Atuagagdliutit - 26.01.1956, Side 22

issigingnårtitsissut „imaKa“
Finn Methlingip Kalåtdlit-nunånut tungassumik sanårå.
Arnold Busckip atuagaerniarfia
ajungitsumik isumagssarsisimavoK
Finn Methlingip Kalåtdlit-nunånut
tungatitdlugo issigingnårtitsissusiå
„Maaske" — imaKa — atuagångordlu-
go sarKumersisimagamiuk. issiging-
nårtitsissutip Odensep issigingnårtit-
siviane takutineKartup Kalåtdlit-nu-
nåt Danmarkime oKaluserineicalersi-
på, taimåitumik tupingnåsångilaK
„imaKa“ Kalåtdlit-nunåmiunutaoK ili-
sarilersisavdlugo.
issigingnårtitsissutip imarisså inu-
ata oKautigå „piumassarssusiarisima-
gine“. taimåisimagpat nalautsorneri-
nausimåsaoK issigingnårtitsissut atu-
ardlugo erKaissaKarKajartutut isagåi-
ne Kanga Kalåtdlit-nunåne tamatuma
åssingajånik pisimassoKarsimassoK.
nåparsimassunik pårssissoK arnaK
inusugtoii Elin anguniagagssaKagssa-
måKalune Kalåtdlit-nunånut tikiupoK.
piniartoK Kåle asalerpå, niuvertOKar-
fingmilo Kavdlunånit inerterniarne-
KaraluaKalune pigssiartårinialivigpå.
linuk pigssiarilernerånik nagdliutor-
siutigingnigfigssaK niuvertukut Kaer-
Kussaisa pigssiarilersut utarKivait —
utarKilugsinardlutigdle. Elinip tusar-
simavå Kåle asimioKarfingme niviar-
siapiloKalersitsisimassoK, nagdliutor-
siortugssanutdlo ilagisavdlune avKu-
sårmane autdlaivdlugo toKupå ki-
ngornatigutdlo ingminut toKutdlune.
Methlingip inugtaliussai tåssåuput
niuvertOK Clausen, tåussuma nulia,
BØRNEHJEMMETS BØRN MÅ
GODT TALE GRØNLANDSK!
Bibliotekskonsulent P. E. Balle fra
Det kgl. Bibliotek har på et diskus-
sionsmøde i grønlænderforeningen
„Kalåtdlit" i København hævdet, at
der forelå forbud mod, at børnene
på børnehjemmet i Godthåb talte
grønlandsk. Bibliotekskonsulenten
hævder, at hans bror, provst Balle,
Godthåb, forsøgte at tale grønlandsk
til et af børnene på hjemmet, men at
barnet ikke forstod grønlandsk. Det
ventes, at Ministeriet for Grønland
nu vil undersøge sagen.
Børnehjemmets forstanderinde,
Terna Dahl, oplyser overfor radio-
avisen, at der ikke eksisterer noget
forbud mod, at børnene taler grøn-
landsk, men at de tværtimod får un-
dervisning i deres modersmål. Det
drejer sig om børn, der har været i
Danmark i op til halvandet år, og
man håber, at de kan lære at tale
både dansk og grønlandsk. De af bør-
nene, der har familie heroppe, til-
bringer om muligt deres sommerfe-
rie dér for at vedligeholde deres
modersmål, og på børnehjemmet er
ansat to piger, som kun taler grøn-
landsk.
Provst Balle siger, at der sandsyn-
ligvis foreligger en misforståelse.
Han har i hvert fald ikke i breve til
sin bror udtalt sig om, at der skulle
foreligge et forbud mod, at børnene
på børnehjemmet taler grønlandsk.
niuvertugssaK nulialo, nåparsimassu-
nik pårssissoK Elin, ingeniøre, suli-
ssartut nålagaussål, piniartoK Kåle
niviarsiardlo kivfaussoK.
ajoraluarpoii Finn Methlingip ka-
lålersarititane tåssautisimangmagit
kivfaK sungivigsoK „piniartordlo"
ånukujugtoic arneritoK, erssersineKar-
nerat pingikaluardlugo Methlingip
nalungikaluarmago kalåtdlit silarssu-
åta angnerussumik påsisitariaKaralu-
arnera, tåssalume tamåna påsitiniar-
simagaluarpå danskit sunginerssait
oKalugtuliutdlugit. pitsaunerusimåsa-
galuarpoK kalåtdlit pitsaunerussunik
sivnissulersimassugunigit.
Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutit
pivdlugit isumat åssigingitsut issi-
gingnårtitsissume ingassavigpuf. niu-
vertoKarfingme Christianshavnime a-
jornartorsiutit erssersiniarneicarput.
Clausen angutauvoK isumaitdliniko.
taimåitorme inugtut KanoK issutse
katagsimångikaluarpå, atuagkiortuv-
dlo tåuna inisingnarnerussunik OKar-
tikulanerusimavå.
„ilånikut KulartartoKartarianarpoK
pissutsit sutdlo åssigingitsut uvagut
tamavta ajungigeKissavut Kularutiga-
lugit. taimåingigpat silarssuaK ta-
marme sinilisaoK. bys-bys. sininar-
dlune, sut tamaisa iluaralugit, direk-
tørit såkututdlo nålagarssuisa suna
tamåt isumagisangmåssuk. uvanga
angutauvunga atariungnigdlune nat-
saminik tigumiartoK. soraernerussu-
tigssåka utarniput. nåparsimavik u-
tarnivoK. nalungilat Leifshavnime
angisumik nåparsimaviliorsimangma-
ta. igdloKarfiup tamarme inussutigå.
uningassungikunik nåparsimaving-
me kivfåuput inilerissuvdlutigdlo,
sivnersarautdlutik unigteKåtåuput- tå-
ssa kulture moderne". — niuvertug-
ssavdlo nuliata, Kålip niviarsiapi-
lungneranik Elinimik OKalugtussi-
ssup, aperingmane: „isumaKarpit ma-
ne — agdlåme silarssuarme tamarme
■— sut tamarrnik ajungitsungorumar-
tut?“ Clausen akivoic: „imaKa".
tåuna oKausinguaK imaKa naujatut
imap magdleKissup Kulåne tingmio-
rårtutut issigingnårtitsissume tingmi-
vok. neriungnimininguaK aperssute-
rujugssuartut unigsimassoK. åmåtaor-
dle tåssaussoK neriungnimineK aper-
Kumut „sut tamarrnik ajorungnaeru-
mårnersut" akissutaussutut itoK. Ka-
non „ajungitsungorumårnersoK'
Methlingip akineK saperpå, taimåg-
dlåt imaKa. apererusungnarsinauvoK
sunarpian Finn Methlingip issiging"
nårtitsissusiamine uvavtinut OKalug-
tuariniarsimanerå. issigingnårtitsi-
ssut pissuserissamine ukiunik nutå-
nik neriugingnigtungilaK, aperKutit-
dlo ajornartorsiutit åssigingitsut Ka-
låtdlit-nunåne inuit kikutdlunit na-
lungerigait sarKumersipai. una suju-
nertarinarsiinanerpå Kalåtdlit-nunå-
ne niuvertoKarfingme ajornartorsiu-
tit. oKatdlisigineKalersugssatut ernar-
tuinarniardlugit? imalunit issiging-
nårtugssat pinerdlungnertalingmik i-
ssigingnårtitdluarniåinarsimanerpai?
anersalunit atuagkiortup silatup kig-
sautiginarsimanerpå påsisagigput
kulturit åssigingitsut mardluk akor-
nuteKångitsumik ingmingnut kapu-
tartuneKarsinåungingmata ardlåtdle
åiparminik nåpitsinermigut nåkåi-
nartariaKarmat? anersauna Methling-
ip erssersiniarsimanerå danskit iler-
Kue kalåtdlimut nangminerissaminik
atarKissariaKartumigdlo kultureKar-
tumut tigutiniåsavdlugit iluanutåu-
ngingmat.
Elin anguniagaliugaluarporme, a-
nguniagaKarnerale kigdlenarpoK. sut
tamaisa isumavdluarnarteKalugit pi-
viussume inigssaKångitsumik tateKar-
pOK Kåle avdlångorumårtoK — påsi-
gamiugdle arnanik avdlanik nangmi-
neK (Kåle) ilerKorigsårnermik på-
singnigsimanine tungavigalugo ila-
KartartOK, nangminerdlo (Elin) av-
dlatut pissuseKalerniartariaKåsavdlu-
ne tauva ilungersutigissaminik tai-
maititsivoK. Elinip isumå unauvoK
nangmineK ilerKorigsårnermik pissu-
serissane ernortutuaussoK, Kålilo isu-
maicarpoK nangmineK isumane erKor-
tutuaussoK. kulturit åssigingitsut mar-
dluk nåpiput. nåpinermingne inug-
tarissait tåssa Elin åma Kåle, tamar-
migdlo mardluvdlulik kukungitdlat.
kisiåne inoKatigigsinåusagunik. ardlåt
nåkåinartariaKarpoK. avKutigssaK ku-
larnerup ujarainik Methlingip ujar-
Kersorpå.
taimaitdle.
någga, use. issigingnårtitsissut må-
ne pisiniarfingne niorKutaulerniar-
dle, imalunit tamåna handelip atuag-
kanik niorKuteKarneranut piumassa-
risavdlugo ingassagpatdlarnerpoK?
någga, tåssane imaKagssaKångilaK!
Henning Rovsing Olsen.
børnehjemip mérai kaldtdlisut
OKalorKuneKarput
atuagkanik atorniarfigssuarme Det
kgl. Bibliotekime sujunersuissoK Poul
E. Balle peKatigit „Kalåtdlit" Køben-
havnime atautsimineråne OKauseKar-
poK Nungme mérKat angerdlarsimav-
fiåne mérKat kalåtdlisut oKalorKu-
ssåungitsut. Poul Balle oKarpoK nug-
kame Nungme provstiussup anger-
dlarsimavfingme tåssane mérKat ilat
kalåtdlisut OKaluniarsimagaluarå,
mérKavdle tåussuma påsisimångikå.
Kalåtdlit-nunånut ministeriep påsi-
niainigsså ilimagineKarpoK.
angerdlarsimavfingme sujuligtai-
ssok Terna Dahl radioavisimut nalu-
naerpoK mérKat kalåtdlisut OKalung-
nigssåt inerterKutåungitsoK, agdlåme
kalåtdlisut oKautsimingnik iliniarti-
neKartut OKautigalugit. mérKat påri-
neKartut tåssaunerarpai uldup åipå
KerKa tikitdlugo Danmarkimisima-
ssut, neriutigineKarnerarpålo Kavdlu-
nåtut kalåtdlisutdlo oKalugsinaussu-
ngorumårtut. mérKat Kalåtdlit-nunå-
ne ilagissagdlit ajornartinago au-
ssaunerane atuångiyfeKarnermingne
ilagissamingne tikerårsimassarput
OKautsisik åtåniarsinaujumavdlugit,
arnatdlo mardluk angerdlarsimav-
fingme sulissuput kalåtdlisuinaK oiia-
lugtut.
provst Balle OKarpoK påsinerdlui-
neKarsimagunartOK. nangminerme
Katånguminut agdlagsimångilaK mér-
Kat angerdlarsimavfingme pårineKar-
tut kalåtdlisut OKalungnigssåt iner-
terKutaunerardlugo.
Fiskeskipper Clir. Venø, der miste-
de alle sine penge ved forsøgsfiskeri
i grønlandske farvande, har af kam-
merater fået en fiskekutter til
185.000 kroner.
W. Knudsen A/S
Klosterstræde 14, København K.
Fabrik for alle slags huer og hatte til voksne og børn
natsanik dssigingitsunik inersimassunut mérKanutdlo alor-
sinaussunilc sanaorlorfik.
INDREJS VAREM
WIKI-huerne leveres gennem de grønlandske forretninger.
Wiki-natsat kalåtdlit niuvertarfine tamane nåpitagssåuput.
WIKI-varemærket garanterer den bedste kvalitet.
Wikimik nalunaei'Kutagdlit pitsaunerpaujuput.
23