Atuagagdliutit - 01.12.1955, Blaðsíða 19

Forsvinder torsken...
(Fortsat fra side 7)
20—30.000 stk., men denne indhand-
ling ophørte i 1865.
Det grønlandske tidsskrift „Atua-
gagdliutit“, som begyndte at udkom-
me i 1861, og som indeholdt næsten
udelukkende oversættelseslitteratur
i den første snes år, sagde ikke ret
meget om erhvervene. Når den ende-
lig sagde noget, så var det sælfang-
sten, der blev omtalt. Alt i tidens in-
teresse. Men der står en del om Fi-
skenæsset. Bl. a. omtalte Paulus
Berglund i 1893, at Handelen ind-
handlede torsken „fra foråret til
slutningen af august" for een skil-
ling (2 øre) for stykket. I 1895 om-
talte Stephanus fra AkunaK — efter
at have omtalt sælfangstens tilbage-
gang i distriktet — at torskeforekom-
sterne er næsten det samme hvert år.
Handelen opkøber resten af befolk-
ningens vinterproviant af tørfisk om
foråret.
Ellers er det kun leveren, der op-
købtes af Handelen uden indskrænk-
ninger. Prof. Ad. S. Jensen omtalte i
sin rapport i 1908, at det vides, at
„grønlænderne smed tusindvis af
torsk" efter at have fjernet leveren
til indhandling.
Det er interessant at lægge mærke
til, at Tjalfeekspeditionen, der fandt
sted på en tid, da vi havde de lavest
havtemperaturer siden 1876, i 1908,
fandt torsk i så store mængder ved
Fiskenæsset og i sundene ved Kap
Farvel i 1908. I løbet af 12 dage i
sept. 1908 fiskede besætningen på
„Tjalfe" 2.000 torsk fra to små jol-
ler og opkøbte ligeså meget fra be-
folkningen. Prof. Ad. S. Jensen men-
te, at de kunne have fisket indtil
100.000 stk., hvis der var mulighed
for afsætning. I denne sammenhæng
er det dog værd at påpege, at eks-
peditionen forsøgte at drive torske-
fiskeri ude i Davisstrædet udenfor
Fiskenæsset i samme måned,^ men
uden at fange torsk. Og næste år, da
„Tjalfe" atter kom til Fiskenæsset i
juni måned for at genoptage under-
søgelserne, var der imidlertid så godt
som ingen torsk, men mange fjord-
torsk. Prof. Ad. S. Jensen konklude-
rede i sin rapport i 1909, at „torsken
er ikke stationær i farvandene vad
Fiskenæsset. Torskene stimer hertil
sommeren. Flere kommer til septem-
ber-oktober, og i november går sti-
merne der endnu, men så trækker
hovedmassen bort. En del kan blive
tilbage, og de drager sig bort fra
sundene ind i lukkede vige uden
strøm, hvor de bliver stående vinte-
ren over. Næste år kan så en ny ind-
vandring ske".
I sin artikel om kolonien Godthåb
omtalte Lars Møller i 1873 i Atuagag-
dliutit, at torsk forekommer i Godt-
håb om sommeren, „men ikke i be-
standig og fast mængde". Derimod
findes den ved Fiskenæsset, der
„som fiskeristed vistnok er eneståen-
de i Sydgrønland", idet stimerne
„forsvinder knapt selv om vinteren".
Vedr. forekomster fra andre steder
i Grønland findes der kun få oplys-
ninger. Vi kan f. eks. tage:
I 1878 omtalte Nis Mikiassen, ud-
stedet Narssan, Godthåb, at torske-
fiskerne rejste til Karajat. I samme
år omtalte en redaktionel billedtekst
at der finkedes bl. a. torsk ved som-
merpladsen Ikåtut, Godtliåbsfjorden.
Samme år omtalte den navnkundige
grønlandske fangerkateket Johannes
Ungaralak, at torsk også samles som
vinterproviant i begyndelsen af
sammeren i Julianehåbdistriktet.
Jeg kan dog i den forbindelse be-
mærke, at jeg under hele min op-
vækst nede i Lichtenau, der ellers
er et godt fiskeristed, aldrig har hørt
nogen fange torsk i storismånederne
om sommeren. Først om efteråret
kommer torsken hvert år ude ved
yderkysten.
I 1888 omtalte Ole Petersen, Neria,
Frederiksliåb, at torsken hvert år
indfinder sig ved bopladsen Iluilår-
ssuk. I 1897 omtalte en redaktionel
artikel i Atuagagdliutit, at „når
storisen ikke forekommer i godthåbs-
egnen, så indfinder mange fisk sig",
„navnlig torsk, helleflynder og laks
om sommeren". I 1899 nævnede ka-
teket Aron Lynge, Sukkertoppen, at
sukkertopperne altid er ivrige til at
samle vinterproviant, bl. a. fisk,
„skønt der nu ikke forekommer ret
mange torsk og helleflynder som tid-
ligere".
Derefter kommer den periode,
som man måske kan kalde „den kol-
de" i slutningen af 1890’erne. Stor-
isen begyndte at vise sig i store
mængder, nåede endog i 1896 og
1898 op til Egedesminde. Et sted i
Atuagagdliutit omtales, at helleflyn-
derfiskcrne ved Taseralik (Mundin-
gen af Nordre Strømfjord) i 29 kone-
og træbåde, ca. 300 mennesker, blev
afskåret af storisen ved øen Manit-
SOK.
Fra 1898 havde vi de redaktionelle
årlige oversigter i Atuagagdliutit over
årets vigtigste begivenheder og er-
hverv. Torsken blev sjældnere og
sjældnere. Hvert år fra 1900—08 si-
ges der her monotont og med for-
stemthed, at der ingen eller næsten
ingen forekomst var af torsk og hel-
leflynder, to fiskearter, som tidlige-
re havde en ikke ringe betydning
som vinterproviant på forekomstste-
derne. I stedet kom fjordtorsken i
store mængder. Den havde imidler-
tid ikke samme interesse hos grøn-
lænderne som torsken (Tjalfeekspe-
ditionens rapporter). Og det er sik-
kert denne periode, man husker, når
man i Grønland nu mener, at der
så godt som ingen torsk fandtes i
„gamle dages" Grønland.
Alt dette forklarer en del, når den
ofte omtalte færøske skipper Napo-
leon Andreassen, som i 1906 drev
forsøgsfiskeri i de grønlandske far-
vande, næsten ingen torsk fandt. —
Hans uheld ikke at finde torsk ved
Grønland i den for fiskeriet mest
uheldige årrække, blev taget som be-
vis for det normale i de grønlandske
tusåmassaa
Tuxham
RÅOLIEMOTOR
tuninenarKigtalerpoK 12/14
hk-mit 400 hk-mut
atautsimik Kavsin:
dlo cylinderilik
TUXHAM A/s
Trekronergade 122 København valby tlgr. tuxham tlf. c. ssic
radiot pitsaussut ilåt
Her er noget af det rigtige
ir-f QfiA nn uden hatterier
l\X. OOUjUU batteréKarnane akeK&rpoK.
akia InornångitsoK batterltornikltsoK — batterit 1,5 volt fima 90—120 volt atortarpal
En virkelig fin batterimodtager til en overkommelig pris og med ringe batteriforbrug,
magisk øje, 6% rørs modtager med robuste stfilrør og push-pull udgang 210 mm
højtaler, bølgeomrfider 16—50 mtr., 180—550 mtr. og 1000—2000 mtr.
Batterier 1,5 volt og 90—120 volt
GODTHÅB - SERVICE
farvande. I virkeligheden leverede
han kun beviser for, hvor torskefat-
tigt der kan være ved Grønland, når
det er rigtigt sløjt. For nu er vi nede
i bølgedalen, de laveste havtempera-
turer siden 1876 med indtil ca. 0,5
grader under normalen i 1905—06.
Såvidt jeg ved, var det rekordår med
hensyn til lav temperatur ved Grøn-
land. I 1910 var temperaturen gan-
ske vist steget til 0,3 grader under
middel, men i 1915 var den atter
nede i 0,4 grader under middel. To
færøske kuttere, der forsøgte helle-
flynderfiskeri ved Vestgrønland i
1914, fandt heller ikke torsk i dette
år, men nok af helleflyndere og hav-
katte. På det tidspunkt var der ellers
gode torskeforekomster i Fiskenæs-
set.
Men nu begyndte man at bygge fi-
skehuse i Grønland. De ledende har
nu endelig indset, at man ikke kan
bygge på sælfangsten alene, som
tidligere. Fiskeriet og fiskehandelen
blev stærkt moderniseret i disse år
i Norge, Island og på Færøerne og
er bleven en endnu mere betydnings-
fuld faktor i folkets økonomi. Den
daværende Grønlands styrelse men-
te, at forsøget vel også kunne gøres i
Grønland, og det var også årsagen
til, at Tjalfeekspeditionen kom i
stand i 1908-09. Fiskenæsset ind-
handlede 19 tons i 1911, 66 tons i
1913, 60 i 1914, 103 i 1916 o. s. v.
Mine seminariesominerferier til-
bragte jeg dengang ofte i Fiskenæs-
set og fiskede med. Der var gode fo-
rekomster, men man havde ingen
motrbåde dengang. Man fiskede med
kajak og fladbundet træbåde, og tor-
sken lå ude i skærgården, udenfor
robådenes aktionsradius, og dette,
saml den trange plads i fiskehuset,
begrænsede indhandlingen.
Det er påfaldende, at indhandlin-
gen af torsk begyndte, mens vi sta-
Porterit påskebryggitdlo
— imiat inuvdlutauvdluartut
skatteklasse B
20