Atuagagdliutit - 08.11.1956, Blaðsíða 23

r
— maunga RaKiniaritse, PingonguåR, ånilångå-
sångilatit. napassuliamut majuartarfit Kuasartukasni-
put, sermiugamik pissutausimanerdlune.
— Kom så herop på platformen, tag det roligt, lille
Pingo, tårntrappen er meget glat, det er vist nok for-
di den er lavet af is.
— mångimiungilasime? elevatore autdlarti-
lerpara, napassuliamut majutisavåse, tagpava-
nilo silarssuarme angutit silatunerssåt — u-
vavnit silakinerulåginartoK — sujumusavarse.
— Sidder I alle godt? Så starter jeg eleva-
toren, den fører jer op i tårnet, og deroppe
træffer I en mand, der er den klogeste i hele
verden — næst efter mig.
kutå, kutå, nuånissusia kungima tikerårtai ilag-
sivdlugit. måne takussagssase Kilanårilerérsinauvase —
neriorssorsingale issertugaK avdlanut tusartikumanago,
uva’ nangmineK pigigavko.
Goddag, goddag, det g hed er mig at hilse på min
konges gæster, heroppe vil I få noget meget interessant
at se. Men lov mig, — bevar hemmeligheden, for den er
min egen.
— issise siutisilo atordluarniarsigik! una maski-
na kåvititsissiimik tigumivilik oKalugtartuvdlo tor-
dluanik atortulik nangmineK navssåråra. aput kc-
rivdluai*toR nivautaK pingasoriardlugo atorncRåsaoK.
— Nu må T både se og høre godt efter! Maskinen
her, med håndsving og grammofontragt, har jeg selv
opfundet. Man tager 3 strøgne skovlfulde fint fros-
set sne.
— ivdlitdlo, Klump, kåvititsisitdlutit KutdleK
ikisavara. tauva aput Kaumanerdlo ingmingnut aku-
li uti såput. akuliutdluariakasitdlarångamik kussa-
naKateKarneK ajorput!
Og medens du, Klump, drejer kraftigt på hånd-
svinget, tamder jeg lyset. På den måde bliver sneen
og lyset blandet sammen. Jo bedre blanding, des
smukkere resultat!
— tauva suporneK ilivitsuinan, tauva igalåmut
nukingerniatdlarumårpuse, takusavarse suna pissar-
toK aput Kutdlerdlo akuliuteriardlugit supornikut!
— Og nu skal der pustes og p-u-s-t-e-s, og I skyn-
der jer hen til vinduet og ser, hvad der sker, når
man blander sne og lys sammen og puster!
arrå, maskina ;
erKaimavisiuk
liortuatårtoK —
ravtigo ånilålera
— Næh! Maskinen laver nordlys, hvor er det smukt!
— Kan I huske, første gang vi så det, da blev vi lidt
bange?
Sådan en maskine ville jeg gerne have!
— nå, i lå alutornaK? arssarniliorner-
mik iliniarusugtoKaraluaKaoR, uvagut-
dle nordpolimiut kisivta taimåitulior-
sinautitauvugut!
Nå, det var da en stor oplevelse,
ikke? I kan tro, der er mange, der ger-
ne vil lære at lave nordlys, men det
har vi eneret på her på nordpolen!
— kungiuvdlunga taimatut inajuarta
ra nalerKutisagunångilaK, tungmerar
nuånareKåra. nuånissusia takusavarse :
— Som konge kan jeg vist ikke rigtigt være bekendt at
tag(* trapperne på den maner, men jeg elsker at kure ned
ad trinene. Prøv selv hvor sjovt det er!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jlsusip assersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
samariamiumik nåkingniglumik (Luk. tvang. kap. 10 v. 25—37). — Den barmhjertige Samaritan (Lukas Evang. 10, 25—37).
iké måiusersorpai, oliemigdlo vlnimigdlo lanitdlugit, kivig-
)>Alo siulildliminuU igdlusissarfingmukauldlugulo tdssane u-
Kagornigssånut pdrivå, autdlarKigtariaKalernine tikitdlugo.
lian forbandt hans sår og kom olie og vin pa dem, og så
luftede lmn ham op på sit lesel og forte ham Hl et herberge og
plejede og passede ham lige til den næste dag, da han nødven-
digvis målte videre.
Så gav han værten to devarer og bad ham hjælpe manden,
og kostede det mere, skulle han nok jå resien, når samaritane-
ren kom tilbage fra sin rejse. — Længere var historien ikke.
Og så spurgte Jesus den skriftlærde; „Ilvem af disse mænd
synes du har vist sig at være den mands næste, der faldt mel-
lem roverne?“
„Den, der øvede barmhjertighed"
„Ja! Men gå- du så hen og gør ligeså!“
23