Atuagagdliutit - 10.03.1955, Qupperneq 12

inutigssarsiutinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ilångutagssiat pingårtumik nailisagkat, Kupernermut tinga
tigussarusungnaKaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Ameralingme aulisarncK.
kalåtdlit aulisartut sisamat avalag-
titat Norgeme angalaulerput. Norgep
kimut sineriåne Ålesundime Trond-
heimimilo Kerititsivit takornarniar-
Kåisavait tauvalo Svolvarime Lofo-
tenime aulisarneK takujartusavdlugo.
Lofotenime aulisarfingmukaKatao-
riardlutik aulisarfingne avdlane ang-
magssagssuarniarfingnukaKatauju-
mårput. klipfiskinik panersivit nutåt
takusavait, pasisimangnigtunigdlo i-
laKåsåput aperKuteKarunik crninaK
akilertorneKarsinåusavdlutik. nunav-
tine niuvernerup Nordafar suleKati-
galugo angalanerat ånågssussarå.
Købenliavnime OKaloKatigingnerme
Ameralingme aulisarneK agtorneKar-
tut ilagåt. aperKutigineKartut ilagåt
Nungme aulisartut niuvernermut i-
inalunit Claus Sørensenimut suleKa-
taujumanerunersut Ameralingme au-
lisarnerme. aulisartut peKatigit suju-
ligtaissuata aperKut tamåna Nungme
aulisartunut ingerdlatendgpå, akissu-
tisiputdlo aulisarnerme taima pingår-
tigissume niuverneK suleKatigiuma-
neKarnerussoK.
Norgeme angalaneK nåmagsigpat
Ameralingme aussamut aulisarnig-
ssaK ersserKingnerussumik årKigssu-
ssivigineKåsagunarpoK, Nungmilume
aulisartut suleKataujumanerat tunga-
vigalugo angussaKardluarumårnig-
ssaK ilimanånguatsiarpoK.
•
Ameralik-fiskeriet
De fire grønlandske fiskerifor-
enings-repræsentanter har nu påbe-
gyndt rejsen i Norge. De skal besøge
vestkysten, hvor de først skal bese
fryserierne i Ålesund og Trondhjem
og siden Lofoten-fiskeriet i Svolvår.
Rejsen er arrangeret således, at de
grønlandske fiskere kommer med ud
på fiskefeltet både i Lofoten og ved
sildefiskeriet andre steder. De bliver
præsenteret for de nye klipfiske-tør-
rerier og bliver ledsaget af en række
teknikere og andre eksperter, såle-
des at alle de spørgsmål, de stiller
undervejs, kan blive besvaret. Rejsen
er arrangeret af Grønlands Handel
i samarbejde med Nordafar.
Under de forskellige drøftelser i
København har man også været inde
på spørgsmålet om Ameralik-fiskeriet
Bl. a. kom man ind på, hvorvidt
Godthåb-fiskerne ville gennemføre fi-
skeri i Ameralik-fjorden sammen
med Handelen eller sammen med
Claus Sørensen. Fiskeriforeningens
formand, Hans Holm, lod spørgsmå-
let gå videre til fiskerne i Godthåb,
og herfra har man nu svaret, at man
foretrækker at samarbejde med Han-
delen i dette vigtige fiskeri. Når Nor-
ges-rejsen er overstået, vil der anta-
gelig blive udarbejdet nærmere ret-
ningslinier for Ameralik-fiskeriet
den kommende sæson, og efter den
tilkendegivelse, Godthåb-fiskerne her
er kommet med, synes der at være
gode chancer for et positivt resultat.
*
Nup sapåtip akunikutårtumik avi-
sia „Kamikken" aperivoK sårugdlit
erKigsisitausimanersut. aulisagkanik
misigssutip „Adolf Jensen“ip nålagå
Mortensen Nup pigissaine misigssui-
ssartoK ukiumåna ukiunerane K’or-
nup K’orKutdlo pulagiåine misilissa-
KåtårsimavoK. oKautiga tåukunane
mardlungne tamane sårugdligpag-
ssuaiiartoK 2—300 meteritut ititigi-
ssume, sårugdlilo angivdlutigdlo ku-
ssanaKissut. naggatågut anersåruluti-
ga aulisariutit nutåliat umiarssuali-
vingme kisarsimarussåginarmata, uv-
fa-måssa nalunacKutap akunere pi-
ngasuinånguit Nungmit ilungmuka-
runik aulisagkat iluanårfigssarssuit
tikisavdlugit.
*
Godthåbs ugeavis „Kamikken"
spurgte forleden, om torskene er
fredet. Fartøjsfører Mortensen, Godt-
håb, der med „Adolf .Tensen" driver
forsøgsfiskeri i distriktet og som i
vinterens løb gentagne gange har be-
sejlet K’ornoK-løbet og K’orKut-løbet,
oplyser overfor „Kamikken", at der
hele vinteren igennem har været
bunker af torsk begge disse steder,
i en dybde af 2—300 meter, og det
er altsammen store og pæne torsk.
Fartøjsfører Mortensen bemærker
til slut som et lille hjertesuk, at det
piner ham at se de moderne fiske-
kuttere ligge ubenyttede hen i skibs-
havnen, samtidig med at vandet tre
timers sejlads fra Godthåb vrimler
med kostbare fisk.
*
Kangerssuatså.me januarime 36-
narnik puissisimåput februarimilo
22-narnik. kangerssuatsårmiut utor-
Kaunerssåt piniartumik uvigdlarneK
79-inik ukiulik oKalugpalårpoK inu-
nermine atausiåinardlune taima itu-
mik misigissaKarsimavdlune, tåssa-
goK mérautitdlune. Upernavingme
kujatdlerme puissaitsutisimaKåtaoK,
ilaKutarigpåluitdlo sapingisamik pi-
årtumik kujåmut nunigssamingnik
kigsauteKarsimåput.
*
Det meddeles fra Prøven, at der i
januar kun er fanget 36 sæler og i
februar kun 22 sæler. Den ældste på
stedet — en 79-årig fangerenke —
kan kun huske een gang tidligere
i sit lange liv at have set en lignende
ringe fangst, og det var i hendes
barndom. Ved Sdr. Upernavik er for-
holdene tilsvarende, og adskillige
familier har begge steder fremsat
ønske om at blive flyttet sydover sna-
rest muligt.
*
umiarssuautigdlit Lauritzenikut
Hamborgime Stiilckenip umiarssua-
liorfiane agssartumik sikusiumik
4000 tonsilingmik sanatitsilerput.
ilimagineKarpordlo Mestersvigime
aKerdlugssarsiugssamålerneK isuma-
galugo sanaliniaråt. tamatuma sania-
tigut Lauritzenikut Aalborgip umiar-
ssualiorfiane sikusiutigssamik avdla-
mik „Kista Dan“imit angnerussumik
sanatitsigssamålerputaoK. „Kista
Dan" mfina Sikuiuitsume kujatdlerme
angalavoK.
*
Rederiet Lauritzcn har ved Stålc-
ken-værftet i Hamburg bestilt et is-
brydende fragtskib på 4.000 tons
dødvægt. Man regner med, at det er
den kommende blybrydning i Me-
stersvig, som har givet stødet til be-
stillingen. I forvejen har rederiet
sluttet kontrakt med værftet i Ålborg
om et ishavsskib, der bliver noget
større end „Kista Dan", som for ti-
den er på togt i sydishavet.
„Tikerak" „Jutho“lo Københavni-
mc misigssortiput. tamarmik mar-
dlfivdlutik ukiumåna autdlajårtug-
ssåuput, Tikerårdlume Kerititsivig-
ssatut iluarsarniardlugo piarersarne-
KalcrérpoK åipågo taimalut atulisang-
mat. avdlångortiternigsså 750,000 kr.-
nik akeKåsaoK, aningaussatdlc sule
akuerssissutigineKångitdlat.
„TikeraK" er for tiden til eftersyn
på Nordhavnsværftet, og „Jutho"
ligger hos Burmeister og Wain. Beg-
ge skibe skal afgå tidligt i år, og der
gøres allerede nu forberedelser til at
ombygge „Tikeraa" til fryseskib, så
den kan sættes ind næste år. Ombyg-
ningen skal koste % mili. kroner,
men pengene er endnu ikke bevilget.
*
Kap Tobinime januare silamigut
tamalikagpoK. nånut mardlugsuit pi-
ssåuput. teriangniaKartipåt. penug-
put pigssarigsårdlutigdlo.
Bekendtgørelse
I henhold til lov nr. 271 af 27.
maj 1950 om Grønlands landsråd
og kommunalbestyrelser m. v., jf.
§§ 3 og 36 i kgl. anordning af 18.
november 1950 om valg til de
grønlandske kommunalbestyrelser
og Grønlands landsråd, skal der i
1955 afholdes almindelige valg i
Grønland til landsrådet og kom-
munalbestyrelserne.
I medfør af anordningens § 37
fastsættes herved valgdagen, der
er fælles for begge valgene, til
onsdag den 29. juni 1955.
Kandidatlister til landsrådsval-
get og kommunalbestyrelsesvalge-
ne skal være vedkommende valg-
bestyrelse i hænde senest den 30.
maj 1955 kl. 18,00.
Landshøvdingen over Grønland
Godthåb, den 24. februar 1955.
Lundsteen.
Nalunaerut
Kalåtdlit-nunåne landsråde
kommunalbestyrelsetdlo il. il. piv-
dlugit 27. maj 1950-ime inatsisit
nr. 271 nåpertordlugit, tak. kalåt-
dlit kommunalbestyrelsénut Ka-
låtdlit-nunånilo landsrådimut Ki-
nersissarnermik 18. november
1950-ime kungip perKussutane §§
3 ama 36, Kalåtdlit-nunåne lands-
rådimut kommunalbestyrelsenut-
dlo 1955-ime pissarnertut Kinersi-
neiiåsaoK.
peraussume § 37 nåpertordlugo
uvdloK ainersivigssaif Kinersiner-
nut mardluinut tåukununga ataut-
sikortugssaK matumåna aula-
jangerneKarpoK pingasungorner-
mut 29. juni 1955-ime.
landsrådimut Kinersinigssame
kommunalbestyrelsenutdlo idner-
sinigssane Kinigagssångortitut ag-
dlagsimavfé Kinersinerme pissor-
taussunut tuniiineKarsimåsåput
kingusingnerpåmik 30. maj 1955
nal. 18,00.
Kalåtdlit-nunåne landshøvdinge
Nuk, 24. februar 1955.
Lundsteen.
Fordele ued en DIESEL-M0T0R
Hvorfor laver vi ikke en to-takt glødehovedmotor i ste-
det for en 4-takts dieselmotor? Det er fordi sidstnævnte
type er billigere i brændselsolie og smøreolie, lettere at
starte, mere driftsikker, lettere at reparere, billigere i
reservedele og mere renlig.
Det er også et faktum, at der i dag sælges flere dieselmo-
torer end nogen anden motortype til fiskeribrug.
DIESEL - M0T0RIP ilnaKulai
sok 4 taktinik dieselmotoriliortarpugut unarKårtarissa-
nik 2 taktinik pinata? tåssa dieselmotore ingerdlatigssa-
mik uliatunginerungmat perragsåumigdlo filiatungine-
ruvdlune, autdlartikuminarneruvdlune, ingerdlarnga i-
sumangnångineruvdlune, iluarsåukuminarneruvdlune,
kingorårtigssai akikineruvdlutik saligaitsutikuminarne-
ruvdlunilo.
taimaingmatdlo .uvdlumikut dieselmotorit aulisarner-
me atugagssat motorinit avdlatut itunit lamanit amer-
dlanerussut tunincKartarput.
Del er også en kendsgerning, at dieselmotoren har vundet
indpas overalt, medens andre motortyper efterhånden
bliver sjældnere. 4-takts ren diesel er i dag den popu-
læreste motor.
åmame dieselmotore atorneKurtorujugssuångorsimavoK,
motorit avdlatut itut KaKutigdrnerulersimavdlutik. 4
takt dieselmotore uvdlumikut tamanit piumaneKarncr-
pauvoK.
$UKH *
-3)iaéd
( MOTORFABRIKEN bukh
MARINE MOTORER
6- 10-20-30 HK
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
12