Atuagagdliutit - 21.04.1955, Blaðsíða 13

Nup kangerdluane tugtut
Kupernerne Kiterdlernc Itivnerata
Itivdlivdlo akornåne åssilissat taku-
sinauvase. nuna tamåna tåssa tugtu-
tinik sujumuivfigssat ilåt. åssilissa-
nc takuvase tugtutit atautsimortut
500-ngajait, låpe tugtunik pårssissoK
Kissugssanik ulimassoK, Ameralingme
tugtunik pårssissut igdlunguat kisalo
Kamutit umiatsiatut iluseKartut tug-
tunik Kimugtilerdlune atortagkat.
tugtuteKarneK ingerdlavdlualerér-
simaKigame misilinertut OKautigissa-
riaerutilerérpoK. norskit tugtue nu-
juitsut 263-it 1952-ime ukiåkut Ka-
låtdlit-nunånut pissuneKartut mar-
dloriautingajangmingnik amerdlisi-
måput, tamåssalo tugtutit Nup ka-
ngerdlugssuata Ameragdlivdlo akor-
nåne kingumut erningajalerput. nu-
name tamåne tugtutit nangmingncic
avKusininguaKartitilerput.
ukiarme toKoraitsiarneK sujumg-
ssamut isumavdluarnarpoK. taimane
toKutat salugtungeKaut, månamutdio
ingerdlasimanertut ingerdlaneKåinå-
sagpat ukiorpagssungitsut Kangiug-
pata ukiut taraaisa tugtutuårsinau-
ssalisaugut.
nerssutit nakorsåt danskiussoK A.
Skaarup Thygesen toKoraeKatauvoK.
Danmarkimut uterame „Berlingske
Tidende“mut ornigupoK nipangiuti-
narunigitdlo ajunginerusagaluartu-
nik OKauseKardlune, OKarame nalu-
nacrutit maligdlugit tugtutinik amer-
dlanerussunik takusangasimagaluar-
dlune. låpit ikiortigalugit kisikami-
git tugtut 325-naunerarpai. nerssutit
nakorsåta oKautigå 400-simagaluar-
tut, tikiunigssile Kåumåmik sujorKut-
dlugo tugtut 100 sermerssup tunganut
nujugsimassut nanerKikuminaitsoru-
jugssusavdlutigdlo. nerssutit nakor-
sål taimaingmat iluarusugpatdlangi-
UiK, taimåitordlime nujugtut tåuko
100 erKainagit angussat ajunginerar-
sinaunerarpai.
OKausisa sarKumiuneKarnerånit uv-
dlut Kavsikåtånguit Kångiutinartut
nujugsimassut nanineKarput. nuna-
rujugssuarme najugkamingne ardlå-
nut tåmarsimagaluarput.
nerssutit nakorsåta Skaarup Thy-
gesenip OKausisa ilåinik avdlanig-
taoK tikuagaKarusugpugut. ima OKai--
poK: — påsissåka maligdlugit Kalåt-
dlit-nunåne tugtutit sujunigssame på-
sisimassaicarncrussunik pårssissoKar-
tineKardluinariaKarput kalålinarnut
tuniussaunatik. inuk atauseK mar-
dlugdlunit Finmarkenimit tugtute-
Karfingnitdlunit avdlanit pissut pe-
KatautineKariaKarput. isumangnaitsu-
nigtaoK ungalulersuineKartariaKar-
poK, ungalutdlo inungnut isumang-
nångitsunut pårineKartitariaKardlu-
tik.
OKautsit tamåko angut tugtuteKar-
nermik månamut nåkutigdlisima-
ssok tatigingitsutut takutipåt, pissa-
riaKångikaluarpordle. nerssutitdle
nakorsåta Kalåtdlit-nunåninermine
OKausinut avdlanut nåpertuput, oKau-
sé kinåussusersiorpalugtaidngmata
misingnardlunilo Kalåtdlit-nunåt ka-
låtdlitdlo åmalisaoK sianissuseKarfi-
givatdlångikai. oKausé avdlångortiat-
dlagdlugit ima oKarneK ajornångilaK:
— påsissarput maligdlugo sujunig-
ssame nerssutit nakorsånik avdlamik
hr. Skaarup Thygeseniungitsumik
pigssarsineKartariaKarpoK. inuit ka-
låtdlinik ajornartorsiutåinigdlo piu-
massåinaliordlutik isumaicarérsut
Kalåtdlit-nunånut auldlartitariaKå-
ngitdlat.
Hos renerne i Godthåbsfjorden
På midtersiderne bringer vi nogle
billeder fra området mellem Itivnera
og ItivdleK, et af de steder, livor man
kan være så heldig at se de grønland-
ske tamrener. Billederne viser udsnit
af den store flok, der tæller næsten
500 dyr, man ser en af de samiske
vogtere ifærd med at hugge brænde,
vogterhytten ved Ameralikfjorden og
trækrenerne sammen med den mær-
kelige bådformede slæde, pulken.
Renavlsforsøget er så langt frem-
me, at der snart ikke længere er tale
om et forsøg. De 263 norske tam-
rener, der blev sat i land i Grønland
i eftersommeren 1952 er blevet til
næsten dobbelt så mange, og om
kort tid kommer en ny årgang rener
til verden i det store område mellem
Godthåbsfjorden og Ameralik, hvor
tamrenerne nu har trådt deres egne
stier.
g
DMA
MARGARINE
H

Danmarkime
måkarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
ssok ...
•. .
ima atexarpoK:
De slagtninger, der blev foretaget
sidste efterår, lover godt for frem-
tiden. De slagtede dyr havde god
vægt, og hvis alt går som hidtil, vil
det ikke vare ret mange år, før re-
nerne hvert år kan give et godt til-
skud til Grønlands kødforsyning.
I slagtningerne deltog en dansk
dyrlæge, A. Skaarup Thygesen, som
efter sin hjemkomst til Danmark op-
søgte „Berlingske Tidende" og for-
talte noget, han hellere skulle have
ladet være med. Dyrlægen sagde at
han ikke fandt så mange rensdyr,
som han havde ventet efter rappor-
terne. Ved samernes hjælp talte han
kun til 325 dyr. Der havde været
godt 400, sagde han, men en god
månedstid tidligere var det lykkedes
omkring 100 dyr at stikke af i ret-
ning af indlandsisen, og chancerne
for at få fat på dem var yderst ringe.
Dyrlægen var derfor ikke så tilfreds,
men lilfojede dog, at forudsat de 100
dyr ikke var forsvundet, måtte man
sige, at de resultater, der var nået,
var gode.
To dage efter artiklens fremkomst
blev dyrene fundet. De havde for-
puttet sig i området, der er adskillige
hundrede kvadratkilometer stort og
meget kuperet. Derved kom dyrlægen
altså til at sige det modsatte af det,
han sagde — nemlig at de opnåede
resultater var gode.
Blandt dyrlæge Skaarup Tliygesens
udtalelser er der endnu een, vi gerne
vil anholde. Det er følgende: „Det er
mit indtryk, at man fremover i høj
grad bør benytte kyndige folk til at
passe rensdyrene i Grønland og ikke
overlade det til grønlænderne alene.
Man bør have i hvert fald een om
ikke to folk fra Finmarken eller
andet steds fra, hvor man avler rens-
dyr. Og så må man skabe sikre hegn
og have sikre folk til at påse, at de
bliver holdt vedlige."
Disse ord rummer et mistillids-
votum til den mand, der hidtil har
ledet renavlsforsøget, og det havde
ikke været nødvendigt. Men udta-
lelsen falder forsåvidt godt i tråd
med andre af dyrlægens udtalelser
under opholdet i Grønland, som bar
præg af racefordomme og liden for-
ståelse for Grønland og grønlænder-
ne. Man kan ændre dyrlægens ud-
talelse lidt og sige: „Det er vort ind-
tryk, at man fremover bør benytte
en anden dyrlæge og ikke hr. Skaa-
rup Thygesen. Man bør ikke til Grøn-
land opsende folk, der møder med
forudfattede negative meninger om
befolkningen og dens problemer".
Knuth kingumut avunga
Eigil Knuthip ilisimassagssarsior-
nigssånut aningaussat pissariaiiartut
pigssarsiarineuarput, aussarulo Tu-
rnip avangnånukåsaoic Pearyland-
ekspeditionime nåmagsissat nangi-
kuinavdlugit. Knuth radioavisimut
OKarpoK sungiussisimassunik ilag-
ssaileKinartoK, ilagssarsiumårnigssile
neriutigiginc.
åssilmermut tungassut
blænde
erKortuinik Kaumanilerdlugo åssi-
liniaråine åndtagssat pingasuput:
filmip misigssarissusia, lukkerhastig-
hedia (Kanon dssilinasuartiginigssaK)
åmalo blænde, misigssarissusia ki-
ngorna agtorumårparput, Kaumaner-
mutdlo årKigtarnera agtorersimavar-
put. atago måna blænde sangmilå-
riartigo.
åssilivik inup issåta sananeKarne-
ranut åssinguvdluinartumik sanau-
vok, blændealo sordlo tåssa inup
issåta tagpiutå, imalunit erKorneru-
ssumik oKasagåine issip Kalipautilig"
tånut tagpiumik avatangisimassumut
(„iris") nåpertupoK. atago tarrarssu-
tip sånut pigit ine tarrajulårtitdlugo.
tauva ikitsimik ikitsigit imalunit
KaumartartoK issip tungånut ikiguk,
malugiugdlo issip „iris“ia eKikartojf
tagpiutdlo mingnerulersitdlugo. tai-
ma eKikartarneK tagpiutivdlo agdli-
ssarnera sivisussuseicalårtarput, ta-
mavtalo nalungilarput sivisumik mi-
me tårtumisimagåine tauva Kutdler-
mik ikitoKariatåriarpat tårtortarpu-
gut takussaKarnerdlo ajulertortardlu-
ta, paordlagtuanigdlo pigåine, tåssa
Kaumassumit tårtumut iseråine, aina
tåssugungorångat aitsåt avatangissi-
vut tårmut takusinaulersarpavut. å-
ssiliviup blændea kukussumik åridg-
simagåine tåukunatordluinaK pisso-
KartarpoK.
ajoraluainigdle sianiutit issivtinik
åndssartut åssilivingne pigingilavut.
taimaingmat åssiliviup blændea (tag-
piutå) nangminårdluta årKingniagag-
ssarårput KaurnaneK erKortumik iser-
sinångortiniardlugo. tåssame, sianiu-
titut itumik tamatumane ikiortigssa-
Karaluarpugut, tåssalo belysnings-
måler (åssiliviup Kaumanermut mi-
siligtautitå) kingorna erKartorumå-
garput. åssilivigdle KanoK itumigdlu-
nit iluaKuteKardluta Kaumanermut
iluarsiniåsaguvtigo kisitsisinik na-
jorivutagssaKartariaKarpugut.
objektivit tamarmik focus-tal-eKar-
put, tåssa f. kisitsit tåuna objektivip
brændviddea diameterimut avguar-
dlugo pineKartarpoK. sordlo OKaruv-
ta objektive 50 mm-inik brændvid-
deKartoK 25 mm-imigdlo diametere-
Kardlune tauva f-ip åssigisavå Vi>
imalunit f ima agdlangneKartarpoit:
1:2,0. kisitsisivdlo tåussuma tåssa ta-
kutipå objektivip Kaumanermut så-
kortunerpauvfia imalunit blændeata
(tagpiutåta) angnerpåmik angmav-
fia, blændevdlo kisitsiså taivarput
2,0, brøkinåime atorneKartarmata.
blændeata angmarna migdligdine
tauva KaurnaneK iningnerussoK åssi-
livingmut isisaoK, agdligdine Kauma-
neK angnerussoK isertineKåsaoK. tå-
ssalo sordlo diameteria 20 mm-imut
migdlineKarpat brændviddeale 50
min-iutinardlugo tauva f tåssåusaok
1:2,5, tåssalo blændep kisitsiså 2,5-
iusaoK. n
blændep atornigsså pivdlugo blæn-
de kisitsisilersugauvoK, KaumaneruP
såkortussusia nikiseriarnerit tamais3
agfakorncKarsinauvdlune mardlori-
autingortineKarsinauvdlunilunit. o-
uaruvta åssiliniartartut blænde ang-
nerpåmik 1,5 atortaråt (f=l:5 tå-
ssauvoK KaurnaneK såkortoK) tauva
blænderne kisitsisit ukusåput: 1,5
2,0 — 2,8 — 3,5 — 4,5 — 5,6 — 8
11 — 16 — 22. imåipoK: blænde 16-
ip KaurnaneK isertitå blænde 11-iP
isertitåta agfåinarisavå, blænde 8-P
isertitå blænde 11-p isertitånit mar-
dloriåumik angnerusaoK — erKaima-
niarungme: blændep kisitsiså ang-
nerugångat blændep angmarna ming-
nerussarpoKl
åssilivingne „box“ine blændep år-
Kingnigssånut kisitsisit aulajangersi-
massut mardluvdlutigdlunit ping3'
sugajugtarput, tåssa imåipoK skiv®
mardlungnik pingasunigdlunit angl'
ssutsimikut åssigingitsunik putulik
atorneKartardlutik. måkule åssilivi1
(nangisaoK Kup. 20).
\\