik taimailiorsinåuput. åma niorKutigssat avdlat sule ki- sermåussissutitut niorivutaussut tai- mailiortariaKarput, landskasserne ta- inatumunåkut isertitamigut arsårne- icartugssåungilaK. Kalåtdlit-nunåne niuverneK nior- Kutigssat amerdlinerisigut, pitsaune- rulernerisigut isumagingnigdluarne- rulernerm'igutdlo angnertumik angu- ssaKarsimavoK. sulile nålagauvfiup ingerdlatitå tåssauvoK kisime aulaja- ngisinaussoK niorKutit Kalåtdlit-nu- nåne pisiane Kanon, akilerumanerine nangminerdlo niorKutigssautine Ka- non akilersikumanerine. tamåna nav- sitigut misingnarpoK — s. i. aulisar- tiitaoK. Kangerdluarssorutsime tara- jorsinigssåt inerternutiginenarångat nauk taratsut tåssane akikineruga- luartut usilersuinerdlo atortorigsår- neruvdlune minutinarne (sivikinero- Kissumik) nåmagsinenarsinaugaluar- toK, måssale-måssa niuvernerup ta- ratsut Kangerdluarssorutsimit agssar- tortarai nalunaenutap akunerpagssui- nc. tamåna iluångilaK, iluångeKutit- dlo amiåkussut pértariaicarput kiser- måussinerup sivnere pérneKaKatiga- bigit. Generaltaksten Generaltaksten for 1955 blev forle- den uddelt, og indhold og prisæn- dringer er forlængst kendt langs ky- sten. Samtidig med generaltaksten er til kolonibestyrere m. fl. udsendt en meddelelse fra Handelen i Køben- havn, i hvilken det bl. a. hedder: „For at imødekomme det i grønlands- koinmissiom>ns betænkning fremsatte ønske om, at udhandlingsvirksomheden hverken burde udvise overskud eller underskud, blev der i årene 1951 og 1952 til imødegåelse af det meget betydelige underskud foretaget lorskelligø prisforhøjelser, uden at det grøn- landske detailprisniveau derved blev bragt °P iil detailprisniveauet i det øvrige Dan- mark. i årene 1953 og 1954 bar prisniveauet været fastholdt, hvorved alene resultatet af de gennemførte rationaliseringsforanstalt- ninger og den forøgede bruttoavance, som bar været en følgc af den stærkt stigende vareomsætning, har bidraget til nedbringel- se af tabet på udhandlingen. Såfremt det opnåede resultat skal fasthol- des, vil det i 1955 være nødvendigt at fore- tage prisforhøjelser et sådant omfang, at der dels opnås dækning for de stigende ud- gifter til varefordelingen, dels opnås dæk- ning for den indtrufne og forventedc stig- ning i varernes engrospriser. De samlede prisstigninger er heregnet til 5 -000.000 kr. eller ca. 1,5 pct. af den forventede detailom- sætning i Grønland i t-^5. De nu offentliggjorte Prisændringer tager kun sigte på at inddække de forventede stigninger. Bortset fra små forhøjelser, der i øvrigt i mange tilfælde ophævcs af tilsva- rende nedsættelser indenfor samme vare- gruppe, omfatter de mest mærkbare forhøj- elser fortrinsvis varer, der ikke kan beteg- nes som nødvendighedsvarer. Herunder hø- rer stigningerne på udenlandsk spirituosa og vin, på malt, kaffe> te og chokolade samt 1-øres-stigningcn på cigaretter. En enkelt undtagelse fra dette princip skal nævnes: Prisen på patroner til geværer mo- del 1889 er forhøjet fra 21 til 42 øre. Grun- den til denne store forhøjelse er, at Hærens Amniunitionsarsenal, der hidtil har overladt os denne patron til en meget hillig pris på grundlag af kalkulationer, der regnede med beholdninger af patronhylstre, fabrikeret adskillige år før krigen, har nu opbrugt dis- se beholdninger. Nye hylstre skal skaffes fra udlandet til meget højere priser. Vi må nu betale Ammunitionsarsenalet 42 øre pr. stk., det samme som patronen sælger for i Grønland". Meddelelsen gennemgår derefter de forskel- lige varegrupper, hvor forhøjelser og ned- sættelser nogenlunde ophæver hinanden. For isenkramvarer er forhøjelserne dog i flertal, mens der for rebslagervarer — herunder fi- skeliner — er tale om nedsættelser, der ud- gør ca. 15 pct. af totalomsadningen. Uden- landske kul er forhøjet med 1 øre pr. kilo. Meddelelsen slutter med at fremhæve, at det grønlandske detailprisniveau fremdeles er lavere end i Danmark, samt at detailom- sætningen for 1955 er budgetteret til 39 mil- lioner kroner. Den kongelige grønlandske Handel har her — for at nedbringe undcr- skudet på regnskabet med ca. % mil- lion kroner — grebet lil samme mid- del som finansministre i næsten al- verdens lande: Man forbøjer prisen på „det, som ikke kan betegnes som nødvendighedsvarer". Men når man stiller sagen op, får disse forhøjelser en helt anden baggrund og belt andre virkninger, end en tilsvarende for- højelse i Danmark får. Når finansministeren forhøjer af- gifterne på „ikke-nodvendighedsva- rer“ i Danmark, går merindtægten i statskassen, i mange tilfælde til for- del for sociale formål. Når den kon- gelige grønlandske Handels direktør forbøjer priserne på „ikke-nødven- dighedsvarer" i Grønland, går mer- indtægten i Handelens kasse til ska- de for det sociale arbejde i Grønland. Flygtigt set synes princippet at væ- re i orden, når man forhøjer prisen på cigaretter, spiritus, vin, malt, te, kaffe og chokolade. Det er altsammen noget, der i større eller mindre grad kan undværes, og det gør ikke noget at forbruget begrænses eller nedsæt- tes. Men man har overhovedet ikke taget hensyn til, at den grønlandske landskasses eneste indtægter hidrø- rer fra afgifterne netop på disse va- rer — penge, der altovervejende an- vendes til sociale og andre strengt nødvendige formål. De forhøjelser, der er sket, navnlig på spiritus, er så klækkelige, at de ikke kan undgå at få indflydelse på forbrug og omsæt- ning, når man lager hensyn til det grønlandske indtægtsniveau. Der vil ske en nedgang i salget -— til skade for landskassen og den grønlandske befolkning. Ved ikke i tide at sige til, således at afgifterne til landskassen kunne forhøjes og udgøre en del af den prisforhøjelse, der nu er sket, snyder man det grønlandske samfund for penge, der er hårdt brug for. — Man nedbringer statsforretningen Den kgl. grønlandske Handels underskud med måske 500.000 kroner, og sam- tidig kan man ikke undgå at unddra- ge landskassen et beløb, som den skal hente — hvor? Ja, det er nemlig spørgsmålet. Der er ikke andre ind- tægter at få, og indtil nu er der ingen tegn på, at den danske stat vil være med lil at bidrage lil de sociale ud- gifter i Grønland. Prisforhøjelserne vil næppe med- virke til at nedsætte forbruget af stærke drikke, taget linder eet. Det lægges over på andre områder, hvor varerne er billigere og afgiften lil- svarende lille. Afgiften til landskas- sen på en flaske spiritus er f. eks. 15,00 kr., på et kilo malt 1,60 kro- nen Det sås allerede på salget ved nytår, der de fleste steder altover- vejende var øl og dansk frugtvin. Og selv om prisforhøjelserne i den sid- ste ende skulle vise sig ikke at få en sa stor indflydelse på landskassens indtægter, som man umiddelbart ma *rygte, kan man alligevel med rette hævde, at staten, repræsenteret vf(1 Handelen, i samråd med lands- radet burde have sørget for, at en del af prisforhøjelserne var kommet landskassen lil gode — og ikke som nu ubeskåret i gå i Handelens kasse. Her er sket store fremskridt inden- for vareforsyningen i de grønland- ske butikker i de senere år, selvom udstederne mange steder endnu er underforsynede. Samtidig har Han- (FortsæUes side l'O. 11

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.