Atuagagdliutit - 01.12.1955, Blaðsíða 15

r

Kanganitsanit —: Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
November 1880
Lars Hammeken KeKertarssuatsiarmio agdlagpoK 1880-ip aussa
agsorssuaK silardlugkajugsimavdlunilo piniagagssaisaidssoK. ukiune
kingugdlerne sårugdlérukiartuinarsimavoK agdlåme aussaK tamåna
sarugdlit tåkutingitsorsimavdlutik.
Lars Hammeken fra Logen Fiskenæsset skrev, at sommeren 1880
havde været ualmindelig regn- og stormfuld, næsten uden fangst-
dyr. Torskeforekomsten var blevet dårligere og dårligere i de sene-
ste år og udeblev denne sommer.
perorsainipalåK. „perKussutine agdlagsimassut imåitut issoråka:
perdlernavérKutit imåitåsåput: ukialerångat misigssuissut inuit so-
Kutigingningissusermit atissaerutdlutigdlo piniutaerutut atiss'aicartit-
dlugitdlo pilersorumårpait, piniarsinångortitdlugit." -— „tamåna
uveripilungningortarpoK avdlanutdlo maligagssiuinerdlungneruv-
dlune inuime taimåitut naluneK ajormåssuk pårssissumik-åsit ikior-
Kigkumåråtik," taima Ikamiune ajoKe, Frederik Tellesen, agdlagpoK.
Dårlig opdragelse. — „Jeg er imod følgende sætninger i bestem-
melserne: Fattighjælpen anvendes således: Henimod efteråret hjæl-
per forstanderne folk som nok kunne erhverve, men på grund af
upasselighed og ladhed med deres egne ting har mistet deres fangst-
redskaber og ikke har vintertøj, med redskaber og tøj, så de selv er
i stand til at drive fangst." — „Dette fører bare til en dårlig vane
og dårligt eksempel for de andre, idel: sådanne folk ved, at deres
gode forstander nok skal hjælpe dem igen“, skrev kateketen ved Ika-
miut, Frederik Tellesen.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
November 1905.
sikagtitsivik nigsilaK. — flmåname kivfat ilåt uvdlut ilfine Kalera-
lingnut aulisariarsimavoK. taimanikut siko ivssukuloKingmat ilau-
teKartariaKarame nuliame sikagtitsivia nagsarsimavå. — agdluagssa-
ne angmartertitdlugo ilåune kivisimavå. — ningitsigame aulatseriåi-
naK Kangale nåterérpå, sunauvfa sikagtitsivik. ipuata nigaligtångua-
gut nåtisimavå måssa aulisarfine isangnertut 150-itut itissuseKara-
luartoK.
Opfiskel stegepande. — En dag tog en af koloniens kivfakker i
Umanak ud for at fiske hellefisk. Da isen var temmelig tyk dengang,
måtte han atge en isøkse med, sin kones stegepande. — Medens han
øste isstumperne væk fra fiskehullet, tabte han stegepanden, så den
sank til bunds. — Han firede sin håndsnøre ned og fik med det sam-
me bid på krogen. Det var stegepanden; den lille ring, der hang
på enden af skaftet, havde haget sig fast på krogen i 150 favns
dybde.
iluleK iluanårutigssiaK. — piniartoK iluliarmio uvdlut ilane Koror-
tuminik pavatigumik angissorssuarmik KilalugarsimavoK orssuera-
milo 40 kronisisimavdlune (taimanikut orssuerneK KaKutigortoK).
Kilalugkap pilangnerane iluline avdlångorneKångivigsoK navssårisi-
mavå. autdlåiminut imiuterKigsinardlugo imågdlåt åtårssuautiger-
Keratatsiarpå.
Indbringende projektil. — En fanger i Jakobshavn fik en dag
med sin forlader-riffel en fuldvoksen hvidfisk, hvis spæk indbragte
ham 40 kr. (en enestående fortjeneste dengang). Under flænsningen
fandt han sit projektil, som var fuldstændig ubeskadiget. Han lade-
de sin bøsse igen med det samme projektil og fik en sortside lige
efter.
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
November 1930.
„agdlauserput“ professor William Thalbitzerip agdlagå. Samuel
Kleinschmidtip agdlausiliå avdlarnik taorserKuvdlugo sujunersutigå
KanganisarpalugpatdlårdlunilugoK illkaruminåipåtdlåKingmat. „ag-
dlauseK pitsaunerpåic tåssauvoK oKautsit nipfit (tainerat) issuardlu-
go“, agdlagpoK. agdlagtausigssatutdle sujunersutå oiunerussungor-
tiniagånit oidnerusagunångilaK.
„Vort skriftsprog“ af professor William Thalbitzer. Han foreslog
en radikal ændring af det kleinschmidtske retskrivningssystem, som
efter hans mening er forældet og for svært at lære. „Det bedste
skriftsprog affattes efter udtalen", skrev han. Men forslaget sådan
som det er forelagt synes ikke lettere end det, han fandt for svært.
N. II.
UtorKarmiut
Nungme isertitsissarfiosscik
inungnut arfinilingnut inigssaicåsaoK, sanatoriamilo suliaKarne-
russåsåput
Nungme sanatoriap erKane baråkip
„Laksen“imik taigutigdlip pisiarine-
Karnigssånut aningaussagssat Kanig-
tukut akuerssissuligincKarput. barå-
ke isertitsivigtut (parnaerussiviussu-
tut) sujornatigut erKartorneKartarér-
sutut atorneKåsaoK atserneKåsagunar-
dlunilo „Nungme påridngnigtarfik".
piorsalerérsimavåt. ilåtigut erKåne
ungalugssainut napassugssat ikussor-
neKarérput, januarivdlo ingerdlane-
rane inisangatipåt. inungnut arfini-
lingnut inigssaKåsaou, tamarmik ing-
mikut inéraKåsavdlulik, atautsimut
inimik isersimårtarfeKardlutik, igav-
feKardlutik, assagtarfeKardlutik pe-
rusuersartarfeKardlutigdlo. nerissag-
ssat, evKiaincK assaissarnerdlo sana-
toriamit isumagineKåsåput, isuma-
gineKartordlo unauvoK inuit pårissag-
ssatut pitdlagausimassut sanatoria-
mut angnerussumik sugdlissisineKar-
tåsassut sulisitsissumit nåkutigine-
Kardlutik. politiuneK Vesterbirk ta-
inanik Kulangissutut nåkutigingnig-
tusaoK.
bai-åkip pisiarinigssånut 4000 kr.-t
akuerssissutigineKarput. tåukua sa-
niatigut iluarsarnigssånut, ungaluler-
nigssånut, peKuligssainut avdlanut-
dlo 20.000 kr.-t akuerssissutigineKar-
SPORTEN
En tilskuer om fodboldmesterskabet
En tilskuer ved fodboldmesterska-
bet i Jakobshavn mellem nord- og
sydkredsens vindere i GIFs turne-
ring, henholdsvis „Navdlunguaic",
Jakobshavn, og „Nuk“, Godthåb, har
sendt os et referat, som blev offent-
liggjort på grønlandsk i sidste num-
mer. Vedkommende, overkateket Na-
than Petersen, Jakobshavn, har uden
tvivl brugt øjnene og sit ur godt. Han
beskrev kampen på en meget over-
bevisende og sikker måde. Han var
blevet imponeret over godthåbernes
gode spilleteknik, mens jakobshav-
nerne klumpede sig sammen, dog
uden at tænke på at spille sammen.
Kampen begyndte klokken 11,30.
Nøjagtig 5 minutter efter scorede
„Nuk“ sit første mål. Dette blev sig-
nalet til nærmest gnistrende bold-
bombardement af jakobshavnernes
målnet. Godthåberne scorede i 1.
halvleg 7 mål på følgende tidspunk-
ter: 11,35; 11,37; 11,38; 11,43; 11,46;
11,54 og 12,04. „NavdlunguaK" score-
de sit eneste mål kl. 12,00.
Efter 2 minutters pause begyndte
2. halvleg kl. 12,17. „Nuk“s første
mål i denne halvleg sad i nettet kl.
12,20. 7 minutter efter scorede holdet
igen, hvorefter bolden regnede ind i
jakobshavnernes målnet: 12,30; 12,35
12,38; 12,43; 12,47; 12,52; 13,02 og
13,04 — ialt 10 mål i 2. halvleg. Kam-
pen endte 17—1 til „Nuk", som her-
efter blev Grønlands første mester
i fodbold.
put. ingerdlatitaunera ukiumut 22.400
kr.-nut nautsorssuneKarpoK, tåssanile
najugaKartartugssat arfiniliussut
akigssarsiagssaraluat ilångautigalugo
påndngnigtarfiup ingerdlatitaunera
ukiumut 10.000 kr.-t migssåine ani-
ngaussartutaussåsagunarpoK.
imerniartarfeKarnikut avdlatigut-
dlo imigagssanik niorKuteKarnermut
landsrådip ilerKorerKussarigatdlagai
novemberip 18-åne ministeriemit au-
lajangersarneicarsimåput tåssalo uv-
dlormit tåssdnga atulerdlutik. novem-
berip 18-åne ingerdlatitsilerérsimå-
ngitsut landsrådimit akuerineKarti-
natik autdlarnisångitdlat.
KaericussaKåsa-
guvit
piumajuk
MANTERNA
tauva
tujorminåi-
ssutsimik
misigissa-
Kalisause...
Skal De ha’
Gæster
forlang
MANTERNA
saa
breder
Hyggen
, sig...
16