Atuagagdliutit - 26.01.1956, Blaðsíða 12

r
Kanganilsanit — Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
Januar 1881.
autdlaisit pdssuneKarnigssåt, Danmarkime autdlaisinik nunavtinut
tuniniagagssanik pisivfiussarlup Korortut påtigut atornigssånik på-
ssunigssånigdlo ilitsersutå. åriugssuissup Lars Møllefip tamatumane
misiligtagkaminik ilasimasså autdlaisivdlo navianåssusia mianer-
ssorKussutigalugo.
Pasning af geværer, vejledning om brug og pasning af forlader-
rifler, skrevet af leverandøren til Den kgl. grl. Handel, suppleret af
redaktør Lars Møller, som havde ikke så lidt erfaringer heraf, afslut-
tet med en advarsel mod den fare, som omgangen med skydevåbnet
indebærer.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
Januar 1906.
igdluindnguit Kulinigssånui ilitsersut, agdl. Abraham nordlermio.
— agdlagtup sinerssortitdlune malugissarsimavå igdluinånguit ilait
siagdlileriartoK kusertaidssut; taimåitumik Nordlerne periausertik
ilitsersutigå: 1) igdlup åvigssai iliorarneKarérpata 2) ivssuatsiait
mamigdlitdlunit tugdliliuneiiartarput Kalerigsitdlugit, tamåko Kåvisi-
gut 3) såungut tugdlåussaK, tauva 4) ivssut ivigagdlit igdlup Karmai
avåmut Kångilårdlugit angnertussusilerdlugit, tamåkualo tamarmik
Kåvatigut 5) marraK inussat mardluk migssåne ivssussusilik; tauva-
goic kusertångitsumik igdloKartariaKarpoic.
Vejledning om, hvordan man lukker taget af en tørvemurshytte,
skrevet af Abraham fra Herrnhut. Under sine rejser langs kysten
var vejlederen flere gange kommet ud for at erfare, at det regnede
ligefrem inde i mange tørvemurshytter, så snart det blev regnvejr,
hvorfor han ville slå til lyd for følgende deres egen fremgangsmåde
ved Herrnhut: 1) når alt tagtømmer er lagt på plads, lægges to lag
enten 2) mos eller tørvestykker med jordside på den ene- flade, så
hele tagområdet lukkes, derpå 3) et lag muldjord, som trampes godt
til 4) oven på dette lag lægges græstørvstykker, helt ud over yder-
kanten af murene. Disse fire lag materiale overdækkes yderligere
med ca. 2 fingertykt rent 5) grønlandsk ler, som holder regnen ude.
Så har man et tæt og mod regnen velbeskyttet hus.
L
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
Januar 1931.
niuvertorutsit Kavdlunåt kalåtdlinik taorserneKalernigssåt, C.
Chemnitzimut akissut agdl. E. Lauf.
(sujunersut tåuna Chemnitzip issornartorsiugå 1929-p aussane
landsrådip atautsimlnerane sarKumiuneKarsimavoK).
Lauf sujunersumik tamatumxnga sarKumiussisimassoK sarKumiu-
ssamut pissutaussunik navsuiauteKaridgpoK, xnåkuninga: sujugdler-
mik, kigsautiginartineKarpoK kalåtdlit niuvertorusiunigssainut piu-
kunartut tamane Kavdlunåt niuvertorusiussut taorsisagait tamatumu-
na Kaitugo monopolip soraernigssånut misiligtagartusardlutigdlo pi-
korigsarsinaorKuvdlugit. -— åipagssånik, tamatumuna Kalåtdlit-nu-
nåne ingerdlatitsinermut aningaussartutitigut ilevKåruteKarnigssaK
anguneKarsinaorKuvdlugo, sujunersutivme piviussungorneragut ator-
filingnut akigssautigititat ikilissugssåusangmata, tåssa niuvertorut-
sit Kavdlunåt kalåtdlit akigssautait pingasoriardlugit sisamariardlu-
gitdlunit akigssauteKartarmata. nålagauvfiup akigssaiautai taimailiv-
dlugit ikilisineKåsagaluarpata s. i, ikilissutit nunaKarfit ilaisa Påmiu-
tut itut nakorsap igdlorssuaKardlutigdlo angikulugtumik nåparsima-
veKartut nakorsaKartariaKavigsut nakorsartårtinigssånut atorneicarsi-
nåusagaluarput. isumaKarpoK issornartorsiut inungnut aulajangersi-
massunut tungassut pissutigivatdlårdlugit agdlagaussoK, pingårtutut-
dlo ersserKigsardlugo sujunersut landsrådip ilaussortaisa amerdla-
nerussut tapersersorsimagåt tamånalo piumassarissaussoK pissusig-
ssamisortoK kalåtdlitdlo tamatumljnga pissugssåussuseKartut, kalat-
dlime nangmingneK akunermingne pissutsinut tamåkualo ingerdla-
tineKarnerånut angnerussumik suniuteKalernigssartik kigsautiging-
måssuk.
Danske udliggere afløses af grønlandske, svarindlæg til pastor C.
Chemnitz af pastor E. Lauf.
(Dette var fremført som forslag under landsrådsmøde i Sydgrøn-
land sommeren 1929, som siden var kritiseret af C. Ch.).
Lauf, der havde fremsat forslaget, gav nærmere redegørelse af be-
grundelserne heraf, nemlig: For det første, at man fandt det ønske-
ligt, at grønlandske til stillingen egnede udliggere overalt afløste de
danske, så de derved kunne høste erfaringer og dygtiggøre sig til
den kommende tid, hvor monopolhandelen ophører. For det andet,
for at opnå besparelse i driften af Grønlands økonomi, idet gennem-
førelsen af det foreslåede ville medfølge mindre lønninger, da de
danske udliggere lønnedes 3 eller 4 gange så meget som grønland-
ske. Denne nedskæring af statens udgifter til lønninger kunne f. eks.
benyttes eventuelt til ansættelse af højt tiltrængte læger i visse ste-
der som Frederikshåb, der- havde lægebolig og et temmelig stort sy-
gehus. Han fandt kritikken for personligt præget og understregede,
at flertallet af landsrådsmedlemmerne havde støttet forslaget, og at
dette kunne anses som et berettiget og naturligt krav, idet grønlæn-
derne ønskede at få større indflydelse på deres egne forhold og dis-
ses administration. A. li.
12
inutigssarsiutinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssiat pihgårtumik nailisagkat, nup er nermut unga
tigussarusungnanaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
kalåtdlit aumarssuait.
Svalbardime aumarssuarsiorfing-
nut Norge 30 miil. kr.-nik atugagssi-
nialeriarmat kalåtdlit aumarssuaisa
avåmut tunissaunigssånik apereut
sarKumendgpoK. 30 mili. kr.-t ator-
dlugit Norgep ukiumut aumarssuit
600,000 tons piarsinauvai, tåukulo
amerdlåssutsimikut nåmagput avå-
mut niorKutausinåusavdlutik. påsisi-
mangnigtut isumåt nåpertordlugo
DanmarkisaoK taimailiorniarsinau-
vok. Savalingmiune pingårtumigdlo
Kalåtdlit-nunåne aumarssuaKarpoK
ikingeKissunik, aningaussaldlo 10
mili. kr.-t atugagssissutiginaråine K’e-
Kertarssup KeKertåne 200,000 tonsit
ukiumut piarneKarsinaussåsåput. avå-
mut lunissagssatut nåmångikaluar-
put, Danmarkivdle aumarssuarnit
atugagssame ilarpagssue taimailiv-
dlune pisinaulisagaluarpai taimalo
nunanut avdlanut aningaussartutime
ilangatsiarssue sipårsinaulisagaluar-
dlugit. påsisimangnigtut oicarput
Danmarke aumarssuarnik angnertu-
nerussumik piainigsse soKutigigu-
niuk mikingitsumik ilimagissagssa-
KartoK. K’eKertarssuåinaK aumarssua-
KångilaK, K’eicertarssuvtaoic akiane
nunavingme aumarssuaKarpoK untri-
tilingnik tusintilingnik, agdlåme ima-
Ka millionilingnik, tonseKartunik,
asulo umiarssualivigigsuvdlune.
★
De grønlandske kul
Spørgsmålet om dansk eksport
af grønlandske kul er atter blevet ak-
tuelt efter at Norge har bebudet at
ville investere 30 millioner kroner
i kullejerne på Svalbard. Med en så-
dan investering kan Norge bryde
600.000 tons kul om året, hvilket er
tilstrækkeligt til, at der kan blive tale
om en væsentlig eksport. Teknikerne
mener, at Danmark har samme chan-
cer for eksport af kul. På Færøerne
og især i Grønland findes store kul-
lejer, og en investering på blot 10
millioner kroner vil i minerne på
Diskoøen betyde en brydning på
200.000 tons årligt. Det er ikke nok
til en eksport, men en væsentlig del
af Danmarks kulforbrug kan dækkes
og udenlandsk valuta kan spares. —
Hvis Danmark er interesseret i større
kulproduktion, er der uanede mulig-
heder, siger teknikerne. Kullejerne
er ikke begrænset til Diskoøen. Også
på fastlandet overfor Diskoøen findes
der udmærkede, naturlige havnefor-
hold, og der er i nærheden påvist
kullejer ined antagelig hundredtusin-
der, om ikke millioner, tons.
★
aulisariut misiligutigssaK.
Kalåtdlit-nunåne niuvernerup pu-
jortulérarssuagsså aulisarnerme misi-
ligutigssaK januarip nanerane Hol-
bækime singineKasaoK. 50 tonsiuvoK
325,000 kr.-tdlo migssåne akeKåsav-
dlune. „Sujumut“mik ateKåsaoK. ani-
ngaussat 900,000 kr.-t aningaussaute-
Karfingmit produktivitetsfondimit
pigssarsiarineiiartut atordlugit ukiu-
ne tatdlimane Kalåtdlit-nunåne mi-
silinigssame atugagssat pujortulérar-
ssuartåK ilagåt. misilinikut danskit
kalåtdlitdlo aulisarnerat avKutigssa-
nik nutånik angmåuniarneicarpoK
imalunit aningaussat nålagauvfiup
atugagsslssutigissartagaisa isumang-
naitsumut tugtalernigssåt anguneitar-
sinåusavdlune. „Sujumut" Jyllandip
avangnåne aulisartut igdloKarfisa ilå-
ne inigssineKaratdlåsaoK aussavdlo
ingerdlanerane Danmarkime nangmi-
nerme aulisautigalugo misilingneKar-
Kårumårdlune. Kavdlunåmik nålaga-
KåsaoK Kavdlunåmigdlo bedstemande-
Kåsavdlune, inuisa sivnei’e kalåliuså-
put. kalåtdlinut inusugtunut sungiu-
sarfigtut atornerme saniagut inutig-
ssarsiordlune aulisarnermut misiligu-
tåusaoK.
★
Forsøgskutter til Grønland
I slutningen af denne måned løber
en forsøgskutter til Den kgl. grøn-
landske Handel af stabelen fra Hol-
bæk Skibs- og Bådebyggeri. Fox-søgs-
kutteren, der vil koste cii’ka 325.000
kronei-, er på 50 tons. Den får nav-
net „Sujumut" og er et led i de fem-
årige forsøg ved Grønland til 900.000
kroner, som kommer fra produktivi-
tetsfonden. Forsøget vil enten åbne
nye veje for dansk-grønlandsk fiske-
ri eller sikre staten mod forkerte in-
vesteringer i fi'emtiden. „Sujumut"
der foreløbig skal stationeres i en
nordjydsk fiskerihavn, vil i somme-
rens løb blive prøvet i danske farvan-
de. Kutterens chef og bedstemand
bliver danskere, resten af besætnin-
gen gi’ønlændere. „Sujumut" skal ved
Grønland dels være uddannelsessted
for gi-ønlændere, dels tjene som for-
søgskutter med erhvei-vsfiskeri for
øje.
★
aulisartoK Chr. Venø Kalåtdlit-nu-
nåne misilinermigut aningaussautae-
runiko aulisartoKatiminit aulisariu-
mik 185,000 kr.-lingmik tunitisima-
VOK,
★
Umånamit nalunaei-utigåt decem-
bei’ime piniagagssardliornarsimaid-
ssok. sikuniånginera tamatumunga
pissutausimavoK, taimaingmatdlo a-
kigssarsiorfigssaileKinarsimaKaoK.
★
Ilulissane kangerdluk sikujårtikat-
dlardlugo decemberime Kaleraling-
niarneK pissai’nei'mit pitsaunei-usi-
mavoK. 28,000 kg tunissarineKarput.
puissit ikigtuxnait pissausimåput, av-
dlatigut piniagagssaKångilaK.
Kingmit 23-t perdlertut
Angmagssalingme tusagagssiortor-
put inutigssarsiornermut tungåssute-
Kar tunik ima oicalugpalårpoK: —■
Angmagssagdlip pigissaine issigigse-
Kingmat sikorigsorssuångorpoK. Ser-
migdlip Angmagssagdlivdlo kanger-
dlue silasigsoK tikitdlugo sikoi’igsisi-
malerput. Kimugsit Kavdluniat Ang-
magssalingmut tikiutåinalerput.
Kungmiune sikukut aulisarneK inger-
dlavdlualersimavoK, peKartitdluarsi-
mavåtdlo pingårtumik sårugdlingnik.
Sermigdlip kangerdluane ilorpasing-
nerussume nunagdlit puisseicartit-
dlualerpåt, nunaKarfitdle påi-pasing-
nerussumitut sule puissaisagtorsio-
Kaut. tamatumunga sikorssuit nunap
sinånut ångukumånginerat pissutau-
sorineKarpoic. asimioicarfingme Ikag-
time puissaitsungåi’mat ajorssartoru-
jugssuput, Kingmitdlo 23-t kångner-
mit toKusimåput. asimioKai’fingme
Isortormiut Tiniteicilåmut Kavdlu-
niarsimassut nunamingne sule pui-
ssaitsoKissoK oKautigisimavåt. ilåt av-
Kutåne atautsimik nånugsimavoK. nu-
nåkut Kimugsimik angalaniarneic a-
joi-nai’torsiutauvoK, aputiklpatdlåKi-
game nilaKarpatdlårdlunilo.
Prisforhøjelserne
Vi fortalte i sidste nummer af
„Grønlandsposten", at der bl. a. var
kommet px-isforhøjelser på varer som
mel og mælk. Handelen oplyser, at
ingen af de to nævnte varer er steget
i pris i Grønland.
I