Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.12.1955, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 01.12.1955, Blaðsíða 20
dig havde lave temperaturer under middel, en periode, der strakte sig næsten op til 1920. Holsteinsborg be- gyndte med 47 tons i 1915, 66 i 1916. Sukkertoppen 6 tons i 1915, 24 i 1916. Derefter steg fangsterne altefter som torsken bredte sig efter den varme periodes indtræden, mod- viljen mod fiskeriet som pjalteer- hverv formindskedes og fiskehuse oprettedes langs kysten. En ny tid holdt sit indtog trods modvilje fra sælfangermentaliteten. Som lægmand skal man være for- sigtig, når man udtaler sig om for- holdene. Men det ser unægtelig ud til, at torsken var langt mere almin- delig i „gamle dages“ Grønland, end man normalt antager. Det er rigtigt, at den nuværende udbredelse og fo- rekomstvarighed måske må betegnes som rekord, men jeg drister mig til at mene, at den almindelige mening i dag, nemlig at torskefiskeri ikke kan drives under klimatisk normale forhold i Grønland, beror på en for- kert antagelse. Torsk er hjemmehørende i Grøn- land. Alle har hørt om de små lokale forekomster, der findes mange ste- der, også i gamle dage, små bestan- de, som sikkert hjælper til med at øge udbredelsen, såsnart gunstige forhold indtræder. Det er det samme med visse planter. Vi kan nævne, at Tjalfeekspeditionen fandt sådanne små bestande, i hvert fald fangede nogle få torsk enkelte steder, selv oppe i „Nordgrønland": NivåK (Ege- desminde), Claushavn (Jakobsliavn) og Ritenbenk. Selvom H. J. Rink stil- lede sig tvivlende, er der grund til at tro, at disse små bestande hvert år yngler, men at yngelen som regel går til grunde. Således fortalte Kristian Nielsen, KornoK, Godtliåbsfjoi'den (Atuagag- dliutit 1911), at det var almindeligt, at man på rødfiskebankerne ved ud- stedet fangede enkelte store, gyden- de torsk i månederne april og maj Man fangede både han- og hunfisk, der gød. Han omtalte endvidere, at der fandtes store torsk i Godtliåbs- fjordens nordlige arm, Kugssukfjor- den. Vi skal huske, at vi stadig be- finder os i den „kolde" periode. Nu er man meget optaget af, at bå- de 1954 og navnlig den sjældent kol- de 1955 ikke har givet lorskeyngel. Jeg tror imidlertid ikke, der er grund til nogen særlig nervøsitet. Det er vist en temmelig normal foreteelse i et land som Grønland, der må be- tegnes som torskens grænseland. — Selv under den nuværende gunstige perioder er det sket mange gange, at Yngelen ikke kom under udvikling i nævneværdig grad. Vi har endnu ikke oplevet en sommer, uden de grønlandske børn fangede torskeyn- gel ved stranden. Det er vist ligeså normalt, at gunstige somre med mel- lemrum giver god torskeyngel og hermed godt torskeår, sjældnere un- der koldere periode, hyppigere un- der de varme. Hvis den nuværende varme perio- de afløses af en kold, så forsvinder torsken antagelig fra mange steder, hvor der nu er betydelig sæsonfiske- ri. Mange fiskehuse vil måske blive overflødige. Men vi skal huske, at mange steder klarer grønlænderne sig i vore dage med et par måneders sæsonfiskeri. Disse folk befinder sig ikke i katastrofesituation, fordi de er fiskere en fjerdedel og fangere tre fjerdedele af året. De grønlandske fi- skere skal blot vænne sig til at op- søge fisken der, hvor den til stadig- bed eller længst muligt findes, i ste- det for at vente —■ i modsætning til aUe andre fiskere i verden — at fi- sben kommer til dem. Jeg antager, at fiskeproduktionen ikke behøver a! gå ned, hvis chancerne for alt Fr .Lynge-mut akissutima nugternera Cd. 4. nov. 1955, P. Egede). novemberip 3-ånc radiop oKalugtu- påtigut folketingsmand Frederik Lyngep Kalåtdlit-nunåne Danmarkip tungånut umigssorneK agdliartorne- rarsimagå. oicautsit tåuko danskine kalåtdlinilo aulagsagtitsikuloKalutig- dlo tupåtdlangnikul OKalugtitsilerto- Kaut. uvanga nangmineK uivssumiv- dlunga tamåna Frederik Lyngep tu- ngånut nangåssuatdlåssutigåra-, tå- ssame septemberime Frederik Lynge OKaloKatigititdlugo sineriagssuavtine puvfagsimaneK erKartorsimagavtigo. taimanilo påsisorigaluaravko Frede- rik Lyngelo isumaKatigivigsugut i- nungne puvfagsimaneicaraluardlune Danmarkip tungånut nakimalersima- neKångitsoK KingarssorneKångitsor- dlo. KingarssorneK oicausiuvoK ajuvig- sok avigsårtitsissordlo danskit atora- ngamiko isumaKartitagåt umigssorne- rujugssuaK kamagsimanermik ilalik, angumit Frederik Lyngemit nalingi- nitdlo taima Kavdlunåtut pikorigti- gissunit påtsorneKarsinåungitsoK. taimåitumik tusardlugo angut avang- nata Kinersiviane KinigaussoK taiina isumaKalersimassoK nikatdlornartu- vok. uvangale aussaK tamangajåt, su- jornatigutdlume aussat tamaisa Fre- derik Lyngep Kinigauvfiata ilarujug- ssua angalaortaravko kujatånilo Ki- nersivik tamåkertardlugo, inungmik ataulsimigdlunit umigssortumik tusa- gaKarneiv ajorpunga. tamånalo erito- riåissutigingilara, tåssame inugpag- ssuit avangnane kujatånilo tamånar- piaK pivdlugo OKaloKatigissarsima- gavkit. oitaloKatigingnigtarnivnut pericuti- gisimavåka måne danskerpåluit Dan- markimilo nåpitagarpagssuarma a- perKutigissarmåssuk ilumut nunavti- ne Danmarkimut umigssorneKarner- sok. tamånale påsinerdluineruvoK, slags fiskeri udnyttes fuldtud. Det er jo langtfra tilfældet for tiden. Jeg tænker her bl. a. på fiskenæs- forekomsten, der tilsyneladende kun har svigtet nogle få gange i de sidste 80 år. Og fiskenæsområdet er ikke en ringe plet som fiskerichance til den lille befolkning i Grønland, selvom flere distrikters fiskere deltager i en sæsons fiskeri. Det skal ske også under kommende kolde perioder. — løvrigt tror jeg, at H. J. Rinks beskri- velse gjaldt som det normale: at torsk indfinder sig hvert år mellem Julia- nehåb og Holsteinsborg, selvom fore- komsterne er variable. På de årsti- der og i de år, hvor torsken svigter, skal vi kunne klare os med andre fiskearter, der tilsyneladende aldrig har svigtet: rejer, rødfisk, hellefisk og havkat. Det, der gælder i dag er, at vi ikke taber troen på fiskeriet som Grøn- lands nutidige og fremtidige naturli- ge erhverv. Fremtidige storisperio- der med koldt ishavsvand vil perio- disk og områdemæssigt altid kunne formindske chancerne og gøre tor- skefiskeriet mindre stabilt end i nu- tiden, men der er god grund til at tro, at de aldrig helt skal kunne for- trænge torsken fra dens årlige fou- raceringssteder i de grønlandske far- vande, selv om vi naturligvis bør reg- ne med små forekomster i en vis år- række og udeblivelse i enkelte år, som det er sket også ved Fiskenæs- set tidligere. Blot vi indretter os ef- ter forholdene, skal det kunne gå. — Med moderne både og redskaber skal fiskerne i Grønland kunne klare sig, og fiskeriet skulle være i stand til at kaste mere af sig end sælfangsten. A. Lynge. Kularnångitsumik danskit måne ikiu- kumavatdlåraluartut kalåleKativtaio tåukuninga OKaloKatigingnigtartut a- kornåne pilersoK, kalåleicativta ilaisa danskit oKausisa itissusiat påsival- dlårnago oKautsit tamatuma tungånut tungassut imaKa atortarmatigik, dan- skinitdlo imåna påsineicalersitdlutik, sordlo måna oKautiginiarneKaraluar- tOK. taimåitumik mauna såkorlunerpå- mik oicautsit tåuko akerdlilerumavå- ka, aussardlo landsrådigssarsiorner- me OKautsima ilait uvguna issuatsia- rumavdlugit. ilåtigut ima oicarpunga: „nalungrlarput inuit akornåne nåma- gigtaitdliuteKartuåinartoK. sunale piv- dlugo aulisartoK, piniartoK, nangmi- nerssordlune niuvertoK, sulissartoK, iliniartitsissoK, ajoKe, agdlagfing- mioK, fastlåja låjåinardlunit nama- gigtaitdliorpat? tåuko takussarpåt pitsåungitsoKartoK, takusinaujuåina- runardlugulume suna pitsaussungit- sok — takusinaussarunardlugulume ajortut Kanoit ilivdlugit iluarsineK ajornånginersut — takusinaussarpåt aningaussat sumut „ajoicutaussumut" perKutaussartut... „amigautigigavti- go KåumarsagauneK uvdluvtine Ka- låtdlit-nunånut naleriui tungo rsagau- ssok, kalåtdlinit Kavdlunånitdlo. a- ngutinit arnanitdlo ingerdlatineKar- toK, ingmingnut akornusersoKatigl- ngitsunit, kalåliussuseK Kavdlunåju- ssuserdlunit akornusersutigssåu- ngingmata isumaKatiglnginermigdlo ingmingnut idgsimigårutigssåunging- mata, suleKatigingnerdle avdlamik anguniagaKartariaKångilaK taimåg- dlåt pitsaunerpåmik angussaKarniar- nermik. kisalo sulivfit pissortaKar- fitdlo tamåkerdlutik Kåumarsainer- mik suliaKartariaKarput, laimailiorni- kut inungnut nåmagigtaitdliortunut påserKuvdlugo KanoK ilivdlutik angu- niagkamingnut suliniåsassut."....so- runame icaKugulunit sumilunitdlo nå- magigtaitdliorneKartuåsaoK — måna- lo oKautigissagssara KanortoK påsi- nerdlungneivångikile — sujorasåruti- tut atunginavko -— tåssa puvfagsi- maneKåinåsagpat umigssuineK nag- dliutingitsornaviångingmat. kingusi- nårumångikuvtalo pissutsit issornar- torsiorneKartut iluarsiniartariaicarpa- vut. taimåitumik KåumarsaineK inger- dlaniardle, ingerdlajuåinartitdlugo sujunigssamilo ingerdlatituagagsså- ngordlugo." angut arnardlunlt inungnut tama- nut tungassunik taima amerdlatigi- ssunik akulikilsigissunigdlo oKause- KartartoK tupingnåsångilaK ilåne isu- maliutine kukuvdlugit onauseKarsi- naussåsagaluarpat, taimåitumigdlo isumaKarnerungajagpunga Frederik Lyngep isume uniordlugo taima oKautigissorsimagå. P. Egede. INGER mere end 100 år verdens- mærket i symaskiner. ukiut 10G sivneidlugil silar- ssuarme merssorfik piuma- ssauvdluartoK. Symaskiner til alle formål merssorfik tamanut atorsinausson SINGER CO. SYMASKINE Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv. man hilser 8^ i Heering Heering ' ilagsingnissutaussarpoK Dansk likør danskit likøriliåt 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.