Atuagagdliutit - 21.04.1955, Blaðsíða 15

spejderit sisimiormiut sujorna Danmarkimlput. aukulo Amalienborgime kungimut pulårnigssartik- sujoi'Kutdlugo åssinge.
Et billede af Holsteinsborg-spejderne, der sidste sommer var i Danmark, taget på Amalienborg før'spejderne blev modtaget af
kong Frederik.
De grønlandske spejdere savner ledere
Spejderarbejdet har stor opdragende betydning — ikke mindst i Grønland.
Nyt blad for spejderne i Grønland
Spejderbevægelsen i Grønland har
gjort store fremskridt de sidste år.
Mange liar fået forståelsen af, at spej-
derkorpsene har stor opdragende
betydning, og dette gælder ikke
mindst i Grønland. Desværre er man-
ge voksne og mange forældres for-
ståelse af spejderarbejdet begrænset
til en fornemmelse af spejderarbej-
dets underholdende karakter, og vi
vil derfor gerne prøve at fortælle
lidt om, hvad der i virkeligheden
ligger bag det, som voksne spejder-
førere ofrer tid og kræfter på. Op-
dragelses-ideen, som Baden-Powell
udformede den, går ud på, at børn
udvikles naturligt, når de ved at ar-
bejde med ting, som morer dem, selv
vinder erfaring om tingene og opga-
vernes natur. Punkt 1 i arbejdet vil
derfor være at sætte drengene og pi-
gerne i gang enkeltvis med prøver
og duelighedstegn. Men dette kan
fremme en vis selvoptagethed, og
derfor er dette individuelle arbejde
på en lykkelig måde kædet sammen
med det, spejderne kalder patruljesy-
stemet. Arbejdet er ikke henlagt til
den enkelte, men drives overalt i pa-
truljen, den lille enhed på 6—8 med-
lemmer, hvor de ældre hjælper de
yngre, hvor et naturligt fællesskab
opøves. I patruljen dannes drengens
og pigens første fornemmelser af
samfundets betydning, og de første
erfaringer om livet i et almindeligt
samfund opdyrkes og udvikles.
Man mangler ledere.
Der har i de sidste år været gjort
et målbevidst arbejde for at få spej-
der- og FDF-arbejde indført i større
udstrækning i Grønland. De fire dan-
ske spejderkorps har i fællesskab
nedsat et „Spejdernes og FDFs Grøn-
landsudvalg". Myndighederne har
bevilget frirejser til Grønland for in-
struktører, og desuden har Grøn-
landsdepartementet ladet oversætte
og trykke forskellige instruktionsbø-
ger på grønlandsk til brug for arbej-
det.
I Holsteinsborg bar man oprettet
en „ulveflok" for dem, der ikke er
gamle nok til at blive spejdere. Men
i Grønland — som overalt — møder
man imidlertid vanskeligheder med
at skaffe ledere til arbejdet. Det er
nemlig ikke et arbejde, som kan be-
tales i klingende mønt. Lederen må
finde sin løn i den glæde og fornøj-
else, der er forbundet med at have
med børn og unge at gøre. At denne
løn ikke kan være helt uden værdi,
vil man kunne finde en bekræftelse
på, når man hører, at mange tusinde
mennesker uden tanke på økonomisk
fordel, ofrer tid og arbejde i det fri-
vilige ungdomsarbejde. Man kan hen-
vende sig til en af de personer, der
står på listen i denne artikel, eller
rette henvendelse til „Spejdernes og
FDFs Grønlandsudvalg", adresse:
Flagfabrikant E. Dahl, Nørrevoldga-
de 25, København.
Nyt blad for spejderne.
I en hilsen til et nyt spejder-blad
„Piarérsimagit" for de grønlandske
spejdere skriver korpssekretær Inga
Pilgaard og forbundsinstruktør H.
Skadkær Pedersen bl. a.: — De glimt
vi har fået af forholdene på Grøn-
land, har tydeligt vist os, at spejder-
arbejdets mål og midler bar så store
chancer for at medvirke til den grøn-
landske, ungdoms opdragelse, at van-
skelighederne i dette perspektiv svin-
der ind og bliver overkommelige. —
Det må og kan ikke være direkte
overførelse og videreførelse af ar-
bejdsmulighederne fra arbejdet i
Danmark, der er målet i Grønland,
men der må kunne skabes en kom-
bination, sådan at man prøver at ta-
ge noget af det med, som den gamle
grønlandske kultur og de klimatiske
forhold giver muligheder for. Man-
ge værdifulde ting må på den måde
kunne bevares og sættes ind i det
egentlige arbejdsstof, så man samti-
dig med, at man gennem det egent-
lige spejderarbejde langsomt prøver
at ændre den manglende præcision
med hensyn til aftaler, de svigtende
hygiejniske forhold, dårlig planlæg-
ning o. s. v., medvirker til, at der
ikke kastes vrag på alt i den gamle
grønlandske kultur.
Steder på Grønland, hvor der er
spejderarbejde i gang eller under
forberedelse.
Nanortalik:
Henvendelse er rettet til: Lærer
H. Møller, kæmnerassistent Frk. Ja-
cobi og frk. Dagmar Westergaard.
Juliane håb:
Drengetrop i KFUM-spejderne:
Jens John Høegh. Pigespejderlrop:
Frk. Eva Larsen, børnehaveleder fru
Gudrun Poulsen, fru kolonibestyrer
Kamma Schiørring. Spejderråd: Læ-
rer J. K. Egense.
NarssaK:
Drengetrop: Maskinmester Chri-
stiansen. Pigetrop: Kassererske frk.
Petersen.
Frederikshåb:
Henvendelse sket til lærer Kjæ-
rum, overkateket Samuel Olsen, Kri-
stian Boasen (leder). Pigetrop: Hen-
vendelse sket til Lilli Hovesen Pe-
dersen.
Godthåb:
Drengetrop: Klaus Møller. Pige-
trop: Henriette Kristiansen. Spej-
derråd: Pastor Heilmann. Lederud-
dannelse: Lærer Hersted.
Sukkertoppen:
Drengetrop: Butiksbestyrer Andre-
as Jørgensen. Pigetrop: Trine Rei-
mer. Spejderråd: Ilerr og fru Stær-
mose.
Holsteinsborg:
Drengetrop: Pedel Poul Madsen.
Ulveflok: Fru Oluf Petersen. Pige-
trop: Fru Holst. Spejderråd: Set.
Georgsgilde: Værftsleder Oluf Peter-
sen.
Egedesminde:
Pigetrop: Henvendelse sket til Kir-
sten Madsen, fru Dorph, lærerinde
frk. Ida Lynge. Spejderråd: efter-
skoleforstander Egeskjold, pastor
Lauf.
Jakobshavn:
Henvendelse sket til elektricitets-
værksbest. Nymann Petersen, pastor
Karl Poulsen, fysioterapeut frk. Riis,
lærerinde frk. Annelise Christiansen.
K’utdligssal:
Henvendelse sket til kontorchef
Golodnoff, lærer Lemvig, lærerinde
frk. Maren Poulsen, pastor Kleist,
overkateket Chr. Lynge, kolonibesty-
rer Øster Jørgensen.
Godhavn:
Henvendelse sket til cand. mag.
Ulrik Røen, Lars Heilmann, Jens Ol-
sen.
Angmagssalik:
Elektriker Børge Lund Jensen:
drengetrop.
Kirkegården - og lighuset
Når man betragter kirkegårdene i
Grønland, ser man næsten alle ste-
der, at mange af gravene ikke har
været rørt, siden den døde blev be-
gravet. Græsset vokser vildt, trækor-
sene forfalder, og der er andre tegn
på ligegyldighed. Forsømmelsen er
mærkbar.
Derfor hilser man med glæde og
forventning, at frivillige er begyndt
at danne foreninger i de seneste år
med det formål at gøre kirkegårdene
pænere, mere velholdte m. m. Denne
udvikling er kun småt begyndt. Den
trænger til støtte økonomisk og ar;
bejdsmæssigt. I Frederikshåb og i
Godthåb f. eks. har man stiftet kirke-
gårdsforening. Et af formålene med
sådanne foreninger er at skaffe lig'
kister til de dårligst stillede, og pen-
gene vil man skaffe bl. a. ved pen-
geindsamlinger.
Det er måske for meget at sige det,
men kirkegården må siges at være
byens have, ind- og udadtil. Heri lig-
ger en opgave, ikke alene for de fri-
villige, der har dannet små forenin-
ger, men ikke mindst for kirken og
den lokale myndighed — kommunen.
Disse tre må kunne finde hinanden
til gennemførelse af opgaven, del-
har ventet på sin løsning altfor læn-
ge.
Kirken kan f. eks. ansætte gravere.
Vi har — så vidt jeg ved — ingen
endnu heroppe, selvom der er behov
derfor og har været det i mange år,
16