Atuagagdliutit - 13.01.1955, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
sulcKataussoK Grønlandsk medarbejder Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederiksliåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Samuel Olsen. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Olsen. Godliavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalagcr. ICut-
dligssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, GI. Kongevej 90, København V, Telefon Eva 7G11
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
niorKutigssat aké nutåt
1955-iine niorKutit akigssaisa ag-
dlagsimavfiat nanigtukut avguåune-
icarpoiv. imai akitdlo avdlångornere
sinerissame ilisimanenalerérput. tau-
va aina niuvertut avdlatdlo Køben-
havnime handeliini^ nalunaeruinik
nagslnenarsimåput ilå'tigut ima onau-
silingmik:
„grønlandskommissionip isumaliutigssi-
ssutaine kigsautigineKarsimangniat pisiniar-
ti ngnc niorKutrKarncK iluanårutcKaranilunit
amigartoruteKåsångitsoK tamåna nåmagsinia-
rumavdlugo 1951-ime 1952-imilo åssiglngit-
sutigut akitsuineKarsimavoK amigartorutit
angnikingeKissut anigorniardlugit. k i si ane
akitsuinikut Danmarkime altiussut angutine-
Karsimångitdlat. 1953-imc 51-imilo akiussu-
tigut pissutsit atatineKarput, niorKuteKarner-
miJo ajunårutausimassut angnikitdlistneKar-
simaput årKigssussinerit ingerdlatitsinénné
pitsångorsautaussul åmalo niorKutigssanik
pisiortornerulcrncK pissutauvdlutik.
taima angussat piglnåsagåinc 1955-iine pi-
ssariaKåsaoK niorKutigssanik ima akitsui-
savdlunc aningaussartidimit niorKutigssat
avguéuneiiartarnerunut a tort un ut amerdliar-
tui nartu nu t matussissutausinaussungordlugit
kisalo silarssuarme akiussut agdlincranut
agdlisinaunerånutdlo matussissutausinångor-
dlugit. akitsuinerit atautsimut issigalugit
5—000,000 kr.-nut nautsorssuneKarput.
akitsuinerit angnikitsut ardlauaKissutigut
avdlat åssigissamik akikitdlisaunerisigut
OKimacKatiglgsitaussut eruåingikåine niorKu-
tigssat atorfigssaKanginerussutut taineaarsi-
naussut akitsornerat misingnarneruvon. ta-
matuinunga ataput nunane avdlamiut imi-
gagssaliaisa viniliaisalo akitsornerat, taima-
tutdlo imiagssat, kavfit, tit stikulåtitdlo, tau-
Va ama cigarettit atauseK 1 øremik akitsor-
POK.
tåssånga avdiaussoK atauseK taineKåsaoK:
Korortut 89-it patrunisa akiat 21 øreinit 42
oremut akitsorpoK. tamatumunga pissutau-
v°k saluitCit peKutigssausiviane patriininik
taukuninga mana likitdlugo akikcKissumik
pisivfigissartagkavttne patrunit pigissait sor-
ssungnerup sujuningatsiarssuagut sanausi-
niassut nungusimangmata, tainialo patrftmt
nutat akisunånalugit nunanit avdlauit pisia-
rissariaKalersimangmagit. taimailivdluta så-
kutC't peiiutigssauteKarfianut patrune atau-
sok 12 øremik akilertariaiialerparput, tassalo
taimatorpiaK akilcrsitdlugit KalStdlit-nunane
tunissåsavdlugit."
tauva niorKutigssat åssigingitsut erKartor-
niiiarput, aké akitsornermikut akikitdliner-
mikutdlo ingmingnut ouimaenatigikanersut.
igakut åssigissaitdlo Kivdlertoraminernit ni-
oiKusiat il. il. isenkramvarenik taineuartar-
tut akitsortortait akikitdiissortamingnit tai-
nuiitoK amerdlaneruput, agdlunaussatdle —
tamatum tinga atassumik aulisautigssat —
amerdlanerussortamlkut akikitdlivdlutik. nu-
nane avdlamiut aumarssuait kg-mut 1 ore-
niik akitsorput.
naggatågut liandelip natunaerntimine oiiau-
tigå nunavtine akiussut avguaKatiglgsinerat
I lanniarkimingarnit niingncrussoK, 1955-iini-
io niorKutigssagssat 39 mili. kr.-nut nautsor-
ssfineKarsimassut.
niuvernerme pissortaKarfik tama-
tumanc — amigartorutit nautsorssu-
tinltnt *4 miil. kr. migssånik ikilisi-
niardlugit — nunane tamane ani-
ugaussanut ministeriussut iliortarne-
’.alut iliorsimavon: tåssa „niornutig-
s?aUit atorfigssaKavigsutui taineivar-
slniungitsut“ aké akitsordlugit. kisiå-
!!e »tisigssoraine akitsutit tamåko
tJanmarkime tamåkununatigut akit-
suissarnernit avdlaUvdluinartumik
tunuleKuteKalcrdlutigdlo avdlauv-
dliunar tunik mi s ingn au t ekåsåpu t.
aningaussanut ministerip „niorKu-
tigssat atorfigssaKånginerussut” akil-
sorangagit aningaussat isertitat amer-
dlissutait nålagauvfiup kasscanut pi-
ssarput, amerdlasutigutdlo inuit su-
livfigissaunerånut atornenartugssau-
titaussardlutik. niuvernenmile direk-
tøriussup „niorKutigssat pissaria-
Kånginerussut" Kalåtdlit-nunåne
akitsorångagit aningaussat isertitat
amerdlissutait niuvernerup nangmi-
neK kasscanut isertitaussarput Kalåt-
dlit-nunåne inuit .sulivfigissauneranut
ajoKutaussugssamik.
tungaviussoK niviapalåginaråine a-
jungitsusorinarpoiv cigarettit, imigag-
ssat, vlnit, imiagssat, tit, kavfit su-
kulåtitdlo akitsorneKarneråne. tamar-
mingme tåssåuput niorni\tigssat ang-
nerussumik mingnerussumigdlunit
pingitsorneiiarsinaussut, soKUtaungi-
lardlume tamåkuninga atuineic kig-
dlileråine angnikitdl'isikåinilunit. ki-
siåne soKutigineKarsimångivigpoK
Kalåtdlit-nunåta landskasseata ani-
ngaussai niorKutigssat lamakorpiail
akilerårutåinit isertitaussarmata - -
•— aningaussat inuit sulivfigissaune-
ranut sujuncrtanutdlo avdlanul pissa-
riaKavigsunut tandskassep atortita-
gai. akitsutit, pingårtumik imigagssat
akitsfxtait, angnertungåramik atuiner-
mut niorKutaunerånutdlo suniute-
Kangitsorsinåungitdlat erKarsautigi-
sagåine kalåtdlit aningaussarsiaisa
icanoii inerat. pisiaunerat angnikil-
dlisaoiv—- landskassemut kalåtdlinut-
dlo ajoKutaussumik.
kingorivutsinane oKautigingikaine
ima landskassep isertitagai angner-
tusineKarsinaussut tauva kalåtdlit
inuiait aningaussanik atorfigssaKar-
teKissamingnik sagdloKttarneKasåput
nålagauvfiup ingerdlatitåta Kalatdlit-
nunane niuvernerme pissortaKarfiup
ajunårutai imaKame 500,000 kr.-nik
ikilisineKåsagaluarput, tamatumunå-
kutdle landskasse aningaussanik pig'
ssarsiarisinaussainik arsårneicångi^
sortugssåungilaiv, sumitdlo tauva ani-
ngaussat pisavai? téssame, tåssarpiaU-
vok apenuit. avdlanik isertitsivig'
ssatvångilaK, månalo tikitdlugo nia-
lungnångilaic danskil nålagauvfiat
ikiukumanersoK Kalåtdlit-nunåne
inuit sulivfigissauneranut aningad-
ssatigut atugagssatigut.
akitsuinek iluaitutaungarunångilaK
imigagssat kimigtut atugaunerata
migdlinigssånut, atautsimut issigisa-
géine. avdlat akikinerussunik niorKU-
tigdlit sågfigineKåsåput. landskassep
imigagssamit puiaussamit iserlitagå
s. i. 15 kr.-uvoK, imiagssanut kg-mut
1,00 kr. tamåna takuneKarérpoK
ukiortålernerane pisiatigut, amerdla-
nerne imiarKat danskitdlo paornanit
viniliait pisiortugaunerusimangmata.
naugdlo akitsuinerit naggatågut pa-
sinarsisagaluarpata landskassep iser-
titagainut årdlerKUtigineKartutut su-
niuteKangårsimångitsut taimåitoK er-
Kortumik oKautigineKarsinauvoK nå-
lagauvfiup niuvernermit sivnigau-
ssup landsråde peitatigalugo^ isuma-
gissariaKarsimagaluarå akitsutit ilait
landskassemut iluaivutigssångusassut
— månåkut tainåkivigdlutik niuver-
nerup kasscanut isertugssångorput.
ukiune kingugdlerne Kalåtdlit-nu-
nåne pisiniarfit niorKuligssaler.su-
gauneratigut mikissungitsumik sujua-
riarneKarsimavoK, nauk niuverloru-
sciiarfit sule pigssaKartitaunerat ami-
garaluartoK. tauva niuvernerup ki-
sermåussiniarnine ima angnikitdlisi-
simatigå Danmarkerpiamit sunalunit
piunvassaic tamarme agdlagtitausina-
ngormat — cigarettit, imigagssat vi-
n i Idlo kisimik pinatik. måna iinigag-
ssat kigdlilersugaujungnaerput. ma-
nalume pivfigssångorunarportaoK ki-
.sermåussivdlune niuvernerup sivnera
pérsisavdlugo, taimailivdlune nior-
Kutigssat tamåko Danmtrkimit ag-
dlagtitarineKarsinåpgordlugitaoK
landskassemut pissarnertut akilerå-
rutitalerdlugit, sordlume tamåna a-
torneKartoK umiarssuarnut perKU-
mautigssalersuissumit sikål lupatdlo
pisiarineivarångata.
tåssame-una åma pujortautitortut
niuvernerup ukiune kingugdlerne mi-
kissungeKissumik akitsusimagai, lu-
pat akisunerpåt Vi Ib migssånut 3 kr.
erivåne akitsordlugit umiarssuarnut
perKuinausersuissartup akinut naler-
Kiiikåine. landskassemutdlo akilera-
rut avdlångorane. kingusinångajagtu-
nguamigdlo 1955-ime akiussugssati-
giit tupat tamåkua ilait akimikut ilu-
arsineKarsimåput, taimailivdlunilo
mana akiussut 1,50 kr. migssåinåne
akertik sivnersimalerdlugo — kisiåne
tåssa akilersinauvoK lupat maunga
nagsiuncKartitardlugit, tassalo kikut-
dlunit tamarmik taimailiorsinåuput.
åma niorKutigssat avdlat sule ki-
sermåussissutitut niorivutaussut tai-
mailiortariaKarput, landskasserne ta-
inatumunåkut isertitamigut arsårne-
icartugssåungilaK.
Kalåtdlit-nunåne niuverneK nior-
Kutigssat amerdlinerisigut, pitsaune-
rulernerisigut isumagingnigdluarne-
rulernerm'igutdlo angnertumik angu-
ssaKarsimavoK. sulile nålagauvfiup
ingerdlatitå tåssauvoK kisime aulaja-
ngisinaussoK niorKutit Kalåtdlit-nu-
nåne pisiane Kanon, akilerumanerine
nangminerdlo niorKutigssautine Ka-
non akilersikumanerine. tamåna nav-
sitigut misingnarpoK — s. i. aulisar-
tiitaoK. Kangerdluarssorutsime tara-
jorsinigssåt inerternutiginenarångat
nauk taratsut tåssane akikineruga-
luartut usilersuinerdlo atortorigsår-
neruvdlune minutinarne (sivikinero-
Kissumik) nåmagsinenarsinaugaluar-
toK, måssale-måssa niuvernerup ta-
ratsut Kangerdluarssorutsimit agssar-
tortarai nalunaenutap akunerpagssui-
nc. tamåna iluångilaK, iluångeKutit-
dlo amiåkussut pértariaicarput kiser-
måussinerup sivnere pérneKaKatiga-
bigit.
Generaltaksten
Generaltaksten for 1955 blev forle-
den uddelt, og indhold og prisæn-
dringer er forlængst kendt langs ky-
sten. Samtidig med generaltaksten er
til kolonibestyrere m. fl. udsendt en
meddelelse fra Handelen i Køben-
havn, i hvilken det bl. a. hedder:
„For at imødekomme det i grønlands-
koinmissiom>ns betænkning fremsatte ønske
om, at udhandlingsvirksomheden hverken
burde udvise overskud eller underskud, blev
der i årene 1951 og 1952 til imødegåelse af
det meget betydelige underskud foretaget
lorskelligø prisforhøjelser, uden at det grøn-
landske detailprisniveau derved blev bragt
°P iil detailprisniveauet i det øvrige Dan-
mark. i årene 1953 og 1954 bar prisniveauet
været fastholdt, hvorved alene resultatet
af de gennemførte rationaliseringsforanstalt-
ninger og den forøgede bruttoavance, som
bar været en følgc af den stærkt stigende
vareomsætning, har bidraget til nedbringel-
se af tabet på udhandlingen.
Såfremt det opnåede resultat skal fasthol-
des, vil det i 1955 være nødvendigt at fore-
tage prisforhøjelser et sådant omfang, at
der dels opnås dækning for de stigende ud-
gifter til varefordelingen, dels opnås dæk-
ning for den indtrufne og forventedc stig-
ning i varernes engrospriser. De samlede
prisstigninger er heregnet til 5 -000.000 kr.
eller ca. 1,5 pct. af den forventede detailom-
sætning i Grønland i t-^5.
De nu offentliggjorte Prisændringer tager
kun sigte på at inddække de forventede
stigninger. Bortset fra små forhøjelser, der
i øvrigt i mange tilfælde ophævcs af tilsva-
rende nedsættelser indenfor samme vare-
gruppe, omfatter de mest mærkbare forhøj-
elser fortrinsvis varer, der ikke kan beteg-
nes som nødvendighedsvarer. Herunder hø-
rer stigningerne på udenlandsk spirituosa
og vin, på malt, kaffe> te og chokolade samt
1-øres-stigningcn på cigaretter.
En enkelt undtagelse fra dette princip skal
nævnes: Prisen på patroner til geværer mo-
del 1889 er forhøjet fra 21 til 42 øre. Grun-
den til denne store forhøjelse er, at Hærens
Amniunitionsarsenal, der hidtil har overladt
os denne patron til en meget hillig pris på
grundlag af kalkulationer, der regnede med
beholdninger af patronhylstre, fabrikeret
adskillige år før krigen, har nu opbrugt dis-
se beholdninger. Nye hylstre skal skaffes
fra udlandet til meget højere priser. Vi må
nu betale Ammunitionsarsenalet 42 øre pr.
stk., det samme som patronen sælger for i
Grønland".
Meddelelsen gennemgår derefter de forskel-
lige varegrupper, hvor forhøjelser og ned-
sættelser nogenlunde ophæver hinanden. For
isenkramvarer er forhøjelserne dog i flertal,
mens der for rebslagervarer — herunder fi-
skeliner — er tale om nedsættelser, der ud-
gør ca. 15 pct. af totalomsadningen. Uden-
landske kul er forhøjet med 1 øre pr. kilo.
Meddelelsen slutter med at fremhæve, at
det grønlandske detailprisniveau fremdeles
er lavere end i Danmark, samt at detailom-
sætningen for 1955 er budgetteret til 39 mil-
lioner kroner.
Den kongelige grønlandske Handel
har her — for at nedbringe undcr-
skudet på regnskabet med ca. % mil-
lion kroner — grebet lil samme mid-
del som finansministre i næsten al-
verdens lande: Man forbøjer prisen
på „det, som ikke kan betegnes som
nødvendighedsvarer". Men når man
stiller sagen op, får disse forhøjelser
en helt anden baggrund og belt andre
virkninger, end en tilsvarende for-
højelse i Danmark får.
Når finansministeren forhøjer af-
gifterne på „ikke-nodvendighedsva-
rer“ i Danmark, går merindtægten
i statskassen, i mange tilfælde til for-
del for sociale formål. Når den kon-
gelige grønlandske Handels direktør
forbøjer priserne på „ikke-nødven-
dighedsvarer" i Grønland, går mer-
indtægten i Handelens kasse til ska-
de for det sociale arbejde i Grønland.
Flygtigt set synes princippet at væ-
re i orden, når man forhøjer prisen
på cigaretter, spiritus, vin, malt, te,
kaffe og chokolade. Det er altsammen
noget, der i større eller mindre grad
kan undværes, og det gør ikke noget
at forbruget begrænses eller nedsæt-
tes. Men man har overhovedet ikke
taget hensyn til, at den grønlandske
landskasses eneste indtægter hidrø-
rer fra afgifterne netop på disse va-
rer — penge, der altovervejende an-
vendes til sociale og andre strengt
nødvendige formål. De forhøjelser,
der er sket, navnlig på spiritus, er så
klækkelige, at de ikke kan undgå at
få indflydelse på forbrug og omsæt-
ning, når man lager hensyn til det
grønlandske indtægtsniveau. Der vil
ske en nedgang i salget -— til skade
for landskassen og den grønlandske
befolkning.
Ved ikke i tide at sige til, således
at afgifterne til landskassen kunne
forhøjes og udgøre en del af den
prisforhøjelse, der nu er sket, snyder
man det grønlandske samfund for
penge, der er hårdt brug for. — Man
nedbringer statsforretningen Den
kgl. grønlandske Handels underskud
med måske 500.000 kroner, og sam-
tidig kan man ikke undgå at unddra-
ge landskassen et beløb, som den
skal hente — hvor? Ja, det er nemlig
spørgsmålet. Der er ikke andre ind-
tægter at få, og indtil nu er der ingen
tegn på, at den danske stat vil være
med lil at bidrage lil de sociale ud-
gifter i Grønland.
Prisforhøjelserne vil næppe med-
virke til at nedsætte forbruget af
stærke drikke, taget linder eet. Det
lægges over på andre områder, hvor
varerne er billigere og afgiften lil-
svarende lille. Afgiften til landskas-
sen på en flaske spiritus er f. eks.
15,00 kr., på et kilo malt 1,60 kro-
nen Det sås allerede på salget ved
nytår, der de fleste steder altover-
vejende var øl og dansk frugtvin. Og
selv om prisforhøjelserne i den sid-
ste ende skulle vise sig ikke at få en
sa stor indflydelse på landskassens
indtægter, som man umiddelbart
ma *rygte, kan man alligevel med
rette hævde, at staten, repræsenteret
vf(1 Handelen, i samråd med lands-
radet burde have sørget for, at en
del af prisforhøjelserne var kommet
landskassen lil gode — og ikke som
nu ubeskåret i gå i Handelens kasse.
Her er sket store fremskridt inden-
for vareforsyningen i de grønland-
ske butikker i de senere år, selvom
udstederne mange steder endnu er
underforsynede. Samtidig har Han-
(FortsæUes side l'O.
11