Atuagagdliutit - 26.01.1956, Side 13

Mmååååmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. åmigss. Dansk redaktor Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Cliernnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaa:
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederilcshåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. K’uidligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalil:: Overkateket Jakob Lybertli.
pissarlagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
N&ngme sinerissap kujatdliup naniteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB \
--------------------------------------------------------------J
Kimåtdlangnarput!
Kalåtdlit-nunane filmeriartartut
uvdloK måna tikitdlugo issigingnå-
garigsårpatdlårtarsimångitdlat. fil-
mit tigdlunerssuartagdlit, asangning-
niarnikujungnik sorssutunigdlo imag-
dlit ingassavigsimåput. påsineK ajor-
narpoic filme Kåumarsautitut allku-
sersutitutdlo måne atorsinaussumini-
nguit ilagissåt ajunginerussumik ilua-
KutiginiarneKarsimångingmat. nuna-,
ne avdlamiut filmiliåinik ajungituar-
tunik tåkutoKatuakasigkångat oKau-
sertait Kavdlunåtut navsuiautaussu-
nik agdlagartaKarneK ajorput taima-
lo issigingnårtut amerdlanerssåinut
Pigssarsivigssåusanatik.
taimåitumik filmit Kalåtdlit-nuna-
nut nagsiuneKarsimassut kingugdlit
Klmåtdlangnartuput. misingnartutut
ipoK sordlumc ldnerdluarnerussaler-
simassut. ataulsimut issigalugo OKau-
tigissariaKarpoK sujuariarneiiarsima-
SSOK.
danskit filmiliaisa ardlagdlit sania-
tigut amerikamiut, rusit, kinamiut ja-
Panimiutdlo filmiliåinik tikitoKarsi-
mavoK, filmitdlo ajortut Danmarkiine
ungitTnarneKarsimagunarput. tåssa-
me filmit Kinigkat tamatumuna isu-
matusårfigissausimagunarput. åma-
Jne tamakujugtut måna tikitdlugo u-
vavtinut takutitaussariaKartarsima-
ssut sumut atorfigssaKartikavtigik?
filmit, sordlo „Flyvende tigre“ (tige-
rit tingmissut), tingmissartut maler-
ssutit nukagpiai’Kanik Kanoit ilioriar-
sinaunatik kigaitdlagsautimingne ni-
vingassunik årsårfigingneKåtårdlutik
ei-Kåussissut kalåtdlit filmertarfine
tamane takutineKartarsimagunarput.
issigingnågkat amilårnartut filmertut
|upigusugdlutik issigissarsimavait sa-
ingdlutigdlo Kalåtdlit-nunane uvdlui-
Parne erKigsisimassumik inuneK a-
Pivfigissarsimavdlugo. soruname o-
Parsinaugaluarpugut filmit ajorlu-
lPoic sok pingitsuvigtåsanerivut aju-
uSitsut påsinerusinaujumavdlugit?
blssfissut angnerussumik unerdlutigi-
Paviångikaluarpavut amerdlanerit
il^imångikaluarpåssuk filmit Kalåt-
[ *f'nunånukartitagssat KinerneKar-
tarPerat.
'Pexikoiniut filmilåt sujorna nag-
siunexarpoK, Danmarkime ardlaling-
ne agsut nersualårneKarsimassoK.
inusugtm akornåne ajornartorsiutit
åssigingitsut filmip imarai. Kalatdlit-
PUnanut nagsiuneKarmat inuit Kinig-
kat KaerKuneKardlutik issigingnår-
Påt, isumaKatigigputdlo Kalåtdlit-nu-
nane issigingnårtineKåsavdlune na-
lerivutingitsunerardlugo — taimåitu-
mik issigingnårtineitarane utertine-
KarpoK.
isumaKataoratarsinauvugut mexi-
komiut filmiliåt tåuna perorsåutitut
atusavdlune nalerKupiångitsoK tai-
måitumigdlo utertinartariaKarsima-
ssok. DanmarldmisaoK taimåipoK.
sordlo filmit ilait mérKanut merter-
Kutaussarput, taimailiortarnerdle må-
ne atornéKdngilaK. taimaingmat ima-
Ka ingmikut KaerKuneKardlutik issi-
gingnårtitat isumåt iluarisinauvarput.
imaKale aperisinautitauvugut filme
„Korea i flammer" (Korea ikuma-
ssok) uvdlune måkunane Kitane issi-
gingnårtineKartoK sukut pingårute-
KarsorissaunersoK (filminik taima
ajortigissumik takusimanerdluta er-
KaimassaKångilagut). perorsautaune-
rarneKarsinåungilarme, åma aliku-
taunerarneKarsinåungilaK Kåumar-
sautaunerarneKarsinaunanilo. ^ taku-
ssagssartatuaraime kiniserit tusintig-
dlit Kavsigsuit autdlaisinik aKerdlu-
nik tigssalugtautinik tokorarneKartut.
sorssungnerup sujornagut pisima-
ssut navsuiauserneKångivigput- fil-
mit taimåitut uvavtinut sugssauga-
mik? filmitdlo utertineKartåsagpata
neriungniarta sorssugtunik filmiliåt
sujunertaicångivigsut utertineKartale-
rumårtutaoK.
Kalåtdlit-nunånik filmiliåt maxai-
ssivavut. radioavisikut Bjarne Hen-
ning-Jensenip filmiliå Kalåtdlit-nu-
nånut tungassoK nuånarincKaKissoK
nunanilo avdlarpagssuarne issiging-
nårtineiiartugssaK tusarluarparput.
erKortumik iliornerusagaluarpoK uva-
gutaoK måne KanoK issusiagut takusi-
nåusagaluaruvtigo.
kisiåne, sordlo oKarérsugut, filmi-
nik KinerdlertarneK pitsånguliaguPt-
siarpoic, ministeriemitdlo tutsiupOK
filmit soKutigissatik ajornångineru-
ssumik pigssarsiarisinångPliPSPat-
siardlugit.
ministerie pivdluarfcuvarput iluag-
titsinigssånigdlo kigsautdlugo.
ning.
ivsåinaic Angmagssagdlip erKå-
nguane tingmissat Keriangnik taine-
Kartartut ilåt (Fiskehejre) Thorvald
K’cKemit navssårineKarpOK kigssa-
viarssungmit toKutausimagunartoK,
asulo tulugkap neringåtsiarsimagå.
tingmiaK tåuna ukiarmile kuit eica-
loKarfit erKåine takuneicartarsimavoK,
navssårineKarpordlo kup eKaloKar-
lartup sikusimånginerssåta erxåne.
tingmissamik taima itumik aitsåt
Angmagssalingme takussoKarpoK.
Kalåtdlit-nunane provstiusimassoK
N. P. Vestergaard ivsåinan toKussoK
ilincKarsimavoK. nangmineK kigsau-
tigisimasså maligdlugo naussortag-
ssat nigaliliat nagsiuneicartut ikigtui-
nåuput. taorsiutdlugo aningaussanik
ikioraivinguaK oKalugfiup torssusså-
ta matuata kigdlingane inigssineKar-
simavoK kalåtdline ilagingnut ikiu-
tigssanik ikissiviusinaussoic.
Opmuntrende!
Indtil dato har biografgængerne
i Grønland ikke haft det godt. Det
har vrimlet med dundrende slagsmål-
film, banale kærligheds-historier og
krigeriske fortællinger, og det er
ubegribeligt, at man ikke har udnyt-
tet filmen, som dog er et af de få op-
lysende og underholdende virkemid-
ler, der kan bruges heroppe. Hvis der
en enkelt gang er blevet forevist en
god udenlandsk film, har det som re-
gel manglet på forklarende danske
tekster, så størstedelen af tilskuerne
fik nul og nix ud af handlingen. —
Derfor har det været opmuntrende
at se de sidste filmsendinger til Grøn-
land. Det er som om man kan mær-
ke, at der er kommet klarere linier
i udvælgelsen. Alt i alt er der tale
om et fremskridt. Udover en række
danske film kommer amerikanske,
russiske, en kinesisk og en japansk
film herop, og det ser ud til, at man
har ladet det værste blive i Dan-
mark. I hvert fald tyder det på, at
det foretagne udvalg af film ikke har
slagside til det underlodige. Men
hvad har vi dog også skullet med alt
dette blandingsgods, vi har måttet
trækkes med indtil nu? En film som
„Flyvende tigre", hvor blodtørstige
piloter i dykkende jagermaskiner be-
skyder hjælpeløse drenge, der hæn-
ger slappe i faldskærme, har vel ef-
terhånden været vist overalt i grøn-
landske biografer. Med forundring
har publikum fulgt de rædselsvæk-
kende scener og med rystende knæ
begivet sig ud til den fredelige grøn-
landske hverdag. Ja, naturligvis, man
vil med nogen ret kunne hævde, at
hvorfor skal vi dog slippe for de
dårlige film, for så er det ikke muligt
at bedømme de gode? Og vi skulle så-
mænd gerne have ladet de forskellige
implicerede slippe for nærmere til-
tale, hvis det ikke var en næsten al-
mindelig kendt sag, at der foregår
en vis udvælgelse af de film, soift
vises i Grønland.
(•••
Sidste år kom en mexicansk film
herop. I Danniark havde den flere
steder få et en strålende kritik. Fil-
men skildrede forskellige ungdoms-
problemer. I Grønland blev filmen
vist for en sluttet kreds, som ikke
mente, at den passede til de grøn-
landske biografer, og den blev der-
for returneret uden at være blevet
spillet.
Vi skal såmænd gerne gå ind på,
at denne mexicanske film måske ik-
ke har haft den rette opdragende be-
tydning for et ungdommeligt publi-
kum og derfor har måttet tilbagesen-
des. Det er de samme retningslinier,
man har i Danmark, for eksempel
ved at forbyde film for børn, hvilket
man ikke gør heroppe. Derfor kan vi
muligvis godt akeeptere det sluttede
selskabs synspunkt.
Men vi har måske lov til at spørge,
hvilken betydning man da tillægger
„Korea i flammer", som for tiden hu-
serer vestkysten. (Vi mindes ikke at
have set noget værre!) Den kan ikke
kaldes opdragende, heller ikke under-
holdende, og oplysende, nej, heller
ikke, for man ser k‘un et par tusinde
kinesere blive mejet ned af maskin-
geværer uden at få nogen forklaring-
om de begivenheder, der gik forud
for krigen.
Hvad skal vi dog med sådanne
film? Og når der alligevel sendes
film tilbage, lad os så håbe, at man
for fremtiden også returnerer de
krigsfilm, som ikke har noget som
helst fcrmål.
Men, som nævnt, det kunne se ud
til, at der er ved at komme klarere
linier i udvælgelsen af film, og det
fortælles fra ministeriet, at man nu
har fået bedre muligheder for at få
fat i de film, man gerne vil have fat
i. Vi ønsker ministeriet tillykke og
lykke til.
ning.
Privathandlende hindrer en grønlandsk
handelsstand
Aktuelle betragtninger i tidsskriftet „Grønland"
Kontorchef Budde Lund har i Det
grønlandske Selskabs tidsskrift
„Grønland" skrevet nogle aktuelle
betragtninger over økonomiske for-
hold under de sidste års rivende ud-
vikling, Foruden at spørge om tids-
punktet ikke er inde til at gennem-
føre indkomstskat i Grønland for at
modsvare statens store og bekostelige
arbejde, rejser han spørgsmålet om
cn dybere undersøgelse af, om ikke
Handelen til trods for stigende en-
grospriser bør opgive sin velbefæ-
stede handelspolitik. Han peger på,
at den private handel udøver en
mærkbar konkurrence, hvorfor Han-
delen sidder som sorteper, når
grønlænderne køber luksusvarer hos
de private og nødvendighedsartikler
b°s Handelen, hvilket går ud over
Handelen, der mange gange sælger
nødvendighedsartikler billigere og
regner med dækning gennem salg
af luksusartikler. Statshandelen er
kontant, mens de private yder kre-
dit. Næsten alle privathandlende
er indvandret og hindrer derved en
udvikling af en selvstændig grøn-
landsk handelsstand. Direktør A. W.
Nielsen deler Budde Lunds betragt-
ninger, hedder det, og han var også
inde på emnet ved Det grønlandske
Selskabs jubilæum. Handelen driver
velfærdspolitik, men ser iøvrigt med
velvilje på den private handels kon-
kurrence. Hvis konsekvenserne af
den nuværende udvikling fortsætter,
risikerer man, at pris- og lønniveau-
et slås i stykker, hor tiden overvejer
man en revision, der skal drøftes i
giønlandsudvalget og senere eventu-
elt forelægges folketinget.
DANMARK MAA OPLYSES
OM GRØNLAND
Det grønlandske Selskab vil i den
kommende tid fortsætte sine overvej-
elser af, hvad der kan gøres for på
bred basis at udbrede kendskabet til
dagens Grønland i Danmark. Den nye
formand for Grønlandsk Selskab,
museumsinspektør, dr. Helge Larsen
udtaler, at man hl. a. vil undersøge
mulighederne for al udsende fore-
dragsholdere, der forsynet med film
kan berejse Danmark og bidrage til
at sprede kendskabet til det aktuelle
Grønland. Alt for ofte, siger Helge
Larsen, stammer folks Grønlands-
kendskab fra geografi-undervisning
for år tilbage, og udviklingen går
hurtigt i Grønland i dag. Der er tale
om et langtidsprojekt deroppe, og
det er af største værdi, at interessen
hernede stimuleres og befæstes.
13