Atuagagdliutit - 26.01.1956, Side 15

Skuespillet »Måske« i bogform
Finn Methlings skuespil med den grønlandske handling
Agdluitsup-påne sujorna anorer-
ssuarnerane pujortuléraK sisamanik
inugtalik ajunårmat angutit arfinig-
dlit ånåussiniarsimassut kungip Chr.
Kulingata dronning Alcxandrinevdlo
aningaussauteKarfianit nersornauti-
nik aningaussanik tunineicarput, uku-
ssut: Hans P. Hansen, Mikael Han-
sen, Knud Isaksen, Konrad Kleist,
Emil Torp ama Johs. Andreasscn.
sujugdleK taincKartoK diplomertaling-
mik pitineKarpoK, ajoraluarpordle
nuånårutigisinåungingmago Kanigtu-
nguåkut toiiusimagame.
Arnold Buscks forlag har fået den
gode ide at udsende manuskriptet
til Finn Methlings meget omtalte
Grønlandsskuespil „Måske" i bog-
form. I Danmark har dette skuespil
der er blevet opført på Odense Tea-
ter, rejst en debat om grønlandske
problemer, og intet vil derfor være
mere naturligt end, at også folk i
Grønland får lejlighed til at stifte
bekendtskab med „Måske".
Methling har bygget sit drama op
omkring en enkel handling, som han
kundgør skal være „fri digtning". —
Det må således bero på tilfældighe-
der, at man efter at have læst skue-
spillet dunkelt mindes en lignende
tildragelse i Grønland for år tilbage.
En ung sygeplejerske, Elin, kom-
mer til Grønland, fuld af idealisme.
Hun forelsker sig i en fanger, Kale,
og til trods for advarsler fra nogle
af koloniens danskere, insisterer hun
på at blive forlovet med ham. Den
aften, forlovelsen skal fejres, venter
et selskab hos bestyreren på de un-
ges ankomst — men de udebliver.
Elin har fået at vide, at Kale liar.
bragt en kønssygdom til en boplads,
og da lian kommer for at hente hen-
de til festen, skyder hun først ham,
derefter sig selv.
Methlings personer i stykket er
kolonibestyrer Clausen, hans kone,
en assistent, hans kone, sygeplejer-
sken Elin, en ingeniør, en formand,
fangeren Kale og en kivfak. Det er
beklageligt, at Finn Methling har la-
det det grønlandske islæt bestå af en
i enhver henseende intetsigende kiv-
fak og en mut, erotisk overekspone-
ret „fanger". Ikke fordi de lo perso-
ner er skildret sådan, men fordi
Methling .selv har været på det rene
med, at der var behov for et større
indblik i den grønlandske verden,
og han har derfor måttet ty til at
lade de ringeste eksemplarer af det
danske personregister tale grønlæn-
dernes sag. Man kunne have undt
den grønlandske befolkning nogle
bedre talsmænd.
Det vrimler med synspunkter om
grønlandske problemer i dette skue-
spil, som forsøger at give et billede
af besværlighederne i kolonien Chri-
stianshavn. Clausen er en desillusio-
neret mand, men han har stadig sin
menneskelighed i behold, og det er
navnlig ham, som forfatteren lader
sige nogle væsentlige ting.
„Der må engang imellem være no-
gen, der tillader sig at tvivle på de
ting og forhold, vi alle går rundt og
anser for så storartede. Ellers ender
det med, at hele verden slumrer ind.
Bys-bys. Bare sove. Alt er godt. Di-
rektørerne og generalerne ordner det
hele. Jeg er en høflig mand med hat-
ten i hånden. Pensionen venter. Hos-
pitalet venter. Du ved nok, at de har
bygget et stort hospital i Lcifshavn.
Hele byen lever af det. Hvis de ikke
er patienter, så er de hospitalskarle
og gangpiger. Og så skiftes de til at
indlægge hinanden. Det er den mo-
derne kultur". — Og da assistentens
kone, der fortalte Elin om Kales
kønssygdom, spørger Clausen: „Tror
du nogensinde at alt det heroppe —
ja, alt det i hele verden —- vil ende
godt?", svarer han: „Måske".
Dette lille måske svæver over styk-
ket som en måge over oprørt hav.
Et spinkelt håb, der bliver stående
som el afsluttende enormt spørgs-
målstegn. Men også et vagt håb, der
kommer som et svar på det naive
spørgsmål „om alt engang bliver
godt". Hvordan det skal blive „godt"
kan Methling ikke give svar på, kun
dette måske. Man kan nok have lyst
til at spørge, hvad det egentlig er,
Finn Methling har villet fortælle os
med sit stykke. Tonen i skuespillet
er pessimistisk overfor den nye tid,
og han rejser forskellige problemer,
som ethvert menneske i Grønland i
forvejen er fortrolig med. Har det
været hans mening blot at give en
beskrivelse af problemer i en grøn-
landsk koloni og rejse en diskussion?
Eller har han villet give sit publi-
kum et veldrejet kriminaldrama? El-
ler ønsker den begavede dramatiker
at vi skal forstå, at to forskellige kul-
turer .ikke kan flettes ind i hinan-
den uden gnidninger, men at en af
parterne må høje af i mødet med den
anden? Mon ikke Methling forsøger
at gøre det klart, at det ikke nytter
at overføre småborgerlige danske va-
ner på grønlænderen, der har sin
egen kultur, som må- respekteres. —
Elin er nok idealist, men hendes ide-
alisme har sine grænser. Hvor alt er
rosenrødt, har hun sin aldeles urea-
listiske tro på, at Kale kan indordne
sig — men da del viser sig, at han
har et forhold til andre kvinder på
grund af sin opfattelse af moral —
og det er hende, der må indordne sig,
giver hun op. Elin tror, at hendes
moral er den eneste rette, og Kale
tror, at hans er den eneste rette. To
forskellige kulturer mødes. Deres re-
præsentanter er Elin og Kale, og
begge har ret. Men vil de leve sam-
men, må en af dem høje af. Den
„gyldne middelvej" belægger Metli-
ling med pessimismens brosten.
Punktum.
Nej, forresten. Lad os få dette skue-
spil frem i butikkerne heroppe — el-
ler er det for meget forlangt af Han-
delens bogsalg? Nej, der er intet Må-
ske!
Henning Rovsing Olsen.
NYT SYGEHUS I NANORTALIK
Det nye sygehus i Nanortalik er
blevet indviet. Læge Ronnenberg
talte for de indbudte og personalet
om det store gode, der er for tuber-
kulosens bekæmpelse med røntgen
og laboratorium. Der skulle kunne
gøres en virkelig indsats, så man
kunne komme ondet til livs. Der er
20 sengepladser, som alle er optaget.
Selv om bygningen på visse punkter
ikke er fuldført, er dog det væsent-
lige i orden. Kun er det et skår i
glæden, at man må nøjes med en
gammel motor, der ofte svigter, hvil-
ket selvfølgelig vil genere den fort-
løbende behandling. Formanden for
kommunalbestyrelsen, Jakob Abei-
sen, takkede i e ntale Danmark for,
hvad der var gjort for Grønland, og
udbragte et leve for Danmark. —
Man beså sygehuset og skålede med
vin i lapiskopper fra en blodtrans-
fusionsbcholder. Som et kuriosum
kan nævnes, at læge Ronnenberg af-
tenen før indvielsen opererede en
blindtarm i skæret fra en lommelyg-
te, da petroleumslamper ikke kan an-
vendes på grund af æterdampene.
Dr. Børge Høft har i København
haft premiere på en ny grønlandg-
film i farver. Filmen, der hedder
„Eventyrets verden", har fået en me-
get fin kritik i de københavnske
blade.
Tegneren Alex Secher, der i som-
mer besøgte Grønland, har til sine
venner udsendt en samling tegnin-
ger med tekst om Grønland. Samlin-
gen rummer mange smukke grønland-
ske motiver.
K’asigiånguit - rejelerivfik
Rejebyen Chris tianshåb
Kingmit perdlukunik igitagssanik utaridssut.
Hundene venter på, at rejeskaller og affaldet fru fabrikken skal blive hældt ud, så de
kan få lidt i de slunkne maver. Foto: P. Brandt.
Kivdlertussiat tamarmik CigtortarneKartarput iniagssait numagtisimancrsiit
misigssorumavdlugo.
Alle dåserne bliver vejet, for at man kan kontrollere, at de indeholder, hvad de skal.
Foto: Dahl-Weilc.
16