Atuagagdliutit - 26.01.1956, Page 6

og det vil vare noget, før reminis-
senserne fra kolonitiden er for-
svundet.
Forskellige partier i Grønland
er begyndt at dukke op. Det er
vanskeligt at sige, hvor megen al-
vor der er lagt i dannelsen af dis-
se, og hvor levedygtige de er. Det
kommer bl. a. an på lederne. Der
er også dannet et socialdemokra-
tisk parti i Godthåb, men vi hører
ikke meget til det. Det med at
danne et parti kan være meget
godt som et middel til at hverve
tilhængere, når der bliver valg til
landsråd og folketing, det kan og-
så virke modsat. Nej, der er end-
nu ingen grobund for partidannel-
ser i Grønland, jeg skal. i hvert
fald ikke ind i noget parti, sålæn-
ge jeg foretrækker at arbejde for
Grønland under eet. Samtidig er
den grønlandske individualisme
så stor, at den udgør en naturlig
hindring for partidannelse og
vanskeliggør arbejdet i hvilket
som helst parti. Lad os vente, til
selve nødvendigheden melder sig.
De opdukkede partier har heller
ikke noget program, der er afvi-
gende fra de individuelle valgkan-
didaters. Det er også bedst, at de
grønlandske folketingsmedlemmer
står uden for partierne. Det er de-
res styrke. Hvis et grønlandsk fol-
ketingsmedlem går ind i et eller
andet politisk parti, vil det miste
sit grønlandske særpræg. Og at
vælge et grønlandsk medlem ind
i folketinget vil være uklogt af
samme grund.
Jeg ved ikke, om danske politi-
ske partier har interesse i at dan-
ne grønlandske afdelinger. Soci-
aldemokratiet gør det næppe. Det
må have bitre erfaringer fra Fær-
øerne, hvor det derværende social-
demokratiske parti har vist sig
som en besværlig broder m. h. t.
dets stilling til landsstyret, og ik-
ke mindst i Klaksvigaffærerne.
Der tales meget om grønlandsk
drikkeri. Det er lige ved at være
for meget, at man taler og skriver
om det i Danmark. Man skulle tro,
at hele Grønland er Sodoma og Go-
morrha. Dog lever vi i fred og ro
her, i hvert fald hernede i vor
landsdel, og den generende fuld-
skab og gadeuorden er vi blevet
skånet for. Vel ser man af og til,
at en eller anden glad sjæl vand-
rer ud på vejen fra en beverding
eller fra et selskab, men man be-
høver ikke at rejse til Grønland
for at opleve det syn. De tilrejsen-
de afholdsfolk har set mere end vi
andre, fordi de er rejst i forvent-
ningen om at se den slags.
Vel drikkes der her i Grønland,
og visse steder måske lovlig me-
get, ikke mindst beretningerne fra
Danmark at dømme efter. Men
det er et onde, der kan bekæmpes,
og det skal bekæmpes i selve
Grønland og først og fremmest fra
dets egen befolkning. Lad os selv
prøve, ikke efter svenske metoder,
men ud fra vort eget kendskab til
vore landsfæller. Vi skal bl. a. ik-
ke tillade, at der udskænkes spi-
ritus og alkoholiske drikke fra
hjemmene i kraft af en besiddelse
af et næringsbrev. Og lad os lære
andre at drikke med måde og al-
tid under hensyntagen til hjem-
mefred, til hinanden og til økono-
mien.
Til bekæmpelse af drikfældig-
heden har vi et meget slagkraftigt
middel i form af afholdsforenin-
ger. I hvert fald her i vor by og
distriktet har vi en udmærket or-
ganisation, der hedder „Det hvide
Kors“ med mange medlemmer og
en stor ungdomsafdeling. Og nu
har kvinderne dannet deres egen
forening „Det grønne Bånd“. Af-
holdsforeningens arbejde er så
godt og mærkbart, at dens indfø-
relse i videre kredse er meget at
anbefale! Og hvis den får økono-
misk støtte f. eks. fra landskassen
vil pengene blive givet godt ud,
for de skal have midler til agita-
tion i større omfang. Her i Grøn-
land er der ingen grund til at son-
dre imellem „Det blå Kors“ og
okauserissat agdlauserissatdlo
=== Sagt og skrevet =
Lolland-Falsterime venstrebladit
agdlagput „Kalåtdlit-nunåne årKiagi-
ngissutit“nik KuleKutsigkamik. ilåti-
gut ima agdlagput: — kalåtdlit ang-
nerussumik angussaicarnigssåt dan-
skit ukiune måkunane Kalåtdlit-nu-
nånut aningaussartuterpagssuisigut
anguniagauvoK, avKutigssauvdluarne-
russordlo tåssauvoK kalåtdlit tati-
gingningnermik takutisavdlugit påsi-
tisavdlugitdlo atornerdlugåunging-
mata iluanårnigssartigdle nangming-
neK sulissutigissagssaringmåssuk. i-
neriartorneK inuiait avdlat ukiune
untritilikutåne atorsimassåt kalåtdlit
måna ukiune amerdlångitsune avKu-
tiginiagagssarilerpåt. kalåtdlit påsiv-
dlugit issornartorsiorfiginagitdlo nå-
pitariaKarpavut, tamånalo ama dan-
skit Kalåtdlit-nunåne sulivfeicarsima-
ssut amerdlanerit tungavigåt. inung-
nik ardlaKångitsunik taimatut ingit-
sunik penarpat tåuko avdlanik taor-
sertariaKarput, taimåitume ardlaKå-
ngikaluardlutik amerdlanernut ilua-
mik iliorniartunut ajoKutausinaung-
mata.
Lolland Falsters venstreblade skri-
ver i en ledende artikel under over-
skriften „Gnidninger på Grønland"
bl. a.: — En forudsætning for de
store ofre, den danske stat i disse år
yder Grønland, er en højnelse af det
grønlandske folks standard, og den
bedst fremkommelige vej er at vise
grønlænderne tillid og at bibringe
dem en forståelse af, at de ikke ud-
nyttes, men selv skal være deres egen
„Det hvide Kors'* eller „Det grøn-
ne Bånd", for man skal ikke se
for meget på, hvad forening det
er, men hvilket mål den arbejder
for.
Der findes drikfældighed i
Grønland, ligesom andre steder i
verden, men udbasuneringen er
overdreven, ikke mindst i Dan-
mark.
lykkes smed. Det grønlandske folk
skal nu på årtier gennemløbe den
udvikling, som andre folk har måt-
tet bruge århundreder til. Vi må der-
for møde grønlænderne med forstå-
else og overbærenhed, og dette er
også rettesnoren for flertallet af de
danske, der har taget en gerning op
i Grønland. Er der enkelte, som ikke
falder rigtigt til, må man hurtigt ud-
skifte dem med andre, fordi nogle
enkelte kan gøre skade for de mange,
som røgter deres opgave i den rette
ånd.
folketingime ilaussortap Frederik
Lyngep „Venstres Maanedsblad“ip
normuisa kingugdlersåne oKaloKati-
gineKarnera maligdlugo kalåtdlit
Danmarkip ilånut pissuserissåt sarKu-
miusimavå. Fr. Lynge ilåtigut oicar-
poK miserratigineKarsinåungitsoK ka-
låtdlit ardlagdlit misigisimangmata
tunugdliutineKarnermingnik. åssersu-
tigalugo taineKarsinauvoK takusi-
naungmatigik Kavdlunåt suliartortut
igdlue kussanartorssuit amikisårune-
Kånguaratik suliat, kalåtdlit ardlalig-
pagssuit igdluliornigssamingnut aku-
erineKarsinåungitsutdlunit. aperKu-
titdle tamatumaninaic ingitdlat. uva-
gut kalåtdlit angnerussumik misigi-
simassugaluaruvta ingmivtinut tu-
ngassunik suliariniagkavtinigdlo aki-
ssugssåussliseKardluta -—■ suleuatao-
rusugdlutalo — avdlaunerusagaluar-
poK. oKitsorsiorpatdlåsaugut nautsor-
ssutigininaruvtigo suleKatauniarne-
rup Danmarkimit pinigsså.
Folketingsmand Frederik Lynge
fremsætter i det nyeste nummer af
„Venstres Månedsblad" en række be-
tragtninger i et interview om grøn-
lændernes forhold til det øvrige Dan-
mark. Fr. Lynge siger blandt andet,
at det ikke kan nægtes, at nogle grøn-
lændere føler sig tilsidesat. For eks-
empel kan de se flotte funktionær-
og tjenestemands-boliger, hvor intet
er sparet, mens mange af dem van-
skeligt selv kan få bygget et hus. Det
er dog ikke blot her problemerne lig-
ger. Blot vi grønlændere i højere grad
vil føle, at vi har et ansvar for os
selv og vore egne anliggender — og
var villige til at gøre en indsats —
ville meget være anderledes. Vi har
alt for let ved blot at regne med, at
initiativet skal komme fra Danmark.
Nup kangerdluane tugtuteKarner-
me pissortaK Jens Rosing „Informa-
tion“imit aperssorneKardlune OKar-
simavoK tugtuteKarneK iluamik nav-
guvigssarsisagpat låpit nujuitsunik
tugtuteKartugssatut nunasisinautita-
riaKaraluartut. Norgep avangnåne
låpit ilarpagssue nunamingne ata-
niarneK sapikulugsinaussut Kalåtdlit-
nunåne ataniardluarnerusinåusaga-
luarput.
★
I en samtale med „Information"
siger lederen af rensdyravlforsøget
i Godthåbs-fjorden, Jens Rosing, bl.
a.: — Skal et nyt erhverv få virkelig
grobund vil det være rigtigt at åbne
adgang for samerne til tamrendrif-
ten. Mange nordnorske samer, der
kan have svært ved at klare sig i
hjemlandet, vil have store chancer
i Grønland.
nakorsaic Børge Høft Kalåtdlit-nu-
nånit filmiliaminik Kalipausigkamik
nutåmik Københavnime sarKumiu-
ssaKarsimavoK. filme ateKarpoic „oKa-
lugtualiap silarssuå". Københavnime
avisinit nersualårneKardluaKaoK.
Danmarkime prinsiussoK Carl Norgemut kiingingortitauvdlune Oslomut (Christianiamut) tikidtoK 1905-ime. erne Olav taimane
mardlungnik ukiulik kivssumiarpå. statsminister Christian Michelsen kungingordiåp ilagsivu.
Da den nyudnævnte kong Haakon, tidligere prins Carl af Danmark, ankom til Christiania i 1905 ombord på „Heimdal“. Den unge
konge, der på armen har sin lille 2-årige søn, kronprins Olav, hilser på statsminister Christian Michelsen.
6