Atuagagdliutit - 10.03.1955, Side 15

åssilinermut tungassut
Kaumarngup årKigtarnera
åssilissaK torratdlagkumagåine sia-
nigissagssat iluamigdlo ingmingnut
aridtagssat sisaraåuput: åssiliviup
issåta avssa (matua), seKinermut av-
sså, ungasissusilineK kisalo filmip
Kaumanermut KanoK misigssarigtigi-
nera imalunit KanoK pilertortigisi-
naunera. manale åssiliviup issata
matua erKartulåriartigo — tåssa Kau-
marngup åssilivingmut årKigtarnera.
åssiliniartalerKåt åssiliniagartik
pivdlugo pivfigssap KanoK sivisutigi-
ssungordlugo (sivikitsigissungordlu-
go) åi-Kingnigsså nalornissutigiga-
jugtarpåt. årKingnigssånume najor-
KutagssaKångikåine Kaumanermutdlu-
nit ugtuteKångikåine ernortup tigu-
nigsså ajornakusorsinaussarportaoK.
sujugdlermigdle sianigissagssat pi-
ngårtut mardluput, sujugdlermik:
angnikinårnago angnertunålårdlugu-
le KaumaneK åriugtariaKarpoK. åipag-
ssånik: Kaumanerup sivisussusigsså
tainatigut nautsorssortaruk alångor-
tai najornutaralugit, taimåingigpat
alångortat åssilissame milagtut Ker-
nertutut isåput — tåssalo Kaumaner-
mut ugtut åssiliniagkap tårnerssånut
sangmisineKåsaoK.
nalungerérunarpat uvdlup Kaumar-
nata såkortussusia ukiup KanoK di-
nere uvdluvdlo KanoK ilinera najor-
Kutaralugit avdlångorartungmat. sor-
dlo juni Kåumatit Kaumanerssaråt,
uvdluvdlo Kaumarnga seKernup Kut-
dlarnerpauvfiane såkortunerpaussar-
poK — Kaumarnguvdle såkortussusia
angnerussukut KanoK nuiaKartigine-
ranit pissuteKartardlune.
pivfigssatdle sut atorneKarsinau-
nerinik påsisitsiarKilsagunarputit. se-
Kinermut avssaK (blænde) 8-mut pi-
sitdlugo filmilo 18/10 DIN.-imik Kau-
manermut misigssarissusilik åssili-
vingmut ikutdlugo åssiliniåsaguvit
imåitunik ilitsiuteKarfigilåsavavtigit.
Kilak atdlårKigdluartitdlugo seKina-
rigdluartitdlugulo 1/200 sek. atorsi-
nåusåput. pujuånguartume Kaumane-
rup såkortussusia agfåinångortarpoK
taimalo pivfigssaK 1/100 sekundimut
sivitsortariaKåsavarput. nuiaKalårtu-
me KaumaneK 1/3-ip migssånut ang-
nikitdlissarpoK, tauva filme 1/75-imik
Kåumarfigitisavarput — nuiaKarne-
rulårpat 1/50 tikitariaKarparput assi-
lissarputdle torratdlangnerujumaguv-
MOVIKON 8
DET IDEELLE 8 mm SMALFILMSKAMERA I TVÆRFORMAT
STOR BILLEDVINKEL — STOR DYBDESKARPHED
MOVITAR 1 : 1,9 — 10 mm
TELE- OG VIDVINKELFORSATS SAMT STORT UDVALG I
ANDET TILBEHØR
Carlsbergfondet
Carlsbergfondip, Carlsbergip imiorfisa pigingnigtuata.
imiorfit tamåkerdlutik iluanårutait ilisimatussusermut
erKumitsuliornermutdlo tapersersutigssångordlugit av-
guåutarpai. ilångutdlugo erKaissariaKarpoK fondip, ani-
ngaussautit, kalåtdlit nunå-
nut ilisimatusarnerup tungå-
gut iiisimassagssarsiornerit
tapersersorsimagai.
måne erssipoK Carlsberg-
fondinnk sujulerssuissut na-
jugåt, danskit ilisimatut pe-
Katigit igdlutåt København-
imltoK.
Lorlslrøii
tigo imaKa 1/25-mut. tårtunik ivssii-
kagssuarnik nuiaKarpat 1/10 sek. atu-
savarput. tamåkule tåssa KanoK åssi-
linasuartiginigssamik ilitsersuiniu-
tåinåuput — åssiliniagkap KanoK ine-
ra sianigissagssauvoK ingmine Kau-
massunersoK tårtunersordlunit taima-
lo angnerussumik mingnerussumig-
dlunit Kaumanermik uterartitsissu-
nersoK. oKautigineKåsaordle filmit
moderneussut pitsaussuliaungmata
KaKutiguinaK åssilinerdliuvingneKar-
sinaussoK sianigissagssaK una tama-
tigut sianiginiåinaråine: Kaumanerup
årKingnera (belysningstid) angniki-
nårnago angnertunåråine ajungine-
russoK. —
tamatumunga tiingatitdlugo erKai-
massariaKarpoK: 1/25 sek. sivnernia-
råine åssilivik niussalertariaKarpoK,
taimåingigpat åssilivik sajugtitusavat
åssilinerdliordlutitdlo. filtritaoK ator-
nerisigut belysningstid sivitsorneKar-
tarpoic filtrip KanoK tårtigissusia ta-
matigut aperKutaussardlune KanoK
sivitsortigissusianut. åssersutigalugo
taineKarsinauvoK filtrit sungårpalug-
tut atordlugit pivfigssaK mardloriåu-
mik sivitsorneKartarpoK, tåssa 1/50-
iminganit 1/25-ngordlune. seKinermut
avssaK atorniaråine belysningstid
mardloriåumik sivitsortariaKarpoK,
taimatutdlo åma ipoK KaumaneK (se-
KineK) sågdlugo åssilinerme.
aulassunik (ingerdlassunik) åssili-
niaråine KanoK åssililertortiginigssaK
ingerdlassup KanoK sukatigissusia,
sumukarnera ungasissusialo nåper-
tordlugit årKigtariaKarpoK. ingerdla-
ssok sukanerutitdlugo iluamik erssa-
rigsumik åssiliniaråine pilertorneru-
ssariaKarpoK. åssiliviup isså narssut-
dlugo ingerdlagpat åssiligasuarneru-
ssariaKarpoK ingerdlassup åssiliviup
lungånukarneranit åssilivingmitdlu-
Belysni
Det vellykkede billede afhænger
forst og fremmest af følgende fire
faktorer og deres rette sammensæt-
ning: lukkeren, blænden, afstands-
indstillingen og filmens lysfølsom-
hed eller hurtighed. Lad os denne
gang kigge lidt nærmere på lukkeren
— belysningstiden.
De fleste begyndere er stærkt i
tvivl om, hvilken tid de skal vælge
i den givne situation — og hvis man
ikke er i besiddelse af en belysnings-
tabel eller en belysningsmåler, kan
det også være svært nok at vælge
rigtigt. Først to vigtige eksponerings-
regler: hellere belyse for meget end
for lidt, en let overeksponering er
altså at forestrække, og dernæst be-
regn altid belysningstiden efter bil-
ledets skygger, ellers bliver skygger-
ne kun sorte klatter uden detailler —
altså belysningsmåleren skal rettes
mod det mørkeste af motivet.
De er sikkert på forhånd klar over,
at dagslysets styrke varierer efter
årstiden og efter tidspunktet på da-
gen, for eksempel er juni den lyseste
måned og dagslyset iovrigt stærkest,
når solen står højest på himlen —
men lysstyrken afhænger dog mest
af himlens skylag.
Men De vil sikkert gerne have
nogle tips, om hvilke tider, der kan
anvendes. Her er nogle eksempler,
der vel at mærke alle forudsætter, at
De stiller ind på blænde 8 og sætter
en film i apparatet med en lysføl-
soinhed omkring 18/10 DIN. Fuld-
stændig klar himmel og høj, stærk
sol skulle kunne klares med 1/200
sek. — let tåget luft halverer lysets
styrke og vi må forlænge tiden til
1/100 — lette skyer nedsætter til ca.
en trediedel, og vi belyser filmen 1/75
— er det let skyet, må vi op på 1/50,
for at være sikre på resultatet måske
snarere 1/25 — og med mørke tunge
skyer vælger vi 1/10 sek. Men dette
er kun vejledende tider — der må
tages hensyn til selve motivet, om
det i sig selv er lyst eller mørkt og
således reflekterer lyset mere eller
mindre. Og dog skal det indrømmes,
at de moderne film har så stort spil-
lerum, at man sjældent går helt fejl,
bare man altid husker den gyldne
regel: hellere belyse for meget. —
I denne sammenhæng bør man
huske, at længere tider end 1/25 sek.
ikke lykkes uden stativ, De vil uvæ-
gerligt ryste kameraet, og billedet
bliver uskarpt. Endvidere ved brug
af filtre forlænges belysningstiden,
H. G. Hansen, statsministcritåK.
II. C. Hansen, Danmarks nye statsminister.
nit Kimagukiartuårneranit. pujortu-
léraK ingerdlarssortoK åssiliniaråine
åssiliviup issånarssutdlugo ingerdlag-
pat 1/200 sek. atortariaKåsaoK åssili-
viuvdle tunganukarpat Kimagukiar-
tuårpatdlunit 1/50-InaK. taimale åssi-
lilertortiginigssamut KaumaneK nå-
mångigpat? —- tauva åssiliviup av-
ssåta angmarna årKigsinauvarput tai-
malo åssilinivta sivisoKatånik Kau-
maneK angnerussoK isertitdlugo. sor-
dlo åssiliviup avssa 8-mit 5,0-imut
nusinauvarput taimalo Kaumarna
mardloriautingortitdlugo. — åssili-
viup avssåta (blænde) atortarnera
tugdlianik.
ngstiden
alt efter hvor mørkt filtret er.
Eksempelvis skal tiden fordobles ved
brug af gulfilter, altså 1/25 i stedet
for 1/50. Brug af solblende kræver
ofte fordobling af belysningstiden —
det samme er tilfældet ved modlys-
optagelser.
Når man fotograferer motiver i be-
vægelse, må tiden rette sig efter be-
vægelsens hurtighed, retning samt
afstanden. Jo hurtigere bevægelse,
desto kortere tid for at „fryse“ be-
vægelsen fast. Hvis bevægelsen sker
på tværs af kameraets sigteretning,
skal der hurtigere tid til, end hvis
bevægelsen går lige imod eller fra
apparatet. En motorbåd i fuld fart
vil måske i første tilfælde kræve
1/200 — i sidste kun 1/50. Men hvis
der nu ikke er lys nok til så kort
tid? — så kan vi regulere blænde-
åbningen og derved lukke mere lys
ind på samme tid, vi kan stille ind
på blænde 5,0 i stedet for blænde 8
og derved fordoble lysmængden —
om brugen af blænden nærmere i
næste fotohjørne. -—klik.
Håndværker hjemsendt
Bøde på h00 kr. i kredsretten for
voldshandling.
Forleden lørdag blev det anmeldt
til politiet i Godthåb, at en dansk
håndværker, Torben Skriver, Godt-
håb, havde overfaldet en kollega,
slået ham og taget kvælertag på ham,
efter at han havde sparket døren til
hans værelse op. Den voldsomme
håndværker fremstilledes om man-
dagen i kredsretten, hvor han ind-
rømmede sig skyldig. Han forklarede
at der ikke havde været noget for-
udgående skænderi mellem dem, men
kollegaen havde gennem nogen tid
virket irriterende på ham. — Efter
anholdelsen blev han spiritusprøvet
af lægen og fik betegnelsen „påvirket
i middelsvær grad“.
Kredsretten idømte ham en bøde
på 400 kroner, og han er samtidig
administrativt blevet afskediget af
departementets tjeneste. Han hjem-
rejste med „Disko“ 2 timer efter
domafsigelsen.
Foreningen „Kalåtdlit" har haft
generalforsamling. Folketingsmand
Augo Lynge gik af og blev erstattet
åf arkitekt Hans Geisler. Formanden
havde ønsket at trække sig tilbage,
men blev overtalt til at fortsætte.
16