Atuagagdliutit - 21.04.1955, Blaðsíða 11

grønlandsposten
akissugss. åntigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledct 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
"yggeleder Marcussen, pastor Erling Høegli. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmcdlem Knud
Disen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
dligssat: Ph. Josef sen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Arsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatane. 12 kr. udenfor Grønland
nomiorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Nångme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
nunap iluane akilerårutit
Kalåtdlit-nunånit Damnarki-
tt>ut nagsitsinerme nagsiussat
dangaiserissunit akilersitaussar-
Uerata atutuarnera akugtungit-
St>mik umatdliutigineKartåinar-
E0K- pingårtumik jutdlip nalårie
uanmarkime tamarme ilångai-
serissut jutdlimut portugarsiag-
ssånguit inuvagssuarmingnik
erKigsisineK ajulerångatigik nu-
aniparneK ajorsimavoK. A/G-p
f^anmarkime atuartartuisa ilåt
^'såinaK agdlagarsivfigårput.
•lutdlimut portugarsiagssait Ka-
kitdlit-nunånit pissut tamaver-
K,gsanguamik angmartemeKar-
S1måput, tåssagoit kungip Vol-
rnerip — kiakasiunersuvdlunit
~~~ inatsisiliaine ingmikortorta-
ijie agdlagsimassoK nåpertox--
p9u§?- tupilak, nanussiånguaK
1 amiunit pissoK sikåvarKatdlo
Kulit atsa Ellap pigssångue mi-
slgssorKigsåmeKarput, misigsso-
Kérmatigigdlo nagsiussarsissut
Uangmingninguåkuluk portu-
garsiånguatik portondngnialor-
simavait. „ilame diamantinik
ujarKanigdlo erdlingnartunik
avdianik imaKaKinangmata“,
uångaiserissoK Kungu j ulårtuå-
Uguardlune navsuiaivoK portu-
Sarsiagssanik angmarterinine
P!Vdlugo upissuneKarame sor-
dlunie ilångaiserissut taima pi-
UeKarsinaussartut.
taimåitut avdlatdlo pissutiga-
lugit nalunångilaK amernik mer-
Kulingnik Danmarkime niorKU-
ugdlit aningaussat pivdlugit mi-
UisterieKarfingmut suliniagssa-
Uiålernerat uvagut Kalåtdlit-nu-
Kanitugut soKutigeKalugo malig-
tariumåriput. amernik nionui-
tigdlit pissortåta niuvertorssuaK
Aage Leidersdorffip kångunåi-
narnerarpå åmit merKugdlit
amé Kalåtdlit-nunånit pissut
ilångaiserissunit akileråi'userne-
Kartarmata, aningaussanigdlo
ministerieKarfingmut sulissuti-
giniarumavå iluai’siixeKai-Kuv-
dlugo.
amernik nionuxtigdlit ilåtigut
OKarput nei'ssutéi'Kat minkit amé
Roskildep saniane taima itunik
nerssutauteKarfingmit Køben-
havnimut „enuinigssåt" ilångai-
serissunut akilerneKartugssåu-
ngingmat tauva ama tei-iangniat
amé s. i. K’aKortumingånit „er-
Kiissat“ akileråruserneKartai’ia-
Kångitsut. igdloKai'fime tåuko ta-
marcnik Danmarkip iluaniput,
åssigingmigdlo pineKarfiussaria-
Kai’dlutik.
ei-Kai’sautigivdluai’nago pei’-
KusersiorpalugkaluarpoK, amer-
nigdle nioncutigdlit iluagtitsinig-
ssanik kigsåukumavavut. nålag-
lcei’suissume-uko inatsisinxtut a-
kimordlugit ilane nålagauniai'-
sinaussai'unartut „taimailiorta-
ravta“ plssutiginardlugo, Kalåt-
dlit-nunåtdlo ei'Kai’sautigalugo
inatsisit soraei’sitausinauvdlutig-
dlo imaKa atulersitaussarsinåu-
put nalei'KunerutineKåinarånga-
mik.
KanoK inémeKarumåmera pi-
sanganavigpoK. amernik nionai-
tigdlit akuerineKångigpata tau-
va åma Nyborgime Koi’Sørimilo
akilerårutit timimigdlo savtåi’i-
ssamerit atoi'tiilersinaussutut i-
ssigissaiåaKalisåput. pb-
Told mellem landsdele
Med mellemrum springer en eller
aaden i luften over, at der stadig
pat betales told af varer, der sendes
*a Grønland til Danmark. I særde-
l-‘shed dirrer luften omkring ved ju-
når brede tolder-tommelfingre
°Ver hele Danmark flænser i pakker-
ne med julepapir og cellonfanbånd.
11 læser af A/G i Danmark sendte os
°r nogen tid siden et brev og fortal-
u om, hvordan det var gået med fa-
miliens julepakker fra Grønland. De
,v åbnet hver og een — under hen-
m®ning til paragraf et eller andet i
0llg Volmers lov eller hvad det nu
V.ar — tupilak’en, bamsen fra Frede-
m^shåb og de 10 cerutter til faster
, a blev omhyggeligt undersøgt,
Uorefter familien selv kunne gå i
gang med at vikle laserne af julepa-
piret omkring klenodierne. „Der
kunne jo have været diamanter og
ædelstene i“, sagde toldforvalteren
med det venligste smil, man kan præ-
stere indenfor den etat, da han fik et
almindeligt civilt møgfald for den
behandling, julepakkerne havde fået.
Af denne grund og af andre er det
derfor helt sikkert, at vi her fra
Grønland med interesse vil følge
Bunlmagerlaugets bebudede aktion
mod finansministeriet. Laugets ol-
dermand, grosserer Aage Leiders-
dorff betegner det som en skandale,
at der skal betales told af pelsvarer
fra Grønland og siger, at man vil an-
lægge sag mod finansministeriet for
at få klaret linierne.
atuartartut agdlagait
Breve fra læserne
piijortulérKal.
aulisartoK pujortulérartårniardlune
korunit tusintigdlit mardlugsuit ka-
terssortarpai. aulisartumut aningau-
ssarpagssdput,- ilungersordluarnikut-
dle umiatsiamigdlo aulisardluarnikut
ardlagdlit taima katerssugaKarsinau-
ssarsimåput. tauva kæinnerimukar-
poK aningaussautine nagsardlugit,
pujortulérartårdlunilo ukiune tatdli-
mane akilersugagssaminik. ilunger-
sordlune sulivon, imaKalo ukiut mar-
dluk ajiingitsumik ingerdlavoK. aki-
lersugagssanc, ilanikut korunit tusi-
nit ardlaKartut, akilersorpai. tauva
iluarsagagssat nagdliutaraut aki-
kingeivissut pingårtumik asimioicar-
fingmiumut pujortulérKane kaligtit-
dlugo iluarsaivigssamut Kaningneru-
Ssamingnukåussisitsiniartugssamut.
sordlo Augpilagtumingånit K’aKortu-
mut tamåna 200 kr.-KarpoK. iluarsai-
ssarfilingme nunalingmut taima aki-
sutigingilaK. aningaussarpagssuput,
taimåitumik pujortulérautilingmut u-
ngasigsormiumut akilersuinigssak
suliagssarujugssuvoK. imaKa nåparsi-
malersinauvoK, nåparsimanerminilo
nåmagsissagssane nåmagsineK saper-
pai. imaKale kæmnere inugigsusinau-
vok utai'Kigatdlarsinauvdlunilo. amer-
dlavatdlårtutigutdle ajoraluartumik
kæmnerip pujortuléraK tigussariaKar-
tarsimavå. tamåname atortitagssau-
vok, pujortulérartårtuvdlo agdlagar-
taic atsiorångamiuk tamåna nalunen
ajorpå.
kisiånile — tåssa tupigissara — pu-
jortuléraK nalilerncKariardlune angu-
mut avdlamut akigssalingmut tuninc-
Kartai'poK, akia migdlivdlugo atorni-
korérmåme. pisissordle aulisartuga-
jugtångeKaoK. uavsitigut atorfiliussar-
poic, imaKalo pujortuléraK TO-mut
atugkiutagarissarpå taimalo aningau-
ssarsiutigivdlualersardlugo. imalunit
autdlainiutigissarpå avdlanutdlunit
imaKa atortardlugutaoK. tåssa imåi-
poK: pujortuléraK aulisarnerup Kag-
fagsagauneranut ilapigtutåusaga-
luaK taimailivdlunilo måne aningau-
ssarsiornikut iluaKutigssanut ilau-
ssugssaugaluaK aulisarnermut ato-
rungnaertarpoK. tamåna ånaissaKau-
tåungila? aulisartumut tunineKarta-
riaKarsimångikaluardlune? angumul
pisiarisaguniuk akigssaileKissumut
kisiånile tåssa aulisartflssumut. angut
taimåitoK sagdliutitariaKångikaluar-
nerdlune? angut aulisartussoK, imaKa
pikorigsoK Kitornarpagssualigdlc
imaKalo akilersugagssaKaivissoK (ima-
Ka igdlumik akilersugalik) aningau-
ssanik katerssuiniarnermine ajornar-
torsiuteKarsinauvoK, angutdlo tåuna
uvdlume oKimaitsumik nangmagag-
ssaKarpoK nutamik pujortulérartår-
niardlune sipårniartariaKalerame. a,
a r t o r s siu t åun gi t sun i k piuinavfigine-
KarpoK — ilålå. aulisartutdle aningau-
ssarsiornermik ånåussissugssatut
isumavdIuarfigineKartut neriugissag-
Buntmagerne siger bl. a., at når
der ikke skal betales told af den
mink, der „indføres" fra en farm
ved Roskilde til København, skal der
heller ikke betales told af de blå-
ræve, der „indføres" fra f. eks. Ju-
lianehåb. Begge byer ligger i Dan-
mark, og betingelserne må være ens.
Rent umiddelbart lyder det' besnæ-
rende, og vi ønsker buntmagerne
held og lykke. Myndigheder kan jo
have tendenser til at tillægge sig me-
re myndighed, end det er lovhjemlet,
fordi „sådan plejer vi at gøre", og på
samme måde kan der måske være en
tendens til for Grønlands vedkom-
mende til at ophæve eller sætte i
kraft de love, der passer bedst ind
i krammet.
Det bliver spændende at se resul-
tatet. Får buntmagerne ikke medhold
må det vel rent faktisk kunne lade
sig gøre at indføre lidt afgifter og
lidt kropsvisitation både i Nyborg
og Korsør. pb.
KartineKartariaKaraluarputaoK aki-
kitsumik pujortulérartårsinaunigssa-
iningnut — tåssame, avdlanit tama-
nit sagdliutineKartariaKaraluarput.
aulisartut akilisinaunermikut ajor-
nartorsiormata nutåginarnik pujortu-
lérartårsinautitaunerat pitsåungit-
soKarpoK. KimagsautigisagaluaKåt tai-
neKartulut periarfigssaKartitauIera-
luarunik. tamatumunga pissugssau-
ssul tamåna isumaliutigissariaKångi-
nerdlugo. aulisartut pujortulérait ar-
såringnissutigincKartut amerdliartui-
narpata aulisarumåssuseK migdliartu-
lisaoK nikagdlornerulerneKåsavdluni-
lo. tamåna tupingnåsångivigpoK, au-
lisartutdlo imaKa iluagtisinauner-
mingnik neriugsimagaluit pujortulé-
rartårniarnigssamut sapissuséruka-
lugtuinalisåput.
Om motorbåde.
En fanger samler et par tusind kro-
ner sammen for at købe sig en mo-
torbåd. Det er i virkeligheden mange
penge for en fisker, men ved stor
ihærdighed og mange pilk fra sin ro-
båd er der dog nogle, der er i stand
til at gøre dette. Han går til kæmne-
ren med sine penge og får en båd,
som skal betales af på fem år. Han
slider i det, og det går måske godt
et par år. Han afbetaler, hvad han
skal, undertiden flere tusind kroner,
og så kommer reparationerne, og de
er dyre, navnlig for en udstedsgrøn-
lænder, der skal have båden bugseret
til nærmeste reparationsværksted.
Fra Augpilatok f. eks. koster det 200
kr. til Julianehåb, hvad det jo ikke
koster for en mand, der bor på sam-
me sted som værkstedet. Det er man-
ge penge, og der er derfor en større
risiko for bådejeren, der bor lang-
vejs, at sætte sig den store opgave,
som det er at klare afdragene. Eller
han bliver måske syg, og han kan
i den tid ikke klare, hvad han skal.
Måske er kæmneren human og ser
tiden an. Men det sker desværre gang
på gang, at kæmneren må tage båden.
Det er almindelig retspraksis, og
manden ved det, når han underskri-
ver kontrakten.
Men, det er dette, der undrer mig.
Denne båd bliver så vurderet og solgt
til en mand, der altså har råd til at
købe den, og det til reduceret pris,
da det jo er en brugt båd. Men denne
mand er ikke fisker, meget sjældent.
Han er ofte en mand i fast stilling,
låner måske båden ud til T. O. og
tjener mange penge derigennem, el-
ler lian bruger den til jagtture, eller
hvad ved jeg. Altså, denne båd, der
burde have været en hjælp til at
fremme fiskeriet og derigennem kon-
solidere den økonomiske status her-
oppe, går ud af fiskeriet. Er der
egentlig ikke et slip her. Burde det
ikke være en fisker, der overtog den-
ne båd. En mand der måske har
svært ved at samle den fornødne ud-
betaling, men dog altså lever af at
være fisker, burde han ikke have en
preferencestilling. Den mand, der er
fisker, måske en dygtig fisker, men
har mange børn og eventuelt store
udgifter (evt. huslån), har måske
vanskeligt ved at samle pengene, han
er i dag nødt til at bære den tunge
byrde med at spare sammen til ny
båd. Under rimelige vilkår, bevares.
Men denne stand, som man ser hen
til som en frelse for økonomien, skul-
le vel så også kunne have den chan-
ce at kunne kobe en båd billigt, i det
mindste frem for alle andre. Der er
noget galt i, at mulighederne for
fiskerstanden til at erhverve både
kun ligger i de nye både, når det vit-
terligt er vanskeligt for ham at skaffe
udbetalingerne. Det ville uden tvivl
være en stor opmuntring at denne
absolutte chance forelå. Skulle rette
vedkommende mon ikke have op-
mærksomheden henvendt på dette
punkt. Skal man række fiskerstanden
en hånd, skal den rækkes fuldt ud.
Efter de uhyggeligt mange inddra-
gelser af fiskerbåde, bliver foretag-
somheden mindre og mismodet stør-
re, hvilket ikke er at undre sig over,
så de der måske havde håbet at kun-
ne klare det, nu ikke tør give sig i
lag med opgaven. Sporene skræm-
mer efterhånden, og enhver opmun-
tring kan vist tiltrænges.
Nanortalik, 1. marts 1955.
Helga Bruun de Neergaard.
11