Atuagagdliutit - 08.11.1956, Blaðsíða 21

Grønlands jagt i søgelyset
(Fortsut fra side 10).
opkomst i Norge, ville det være nær-
liggende, om man fik omtalt conti
rener til øerne fra den i Godthåb ud-
satte stamme af tamrener; samtidig
skulle det vel være muligt at få dis-
pensation til at indfange nogle enkel-
te kalve af vildrenen til krydsning.
Ifølge den svenske forsker Ernst
Manker skulle en enkelt ren tyr kun-
ne beslå 100 semier. At tamrenerne
vil kunne anvendes til et sådant for-
mål, tyder det på, når man læser O.
Olstads „Vildrenens udbredelse i
Norge", hvori ban i tre tilfælde næv-
ner udsætning af tamren. Her skal
lige citeres et uddrag af Olstad, der
skriver:
„Del utsettingforsøg, som synes
mest vellykket, er ulen tvil det som
er foretatt i rendalen. Her ble det i
sølenfjellene i 1921 utsatt 90 tamre-
nen, som var kommet fra Valdres.
Siden har renen i disse strøk øket
ganske raskt, slik at den i 1937 ble
anslått til 2500 dyr. Desuten var det
i de foregående år i alt skutt 800
dyr“.
Ligeledes nævner Olstad i sit skrift
„Rats and Reindeer in the antarctic"
at der på øen South Georgia blev ud-
"sat 11 tamrener fra Norge 1909 samt
5 rener 1911 og endelig 7 i 1925. I
1928 blev bestanden anslået til 400—
500 rener, og ca. 150- 200 dyr var
blevet skudt. Som det vil ses af oven-
nævnte, skulle det være muligt at
bringe bestanden af vildren på fode
igen. Om betydningen af dette for det
grønlandske folk og for den reelle
værdi af en sådan udnyttelse af de
golde arealer kan der vel næppe her-
ske tvivl. Spørgsmålet om at få frigi-
vet en eller to af de store ubeboede
øer til et sådant formål skulle vel
kunne løses, da øen foruden at være
station for grundstammen af rener
også vil kunne udnyttes som mellem-
station for andre vildtarter.
Jeg tænker her hovedsagelig på
moskusokseoverflytningen, hvor det
hovedsageligt vil blive ungdyr, som
på et sådant sted ville kunne være
under opsyn, indtil de var modne til
udsætning. Ligeledes for eventuelle
forsøg med mou'ffloner, som jo bar
været foreslået. Samtidig ville man
også ved at have dyrene inden for et
sådan bestemt afgrænset område ha-
ve mulighed for en effektiv mærk-
ning af rent videnskabelig betydning;
ligeledes vil det indhøstede materia-
le, og de indvundne erfaringer være
af interesse. Men om man ønsker at
udsende en vildtbiolog til Arktisk
• station på Disko, eller om det ind-
vundne materiale skal hjemsendes
til de respektive specialister, må bli-
ve de højere læreanstalters opgave at
løse.
Af det lidet, der her er nævnt, vil
det ses, at der virkelig kan gøres no-
get for jagten i Grønland, og at man
derfor også bør gøre noget. At det,
der skal gøres for jagten, må blive
gjort fra dansk side er ret indlysen-
de. For det første, fordi grønlænder-
ne ikke selv bar midlerne, for det
andet, fordi ord som rationel vildt-
pleje, udsættelse af vildt og lignende
er ukendte begreber på Grønland og
derfor i praksis må udføres af folk,
som ved, hvad det drejer sig om. For
det tredie må man erindre, at alt
vedrørende jagten i Grønland i dag
sorterer under en enkelt videnskabs-
mand; det er næppe at forlange, at
samme mand, som dyrker den syste-
matiske videnskab, skal kunne løse
de mange praktiske opgaver, der i
dag ligger og venter.
Derfor er tiden nu moden til, at
det praktiske jagtvæsen gennem
konsulentvæsenet bliver udvidet til
også at omfatte Grønland, til gavn for
de to befolkningsgrupper og til gavn
for vildtet i dette landområde, der
udgor vore største jagtmarker. Jeg
tillader mig at appellere til enhver
dansk jæger om at møde op om den-
ne opgave.
Som tidligere meddelt skulle der
være mange rensdyr i Søndre Strøm-
fjord, hvor jægerne iår har skudt
rener i massevis. Nu fortæller radio-
avisens korrespondent i Holsteins-
borg om et fænomen, der går ud på,
at rensdyrene i Søndre Strømfjord
menes at have fået en epidemisyg-
dom. Antagelsen bar den baggrund,
at nogle af de skudte dyr havde dår-
lige tænder, hvilket er en ukendt
hændelse for selv mangeårige ren-
jægere. De dårligere rensdyrtænder
er blevet sendt til en dyrlæge til
undersøgelse, fortæller korrespon-
denten.
Fornylig fik man mistanke i Hol-
steinsborg om, at der havde været
indbrudstyveri i butikken. Det blev
konstateret, at der forrige nat var
sket tyveri 1 pakhuset. Vedkommen-
de havde skaffet sig adgang ved at
slå et vindu itu, og havde stjålet ciga-
retter og spiritus. Man ved endnu
ikke, hvem gerningsmanden er.
Kan man ikke yde
større tb-hjælp?
I Upernavikbladet „K’imugseK",
der netop atter er udkommet efter en
lang „hviletid", som det udtrykkes
af bladets redaktion, finder vi et læ-
serindlæg, fra hvilket vi tillader os
at tage et par citater. Indlægget er
underskrevet af „sa“, som 1)1. a. skri-
ver:
— Vi, som forstår, hvad tb er, vil
gerne sige tak, fordi dér bliver ydet
hjælp af forskellig art til de tb-ramte
personer og deres familier. Man prø-
ver at forklare gennem artiklen og
foredrag, hvor vigtigt det er at få
lægebehandling i sygdommens be-
gyndelse. Dette er helt rigtigt, og
man prøver at fortælle os tb-ramte
med største vægt, hvor stor betyd-
ning det er, at vi selv må hjælpe til,
hvis vi skal have nytte af vores be-
handling. Jeg tror, jeg ikke tager fejl,
hvis jeg påpeger, at man hævder, at
det er helt rigtigt, patienten får til-
strækkelig hvile — man siger jo, lun-
gerne ikke må anstrenge sig.
Og med alt det nævnte som bag-
grund, begyndte man at yde tb-hjælp
i de sidste år, og efter sigende skal
den være så stor, at de personer, som
nyder denne hjælp, ikke må søge ar-
bejde, som kan være anstrengende
for legemet, for at skaffe penge til
livets opretholdelse. —• „Sa“ gjorde
derefter opmærksom på, at man i
hvert fald i Upernaviks distrikt ikke
kan leve af GO kroner om måneden,
som efter han mening er den største
hjælp, der ydes til de tb-ramte. Vi
ved godt, at hjælpen ydes til adskil-
lige personer, og at man har brug
for pengene til andre formål, skriver
„sa“, men tb-hjælpen blev stiftet for
at undgå, at udskrevne patienter
skulle søge arbejde, som kunne med-
føre tilbagefald af deres sygdom ...
Det er godt, at man kan skaffe ar-
bejde ... i byen — i nogle tilfælde
alt for tungt arbejde! Og på udste-
derne? Desværre måtte forsorgerne
gå til anstrengende fangst for at få
støtte til den ellers gode hjælp. Så
kommer spørgsmålet:
Kan man ikke yde større tb-hjælp?
ASSONO THE
mamartaKaoK
— ama pdrtugkat iluine mérKanut frimær-
kinik navssågssanarpoK
— en nydelse
og der er indlagt frimærker til børnene i
pakken.
Harto fuldautomatiske
oliefyr
Eneste fuldautomatiske oliefyr for min-
dre kedler med variabel dyse og indstil-
bart bramderhoved (combustion head
SHELL/MONARCH type).
Enestående økonomi, kan monteres uden
ombygning af kedel.
Leverandør til Grønland.
HARTO OLIEFYR A/S,
Fuglsangsalle 92,
Brh. — Bella 6822.
Mathiassenip
sukuaraliai
A/S H. H. MATHIASSENS FABRIKKER
man hilser ^ i Heering
Heering ilagsingnissutaussarpoK
Dansk likør
danskit likøriliåt
21