Atuagagdliutit - 01.12.1955, Blaðsíða 20

dig havde lave temperaturer under
middel, en periode, der strakte sig
næsten op til 1920. Holsteinsborg be-
gyndte med 47 tons i 1915, 66 i
1916. Sukkertoppen 6 tons i 1915, 24
i 1916. Derefter steg fangsterne
altefter som torsken bredte sig efter
den varme periodes indtræden, mod-
viljen mod fiskeriet som pjalteer-
hverv formindskedes og fiskehuse
oprettedes langs kysten. En ny tid
holdt sit indtog trods modvilje fra
sælfangermentaliteten.
Som lægmand skal man være for-
sigtig, når man udtaler sig om for-
holdene. Men det ser unægtelig ud
til, at torsken var langt mere almin-
delig i „gamle dages“ Grønland, end
man normalt antager. Det er rigtigt,
at den nuværende udbredelse og fo-
rekomstvarighed måske må betegnes
som rekord, men jeg drister mig til
at mene, at den almindelige mening
i dag, nemlig at torskefiskeri ikke
kan drives under klimatisk normale
forhold i Grønland, beror på en for-
kert antagelse.
Torsk er hjemmehørende i Grøn-
land. Alle har hørt om de små lokale
forekomster, der findes mange ste-
der, også i gamle dage, små bestan-
de, som sikkert hjælper til med at
øge udbredelsen, såsnart gunstige
forhold indtræder. Det er det samme
med visse planter. Vi kan nævne, at
Tjalfeekspeditionen fandt sådanne
små bestande, i hvert fald fangede
nogle få torsk enkelte steder, selv
oppe i „Nordgrønland": NivåK (Ege-
desminde), Claushavn (Jakobsliavn)
og Ritenbenk. Selvom H. J. Rink stil-
lede sig tvivlende, er der grund til at
tro, at disse små bestande hvert år
yngler, men at yngelen som regel
går til grunde.
Således fortalte Kristian Nielsen,
KornoK, Godtliåbsfjoi'den (Atuagag-
dliutit 1911), at det var almindeligt,
at man på rødfiskebankerne ved ud-
stedet fangede enkelte store, gyden-
de torsk i månederne april og maj
Man fangede både han- og hunfisk,
der gød. Han omtalte endvidere, at
der fandtes store torsk i Godtliåbs-
fjordens nordlige arm, Kugssukfjor-
den. Vi skal huske, at vi stadig be-
finder os i den „kolde" periode.
Nu er man meget optaget af, at bå-
de 1954 og navnlig den sjældent kol-
de 1955 ikke har givet lorskeyngel.
Jeg tror imidlertid ikke, der er grund
til nogen særlig nervøsitet. Det er
vist en temmelig normal foreteelse
i et land som Grønland, der må be-
tegnes som torskens grænseland. —
Selv under den nuværende gunstige
perioder er det sket mange gange, at
Yngelen ikke kom under udvikling
i nævneværdig grad. Vi har endnu
ikke oplevet en sommer, uden de
grønlandske børn fangede torskeyn-
gel ved stranden. Det er vist ligeså
normalt, at gunstige somre med mel-
lemrum giver god torskeyngel og
hermed godt torskeår, sjældnere un-
der koldere periode, hyppigere un-
der de varme.
Hvis den nuværende varme perio-
de afløses af en kold, så forsvinder
torsken antagelig fra mange steder,
hvor der nu er betydelig sæsonfiske-
ri. Mange fiskehuse vil måske blive
overflødige. Men vi skal huske, at
mange steder klarer grønlænderne
sig i vore dage med et par måneders
sæsonfiskeri. Disse folk befinder sig
ikke i katastrofesituation, fordi de er
fiskere en fjerdedel og fangere tre
fjerdedele af året. De grønlandske fi-
skere skal blot vænne sig til at op-
søge fisken der, hvor den til stadig-
bed eller længst muligt findes, i ste-
det for at vente —■ i modsætning til
aUe andre fiskere i verden — at fi-
sben kommer til dem. Jeg antager,
at fiskeproduktionen ikke behøver
a! gå ned, hvis chancerne for alt
Fr .Lynge-mut akissutima nugternera
Cd. 4. nov. 1955, P. Egede).
novemberip 3-ånc radiop oKalugtu-
påtigut folketingsmand Frederik
Lyngep Kalåtdlit-nunåne Danmarkip
tungånut umigssorneK agdliartorne-
rarsimagå. oicautsit tåuko danskine
kalåtdlinilo aulagsagtitsikuloKalutig-
dlo tupåtdlangnikul OKalugtitsilerto-
Kaut. uvanga nangmineK uivssumiv-
dlunga tamåna Frederik Lyngep tu-
ngånut nangåssuatdlåssutigåra-, tå-
ssame septemberime Frederik Lynge
OKaloKatigititdlugo sineriagssuavtine
puvfagsimaneK erKartorsimagavtigo.
taimanilo påsisorigaluaravko Frede-
rik Lyngelo isumaKatigivigsugut i-
nungne puvfagsimaneicaraluardlune
Danmarkip tungånut nakimalersima-
neKångitsoK KingarssorneKångitsor-
dlo.
KingarssorneK oicausiuvoK ajuvig-
sok avigsårtitsissordlo danskit atora-
ngamiko isumaKartitagåt umigssorne-
rujugssuaK kamagsimanermik ilalik,
angumit Frederik Lyngemit nalingi-
nitdlo taima Kavdlunåtut pikorigti-
gissunit påtsorneKarsinåungitsoK.
taimåitumik tusardlugo angut avang-
nata Kinersiviane KinigaussoK taiina
isumaKalersimassoK nikatdlornartu-
vok. uvangale aussaK tamangajåt, su-
jornatigutdlume aussat tamaisa Fre-
derik Lyngep Kinigauvfiata ilarujug-
ssua angalaortaravko kujatånilo Ki-
nersivik tamåkertardlugo, inungmik
ataulsimigdlunit umigssortumik tusa-
gaKarneiv ajorpunga. tamånalo erito-
riåissutigingilara, tåssame inugpag-
ssuit avangnane kujatånilo tamånar-
piaK pivdlugo OKaloKatigissarsima-
gavkit.
oitaloKatigingnigtarnivnut pericuti-
gisimavåka måne danskerpåluit Dan-
markimilo nåpitagarpagssuarma a-
perKutigissarmåssuk ilumut nunavti-
ne Danmarkimut umigssorneKarner-
sok. tamånale påsinerdluineruvoK,
slags fiskeri udnyttes fuldtud. Det er
jo langtfra tilfældet for tiden.
Jeg tænker her bl. a. på fiskenæs-
forekomsten, der tilsyneladende kun
har svigtet nogle få gange i de sidste
80 år. Og fiskenæsområdet er ikke en
ringe plet som fiskerichance til den
lille befolkning i Grønland, selvom
flere distrikters fiskere deltager i
en sæsons fiskeri. Det skal ske også
under kommende kolde perioder. —
løvrigt tror jeg, at H. J. Rinks beskri-
velse gjaldt som det normale: at torsk
indfinder sig hvert år mellem Julia-
nehåb og Holsteinsborg, selvom fore-
komsterne er variable. På de årsti-
der og i de år, hvor torsken svigter,
skal vi kunne klare os med andre
fiskearter, der tilsyneladende aldrig
har svigtet: rejer, rødfisk, hellefisk
og havkat.
Det, der gælder i dag er, at vi ikke
taber troen på fiskeriet som Grøn-
lands nutidige og fremtidige naturli-
ge erhverv. Fremtidige storisperio-
der med koldt ishavsvand vil perio-
disk og områdemæssigt altid kunne
formindske chancerne og gøre tor-
skefiskeriet mindre stabilt end i nu-
tiden, men der er god grund til at
tro, at de aldrig helt skal kunne for-
trænge torsken fra dens årlige fou-
raceringssteder i de grønlandske far-
vande, selv om vi naturligvis bør reg-
ne med små forekomster i en vis år-
række og udeblivelse i enkelte år,
som det er sket også ved Fiskenæs-
set tidligere. Blot vi indretter os ef-
ter forholdene, skal det kunne gå. —
Med moderne både og redskaber skal
fiskerne i Grønland kunne klare sig,
og fiskeriet skulle være i stand til at
kaste mere af sig end sælfangsten.
A. Lynge.
Kularnångitsumik danskit måne ikiu-
kumavatdlåraluartut kalåleKativtaio
tåukuninga OKaloKatigingnigtartut a-
kornåne pilersoK, kalåleicativta ilaisa
danskit oKausisa itissusiat påsival-
dlårnago oKautsit tamatuma tungånut
tungassut imaKa atortarmatigik, dan-
skinitdlo imåna påsineicalersitdlutik,
sordlo måna oKautiginiarneKaraluar-
tOK.
taimåitumik mauna såkorlunerpå-
mik oicautsit tåuko akerdlilerumavå-
ka, aussardlo landsrådigssarsiorner-
me OKautsima ilait uvguna issuatsia-
rumavdlugit. ilåtigut ima oicarpunga:
„nalungrlarput inuit akornåne nåma-
gigtaitdliuteKartuåinartoK. sunale piv-
dlugo aulisartoK, piniartoK, nangmi-
nerssordlune niuvertoK, sulissartoK,
iliniartitsissoK, ajoKe, agdlagfing-
mioK, fastlåja låjåinardlunit nama-
gigtaitdliorpat? tåuko takussarpåt
pitsåungitsoKartoK, takusinaujuåina-
runardlugulume suna pitsaussungit-
sok — takusinaussarunardlugulume
ajortut Kanoit ilivdlugit iluarsineK
ajornånginersut — takusinaussarpåt
aningaussat sumut „ajoicutaussumut"
perKutaussartut... „amigautigigavti-
go KåumarsagauneK uvdluvtine Ka-
låtdlit-nunånut naleriui tungo rsagau-
ssok, kalåtdlinit Kavdlunånitdlo. a-
ngutinit arnanitdlo ingerdlatineKar-
toK, ingmingnut akornusersoKatigl-
ngitsunit, kalåliussuseK Kavdlunåju-
ssuserdlunit akornusersutigssåu-
ngingmata isumaKatiglnginermigdlo
ingmingnut idgsimigårutigssåunging-
mata, suleKatigingnerdle avdlamik
anguniagaKartariaKångilaK taimåg-
dlåt pitsaunerpåmik angussaKarniar-
nermik. kisalo sulivfit pissortaKar-
fitdlo tamåkerdlutik Kåumarsainer-
mik suliaKartariaKarput, laimailiorni-
kut inungnut nåmagigtaitdliortunut
påserKuvdlugo KanoK ilivdlutik angu-
niagkamingnut suliniåsassut."....so-
runame icaKugulunit sumilunitdlo nå-
magigtaitdliorneKartuåsaoK — måna-
lo oKautigissagssara KanortoK påsi-
nerdlungneivångikile — sujorasåruti-
tut atunginavko -— tåssa puvfagsi-
maneKåinåsagpat umigssuineK nag-
dliutingitsornaviångingmat. kingusi-
nårumångikuvtalo pissutsit issornar-
torsiorneKartut iluarsiniartariaicarpa-
vut. taimåitumik KåumarsaineK inger-
dlaniardle, ingerdlajuåinartitdlugo
sujunigssamilo ingerdlatituagagsså-
ngordlugo."
angut arnardlunlt inungnut tama-
nut tungassunik taima amerdlatigi-
ssunik akulikilsigissunigdlo oKause-
KartartoK tupingnåsångilaK ilåne isu-
maliutine kukuvdlugit onauseKarsi-
naussåsagaluarpat, taimåitumigdlo
isumaKarnerungajagpunga Frederik
Lyngep isume uniordlugo taima
oKautigissorsimagå.
P. Egede.
INGER
mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 10G sivneidlugil silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinausson
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
man hilser 8^ i Heering
Heering ' ilagsingnissutaussarpoK
Dansk likør
danskit likøriliåt
21