Atuagagdliutit - 22.09.1955, Qupperneq 6

om Grønlands Radio, som tidligere
har været omtalt i „Grønlandsposten"
og gik endvidere ind for forslaget
om mere faste rammer indenfor den
øvrige del af oplysningsarbejdet. —
Som svar på en række forespørgsler
og forslag sagde formanden, at det
er planen, at der skal findes et radio-
apparat i alle skoler, men den er
hidtil blevet udsat, fordi det endnu
er så tilfældigt, hvor man kan høre
radio. Der er dog ikke noget i vejen
for, at man kan begynde at realisere
planen nu med de steder, hvor Grøn-
lands Radio høres det meste af året.
løvrigt var det en god ide, sagde for-
manden, at samles på skolen og lytte
til ting af betydning med påfølgende
diskussion. Klaus Lynge omtalte pri-
sen på „Grønlandsposten" og fore-
slog den forhøjet til 40 øre pr. num-
mer. Erling Høegh anmodede om, at
alle bekendtgørelser af interesse for
befolkningen bliver offentliggjort i
A/G. Formanden mente også, at det
ville være rigtigst i første omgang
kun at forhøje A/G’s abonnements-
pris ined 5 øre, formentlig fra 1. ja-
nuar.
DRØFTELSE AF ANLÆGS-
PROGRAMMET
Landsrådet drøftede derefter rede-
gørelsen for statens anlægsprogram
1955. Der er afsat 15 mili. kr. til an-
lægsudgifterne, der fordeler sig med
12.760.000 kr. til nyanlæg og fortsæt-
telsesarbejder, 1.500.000 kr. til fær-
diggørelsesarbejder og 1.090.000 kr.
til en reserve til imødegåelse af pris-
stigninger, uforudsete udgifter m. v.
Ole Nielsen fortalte om skoleforhol-
dene i Upernavik, og formanden gav
ham ret i, at skolen i Upernavik er
noget af det ringeste, man har. Dette
forhold var noteret som meget vig-
tigt. Som svar på en forespørgsel fra
Jakob Nielsen sagde formanden, at
der nok kommer et elværk i Nanor-
talik, men at det er et stort spørgs-
mål hvornår. Det er i hvert fald tem-
melig usandsynligt, at det kan kom-
me næste år. Klaus Lynge erindrede
om det dårlige sygehus i Julianehåb,
og formanden svarede, at sygehuset
ikke er med i år, og at det sandsyn-
ligvis heller ikke vil komme med næ-
ste år. Jeg tror, man vil have syge-
huset i Holsteinsborg og Angmagssa-
lik færdigt først og få gjort noget ved
Egedesminde sygehus, som — om
muligt — er endnu værre end Julia-
nehåbs. Dermed være dog ikke sagt,
at Julianehåbs sygehus på nogen må-
de er skrinlagt. Formanden anså det
iøvrigt for sandsynligt, at sygehuset
i Egedesminde kunne komme med
på anlægsprogrammet næste år. Fre-
derik Jensen ønskede at få oplyst,
hvor langt man var nået med pla-
nerne om en skole i Christianshåb,
hvor befolkningen på få år er for-
doblet. Man er blevet lovet en arbej-
derbarak som skolelokale, men ka-
teketen var meget bekymret, fordi
den ikke kan tages i brug før til no-
vember. Frederik Jensen fandt, at
Christianshåb var den by, der var
ringest stillet med hensyn til skole-
forhold. Formanden svarede, at sko-
leforholdene i Christianshåb er
ganske utilstrækkelige, og at man må
se at få frigjort barakken så hurtigt
som muligt, bl. a. på grund af de til-
flytninger, der er sket. Peter Nielsen
spurgte, om der ikke var mulighed
for at lede vand fra vandværket i
Godthåb ud til private i byen. For-
manden svarede, at planen ikke er
opgivet, men at der ikke i øjeblikket
er penge til det. På forslag af Erling
Høegh vedtog landsrådet følgende
udtalelse: „I forbindelse med drøf-
telse vedrørende statens anlægspro-
gram for 1955 har Grønlands lands-
råd drøftet spørgsmål om mulighe-
den for bevilling til kirken. Landsrå-
det finder i denne anledning grund
til at udtale, at landsrådet fuldt ud
forstår de nødvendige økonomiske
begrænsninger i de samlede bevillin-
ger, og at alle ønskede byggeforeta-
gender ikke kan gennemføres på een
gang, og at mange praktisk vigtige
anlæg trænger sig på, hvorved bl. a.
kirkens anlægsønsker tilsvarende
trænges tilbage. Landsrådet vil dog
lægge vægt på, at der ved tilrettelæg-
gelsen af anlægsprogrammerne søges
udvej for at afsætte sådanne beløb,
at det står klart, at der også inden
for kirkens område ønskes gjort en
indsats, således at ingen kan få den
opfattelse, at kirken er glemt i Grøn-
lands udbygning.
POLITISTYRKEN I GRØNLAND
MÅ UDVIDES
Landsrådet vedtog enstemmigt at
gå ind for en udvidelse af politistyr-
ken i Grønland. Forslaget blev stillet
af Peter Nielsen og Lars Møller, og i
sin forelæggelsestale sagde Peter
Nielsen bl. a.: — Der findes kun fem
overbetjente i Vestgrønland fra Aug-
pilagtoK til KuvdlorssuaK.. Det fore-
slås, at der ansættes endnu fem, nem-
lig i Nanortalik, Frederikshåb, Suk-
kertoppen, Jakobshavn og Upernavik.
Endvidere at der ansættes flere poli-
holJandimio åssilisitartoK Ruby Wiegman imfine sisorautinik nutånik dsåtårissoK. siso-
rautai hestinik Kulinik nakussusilingmik hfCitagkamik motoreKarput, akånermut 60 km-
inik såkåssuseKalersitsisinaussumik.
Den hollandske foto-model Ruby Wiegman er udq at prøve det nyeste inden for vandski-
sporten. Skiene er forsynet med en 10 hestes Johnson påhængsmotor, der kan give skiene
en fart af op til 60 km i timen.
tibetjente til opretholdelse af sikker-
hed, fred og orden i større grad end
hidtil. I udtalelsen hedder det: „—
Landsrådet er af den opfattelse, at
den nuværende politistyrke i Grøn-
land ikke er talmæssigt så stærk som
ønskeligt og nødvendigt, for at rets-
håndhævelsen og sikringen af ro og
orden i landet foruden de af politiet
varetagne opgaver som retshjælp kan
gennemføres på betryggende måde.
Landsrådet henstiller derfor, at der
skaffes udvej for ansættelse af mere
politi i Grønland. Landsrådet anser
det for utvivlsomt, at der allerede nu
bør søges ansat flere politibetjente
på de større steder langs kysten, og
at der i hvert fald efterhånden som
videre erfaringer indhøstes, træffes
bestemmelse — ledsaget af de for-
nødne bevillinger — om udvidelse
af antallet af overbetjente. Da det er-
faringsmæssigt har vist sig vanske-
ligt at finde virkelig egnede grøn-
landske politifolk henstiller landsrå-
det, at det undersøges, hvorvidt en
forbedring af de grønlandske politi-
betjentes lønforhold måtte kunne sti-
mulere ønsket hos egnede unge mænd
om at gå politivejen.
UDSKÆNKNING OG FORHANDLING
AF SPIRITUS
Landsrådet drøftede et udkast til
en midlertidig landsrådsvedtægt ved-
rørende udskænkning og forhandling
af spiritus m. v. Alle 8 paragraffer
i vedtægten blev godkendt, og man
vil søge at få den sat i kraft snarest
muligt. Når dette er sket er det for-
budt at åbne nye udskænkningsste-
der, før der er indhentet tilladelse
hos landsrådet.
I en udtalelse anmodede landsrå-
det ministeriet om at nedsætte et
sprognævn, der skal have til formål
indtil videre inden for lov- og rets-
sproget at finde frem til, hvilke ord
eller vendinger, der i overensstem-
melse med grønlandsk sprogbrug
mest rammende og sprogligt hensigts-
mæssigt dækker de begreber eller ud-
tryksformer, der forekommer i lov-
sproget. Til medlemmer af det grøn-
landske sprognævn foreslår landsrå-
det følgende: Lærer Ole Brandt, Ege-
desminde, tolk Jørgen Cliemnitz,
Godthåb, fru Guldborg Christoffer-
sen, Godthåb, efterskoleforstander
Frederik Nielsen, Julianehåb, kon-
torassistent Peter Nielsen, seminarie-
lærer Robert Petersen samt semina-
rielærer Nikolaj Rosing, alle Godt-
håb. Som medarbejder og konsulent
ved belysning af indholdet af de i
lov- og retssproget anvendte begre-
ber og udtryksmåder har landsdom-
mer Kisbye Møller, Godthåb, lovet at
bistå nævnet. Landsrådet valgte Karl
Egede til medlem af Handelens sty-
relsesråd, til pris- og lønnævnet
Klaus Lynge og til forretningsudval-
get Klaus Lynge, Peter Nielsen og
Ole Brandt.
Under punkt 5 drøftede man
spørgsmålet om, hvorvidt der bør
gives de større erhvervsorganisatio-
ner adgang til ved een eller flere re-
præsentanter at drøfte deres anlig-
gender med landsrådet, enten under
møde med selve landsrådet eller ved
tilstedeværelse i landsrådsudvalg.
Man vedtog en udtalelse, hvori det
bl. a. hedder, at landsrådet er af den
opfattelse, at det i visse tilfælde vil
være gavnligt, at sådanne drøftelser
kan finde sted. Man mener dog ikke,
at etablering af en fast ordning —
således at de pågældende organisa-
tioner hvert år har møde med lands-
rådet — skulle være fornøden eller
hensigtsmæssig.
LANDSKASSENS OG KOMMUNER-
NES REGNSKABER
Regnskabet for landskassen og
kommunerne blev godkendt. Det ba-
lancerer med 3.491.255 kr. og udvi-
ser et driftsoverskud på 692.541 kr.
i stedet for et budgetteret underskud
på 341.576 kr., hvilket for en stor
del skyldes, at forskellige bevillinger
ikke nåede at blive udnyttet i regn-
skabsperioden. Budgettet for 1955-—
56 balancerer med 4.020.000 kr. og
regner med et driftsunderskud på
360.530 kr. Formanden oplyste, at
afgifterne indtil 1. juli havde givet et
lige så stort beløb som i hele 1954,
nemlig 3,8 mili. kr. — men at man
kun bygger budgettet på en lignende
indtægt som det foregående års regn-
skab viser — altså de nævnte 3,8
mili. kr. Udsendelserne af afgiftsplig'
tige varer kan i 1954 have være små
i begyndelsen af året og store i år,
så man kan ikke regne med, at der
ialt vil komme dobbelt så meget 1
kassen som i 1954. Der er formentlig
også tale om et ekstraordinært mer-
forbrug efter at rationeringen er op-
hævet, og der er grund til at tro, at
forbruget igen falder. Også budgetet
med budgetudvalgets ændringsfor-
slag blev godkendt. Derefter vedto-
ges et udkast til en udtalelse vedrø-
rende tb-patienters forhold. Lands-
rådet vedtog at sætte 300.000 kr. af
til revalideringen.
UDVIKLINGEN I GRØNLAND MA
FREMMES ROLIGT OG HARMONISK
Professor Carsten Høeg talte 1
landsrådet, som vedtog følgende ud-
talelse: —■ Grønlands landsråd er af
professor Carsten Høeg blevet orien-
teret om de tanker og planer, der
nærmere er skitseret i den til stats-
ministeren afgivne foreløbige beret-
ning om arbejdsprogrammet for det
udvalg, der med professor Carsten
Høeg som formand er nedsat til un-
dersøgelse af reformernes virkning
i Grønland. Såvel i samlede møder
som under uformelle samtaler med
professoren, er landsrådet blevet
klar over værdien og betydningen
af, at de på videnskabeligt grundlag
baserede undersøgelser gennemføres;
idet landsrådet fuldt ud forstår be-
tydningen af, at der gives lovgiV'
ningsmagten og administrationen et
solidt grundlag for det videre arbej-
de i Grønland, og navnlig læggef
vægt på, at der gennem de planlagt
undersøgelser skabes størst mulig
sikkerhed for, at takten for nyord-
ningens gennemførelse bliver en så-
dan, at udviklingen i Grønland frem-
mes så roligt og harmonisk som mu-
ligt.
LANDSRÅDETS AFSLUTNING
Da landsrådet sluttede samling
sagde formanden bl. a.: — Vi l>ar
sikkert alle sammen i begyndelse®
følt, at der var punkter, det kneb
at komme igennem, fordi der rar
ting, der først skulle oplyses. Det cl
imidlertid udtryk for noget sundt ob
rigtigt, fordi noget af det vigtigstc
ved alle afgørelser er at finde frem
til kendsgerningerne i sagerne. DeI
foregår mange vigtige ting i GrØ®'
lands opbygning, og noget af det vig;
tigste er vel nok det, der foregår 1
de kommunale råd og i landsrådet
fordi mange derved bliver nødt ^
at undersøge tingene og tage ansv®'
ret for afgørelser. På den måde by®_
ger man op rundt om i verden og
så her i Grønland. Formanden si®
tede med en personlig tak til ®®e
lemmerne.
Jakob Nielsen takkede formand® ^
på landsrådets vegne for forløbet a
landsrådssamlingen og for arbejd
iøvrigt med Grønlands opbygni11®'
Jakob Nielsen udstrakte lakken ^
at omfatte alle de andre institutio®®
der er med i arbejdet.
I Holsteinsborg har det vist sig, ot 11 j
lingeepidemien er kommet på een
modsætning til andre byer, hvor epic^elU^oO
har vist sig i bølger. En overgang vttf
mennesker sengeliggende i Holsteins-
i borp
6