Atuagagdliutit - 08.11.1956, Blaðsíða 8

Hvalfangsten i sydishavet
DCr gøres nu klar til at tage fat på
hvalfangsten igen. Den 2. januar er
det ifølge internationalt vedtagen be-
stemmelse tilladt at jage den stadigt
aftagende hvalbestand. At der er fare
for de vældige dyr, er alle klare over.
Derfor er de internationale lande
trådt sammen for at sikre dette bety-
delige erhverv mod selvødelæggelse.
I år blev det besluttet, at der må fan-
ges 15.000 „blåhvalsenheder", og når
dette tal er nået, er det slut.
Hver hvalfanger skal dagligt tele-
grafere sin fangst til det internatio-
nale myndigheder, som så holder tal
over, hvad der er fanget. Det er vi-
denskabsmænd og praktiske sagkyn-
dige i forening, der sidder i det råd,
der bestemmer.
Dette mærkelige ord „blåhvalsen-
heder" kræver en forklaring for u-
indviede. 1 blåhval er en eenhed, og
den er lig med 2 finhvaler og
pukkelhvaler.
10 hvalfangermoderskibe ligger i
øjeblikket ved Kapstaden parate til
at sejle ned mod syd mod fangstfel-
terne, når den sidste udrustning er
færdig. Nordmændene ligger som
sædvanlig forrest. De har ikke min-
dre end 9 store flydende fabrikker
dernede, og til dem er knyttet 109
fangstbåde. (Sidste år havde Norge
101 fangstbåde). England og .Tapan
har hver tre moderskibe og Sovjet,
Holland og Sydafrika hver eet.
Hver af disse moderskibe begiver
sig hen, hvor de regner med bedst
fangstmuligheder. Og så venter man
til 2. januar ved midnat; så tager
man fat af alle kræfter. Da der kun
må fanges et bestemt antal hvaler,
gælder det om at skynde sig for at få
det mest mulige, inden ordren lyder
på stop. I 1955 varede fangsten ved til
18. piarts, men i 1956 blev man fær-
dig noget for.
For materiellet er så meget bedre
end før. Ikke alene er der flere
fangstbåde. England og Sydafrika
har således 59 fangstbåde, hvilket er
6 mere end i fjor. Men dertil kommer
et langt bedre udstyr end nogensin-
de før. Det forbedres år efter år, i
den hensigt at spare tid. Både nord-
mænd og englændere er udstyret
i år med „elektroniske opdagere", og
tre norske moderskibe vil medbringe
helikoptere til at finde hvalerne
med. Alle skibe er udstyrede med ra-
dar. Men nu vil flere af de engelske
fangstbåde blive udstyret med noget
helt nyt nemlig nogle lige opfundne
„elektriske harpuner", der menes at
medføre den „øjeblikkelige død" for
hvalerne. Dette lyder jo meget tilta-
lende, men det kan næppe være an-
dre grunde end de rent praktiske, at
man slipper for at lade sig slæbe lai}-
ge tider af de harpunerede hvaler,
der løber med harpunen i sig og ved
den lange line er fastgjort til båden,
hvilket tager tid, som er grundtan-
ken i dette iøvrigt humane apparat.
Det er et kapløb i vor tid med
hvalfangst. Det gælder for alle om at
makarina
morKutigi
neKarnerpau
SSOK.,
»ten fatte**« «*»<««**
M <«*« tWttMIttlUwt
ima atekarpoK
'OMA)
MARGARINE
OMA
margarine
få de flest mulige af de 15.000 blå-
hvaler.
Norge foreslog ved sidste konfe-
rence, at der skulle medfølge en in-
spektør af fremmed nationalitet med
hvert moderskib, som skulle holde
tal over, hvor mange dyr der blev
fanget, for derigennem at sikre alle
imod, at bestemmelserne blev over-
trådt.
Efter endt fangst vil alle logbøger
og journaler blive fremlagt, for at
man derigennem kan slutte sig til,
om bestanden er skadet, eller om
man kan tillade et lignende antal
hvaler dræbt til næste år. Man har
lært at holde hus med værdierne i
vor tid. I sydishavet skal man ikke
have gentaget udryddelsen af hvaler,
som den fandt sted i den nordlige
halvkugles vande, fordi man regnede
med, at havene var uudtømmelige.
P. F.
Kingmit III:
Kalatdlit-nunane Kingmit
pårine Karner at pitsaussui-
ndungilaK
(agdl. kontorchef P. Rosendahl)
matuma sujuline inuit Kingmiming-
nik KanoK perorsaissarnerat erKar-
torneKarsimavoK. idngmitdle Kimug-
tut inunermingne atugagssarissåinik
påsissaKarusugkåine soKutiginartu-
vok Kingmit arnavissat piarKaming-
nik KanoK perorsaissarnerat takusav-
dlugo.
niuvertup Aage Bistrupip Kalåt-
dlit-nunane inusimavdlune Kingmit
KanoK periauseKartarnerånik ilisima-
ssaicardluartup atuagkiamine sujorna-
tigut taerigkavtine måkua ilisarnau-
tauvdluardlutik icingininut tamanut
tiingassutut OKautigai:
rcingmip anånap perorsaissarnera
„Kingmip arnavissap piarKane inu-
nerme maligtarissagssat tungavigi-
ssåinik iliniartitarpai. KingmiarKat
mardlungnik KåumateKalinardlutik
ånernartup suneranik påsingnerér-
tarput, kingusingnerussiikutdlo kång-
neic, isse, KasutagdluinarneK åmalo
ingminut igdlersorniardlune pång-
ningneK tamåinarmik inunermingnik
Artikelserien fra
Østgrønland
vil blive påbegyndt i næste num-
mer af Grønlands poste n — altså
nummer 23.
akcKarsinaussut misigissarpait. inuit
mérartait kamautdlulik pålerångata
angajorivåve nukinginavik aggertar-
put avigsårtcriardlugitdlo nålagtuv-
dlutigdlo pitsaussuniarKuvdlugit o-
Kaorivigsårtardlugit, KingmiarKatdlc
pångningneK pingitsoratik jliniagag-
ssaråt tamatumane ilioriausausinau-
ssut tamaisa ilångutdlugit, Kingminu-
me Kimugtunut inersimassunut ilå-
ngukångata ingmingnut igdlersorsi-
naunigssåt pissariaKardluinartuvoK.
tamåna KingmiarKat arnåta ilisimav-
dluarpå. autdlarKaumut KingmiarKat
ikasåinardlutik pissaraluarput, uv-
dlutdle ilåne kamautivigsulertårput.
tamaviånguat ingmingnut perssari-
ssarput ånersarniardlutik, ånersine-
Kariardlutigdlo nagdlingnåinaving-
mik nivdlialugtardlutik. arnåta soku-
tigingitsutut Kasunigssåt tikitdlugo
påtitarpai naggatågutdle siggungmi-
nik avigsårtitardlugit pinguaicatigi-
lerdlugitdlo. niuisigut kingmartarpai
ånersitardlugit ilånilo Kungaslnakasi-
sigut kissardlugit tamatuma KanoK
ånernartigisinauneranik misigitiniar-
dlugit. kingusingnerussukut King-
miarKat ingminik såssussinigssånut
iliniartitarpai. natdlartertarpoK pa-
miune merKortoK nåminut igdlersu-
tigssatut siårdlugo niarKunilo peKi-
kånerdlugo tordlunile KingmiarKanit
kineKarsinångordlugo, tauva manigu-
tlnalerdlunc akiukungnaertarpoK. —
ineringnerulerangata takutitarpai
akeran KagdlingorsimassoK KanoK
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
igdlingnartunik nerissagssigit
kågérKat pitsavit * Bf — det bedste i biseuits
kdnglkut pisivfigissartagåt
kiksit kågérKatdlo mamangå-
ramik serKulårtuinait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biseuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mora. København.
8