Atuagagdliutit - 20.09.1956, Blaðsíða 27

r
— apumik angmalortuliamik aitsåt angisorsile-
ratåuaugut!
— pinguarilåsångilarput? imalunit agssakåter-
k! nåsan enp a rp u t ?
— Så stor en snebold har vi aldrig før set i
vores lange liv!
— Skal vi lege med den — eller sende den vi-
dere?
— Halløjsa! Snebolden eksploderer jo ligefrem;
dot var da noget af det sidste vi havde ventet af
sådan een!
— Godt det kun er sne, der flyver os om ørerne.
-arrå, kutånguit! uivssuminartofsileratåKause,
isumaKarniaKinasile. apumik angmalortuliamik ta-
kunerit tamaisa Kålat-angmalou iluantsassoK!
— Nadi — se — go-dag! Der blev I vel nok
overraskede, men nu skal I ikke tro, hver gang I
ser en snebold, at der er en Karen Kugle indeni!
— KavanukaKatigisinga, apumik angisumik ang-
malortuliornermik takutitdlåsavavse — imaling-
mik. åmåsit navssåringmigavko!
— Kom med, vi skal helt op på toppen, så skal
jeg vise jer, hvordan man laver en stor snebold...
med indhold. Det er min egen opfindelse.
— ima nalunångitsigaoK — tjuhej! aaa-
jångumissårnaK nuåneK! narnånikaine mi-
sigilernåraoK aputauvdlune angmalortuliaK!
— Man gør bare sådan... tjuhej ! Det kilder
forresten så dejligt i maven — og når bak-
ken ikke er længere — ja, så er man blevet
til en snebold
— silatorssusimagame navssåtdlarKigpatdlåKaoK!
—- arrå, Pingo-å, oKåtårniångitdluinaruk uningarKig-
sårniarit!
— Hun må vel nok være meget klog, når hun kan
gøre så store opfindelser!
-— Na‘h, Pingo, du skal aldeles ikke prøve det num-
mer, forhold dig endelig rolig.
— pikorcKautit, Kålat-angmaloa! Kiijanaiv apumik
angmalortuliornermik iliniartikavtigut. inuvdluar-
niaratdlaitdle, kungimukarniaravta!
Bravo, Karen Kugle! Du skal lia’ tak, fordi du
lærte os at lave en snebold. Og nu Ifarvel, vi skal
skynde os op til kongen.
— tuaviorniarta, Skæg Plukilo su-
juarerput!
— anersame uvdloKerKasiortutsiar-
ssuvdlutik igisiavdlualerersut!
— Vi må sætte fart på, husk, Skæg
og Pluk er kørt i forvejen.
— Ja, de sidder måske allerede ved
et godt middagsbord.
— aitsåt pinersorssuarmik! tåssa avdlaumaviångilaK Nord-
polime kungip igdlussårssua. kungitoiv-una angerdlarsimale!
— å, ardlåtigut nåpitdlarumårparput!
— Ih, hvor er dot smukt — ja, sådan må et kongeslot på
nordpolen se ud. Bare kongen nu er hjemme.
— å, vi støder såmænd nok på ham,før eller senere.
TEKSTER; PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jisusip åssersutai
Samariamiumik nåkingnigtumik (Luk. ivang. kap. 10 v. 25—37).
— Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
- Den barmhjertige Samaritan (Lukas Evang. 10, 25- 37).
Jesuse iieKartitdlugo ajoKcrsUgkaminigdlo oKaloKateKartit-
dluuo tåissångåinaK jåtit inatsisinilc ilisimatortaisa ilåt sav-
iiarpoK aperKumigdlo ussermalerdlugo julit inatsisåinut inu-
nerånutdlo akerdliussumi/c.
-- .. -iple,
nludselia en af jødernes lovlærde frem for ut friste ham med
et spørgsmål, der kunne bringe ham i strid med den jadiske
lov og overlevering-
- ajonersuissoK Kanon iliusaunga inuneK nå-gssaungitsOK
wrnussariumavdlinjo? aperaon, Jesusi o akivoK. — inat
’ie Kanon agdlagsimava? Kanon itut atuarpigit. taimailw-
te åipå akissugssångorpoK.
- Mester, lwad skal jeg gøre for al efter
c‘> s mirate han og Jesus svarede: — Ju, hvad stal du shre
i loven, og hvadlæser du der? Dermed blev det sa den an-
s tur til at svare.
tauvalo inatsisinik ilisimatoK akivoK: — agdlagsimavoK:
Ndlagan Gutit asåsavat umatigkut ilungardlutit tarnigkutdlo
ilungardlutit nukisitdlo tamåkerdlugit isumagkutdlo ilUngar-
dlutit; tugdlitdlo iliglut asåsavat. (nangitagssat).
Og så svared den skriftlærde: Der står, at man skal elske
Herren sin Gud af hele sit hjerte og med hele sin sjæl, med
hele sin styrke og med hele sit sind, og man skal elske sin
næste som sig selv. (Fortsættes).
27