Atuagagdliutit - 26.01.1956, Page 11

K’utdligssane OKalugfigsåp ilua. — Det indre af den nye smukke kirke i K’utdligssat.
Foto : P. Brandt
Spiritus og understøttelse
Der drikkes åbenbart enorme
mængder af spiritus i Grønland i
vore dage. Det viser indhandlings-
statistikken. Og selv uden at studere
denne, vil ingen være i tvivl efter
at have spadseret en tur i en,grøn-
landsk by en fredag eller lørdag
aften. — Hvem, der drikker al den
Usømmelig tale
Landsrådsmedlem, pastor Erling
Høegh, har sendt os følgende:
— I anledning af læge Otto Ras-
mussens foredrag, som „Holbæk
Amtstidende" bringer og som „Grøn-
landsposten" har citeret i nr. 23 side
8 — føler jeg mig tilskyndet til at
fremkomme med en udtalelse, navn-
lig da Frederikshåb kirke er omtalt
så ufordelagtigt. Jeg var selv ovre
at se kirken med lægen den omtalte
mandag. Uheldigvis kom vi, før kar-
len havde foretaget den sædvanlige
fejning af gulvet efter søndagen, og
vi fandt enkelte stykker tyggegummi-
Papir, som børn havde tabt. Endvi-
dere så vi een tom ølflaske, som hav-
de forvildet sig ind i kirken. Hertil
bemærkede jeg, at det var højst usæd-
vanligt! Dette er den nøgne sand-
bed, som lægen har blæst op til
»oversået med tyggegummipapir med
tomme flasker o. s. v.“, af hvilken
udtalelse man uvilkårligt får den op-
fattelse, at der drikkes i kirken i
Frederikshåb. Det er en uhørt usøm-
melig udtalelse, som enhver, der blot
har en smule sandt indblik i grøn-
landske forhold, vil forarges over
Puder henvisning til grønlænderens,
ikke mindst frederiksliåb’erens, me-
b'et udtalte ærefrygt for kirkerum-
met. Drikkeri vil derfor under ingen
°mstændigheder finde sted. Den sen-
sationslystne Sorølæges uovervejede
udtalelse har såret os dybt og har
bevirket, at vi for fremtiden ser os
nødsaget til at være mindre imøde-
kommende overfor fremmede, der
besøger vor by.
Erling Høegh.
Frederikshåb.
derne på en videnskabsmand, som
vd kunne blive i Nordøstgrønland
mindst 2 år. Kun på denne måde
kan man sikre sig, at videnskabs-
manden får så megen føling med
forholdene, at man får en virkelig
Pa kendsgerninger baseret undersø-
gelse og ikke blot bliver præsenteret
f°r mere eller mindre løse formod-
ninger baseret på forudindtagne
standpunkter.
Til slut skal jeg endnu engang —
som så mange gange før i den sidste
snes år —■ fremhæve, at moskusok-
sen og dens forskellige problemer
foruden at være et økonomisk pro-
sprut og hvorfor de gør det, skal jeg
ikke filosofere over, — det må socio-
logerne finde ud af. Men at det un-
dergraver folkesundheden her i lan-
det både fysisk og psykisk, det ser
vi dagligt demonstreret. For eksem-
pel med hensyn til tuberkulosen. Er
det ikke ejendommeligt at tænke på,
at de penge, der udbetales i under-
støttelse til tuberkuloseramte fami-
lier, for en væsentlig del stammer
fra spiritusafgiften? løvrigt bliver
en betydelig del af understøttelsen
ikke så sjældent anvendt til indkøb
af spiritus, — d. v. s. „Det kommer
igen" sagde bonden, han gav sin so
flæsk.
Den nuværende ordning, bringer
en af Storm P’s tegninger i erind-
ring: en mand, der skærer en hunds
hale af og giver den den at æde.
P. V. Smith.
Egedesminde.
Kalåtdlit-nunåt ilisarineKarneru-
lernuvdlugo
Kalåtdlit-nunåta uvdlumernitsap
Danmarkime ilisarineKarnerulernig-
sså Kanon angnertumik sulissutig1110-
KarsinaunersoK peKatigit „Det grøn-
landske Selskab“ip sulissutigaluS0
ingerdlaterKingniarpåt. peKatigit su-
juligtaissutåvat katerssugaisivingme
pissortaK Helge Larsen oicauseKarpoK
ilåtigut misilingniarneKartoK oKalu-
giartugssanik Danmarkime angalaor-
titsissardlune filminik takutitagssa-
nik nagsartitdlugit. ajoraluartuming-
me inuit ilarpagssuisa Kalåtdlit-nuna-
nik ilisimassait Kanga nunalerutine
atuagåinarnut kigdleicartarput, må-
ssale-måssa uvdlume Kalåtdlit-nuna-
ne inerikiartorneK kigailångerugtor-
toK. tagpavane suliniarneK ungasig-
sunmt sujunertaKarpoK, pissariaiia-
vigpordlo måne soKutigissaKarneK
aulajaitdlisåsavdlugo, Helge Larsen
oicarpoK.
biem for Vestgrønland, hvor en be-
stand på 90.000 dyr vil betyde en
årlig bruttoafkastning på 4 til GV>
million kroner alt efter en kødpris
på 3 eller 5 kr. pr. kg, også og navn-
lig er et kulturelt problem, hvis ret-
te løsning masser af naturelskere he-
le verden over ser hen til.
Danmark kan ikke være bekendt
ikke at løse dette problem, endnu
mens tid er, og løse det rationelt og
rigtigt.
.1. G. Jennov,
direktør, cand. jur.
(Artiklen er skrevet i foråret 1955
— red.). ,
Tanker ved en folkeundersøgelse
Presseomtalen af den sejlende tu-
berkulosestation „Misigssut" rummer
megen national stolthed, og det er
jo også med god grund.
„Grønlandsposten" bringer et in-
terview med overlæge Grotli-Peter-
sen, som har fulgt med „Misigssut"
på første del af undersøgelsen. Over-
lægen fremhæver den videnskabelige
betydning, som skibets arbejde vil
få, men føler sig dog samtidig over-
bevist om, at også store praktiske
resultater for folkesundheden i Grøn-
land vil følge i skibets kølvand.
At den videnskabelige side af sa-
gen har spillet en fremtrædende rolle
ved planlæggelsen af arbejdet og ved
bygningen af skibet havde man jo
på forhånd regnet med. Ved dette
fartøj’s hjælp skal det påvises, hvil-
ken rolle calmette-vaccinationen
spiller i tuberkulosebekæmpelsen, i
hvilken alder, man skal vaccinere,
hvorlænge virkningen varer o. s. v.
Man undrer sig lidt, når man tænker
på, at internationale organisationer
efter 2. verdenskrig har calmette-
vaccineret millioner af mennesker
i næsten alle egne af verden, uden
at det dog derfor er lykkedes at op-
klare de nævnte spørgsmål. Vi må så
håbe, at Grønlands befolkning vil
vise sig at være nøglen til disse
skjulte ting. Også andre af tuberku-
lose-videnskabens gåder, venter man
at få opklaret ved samme lejlighed.
Vi håber, det lykkes —.
Men når nu dette videnskabelige
arbejde venter at få ligefrem inter-
national betydning, hvorfor har da
ikke en af de mange internationale
efterkrigstidsorganisationer med al-
fabet-navne spyttet lidt i bøssen? —
For at finde de mennesker blandt
Grønlands befolkning frem, som har
en behandlingskrævende tuberkulose
og for også fremtidigt at føre en rent
praktisk kontrol, havde nemlig ad-
skilligt mindre end et skib som „Mi-
sigssut" kunnet gøre det.
Man kan ikke forvente, at grøn-
lænderne skal være interesseret i
international videnskab, de er natur-
ligvis kun interesseret i de praktiske
resultater og ofte ikke engang det.
Interview’eren i „Grønlandspostcn"
citerer Storm P’s ord om, at „det er
svært at spå, særlig om fremtiden".
Men måske er det endda ikke så
svært. Det videnskabelige arbejde vil
højst sandsynlig vise, at tuberkulo-
sen som folkesygdom betragtet nøje
hænger sammen med det meget om-
fattende begreb, man kalder „leve-
foden" d. v. s. ernæringens kvalitet
og kvantitet, boligforhold, renlighed
ktoOMtt*-*'!’'-
m. m. Det har nemlig vist sig at være
tilfældet alle andre steder i verden,
hvor det er blevet undersøgt. Og
med hensyn til calmettevaccinatio-
ncn vil man antagelig være lige så
klog, som man hele tiden har været.
Der er ingen grund til at tvivle
om, at den energiske indsats, der nu
gøres for at komme tuberkulosen
her i landet til livs, vil resultere i
en betydelig nedgang i tuberkulose-
sygelighed og tuberkulosedødelighed,
men det er overordentlig sandsyn-
ligt, at forekomsten af tuberkulose i
Grønland ikke vil nå ned på de lave
værdier, den har i Danmark, før be-
folkningens levefod kommer på høj-
de med danske forhold.
Om dette nogensinde sker, er
svært at sige, men i øjeblikket bør
man vist hævde, at der i så fald skal
ske en eller anden mirakuløs ændring
af det mildest talt usikre grundlag,
som Grønlands erhvervsliv i øjeblik-
ket bygger på. — Gid det måtte ske
snart!
P. V. Smith.
Egedesminde.
K’asigiånguit
børneliavetålerput
dronning Ingridip Kalåtdlit-nuna-
ne børnehaveutainut (méricanik pår-
Kingnigtarfiutainut) komitiussup —
Kalåtdlit-nunåne børnehaveliortiter-
nigssamik sulissutigingnigtussup-au-
ssaro K’asigiånguane børnehavelior-
nigssaK akuerssissutigisimavå. børne-
havegssaK tåuna mérKanut 36-nut na-
jortagagssångordlugo sananeKåsaoK
taimåitordle ama aulisarnerup nalå-
ne arnat kalåtdlit Kitornagdlit K’asi-
giånguane rejenik sugdlivingme suli-
ssartut oKilisåuniardlugit sule amer-
dlanerussunik tigusisinaussuliåusav-
dlune. komité K’aKortume angisumik
børnehaveliaKarérpoK „Red Barnet"-
inut tuniuncKarsimassumik, K’asi-
giånguanitugssardlo „Red Barnet"-
mutaoK tuniuneKartugssatut encarsau-
tigineKarpoK..
komitép dronning Ingrid sujulig-
taissorå. niuvertorssuaK P. M. Daell
sujuligtaissumut sivnissugssamautau-
vok, ilaussortatdlo sivnere tåssåuput
„Red Barnet“me sujuligtaissoK bis-
kop Fuglsang-Damgaardip nulia ani-
ngausserissussoii, kisalo folketingi-
mut ilaussortaK Frederik Lynge, ni-
viarsiaK Agnete Naparduko, eftersko-
lerne sujuligtaissoK Frederik Nielsen
agdlagfingmilo pissortaussoK Finn
Nielsen, fru Sibylle Bruun komitip
agdlagtorå.
Nup såne umiatsialivik uiiulcrsumc — Aftenstemning i kolonihavnen, Godthåb.
Foto: Arne P. Hansen.
li