Atuagagdliutit - 20.09.1956, Blaðsíða 28

-rwvmei da/utAqjod
cognac momt!
— ateic COGNAC-imik tusåmasså-
ngortitsissoK!
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
nicirci pan
kransekågiliagssaldlo
Svend Bisgaard-Frantzen A/S
Dronningensvej 32 - København F
ISENKRAM — GLAS PORCELÆN
en gros
saviminernit sanånit niorautit —
igalamerngit —
marramerngit pitsaunerit amerdla-
sungordlugit niorautit
Forlang tilbud
akigssåinik pasiniaigit
HURRÅrutigisigo!
nuånårnermik Kimissårnermigdlo avatanger-
ncKarsimassarpoK! nangmineK stiputaussar-
talcrniarit —ajornångilaK! suputaussaK imå-
ngalassumik nipigigsoK pisiariniaruk — pi-
nigsså ajornakusorutCKångilaK! nanoK itunig-
dlunit penarpugut, mikissut angistitdlo, nu-
tåt atornikutdlo. katalogerput akeKångitsu-
mik pisinaussat agdlagfigaluta piniarniaruk!
MUSIKHUSET

Frederiksborggade 7,
København K.
avangnarpasigsoK issérutisava?
ilisimatussuseK sujuarsimaKingmat
miserratiginigssaKångilaK. KanoK su-
juarsimatiginersoK ilisimaneKångika-
luarpoK, ukiume aggersut sule angu-
ssaKarnerutitsisinaunigssåt ilimagi-
niångineK ajornarmat. uvagut utor-
Kaunerulårtugut sorpagssuit nutåmik
pilersut takusimavavut. uvanga nang-
mineK erKailåka taimane ingnåtdlagi-
ssap sarfånik KutdleKalermat, telefo-
neKalermat, pujortuléraKalermat, bi-
leKalermat, tingmissartoKalerinat, av-
KuteKångitsumik nalunaerasuartaute-
Kalermat radioKalermatdlo. sule a-
merdlanerujugssugaluarput, tamaisa
nalunaerssorneK ajornåinarput. mana
inussut tamåko tamaisa tupingnångit-
sutut issigait ilitsorKussarigamlkik.
taimåitordle KularneK nagdliuteria-
tarajugtarpoK.
erKaimavara tingmissartut piler-
lyarmata tingmissartornerup atut-
dluartungorsinaunera Kular,ineKartar-
mat. kingorna oKartoKartarpoK: -—
ungasingitsumut tingmissar torneK
ajornångikaluarporme, kisiane Atlan-
tikoK Kulautdlugo tingmissartorneK
anguneKarsinåungivigpoK!
mana rusit pilerssårumik saruu-
miussaKarput, tusardlugo uvavtinut
lupingnangårmat åssigisagaluarpå
ukiut 50-it sujornatigut inuit oKarfi-
gineKarpata pave Romame oKalugtoK
Kalåtdlit-nunane tusåneKarsinaulisa-
SSOK,
atomip nukinga rusit neriussårivig-
påt. nungutugssåungilarme, suliar-
ssuit sujornatigut singnagtoriniarner-
dlunit ajornartut sapernaviångilai.
Moskvame ilisimatut ilåt Alexander
Markin radiokut nalunaersimavoK
Beringip ikeraså Alaskap Sibiriavdlo
— taimalo Amerikap Asiavdlo — a-
vigsårutåt sapussualiorniagssamårne-
KartoK. 55 sømilinik ikertussuseKar-
])ok, rusitdlo ingeniørisa sapussua-
liorneK ajornåsangatingilåt.
sujunerta suliagssartåtutdle tu-
pingnartigaoK. imamit Mancragssuar-
mingånit sarfarssuaK „Japanip sar-
få“nik taineiiartoK sarfarssuartutdlo
Golfstrømmitut kujatånit avangnamut
imamik kissartumik ingerdlåss'issoK
avangnamut ingerdlavou. kisiane Be-
ringip ikeraså tungautdlugo sangu-
ssugame ikerasåkorane Amerikap ki-
mut sineriågut kujåmut ingerdlassu-
VOK.
sujunertauvoK sapussualiariniagka-
me nukerujugssualiorfiliornigssaK. 2
mili. kilowattinik såkortussuseKåsaoiv
pumperujugssuarnik untritigdlit ar-
dlalingnik ingerdlatitsissusavdlune.
tåssa Maneragssup imå kissartoK
issigtup imånut pumperlarniarpåt.
ilisimatoK Markin oKarpoK Golfstrøm-
mip imartussusia inornago imaK
puinpigagssaK angnertussusilerneK
ajornångitsoK.
* tamatumunåkut Asiap, Amerikap
Europavdlo avangnåta issigtortait
imamik kissartortalerneKåsåput. i-
ssigtup sikue tåussuma augkiartorli-
lisavai nunartaitdlo kiangnerulersi-
savdlugit nunarujugssuit inoKarsinau-
lersitdlugit nunarssup inue nuna-
mingne amerdlavatdlålerpata nugter-
figssaKalersitdlugit.
„sarfaK kissartoK atortoKardluta pi-
lersiniarparput, ukiorpagssungitsut-
dlo ingerdlaneråne issigtup imå ki-
ssartungorumårpoK nalunguarfiusi-
naussoK, sineriailo orpigpagssuaKale-
rumårput narssauteKarfiulerdlutig-
dlo“.
tamatumunga atassuinik oKautigi-
neKardle ilisimatup Markinip erear-
tungingmago imat avdlat KanoK piu-
mårnersut, sordlo Kalåtdlit-nunåta
sermerssua augpat silarssuarmilo ta-
marme imarssuit ulingnerujugssuti-
pagit. imap sikuala aungnera tåuna
soKiiniutaungårnaviångilaK, sermer-
ssuardle ajornerusaoK.
tauva åma sermeK augtoK kujåmut
avKutigssaKartariaKåsaoK kissartu-
ngortiniardlugo. Maneragssup avang-
nåtungerssua pumpertuåinaraluaråi-
ne — pumpigagssaK oKautigineKarne-
ra maligdlugo angnikisångeitingmat
— tauva Amerika Afrikalo kujarKut-
dlugit sarfat såkortunerulersineKåså-
put, sarfatdlo nutårdluinait tamatu-
munåkut pilersineKartugssausavdlu-
tik.
Kangale naluncivångilaK igdlo ki-
ssagsarnialeråine kissagsarnigsså pi-
narnago kisiane åma nigdlorsartar-
nigsså KanoK pisassoK Kanordlo så-
kor lutigisassoK erivarsautigissariaKar-
måtaoK. åiparmisume pingårtigaoK.
taimåtaoK isaøK silarssup avangnå-
nc issigtoK tamåt kissagsarniåsagåine.
nunarssup KerKata kiangnerssåta
migssåne imaK kissartoK ipilerssåru-
taussumut namagtuartineKarsinauner-
dlune? sarfarme angnertunerujug-
ssuångusaoK pingårtumigdlo imaK
nigdlernerujugssuångusavdlune a-
vangnamut ingerdlatincKarnermine
kissagsagagssaK rusitdlo sapussualiå-
tigut pumpigagssaK, imanut inuit Ka-
ngarssuardle sikusiorulugfigissarta-
gåinut nivtailarssuardlo anorerssuar-
siorfigissartagåinut isåtineKartug-
ssaK. suliagssaK angisoK sujugdleK so-
runame tåssåusaoK sikorpagssuit aug-
tisavdlugit. tamåna iluagterérpat i-
maK kissagsaruminarnerulisaoK, suli-
le ersserKingnerussumik tusardliune-
KångilaK silap avdlångorumårnera Ka-
iiok sujumut nautsorssorneKarsima-
nersoK, naussut nunane sikumit „nau-
ssune“ naussulerumårtugssat kaper-
dlak (kaperdlagtartuåsangmåme) åtå-
sinaussarumårneråt. avdlarpagssu-
putdlume suliariniagarssuaK pilersi-
nago isumaliutigissariaKartut.
imaKa erKarsautigineKarsinauvoK
imerujugssuaK pilersugssaK inigssa-
Kartikumavdlugo Kangale isumaliuli-
toKaussartoK Saharap inoicajuitsor-
ssuata pukitsup tasiussarujugssuå-
ngortinigsså isumaliutigineKarKilersi-
nåusassoK. kisiåne åma isumaliutigi-
ssariaKarpoK nunarssup Kalipå KanoK
pisanersoK naKitsineK måna oivimae-
KatigigsoK tåssångåinartumik avdla-
tordluinaK pissuseicalisagpat.
nå, ilisimatup takordluinertup Ka-
rasåta pilerssårutiglnaratdlarpå. nå-
magsineK ajornartutut imaKa oKauti-
gineK ajornaraluarpoK, nåmagsiniar-
neKalernigssånutdlo sule ukiut atausl-
naugunångingmata tamavta nagsata-
riumågainut piarersarfigssaKångitso-
runångilagut.
Peter Freuchcn.
Canadas elsdyr
Få lande tager bedre vare på vild-
tet og naturen end Canada, men for-
holdene er jo ganske andre end i vort
lille Danmark, hvor pladsen er mere
indskrænket og al jorden under
dyrkning eller dog opsyn.
I Canada har de dog ofte en vis
vanskelighed ved at få overholdt
jagtlovene, idet de gives provinsvis
og ikke for hele landet. Derved kan
f. eks. bæverskind smugles ind fra
den ene provins til den anden og
sælges der, hvis der er fredning af
bæverne i den første.
I Ontario var der fare for elsdyre-
ne for nogle år siden. I 1949 var der
berettiget frygt for, at elsdyrene stod
for udryddelse, og man tog derfor
fast om nælderne og forbød ganske
jagt på elsdyr i 5 år. Hvis nogen af
proviantmangel alligevel nedlagdc el
af de vældige dyr, skulle han straks
indberette det til myndighederne og
gøre rede for omstændighederne og
nødvendigheden af at dræbe et els-
dyr.
Men ikke en eneste jagtlicens blev
solgt til elsdyrjægere fra i 1949 til
1951. Det hjalp: elsdyrene har for-
meret sig stærkt, og nu er der lige-
frem opfordring til at kohe jagttegn,
som berettiger til at skyde elsdyr.
Men de koster ganske vist 101 dol-
lars stykket, så man skal have penge
med hjemmefra for at gå på elsdyr-
jagt. Til gengæld er det nu i mange
strækninger tilladt for tilrejsende
(for fastboende ikke) at skyde både
tyre (som hjemmejægerne har lov til
at nedlægge), men også køer og kal-
ve, for at de fremmede dog kan have
mere udsigt til at få noget med hjem
i tasken.
Hvor mange elsdyr, der var før
fredningsbestemmelserne blev ind-
ført, vides ikke ganske. Nu opgøres
tallet til ca. 42.500 dyr i Ontario i
begyndelsen af sæsonen.
Sidste år regnedes der med ca.
42.000. Men at det ikke er alle og en-
hver givet at få ram på et elsdyr, ses
af den omstændighed, at der blev
skudt ca. 2000 elsdyr i Ontario sid-
ste år, men der var udstedt 8.237
jagttegn, så over 0.000 af de ædle
jægere må være gået tomhændede
hjem.
Tallene viser bedre end meget an-
det Canadas dimensioner. Vi hører
jo ikke så få klager over det enlige
elsdyr i Sjællands skove, som gør
fortræd. Der var end ikke plads til
to — sagde man — og tænk så på
den ene provins Ontario, som rum-
mer over 42.000.
P. F.
Grønlands radio vil fra 1. oktober
udsende et morgenprogram på tre
kvarter. Tre af ugen dage består pro-
grammet af en morgenandagt, vejr-
meldinger og morgenmusik, tre dage
bliver der kun tale om morgenmusik
og vejrmeldinger. Udsendelserne vil
begynde kl. 7,30 og vare til kl. 8,15.
BJØRNEOVN
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
A/S Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København