Atuagagdliutit - 10.03.1955, Blaðsíða 21
En berejst grønlænder
Det må vist siges at være temme-
lig usædvanligt at en grønlænder ser
det meste af Europa som turist.
Vel at mærke selv betaler rejser og
ophold, uden hjælp af nogen art, kun
i kraft af lyst til at se verden og ved
sparsommelighed.
Walter J essen &.G&
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringsplader — Plasticplader
finérit mångertut — Kissuit krydsfi-
nerit — oKorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
INGER
1 mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 100 sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
Det er udstedsbestyrer Knud
Høegh Olsen fra Sletten, der har
præsteret dette. Han var sidst i Dan-
mark i 1932 og besluttede da at se
mere endnu. Han havde nemlig lyst
til at se de skønne ting i Italien, han
havde læst om. Og nu er det altså
lykkedes. Han sidder på „Umanak“
og fortæller med lysende øjne om si-
ne mange dejlige oplevelser.
Han var så heldig at komme til at
bo på håndværkerkollegiet på Bis-
pebjerg, hvor studenter fra alle lan-
de kan bo, mens kollegiet holder fe-
rie. Han boede der 21 dage og gik
på museer og så kirker hver dag,
indtil han kom med et rejseselskab
Sjælland . rundt. Et stærkt indtryk
gjorde det på ham at se Fårevejle
kirke med jarlen af Bothwells kra-
nium og Villemoes’ grav, Dr. Dag-
inars gravsted i Ringsted, St. Bents
kirke, Sorø Akademi. Boede så nogle
dage i Frederikssund, dernæst på
Amager, hvor den nye ejendom gjor-
de et stærkt indtryk på ham ved at
indeholde 1500 mennesker, altså li-
geså mange som i Julianeliåbs di-
strikt.
Så ct par dage til Sverige, hvor
Lund domkirke betog ham. Men så
kom den store ønsketur: Italien.
Med et rejseselskab tog han med
sovevogn fra København til Gedser
med færge til Grossenbrode, atter i
tog direkte til Florens. De skønne
ting han havde drømt om at opleve
i Grønland, tog nu form. Først Mi-
chelangelos David og basilikaen samt
den dejlige ponte Veccliio, smykke-
gaden. Gik op på et bjerg lige uden-
for byen, og, som han siger: Alver-
dens herligheder lå udbredt for hans
fod, netop som han havde tænkt sig
det måtte se ud, da djævlen viste Je-
sus disse.
Dernæst Pisa, hvor tårnet var end-
nu skævere end han havde tænkt,
Snehvide, sunde
og stærke tænder med
PERLETAND
PERLETAND — kigutit
Kånarit, pitsaussut Kajangnaitsutdlo
pigiumagåine
også med Chlorofyl
ind selv i de fineste tand-
mellemrum. Perletand giver
sunde, stærke, snehvide
tænder og en dejlig ren og
frisk mund døgnet rundt.
Perletand kigutit Kanordlu-
nit kingmitigigaluarpata
kuvkaerutitsivdlune pula-
ssarpoK. Perletandip kigu-
tit pernigsut, nukigtåt Kå-
Karlt pilersitarpai åmalo
uvdloK unuardlo tamåt Ka-
nerigsårtitsiuartardlune.
åma måna aorsungordlugo
pineKartalerpoK.
med 504 trapper op til 4 kæmpe-
klokker og med en vidunderlig ud-
sigt over byen med (len dejlige dom-
kirke med den runde basilika.
Den dag var det 42 gr. varme.
Dernæst til Milano og så Venedig.
Altsammen langt skønnere, end han
havde forestillet sig. Tog en tur i
gondol i det dejligste måneskin, mens
de gamle bygninger og paladser blev
belyst af projektører. På det tids-
punkt var det 24 gr. varme. Dernæst
til Rom med Peterskirken. Det var
det bedste af alt. Og at den var 16
meter højere end Københavns råd-
hus, var helt utroligt. Og mange ita-
lienere kom og knælede og kyssede
statuen St. Peters tå, der var ganske
flad og flere gange var blevet ud-
skiftet.
Som Aladdin, der gik gennem
strålende diamanter, gik Knud Olsen
gennem Rom fra den ene store ople-
velse efter den anden. Betaget så
han Plaza Emanuel d. 2. med den en-
orme marmortrappe og de skønne fi-
gurer, så med undren på Kapuciner-
munkenes 2000 skeletter, der var om-
dannet til dekorative ornamenter i
kælderen under kirken, på Colos-
seum, det gamle teater, hvor de krist-
ne var blevet kastet for løverne og
med beklemmelse på katakomberne,
hvor de kristne havde skjult sig i de
fugtige smalle gange med hvilesteder
hugget i de iskolde vægge.
Neapel med Vesuv og Pompeji,
med rester af et liv, der blev levet
for 2000 år siden. Med en trappe der
efter udgravningen endnu bar spor
af slid af de mange knæ, der i yd-
myghed var krøbet op ad denne. —
Med grebethed fortalte han om livet,
der var blevet levet for så lang tid
siden, og om den frygtelige katastro-
fe, da alt levende blev brændt af den
hede lava, som derefter i så mange
hundrede år havde bedækket byen.
Og så Sorento, den yndige lille vin-
by med en havn, man når, efter at
have gået mange, mange trin ned.—
Derefter til Capri og det vidunderlige
syn af det dejlige jadeblå vand i en
hule, som naturen har skjult godt.
Indgangen med båd kan kun force-
res i stille vejr og liggende på ryg-
gen.
Turen op med trækbane til St.
Michele og endnu højere med æsel,
med den dejligste udsigt over til
Neapel.
Tilbage til Rom og på besøg i en
lille kro, hvor H. C. Andersen og
Thorvaldsen kom. Der endte så tu-
ren og atter i toget til Danmark ef-
ter en begivenhedsrig rejse, som få
oplever.
Men det var skam ikke slut med
Knud Olsens rejser. Næh, nu ville
han se Jylland og. drog gennem alle
større byer til han endte i Skagen
og så det dejlige museum. Så atter i
København, hvor han får tilbudt at
tage med en studietur til Tyskland
til Krupps fabrikker i Hamborg og
Duisburg. I 4 dage så man film, mi-
ner, tilvirkning af jern lige til de
færdige maskiner og endte i Ham-
borg, hvor selskabet fik en tur i hav-
nen med båd, som førte dem til for-
skellige skibsbygningsværksteder. —
Selve kontorbygningen hos Krupp er
ti etager høj og der er ansat 14.500
mand, som arbejder i døgndrift. —
Hamborg selv er trist med de mange
ruiner, selv om man dog er begyndt
at opbygge en masse. Men et vold-
somt indtryk havde det gjort, at man
fik at vide, at 45.000 mennesker var
blevet dræbt under bombardementer
på tre dage. Om aftenen var man i
St. Pauli, som er en slags tivoli. Tu-
ren tilbage gik over Lybeck, hvor
Knud Olsen havde mødt en lærer fra
NarssaK. Så skulle man tro, at rejse-
lysten efterhånden var aftaget, men,
nej. Hele Bornholm skulle også ses.
Nogle af rejsefællerne fra Itahenstu-
ren havde inviteret ham derover, så
den dejlige ø fik også lov til at væ-
re med i den dejlige krans af rejse-
minder. Og, som han siger, turen har
været dyr, meget dyr, men det jeg
har set, kan ikke betales med pen-
ge. Jeg ville gøre den rejse, inden
jeg blev for gammel, så jeg har no-
get smukt at tænke tilbage på resten
af mit liv.
Helga Bruun de Neergaard.
fiktortamilo — Parisime ernissarfingme su-
lissut tugdlusimåKissut, ukiortåp uvdluane
erniussunik nivtarterissut.
Nytårsbørn på cn fødeklinik i Paris.
De er søde — ikke?
Korortup savigså —
radioavisime nalunaerutigineKarpoK
Korortut suvdlugssåinik niorKutig-
ssaKalernigssamik kigsautigissaK.
tamåna tungavigalugo Ausiangne
kommunalbestyrelseniHt sujuligtai-
ssok ilisimatitsivoK 1954ime februari-
me kommunalbestyrelsep atautsimi-
nerane tamatuminga sujunersut sulia-
rineKarsimassoK niuvernermutdlo
ingerdlaterKingneKarsimavdlune.
martsip uvdluisa Kulingat nagdliuti-
nartoK" Københavnimingånit akissu-
tiserikatagput. nutåningoK suvdluli-
sagåine tamåna taimågdlåt såkusi-
vingme Københavnimltume (såkutut
pigissåne) pisinauvoK 90 kr.-tdlo
migssiliordlugit akeKardlune. Koror-
tut suvdlugssåinik niorKutigssaKaler-
nigsså piniartut kigsautigissaråt,
nangminerdlo suvdluliniartarérsi-
mavdlutik, kalåtdlitdluine ikigtunge-
Kissut agssagssutdlandgsuput. niu-
vernermingånitdlo akissutisigaluara-
migdlunit Kularutigssautingilåt suv-
dlulissarneK nunavtine ingerdlåne-
KarsinaussoK. KorortoK 1889 100 kr.-
KarpoK ukiunilo mardluinarne atorsi-
nauvdlune, piniartumutdlo akisuvat-
dlårpoK ukiut mardlungornere tamai-
sa Korortorsissåsavdlune. sujunersu-
tigineKarpoK misiligutigssanik igdlo-
Karfingnut niuvertoruseKarfingnutdlo
åssigingitsunut nagsitsineKarKuvdlu-
go imalunit påsisimangnigtut ardlå-
nut aperKutigdlineKarKuvdlugo. —
nalunaerut Ignatius Kristoffersenimit
atsiorneKarsimavoK.
RIFFELLØB
Formanden for Egedesminde kom-
munalbestyrelse oplyser under
henvisning til radioavisens medde-
lelse om udhandling af indvendige
riffelløb, at man på kommunalbesty-
relsens møde i februar 1954 behand-
lede forslaget og videresendte det til
Handelen. Allerede den 10. marts
kom der telegrafisk svar fra Køben-
havn, og det gik ud på, at udskift-
ning kun kan ske på våbenarsenalet
og vil koste cirka 90 kroner. Dette
ønske om udhandling stammer fra
fangerne, som selv har forsøgt at ud-
skifte løbet, og mange grønlændere
er fingernemme. Trods svaret om,
at man kun kan udskifte på våben-
arsenalet, ved man bestemt, at det
kan gøres heroppe. Riffel 1889 ko-
ster 100 kr. og kan kun bruges to
år, og det er for dyrt for en fanger
at købe en ny riffel hvert andet år.
Det foreslås, at der sendes en del
prøver til de forskellige byer og
udsteder eller at man forespørger en
ekspert. — Meddelelsen er under-
skrevet Ignatius Kristoffersen.
22