Atuagagdliutit - 10.03.1955, Side 17

Nungme erKartussutit
Nungme kredsret ardlalingnik er-
KartussissuteKarpoK. ukioK atauseK
migssiliordlugo KångiiipoK Nungme
kommunep puilassuliaisa i låt perusu-
ersarfigineKarsimangmat si visum ig-
dlo imertarfiujungnaersitariaKarsi-
mavdlune. inungmik saniane Kuisso-
KarsimavoK meriåkuinigdlo takussag-
ssaKardlune. angut inusugtoK Apolio
Titussen 24-nik ukiulik pasineKa-
lersimavoK linuap KerKata migssåne
puilassuliap igdluarartåta erKåne ta-
kuneKarsimangmat. angut inusugtoK
tåuna tamatuma sujuneralånguagut
imigagssartoi'Kussaujungnaersitausi-
massoK erKartussivingme sule suliari-
neKarKeriarnane kingumul iinigag-
ssartorKussåunginine uniorKutipå. er-
Kartussivingmilo pitdlarneuarpoK
mardloriardlune imigagssartorKU-
ssåunginerininik uniorKutitsisimani-
ne pivdlugo 100 kr.-nik akilissug-
ssångortineKardlune. puilassumutdle
kussanaitsuliorsimanera namagtumik
ugpernarsautigssaKartineKångingmat
tamatumunga pingitsutineKåinarpoK.
aulisartoK 45-nik ukiulik ardlale-
riardlune panigsiaminut 12-inik ukiu-
lingmut mernanutdlo avdlanut kå-
ngunartuliortarsimanine pivdlugit
ukioK atauseK K’ornumitugssångorti-
neKarpoK.
K’aKortume erKartussivingme angut
inusugtoK ukiup KerKa migssiliordlu-
go KangiutoK 300 kr.-nik akilissug-
ssångortitauvoK saniatigutdlo 146
kr.-nik taorsissugssångortineicardlu-
nc. inatsisinik uniorKutitsimanerme
mardlugsuit (navsuerutigissame) sa-
niatigut sagdluvdlune ikuatdlalerner-
mik kalerrisimaneragauvoK. pissuju-
mångilardle. ugpernarsaissutdle sisa-
mat erKartussiviup tungavigai oKau-
tigisinausimangmåssuk ikuatdlagto-
Kalersitdlugo kalerrissarfiup erKåne
takusimagivtik siggartaut nivdlialil-
dlarmat. ugpernarsaisiniagkat ilåt
atausinaK niviarsiaK, oKarpoK siggar-
taut nivdlialermat angut inusugtoK
tåuna angerdlersimaKatigisimavdlugo
tamatuma kingunerissånik politit
niviarsiaK tåuna erKartussivingme
sagdluvdlune ugpernarsausimas.sutut
unerdlutigåt. niviarsiardlo mana
Nungme nåparsimaydlune uninga-
ssok ivsåinaK erKartussivingme kig-
dlisiorneKarpoK, OKausererérsima-
ssanile nanginardlugit oKautigai. må-
nale K’aKortume erKartussiviup aula-

Dette smukke skuffemøbel i
kvalitets-udførelse passer i
ethvert interiør. Br. 70 cm.
Mahogni, eg eller nøddetræ.
amussariaK kussanaK igdlup
iluane tamanisinaussoK,
siliss. 70 cm orpik augpalårt.
KarKortariagdlivdlunit
Kissuanit.
Kr. 330,-
inkl. pakning
pørtorn. ilangutdl.
Æ mMl
Qcutma/ikA celddte-og medt moderne ntofalfvuna
jangigagssarilerpå niviarsiaK tåuna
sagdluvdlune navsuiausimassutut pit-
dlarneKåsanersoK sagdlusimångine-
rarneKåsanersordlunit.
inotorilerissoK 27-nik ukiulik John
Berthelsen, nungmio, imigagssamik
atornerdluisimassutut unerdlutigi-
ssuuvok pujortuléraK „Leif" Nung-
mit Kangerdluarssorutsiautigalugo
aulakorsimassoK åmalo ilaussut ilå-
nik pångnigsimassoK idnganilo kitit-
dlugo ilångartisimavdlugo. erKartu-
ssiviup 10 kr.-nik akilissugssångor-
tipå ukiordlo atauseK imigagssartor-
Kussaujungnaerdlugo.
inotorilerissoK avdla, Steffen Jo-
sefsen unerdlutigineKarpoK pujortu-
léraK „Eivalugssuaiv" Narssamingånit
Nungmut ingerdlåsimagå aulakordlu-
ne, taimailivdlunilo Nungmut aputi-
lernermingne nangmincK aKugdlune
pujortuléraK nunamut aportingaja-
vigsimavdlugo, aportisagunaraluar-
dlugulume matrosine ilaussortigdlo
iluaKutigisimångikaluarunigit. erKar-
tussiviup 200 kr.-nik akilissugsså-
ngortipå.
Peter Thorgæussen ukiarme sep-
temberiine Nup ingnåtdlagissiorfia-
ne motorinik pårssissungortitausi-
massoK oktoberip C-åne unukut Kuli-
nit pigårtusavdlune inérKame ati-
ssaiartarfingme nai-Kanut naldlåinar-
dlune sinilersimavoK, sinisarKårtor-
dlo pulårtuinit sujumorneKarsimav-
dlune, aulakungårame itertitagssåu-
ngivigsoK. pissuvdlune navsuerpoK,
igdlersuissuatale saimanerussumik
pineKarnigsså anguniardlugo sarKii-
miupå motorilerissugssatut iliniarsi-
massungingmat, Kåumat atauseK mig-
ssiliuinardlugo sulisimangmat, unug-
dlo tamåna pigårfigssa unuap KerKa-
nut autdlarnersugssaugaluaK Kulinut
sujuartineKarsimangmat. igdlersui-
ssup issornartorsiorpå sulivfingne
nålagaussut motorilerinermik ili-
niarsimångitsunik nåkutigdlinerdlug-
simangmata.
linerdlutigineKautainutdle mar-
dlungnut tamanut erKartussiviup pi-
ssutipå 200 kr.-nigdlo akilissugsså-
ngortitdlugo.
motorinik pårssissup sumiginaune-
ra lairaa piårtigissumik ])åsineKarsi-
mångikaluarpat ingnåtdlagissiorfiup
maskinerssue mardluk tamarmik ase-
rorsimåsagaluarput. maskinet ardlåt
ungasingitsukut aserorpoK, iluarsar-
neKarneralo 15000 kr.-nik naleKarsi-
mavoK sapålitdlo akunerinik arfini-
lingnik sivisussuseKarsimavdlune.
Skindergade 28-—32
KØBENHAVN K.
Kalåtdlit-nunåne erKartussissoKar-
BLOCH& ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København Grundlagt 1847 Fredericia
'ikårtite.
rineK
Væveri
Kalipaiser-
suineK
Farveri
asingar-
saineic
Blegeri
iluarsaineK
Efter-
behandling
eidsaineK
Krympning
nerup tungåtigut inatsisit avdlångu-
tigssait folketingime taisissutigine-
Karamik tamåkissumik akuerssissuti-
gincicarput. tamatumane pingårtumik
pineKarpoK erKartussivit nåkutigdli-
nerata angnertusinigsså ingerdlatitsi-
nerup tungåtigut kivfåungissutsimik
piaivigissaussarnerup tungåtigut.
akerdlianigdle sujunersutigineKarsi-
mångilaK Kalåtdlit-nunåne erKartu-
ssivit årKigssugaunerata avdlångorti-
nigsså. inatsisigssatut sujunersut inå-
na akuerssissutaussoK OKauseKarfiga-
lugo ministerie ilåtigut OKauseKarpoK
måna tikitdlugo påsissutigssineKarsi-
mångitsoK Kalåtdlit-nunåne erKar-
tussivit nåmaginångitsumik sulincr-
sut. inatsisinik iliniarnertunik er-
KartussissoKalernigssånik aperKut
kredsdoinmerit suliagssaKarpatdlår-
sorissaunerånit pingorpoK. suliag-
ssardle nangmineK inatsissartune su-
liausimångilaK, taimågdlåt departe-
mente erKartussissuneK Kisbye Mol-
ler avKutigaldgo misigssuisitsilersi-
mavoK.
Et prisværdigt initiativ
„Berlingske Tidende" skriver i en
artikel om det prisværdige initiativ,
Grønlands Handel har taget for at
give grønlænderne forståelse af, hvad
produktion, afsætning og økonomi
betyder. Det er første gang, man gør
et alvorligt forsøg på at inddrage den
grønlandske befolkning i den teknik
og økonomi, der betinger en produk-
tion og et overskud, hedder det bl.
a. -—■ Det er ikke ligegyldigt, hvad
der produceres, og hvornår det pro-
duceres. Markedet bestemmer, hvad
der kan sælges i dag, og hvad der
kan give penge i morgen. Der må
være forbindelse mellem produktion
og afsætning, og forbindelsen skabes
i Grønland. De fire repræsentanter
for de grønlandske fiskere, der om
nogle dage ankommer til København
med „Umanak" skal lære baggrunden
for deres fiskeri at kende, lære om
rationalisering, salg,, markedsbevæ-
gelser og produktion. Siden skal de
fortælle i Grønland, hvad de har
lært. Landsfiskeriforeningens besty-
relsesmedlemmer er inviteret af
Handelens styrelsesråd, og de får en
travl måned i Danmark. Baggrunden
for besøget er den kendsgerning, at
Grønlands Handel vil sælge flere fisk
fordi man ved, at der kan afsættes
flere slags, hvis de blot bliver fan-
get i de rigtige mængder og på de
rigtige tidspunkter.
Direktør A. W. Nielsens besøg i
Amerika fornylig har yderligere un-
derstreget, at det vil være muligt at
øge afsætningen betydeligt. De så-
kaldte klassiske grønlandske pro-
dukter har altid kunnet finde afsæt-
ning. Torsk er godt, men forædlede
varer af andre fiskesorter kan også
afsættes, produktionen må blot ind-
rettes derefter. Hidtil har grønlæn-
derne ikke haft forudsætninger for
at forstå afsætningen. Det var sty-
relsen, der bestemte, men nu må
grønlænderne selv være med, og man
mener at være nået så langt, at det
kan nytte at invitere repræsentanter
for fiskeriforeningerne til Danmark
for at give dem indblik i økonomi og
markedsforhold. Det er nye tanker,
der gør sig gældende, skriver „Ber-
lingske Tidende", og det er samtidig
praktiske krav, der melder sig. Va-
riationen i fiskeriet kræver et andet
marked, og andre markeder kræver
variation i fiskeriet. De fire grøn-
landske fiskeri-repræsentanter skal
have møder med styrelsesrådet, koo-
perationen og betydende dele af det
danske erhvervsliv. De skal have
praktiske forhandlinger ined folk,
der kan vise dem, hvordan fisk kan
udnyttes og hvilke økonomiske for-
udsætninger, der knytter sig til et
effektivt fiskeri. De skal have an-
skuelsesundervisning på et højere
plan end hidtil, og selvom man er
klar over, at dette ikke øjeblikkeligt
vil give bonus, stiller man store for-
ventninger til besøget. „Berlingske
Tidende" bringer samtidig et inter-
view med fisker Anton Petersen fra
Fredcrikshåb, der fortæller om Fre-
(lerikshåb-fiskernes protest mod at
fiskehuset blev udvidet i stedet for
al man fik oprettet et fryseri.
18