Atuagagdliutit - 20.09.1956, Blaðsíða 6

Hver overilet handling
kan betyde tab af penge
Udtalelse af formanden for Grønlandsk Arbejdersammen-
slutning, Lars Svendsen
Den 8. juli 1956 underskrev under-
tegnede på Grønlandsk Arbejdersam-
menslutnings vegne en overenskomst,
som fra administrationens side blev
underskrevet af kst. landshøvding N.
O. Christensen under forbehold af
ministeriets godkendelse.
Den 7. august 1956 modtog vi et te-
legram med følgende ordlyd:
„overenskomsterne mellem grøn-
landsk arbejdersammenslutning
landshøvdingon og kgl. grønland-
ske handel vedrørende fast bosid-
dende 1 handels og kontormed-
hjælpere 2 dag og ugelønnede ar-
bejdere der udfører sømandsar-
bejde 3 faglærte timelønnede ar-
bejdere 4 ufaglærte time og uge-
lønnede arbejdere godkendt af mi-
nisteriet stop overenskomsterne
optages snarest kundgørelse"
Fra denne dato var den første over-
enskomst i Grønlands historie god-
kendt og underskrevet af Administra-
tionen, Den kgl. grønlandske Handel
og Grønlandsk Arbejdersammenslut-
ning.
I forhandlingerne om denne den
første overenskomst i Grønland del-
tog fuldmægtig I. Mikkelsen fra Fi-
nansministeriet, kontorchef Otto Jen-
sen fra Ministeriet for Grønland, kst.
landshøvding N. O. Christensen fra
Administrationen, handelsinspektor
Helge Andersen fra Den kgl. grøn-
landske Handel, folketingsmand Carl
P. Jensen fra De samvirkende Fagfor-
bund i Danmark, snedker Leo Poul-
sen fra Arbejdersammenslutningen og
undertegnede.
STORE ÆNDRINGER I DE
DAGLIGE VANER
I flere dage og nætter foregik for-
handlingerne om de grønlandske løn-
arbejderes kommende løn ude i en
lejlighed i Dronning Ingrids Sanato-
rium, som havde stillet lokaler til rå-
dighed. Her blev arbejdernes proble-
mer drøftet til bunds på saglig vis, og
jeg kan her sige, at jeg mener, at ar-
bejderne har fået alt det, som vi kun-
ne få ud af denne forhandling, uden
at jeg dog vil komme ind på, om vi
fik for meget eller for lidt.
Uden at det skal opfattes som en
undskyldning overfor de mange ar-
bejdere, på hvis vegne vi har for-
handlet, vil jeg gerne gøre jer klart,
at det at gå ind til en forhandling om
arbejdernes løn ingenlunde er let.
Der er mange problemer at tage hen-
syn til, ting som jeg i min agitations-
rejse har belyst for jer. Det var med
en vis uro i sindet, at jeg gik ind til
disse forhandlinger, som vil komme
til at betyde, at der vil ske store æn-
dringer i jeres daglige vaner fra re-
gulativlønnede arbejdere til overens-
komstlønnede, hvor organisationen
kan blive økonomisk ansvarlig for de
fejl, som ubesindige arbejdere kan
begå i den kommende overgangstid.
For mange af jer vil overgangen
fra at være regulativlønnede til at
være lønnede efter .overenskomstba-
sis være et spørgsmål, som I vil gå let
henover uden at tænke over den vir-
kelige betydning af, hvad der ligger
i disse ord.
REGULATIVET
Regulativet, som I er og skal være
lønnede efter til 1. januar 1957, er ud-
stedt af staten. I disse lønninger har
arbejderne ikke haft nogen medbe-
stemmelsesret ud over en påtaleret,
som ikke har været effektiv nok på
grund af ringe forståelse fra arbejder
og arbejdsgivers side. Arbejderne har
ikke haft nogen virkelig indflydelse
på lønsatserne og har ikke været
medunderskriver og bar i realiteten
ikke været part i sagen og har ikke
haft nogen indflydelse på, hvornår
der kunne ske lønændringer udover
det, som dyrtidsreguleringen gav.
Dette skal ikke være en kritik af
regulativet på den måde, at det har
været noget, som har hæmmet den
grønlandske arbejder i hans løn-
kamp —■ nej — vi må se på regulati-
vet som en faktor, der har givet den
grønlandske arbejder betydelig løn-
fremgang i forhold til de meget uens-
artede lønninger, som før eksistere-
de. Samtidig har den været medvir-
kende til at give den grønlandske ar-
bejder, som virkelig ville noget, en
chance for et større udbytte i løn-
ningsposen. Desuden har den uens-
artede fortolkning af den åbnet ar-
bejderens øjne for, at vi måtte have
en lønningsform, som var mere ef-
fektiv samtidig med, at den blev me-
re retfærdig i sin fortolkning langs
kysten.
Regulativet gav heller ikke arbej-
derne en virkelig følelse af ansvar;
det var ligesom om, at man betragte-
de den som noget ensidigt, hvad det i
realiteten også var, og den var util-
fredsstillende med alle sine tillæg,
som uretfærdigt blev uddelt efter ar-
bejdslederens individuelle syn på
den enkelte arbejder.
MÆRKBAR STIGNING
Regulativet har nu overlevet sig
selv alene af den grund, at byernes
arbejdere efterhånden for manges
vedkommende ansættes på højeste
løn for i det hele taget at kunne få
arbejdskraft.
Jeg har her forsøgt at vise, at ar-
bejderne ikke har nogen indflydelse
på regulativet, og derfor mente vi fra
Arbejdersammenslutningens dengang
kst. hovedbestyrelse, at vi måtte ar-
bejde hen på at skabe en lønnings-
form på overenskomstbasis, så arbej-
dernes valgte repræsentanter kunne
forhandle på samtlige arbejderes veg-
ne for derved at skabe en ensartet
lønn'ingsform for alle grønlandske ar-
bejdere.
Jeg vil ikke komme ind på lønsat-
serne i overenskomsten, for de er til
at læse og forstå. Men jeg vil sige til
jer, at den lønstigning, der er sket,
ikke er af overvældende karakter,
men dog en stigning, som er mærk-
bar både for den ufaglærte og fag-
lærte sømand og kontorist. Med den-
ne overenskomst er der sket det, at
hovedbestyrelsen har fået en linie at
arbejde efter. Vejen er nu banet for
komfnende lønforhandlinger, den før-
ste i 1959. Jeg Vil her pointere, at
denne fremgangsmåde, at vi i første
omgang skulle se at hæve grundløn-
nen, så vi ved næste forhandling hav-
de et arbejdsgrundlag, var et punkt,
som vi alle i kongressen var fuldt eni-
ge om. Der vil selvfølgelig altid være
folk, som vil have en masse indven-
dinger over det, vi har opnået og
ikke mindst over det, som vi ikke fik,
men jeg skal forsøge her at forklare,
hvad en overenskomst betyder og
hvilke fordele og hvilke gener den
indebærer for den grønlandske ar-
der og ikke mindst for hans organi-
sation.
EFFEKTIV 8-TIMERS
ARBEJDSDAG UDBUDT
En overenskomstforhandling fore-
på den måde, at parterne sidder over-
for hinanden og forsøger at tale sig
til rette om lønsatser og formulerin-
ger. Der kan her opstå stærke me-
ningsforskelle, som man må se at ud-
jævne ved at handle sig til rette. Ar-
bejderne må være klar over, at vi har
udbudt en effektiv arbejdsdag på 8
timer, som vi så ønsker betaling for
i mønt i forhold til, hvad den enkelte
faggruppe er værd efter vor mening.
Ved forhandling frem og tilbage om
sagerne når man så til sidst et punkt,
hvor man kan blive enige, og det bli-
ver så prisen for dette arbejde til
overenskomsten udløber. Da man er
flere parter i sagen, opnår man jo
ikke altid det ,man gerne vil, men
må tit bøje sig i sine krav, men hvor
man så til genfæld handler sig til no-
get andet på et andet punkt. Det har
på mange måder været et tovtrække-
ri at forhandle, men arbejderne må
absolut være klar over, at der er ble-
vet forhandlet på samme måde, som
man gør det andre steder i verden.
GENSIDIGE PLIGTER
Og da arbejderen selv har villet ha-
ve mere i løn og villet være medbe-
stemmende om sin løn, kan det kun
ske ved en overenskomstforhandling,
og derfor-må vi nu i fællesskab tage
konsekvensen af det betydelige an-
svar, vi har påtaget os. Vi må forstå,
at arbejdsgiver og arbejder har på-
lagt hinanden gensidige pligter, som
vi hver især må tage ansvaret for. Jeg
ved, at der i første omgang vil være
store vanskeligheder forbundet med
en overenskomst, indtil Grønlandsk
Arbejdersammenslutning har mere
hold på sine medlemmer og de man-
ge foreningers ledelse et større orga-
nisationskundskab. Men jeg tror, at et
gensidigt samarbejde mellem handel,
administration og arbejderforening
ved dannelse af samarbejdsudvalg
ville skabe en mere glad og tilfreds
arbejder på samme måde en glad ar-
bejdsgiver, og for begge parters ved-
kommende ville smilet fremkaldes af
større produktivitet = større vel-
stand.
SE SAGEN FRA BEGGE SIDER
Arbejder, du og din organisation
er nu gået ind på nogle forpligtende
aftaler, som vi ikke uden videre kan
bryde ved at gå fra vort arbejde. Hvis
du gør det, kan du og din organisa-
læserne skriver...
Befolkningen anmoder lands-
rådet om bistand
Jeg læste i A/G nr. 11 1956 et ind-
læg med overskriften „Landsrådet
anmoder om befolkningen bistand".
Jeg glæder mig over, at landsrådet
rettede sådan en anmodning til myn-
digheder og befolkning i ønsket om
at skaffe beskæftigelse til tidligere
tb-patienter.
De resultater, som ministeriet
fandt frem til ved sine undersøgelser,
var ikke undersøgt grundigt. Vi, tid-
ligere tbJpatienter, bor ikke nøjes
med at skjule vore problemer.
Under sanatorieophold i Danmark
havde vi selvfølgelig forskelligt be-
skæftigelse, men det var ikke ment
som grundlag for arbejde til livets
opretholdelse efter hjemsendelsen.
Det drejede sig kun om adspredelse.
Mange af os bliver hjemsendt som
invalider. Derved opstår store van-
skeligheder m. h. t. arbejdsdygtighed.
Når man, før sygdommen, har gen-
nemgået de læreår, som ønskes, er
det ikke altid, man kan genindsættes
på grund af invaliditet. Tilbage er
der kun al søge arbejde til daglig. I
sommermånederne, hvor der er bed-
re muligheder for at få arbejde, ople-
ver man, at andre er fortrukne. Læ-
gerne ønsker lettere arbejde, der ikke
overbelaster tidligere tb-patienter,
men vanskelighederne gør det svært
at rette sig efter det. Man er herefter
tvunget til at tage alt arbejde, der
byder sig, selv om man er klar over,
det kan få uheldige konsekvenser.
Derved spildes de mange penge, der
er ofret til ens helbredelse.
Hans Olsen,
Hbg.
★
FLERE RÅDNE ÆG
Herved vil jeg gerne tilslutte mig
den kritik, som „husmoder" fornylig
fremkom med af de dårlige æg, der
sælges i Handelens butikker — i
hvert fald her i Godthåb. Jeg kan op-
lyse, at jeg for et par dage siden skul-
le bruge 4 æg til spejlæg. Jeg måtte
slå hul på ialt 18 æg for at få fire, der
kunne bruges - de 14 var fordær-
Fra NORD til SYD
Claus Sørensens bjergning af det
under krigen sunkne kryolitskib
„Herta Mærsk“s last slutter om kort
tid. Man regner med at bjerge ca.
1800 tons i denne omgang. Den bjer-
gede kryolit er sejlet til Ivigtut.
I Godthåb har Ret Barnet åbnet en
børnehave. Ved åbningen talte bl. a.
kst. landshøvding N. O. Christensen,
børnehaveleder Ruth Kristiansen,
kommunalbestyrelsesformand Ras-
mus Berthelsen og rektor Knud Bint-
zer.
■tion i henhold til loven om faglig ret
blive idømt bøder. Se dette er også
noget, vi må se i øjnene, at hver over-
ilet handling kan betyde tab af penge.
Dette gælder selvfølgelig også den an-
den part, arbejdsgiveren, som før har
været enerådende. Men vi må alle
være besindige og ikke fare op og la-
ve blæst over den mindste smule.
Overvej nøje hver gang en uoverens-
stemmelse er i anmarch og prøv at se
sagen fra begge sider, før I skilles
som uvenner.
Noget af det mest betydningsfulde
Vi har vundet er den udvidede påtale-
ret. Nu kan dårligt behandlede arbej-
dere forsøge at snakke sig til rette
med deres arbejdsgiver om deres for-
hold, og hvis dette ikke hpælper søge
hjælp hos sin bestyrelse i den lokale
forening, han er tilknyttet. Disse kan
så optage forhandling med arbejdsgi-
veren, en forhandling som arbejdsgi-
veren ikke kan nægte dem. Hvis man
ved sådan en forhandling ikke kan
nå til enighed, kan forholdet blive
det, at sagen sendes videre til be-
hand i faglig ret.
vede og lige 'til at smide i skralde-
spanden. Det skulle ikke være nød-
vendigt i en by som Godthåb, der i
sommertiden får frisk forsyning af
varer mindst et par gange om måne-
den.
Må jeg i samme forbindelse spørge,
om hvad det nye fine grøntsagshus,
som Handelen har bygget ved butik-
ken i Godthåb egentlig bruges til?
Det er nemlig uhyre sjældent, at man
kan købe grøntsager, og kommer der
endelig med måneders mellemrum
en lille forsyning, skal man s'tå i kø
i timevis for at redde et par hvid-
kålshoveder og en pose gamle gule-
rødder. Forholdet er vel ikke det, at
der er for stort svind i grøntsager,
og at det er mere rentabelt at fylde
grøntsagshuset op med øl og soda-
vand?
Der blev på landsrådsmødet frem-
sat udtalelser om, at forbrugerudval-
gene var for lidt aktive. Det er fuld-
stændig rigtigt. For Godthåbs ved-
kommende har man i hvert fald ikke
indtryk af, at der overhovedet findes
et sådant udvalg.
Hvis forholdet med de rådne æg
ikke kan rettes på anden måde, vil
jeg henstille 'til sundhedsmyndighe-
derne at se på forholdet. I Danmark
har man nogle gange set tilfælde af
musetyfus i forbindelse med anven-
delsen af dårlige æg i bagerier. Det
forekommer ingenlunde utænkeligt,
at de mange mavetilfælde, der har
været i Godthåb i sommer kan hæn-
ge sammen med Handelens rådne æg,
og hvis forbrugerudvalget ikke vil
skride ind for at få dette forhold æn-
dret, må den lokale sundhedskom-
mission tage spørgsmålet op.
A. G.
*
Transmission af danske guds-
tjenester
(Svar til „Lytter")
Tak for Deres brev. Som De går ud
fra i Deres brev bliver der fra okto-
ber transmission af grønlandske
gudstjeneste hver søndag.
Fra oktober vil der desuden blive
transmitteret en dansk gudstjeneste
om måneden; og det er meningen, at
også nogle af de morgenandagter, der
udsendes, skal være dansksprogede.
Med venlig hilsen 11. BALLE.