Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.09.1955, Síða 5

Atuagagdliutit - 22.09.1955, Síða 5
Grønlands landsråds femte ordinære sam Hng KONCENTRAT AF DRØFTELSERNE I LANDSRÅDET gælder såvel lokal som importeret arbejdskraft. TO søger så vidt mu- ligt at få kvalificerede folk, men har jo ikke hold på de private håndvær- kere og deres folk. For tiden er iværksat en kontrol med arbejdskraf- ten rundt om i landet. En fuldstændig og fyldestgørende oversigt over Grønlands landsråds femte ordinære samling ville kræve »Grønlandsposten“s samlede sidean- tal. Vi har i det følgende prøvet at give et koncentrat af landsrådsmø- derne ud fra de daglige referater og har forsøgt at få det vigtigste med. Samlingens åbning blev særlig fest- lig ved, at minister Kjærbøl og de- partementschef Eske Brun var tilste- de. Formanden bad ministeren brin- ge en personlig hilsen til statsmini- steren og den øvrige del af regerin- gen og takkede departementschefen for hans arbejde for Grønland. Til kongeparret afsendte man følgende telegram: „Grønlands landsråd påbe- gynder i dag sin samling 1955 og be- der i den anledning Deres Majestæ- ter modtage landsrådets og befolknin- gens hjerteligste hilsener. Ved mod- tagelsen for at par dage siden af „Mi- sigssut" følte landsrådet og befolk- ningen påny med taknemmelighed kieres Majestæters interesse for og kærlighed til Grønland". Et par dage senere indløb et svartelegram, der iød: „Dronningen og jeg bringer alle vor hjerteligste tak for den venlige hilsen. Jeg ønsker held og lykke for den påbegyndte samling. Frederik Rex". Desuden oplæstes telegrammer fra folketingsmand Frederik Lynge, Politimester Simony og pastor Jens Olsen. klagerne over valget blev AFVIST To klager, der var indløbet over Valget, blev behandlet i udvalg. Man fastslog, at i intet af tilfældene har Uregelmæssighederne haft nogen ind- flydelse på valgets resultat, og valget hlev godkendt. På landsrådssamlingen i 1954 ved- log landsrådet i anledning af planer- ne om at overføre moskusokser fra Østgrønland til Vestgrønland et for- slag om bekendtgørelse af fredning uf moskusokser i Nord- og Vestgrøn- ktnd. Overførelsen af moskusokser hlev dog opgivet i år, idet de klimati- ske forhold havde medført, at næsten ahe kalve eller ungdyr var omkom- met i Nordøstgrønland i vinteren 1953-54. Ole Brandt spurgte, om for- øget ville blive gentaget, og forman- vlpn svarede, at det er tanken, at man vh gå videre med planerne. Landsrå- (*pt vedtog en udtalelse, hvori man Siver udtryk for, at man anser det [0r værdifuldt, at forsøget senere kan gennemføres. Fremtiden for lærlinge, der ER UDDANNET I GRØNLAND Under en drøftelse af grønlandsk uvhejdskraft og fremtiden for de lær- /nge, der er uddannet i Grønland, ev det oplyst, at statsministeriet, ar det nødvendige materiale forelig- h0r> vil nedsætte et udvalg, der får til °Pgave at fremkomme med forslag til j.etningslinier og regler for den fag- rl8e uddannelse af unge grønlænde- V- Formanden understregede, at der j ar mange vanskeligheder forbundet n0(l at lade uddannelsen foregå i (l a 11 ni ark. Det er ikke let at finde go- ^ hanske læresteder, sagde forman- Ån’ °g man er bange for at kaste gc grønlændere ind i en stor virk- t’^hed, hvor den personlige kon- ti 1 er for ringe. løvrigt er det prak- *• at man ikke kommer til at stå hu:(l ,n. - så mange uddannede indenfor et Ul.,n(lre fag, at man ikke kan skaffe °ujde til dem alle. BETYDNINGSFULDT AT DER OP- RETTES EN HØJSKOLE Under spørgsmålet om en folkehøj- skole i Grønland vedtog landsrådet følgende udtalelse: „Landsrådet har påny drøftet de fremsatte tanker om oprettelse af en højskole i Grønland og har vedtaget at give udtryk for, at landsrådet anser det for meget be- tydningsfuldt, at sådanne højskoler oprettes. Landsrådet henstiller der- for, at det i København nedsatte ud- valg snarest muligt søger at frem- komme med udformede planer om, hvorledes tanken kan realiseres". NATTILLÆG FOR SØMANDSAR- BEJDE Der opstod en langvarig debat på spørgsmålet om nattillæg for udfø- relse af sømandsarbejde, som også har været drøftet i det grønlandske løn- og pris-nævn. Der foreligger endnu ingen endelig afgørelse i sa- gen. Klaus Lynge påtalte, at nattil- lægget kun er 40 øre pr. time — alt- så får sømandene kun 40 øre i ti- men for at sejle udover de 8 timer. Jakob Nielsen gjorde opmærksom på, at arbejdstiden er ansat fra 8 til 17, men at arbejdstillægget først træder i kraft kl. 18. Karl Egede nævnte som eksempel, at en privat motorbådsejer kan blive beordret til at sejle med en patient, en tur, som — hvis vejrfor- holdene er dårlige — kan tage 24 ti- mer. Det betød, at han fik normal ti- mebetaling for de første 8 timer og for de resterende 10 timer en samlet betaling på G kr. og 40 øre. Forman- den sagde, at problemet findes langs hele kysten, og at man prøver at få ændret reglerne, fordi de ikke synes rimelige. BETYDELIGE VANSKELIGHEDER VED ORGANISEREDE FLYTNIN- GER I STØRRE MÅLESTOK I en beretning fra landsrådets bc- folkningskommission hedder det bl. a., at det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at fremkomme med nogen endelig vurdering af flytnin- gernes resultat, men at man kan kon- statere, at vanskelighederne ved gen- nemførelse af organiserede flytnin- ger i større målestok er meget bety- delige. Endvidere omtales den fejl, som er begået derved, at man ikke har sat tilstrækkeligt ind på, at til- flytterne i et vist omfang ikke kom til at flytte ind i nye større huse, der lå betydeligt over tilflytternes bolig- vaner, men i ældre passende huse på steder, således at lokale boligstøtte- ansøgere kunne overtage de nye stør- re huse. Under landsrådets drøftelse af spørgsmålet om befolkningsflyt- ninger sagde formanden i et svar bl. a.: •— Det går for langsomt med at få udbygget de gode steder, fordi der skal forberedes meget. Boligudvalget har sagt, at når situationen er sådan, så er det muligt, at man bliver nødt til at give lån på uegnede steder, selvom man med sikkerhed ved, at penge, arbejdskraft og transporter for at få et hus opført på et uegnet sted, vil være spildt på kortere eller længere tid. Gode steder skal virke tillokken- de, men dette vil tage sin tid, og i den tid kan samfundet måske gøre noget boligmæssigt for de mindre egnede steder. Befolkningskommis- sionens beretning blev godkendt. når tømreren ikke har SVENDEBREV Næste punkt på dagsordenen var beretningen fra boligstøtteudvalget. Ligesom i 1954 blev der i 1955 stillet 0 mili. kr. til rådighed for boligbyg- geriet i Grønland. Heraf blev ca. IV2 mili. kr. anvendt til opførelse af bo- liger til flyttere, kateketer, jorde- mødre og andre, medens 4 mili. er fordelt mellem de enkelte kommuner i forhold til befolkningstal og behov, og resten ca. V2 mili. kr. er hensat til imødegåelse af ansøgninger om tillægslån. Det hedder videre i beret- ningen, at boligstøtteudvalget er klar over, at tilsynet med byggeriet, såvel med hensyn til dets kvalitet som overskridelse af de enkelte lån, i vidt omfang har svigtet. Grunden må, hedder det, i første række sø- ges i mangelen på teknisk uddannet tilsynsførende personale og det i forvejen store arbejdspres på bygge- leder- og kæmnerkontorerne. Endvi- dere nævner beretningen, at man må regne med heller ikke i den nærme- ste fremtid at kunne dække efter- spørgslen af kvalificeret grønlandsk arbejdskraft i stedet for dyrere ud- sendt arbejdskraft til boligbyggeriet. Nik. Karlsen foreslog, at grønlandske håndværkere, som arbejder for TO i vintertiden, foretager afbinding af husene i dette tidsrum, således at bygherren selv kan gøre det færdigt og begynde på dette arbejde allerede tidligt på foråret. Jørgen Olsen og Jakob Nielsen fremkom med eksemp- ler på, at danske håndværkere — i dette tilfælde tømrere —- havde op- ført adskillige huse og senere viste sig ikke at have svendebrev, altså ikke at være fagmænd. Et hus opført af en sådan „håndværker" i Frede- riksdal, blev kort efter ødelagt af blæsten. Formanden sagde bl. a., at Nikolaj Karisens forslag var godt. En sådan ordning blev praktiseret flere steder og bør så vidt muligt indføres overalt. — Det er meget vig- tigt, at folk, som bygger huse, har kvalifikationerne i orden — og det FORSINKELSER I ERHVERVS- STØTTE-UDVALGET ? I beretningen fra erhvervsstøtte- udvalget oplyses, at af de i 1955 til rådighed stående midler på 1,5 miil. k*'., har udvalget indtil midten af juli bevilget ca. 575.000 kr. som lån samt ydet tilskud på 26.800 kr. Karl Egede anbefalede, at der bliver holdt mere øje med, om pengene også bli- ver brugt til erhvervsvirksomhed. — Han fandt iøvrigt, at det tager for lang tid, før bevillingerne kommer. Det er meget nødvendigt, at sådanne forsinkelser ikke finder sted. Edvard Kruse udtalte, at mange af de men- nesker, der gerne vil skaffe sig en motorbåd, finder indskuddet for stort. Flere medlemmer støttede Edvard Kruse. Formanden gav Karl Egede medhold i, at der holdes kon- trol med, om pengene bliver brugt ti) det ønskede formål. Med hensyn til spørgsmålet om hurtig ekspedi- tion af ansøgninger oplyste han, at der var mange ting, som først skulle undersøges, bl. a. fordi ansøgerne ikke altid udfyldte rubrikkerne, som de skulle. FORSLAG OM EN KULTURKON- SULENT Under drøftelsen af kulturrådets beretning fremsatte Erling Høegh forslag om, at der knyttes en slags kulturkonsulent til administrationen og desuden, at kulturudvalgene hver får en slags lønnet forretningsfører, som skal være ansvarlig for, at der sker noget. En sådan mand kan ind- stilles af kulturudvalget og skal i høj grad også arbejde på udstederne. — Klaus Lynge støttede ønsket om at lå oplysningsarbejdet ved udstederne og de større bopladser lagt i faste rammer. I øjeblikket, sagde Klaus Lynge, holdes cirka 75 procent af Vestgrønlands samlede befolkning så godt som helt uden for alt oplys- ningsarbejde. Landsrådet vedtog en resolution til regering og folketing Kipcrugkanik åssilialiortartup Carl Johan Bonnesenip Kiperugarssua „Thor jættenut akiutoK" Ålborgimc byr&dlp pisiariumagdlersimasså. ikerasaup Ullebæltip KCKer- tinguane Thorip ueKertåne napavoK. jiampemomiment på Thoro. — Billedhugger Carl Johan Bonnesens kolossalgruppe „Thors kamp mod jætterne", som Ålborg byrid er interesseret i at erhverve. — Thor-monumentet står i en lille lysning i en plantage på Lillebælts-øen Thore, ved Assens, der ejes af „Kobenhavns Kommunelærerforenings Feriekolonier".

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.