Atuagagdliutit - 26.01.1956, Qupperneq 5

Aktuelle betragtninger
Staten har i en årrække ydet
så og så mange millioner kroner
årlig til nyordningens gennemfø-
relse i Grønland. Dette er en følge
af resultatet af grønlandskommis-
sionens arbejde. Denne kommis-
sion har næsten minutiøst udar-
bejdet et overslag over de udgif-
ter, der skulle til nyordningens
gennemførelse; men det viste sig
allerede på et tidligt tidspunkt, at
budgetteringen slet ikke slog til,
og at denne årlige ydelse på 20
millioner kroner burde fortsæt-
tes i en længere årrække, når ny-
ordningen skal gennemføres fuldt-
ud. Det er ikke alene fordyrelser
På materialepriser og stigning af
arbejdslønninger, der har sprængt
budgettet; der er nemlig sket det,
at der allerede ved de første spa-
destik har vist sig, at der var me-
get mere at nyordne, end grøn-
landskommissionen havde tænkt
sig. Sådan er det ofte; i et moder-
ne samfund er der ikke noget, der
hedder et isoleret tilfælde. Begyn-
der man på det ene, opdager man,
at det ene er så tilknyttet til det
andet og det tredie, at man ser sig
nødsaget til at tage disse med og-
så.
Men nu har staten fra i år be-
gyndt at nedsætte den årlige ydel-
se. og denne nedskæring er alle-
rede blevet mærkbar på en foru-
roligende måde. Tænk på de stort
anlagte foretagender, som næsten
er ved at gå i stå!
Ur det nu også på den rigtige
måde, at nyordningen — også m.
b- t. midlerne er blevet planlagt
lige fra begyndelsen af? Har man
ikke overbelastet ministeriet i Kø-
benhavn og administrationen i
Godthåb, som må have nok at gøre
i det daglige arbejde? Og en af de
vigtigste personer i nyordningen,
den tekniske chefingeniør, har
man kunnet undvære netop i den
tid, hvor man mest har brug for
ham.
Allerede under landsrådsmødet
i 1951 fremkom jeg med en udta-
lelse, som betegnedes opsigtsvæk-
kende, men som sådan ikke toges
højtideligt op:
„M. h. t. praktiseringen af be-
tænkningen, hvor man savner den
forud lagte tilrettelæggelse af pro-
grammet, og hvorfor der til tider
|omles frem, kan man nok sige,
der har været savnet og savnes
oa stærk mand, til hvem hele prak-
iseringen burde have været over-
aåt. Der er ingen tvivl om, at
|)r aktiseringen havde haft et
,edre forløb, hvis arbejdet med
den var blevet lagt på sådan en
Ulands hænder".
Udtrykket „en stærk mand“ er
s°m sådant noget misvisende. Jeg
burde have sagt „ en administra-
tor". Hans opgave skulle da have
Været at planlægge og tilrettelæg-
ge og administrere de årlige stats-
ydelser, medens ministeriet i Kø-
benhavn og administrationen i
Godthåb beskæftiger sig med lø-
bende forretninger, hvis antal og
omfang også vokser, efterhånden
s°m nyordningen skrider frem.
Af efterskoleforstander
Frederik Nielsen
Hvornår slutter den periode,
som kaldes „nyordningen"? Da
ikke foreløbig, når man ser på tin-
gene i dag. Der er endnu mangt og
meget, hvis gennemførelse er af-
hængig af de særlige bevillinger.
Det er glædeligt, at der virkelig
sker noget her i Grønland. Men
der må være et passende forhold
mellem planlægninger og de bevil-
gede penge.
De grønlandske folketingsmed-
lemmer har både i tinget og uden-
for anket over, at de ikke er ble-
vet informerede, før udnævnelsen
af en minister for Grønland er ble-
vet offentliggjort som en kends-
gerning. De ville sikkert ikke pro-
testere mod den ordning; men det
er naturligt, at de mente, at de
burde være blevet orienteret før.
Jeg kan tænke mig, at den social-
demokratiske folketingsgruppe er
blevet orienteret før ministerskif-
tet i efteråret (men undskyld,
hvis den tanke ikke har1 med vir-
keligheden at gøre). Det samme
burde være tilfældet med den
grønlandske gruppe i folketinget.
Men den ordning synes at være
en god fuldtræffer, et eksempel til
efterfølgelse, hvis et andet parti
før eller senere skulle komme til
roret. Afdøde statsminister Hans
Hedtoft var nok den mest grøn-
landsinleresserede minister, der
nogensinde har levet, og hans
igangsættelse af grønlandskom-
missionen, et resultat af hans po-
litiske og menneskelige forståelse
af tiden og tingene, og ligeledes
hans vedblivende interesse og ar-
bejde for Grønland vel har gjort
ham udødelig i Grønlands histo-
rie. Men som statsminister og som
leder af et stort politisk parti m.m.
har han ikke kunnet koncentrere
sig om grønlandsarbejdet, som
han ellers gerne ville. Hans aflø-
ser fhv. statsminister Erik Erik-
sen, har siddet for kort tid til rig-
tig at dokumentere sin .interesse
for Grønland. Een ting skal han
roses for: Han fortsatte loyalt det
arbejde, som Hedtoft har påbe-
gyndt og har dermed dokumente-
ret, at grønlandsarbejdet ligger
uden for partipolitikken. Det er en
god ting at vide.
Statsminister H. C. Hansen
overtog Grønland som en arv ef-
ter Hans Hedtoft. Han mener sik-
kert det bedste om Grønland og
om os, men en ægte interesse er
han sikkert ikke i besiddelse af.
Han har jo også så meget andet,
der optager ham, ikke mindst
udenrigspolitikken. Og det kan
jeg forstå. Og som den kloge
mand og den praktiske politiker
han er, overlod han sin arv til
en, der har bedre tid og betingel-
ser for at gøre et virkeligt grøn-
landsarbejde: Den i praktisk poli-
tik vel skolede boligminister Jo-
hannes Kjærbøl blev minister for
Grønland — en ny mand i frem-
skreden alder, men efter alle sole-
mærker at dømme en mand, der
ikke er bange for at komme ind
i nyt virkefelt, og som har selv-
stændig og sund mening om tin-
gene i Grønland. Så meget mener
vi at kunne sige efter hans besøg
i Grønland i sommer og ud fra
hans planer. Alene hans titel: Mi-
nister for Grønland har en liflig
klang i vore øren. Lad os se, hvor-
dan han kommer til at svinge
hammeren!
Det med at lade de grønlandske
sager overtages af de forskellige
ministerier, som folketingsmand
Frederik Lynge er talsmand for,
har jeg i sin tid været tilhænger
af. Men nu synes jeg, at man skal
vente med at indføre denne ord-
ning, indtil forholdene i Grønland
er blevet normale. Sålænge nyord-
ningen står på, og sålænge de for-
skellige administrationsgrene er
så grebet ind i hinanden, er det
sikkert bedst at holde sig til en
fælles centraladministration. Og
det er derfor bl. a., jeg hilser mi-
nisteriet for Grønlands tilblivelse
med glæde. Selvom vor nye mini-
ster har et andet virkefelt ved si-
den af, må man forvente, at denne
ordning er mere slagkraftig og er
at foretrække frem for en depar-
temental tilværelse under stats-
ministeriet. Nogle aviser skrev
ganske vist, at denne ordning sma-
ger noget af ét kolonistyre. Ja,
måske. Men selvom Grønland nu
reelt er en del af Danmark, befin-
der vi os stadig i overgangstiden,
Englandip atomiliorfigsså sujugdleK. — tuluit atomiliorfigssartik sujugdlen Calder Hall, Cumberland, ivsaa avisil avautigalugit
sujugdlermérdlutik påsissaitarfigåt. såmiatungåne napassuliat nigdlorsaivit mardluk, åipft sule inernciiångltsoK. nei-Kanc atomip nu-
kiliorfik ur. 1. sanerpiånlpoK igdlorssuaa kåvHorssuaitarfia. atomiliorfigssaK 1957-inie atulisagunarpoK.
Englands forste atomværk. — Det britiske offentlighed fik gennem sin repræsentant, pressen, forleden et første indblik i Stor-
britanniens forste atom-elværk, Calder Hall, Cumberland. — Til venstre ses to køletårne, det ene endnu under opførelse, i midten
af billedet reaktor nummer 1, der ligger op ad det lige så høje turbinehus. Værket vil antagelig kunne tages i brug i 1057.
5