Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.11.1956, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 08.11.1956, Blaðsíða 7
En næsten tilfreds mands utilfredse betragtninger Der er noget trist, meget trist ved at iagttage Grønland i dag. Hvis Dau- gård Jensen „åh - vorherre be- vares", hører jeg prostesterne fra de ■fleste sider, „skal vi nu ha’ ham hen- tet ud af graven igen, og ha’ minder fra Chr. d. Fjerdes tid præsente- ret, luk for den idiot!" — Lige meget ud skal det. Altså hvis denne gentle- man og hædersmand kunne få lov til at kigge på sine hjertebørn, som de ser ud i dag, næsten halvdelen af dem, ville han skyndsomst forsvinde ned, hvor han kom fra. Mens lian le- vede vogtede han dem så godt som nogen hyrde sin flok. Han beskyttede dem mod overflødig invasion, her- med imod al det triste, der uvægerlig følger med i en invasions kølvand! Dette var noget grønlænderne for- stod og satte pris på, de søgte efter hedste evne at gengælde det ved gode indsatser i form af fangst og fiskeri! Det, der sker i dag, har grønlænder- ne forlængst opgivet at forstå — vi andre så vidt også, men grønlænder- ne er klar over, at kun meget lidt af det vil gavne ham, selv om der også mellem dem findes beregnende typer, der lader stå til. „Kulturgi'ften“s re- sultater er tydelige! — Dengang var så godt som alle tilfredse; de få, der ikke var det, har selv skylden! Den- gang iå underskudet for et år betyde- ligt lavere end for en måned i dag. Dengang var næsten alle grønlænde- re fangere eller fiskere og bragte „ef- ter hedste evne produkter ind, som blev solgt' til Handelen. Nu i alle de „store byer" suger grønlænderne af den danske statskasse, for at udføre arbejde, der i de fleste tilfælde hver- ken gavner ham eller lians land — og slet ikke Danmark! Skal vi lige se lidt på andre lande med kolonier. Der vandrede guldet fra kolonierne til „stedmoderlandet", lier er det omvendt. Guldet kommer fra Dan- marks nationalbank og spredes over hele Grønland, hvor man, blandt an- det, kan finde det lagt i nye veje, ved hvilke der bygges moderne huse, som bliver beboet af danskere, der, i de fleste tilfælde „pusler" med noget administrativt, der enten helt kan undværes, eller ligeså godt udfores hjemme! Den, der holder øjnene åb- ne er klar over, at meget kunne være anderledes og meget kunne spares. Grønlændere, som fra starten har holdt øjnene på vid gab, for så vidt også munden, af hare forbavselse, har forlængst lukket begge dele for den- ne vandalisme, som de ikke begriber et hak af, selv om de forestiller at gøre det! Det er meget vanskeligt at se hvad denne „udsmykning" skal gøre godt for, hvis det er for at lok- ke købere til herligheden, så kan „skodderne" godt smækkes for med det samme, de få købere, der har væ- ret interesseret, har forlængst opda- get, at det eneste guid, der findes i Grønland, er det der er tilbage i „det døende Klondyke" ved Ivigtut og så fisken i fjordene, den, der fin- des på bankerne bliver Grønland ik- ke ene om, det er internationalt! — Blyet i Mestersvig kan „hvis naturen bliver drilsk, let blive „vejet og fun- det for let", hvis naturen, som sagt, skulle bestemme sig for at køre hårdt med minusgraderne og Danmarks- strædet samtidig holde sig i ro, så vil Mestersvig være lukket. Nå, det er jo heller ikke i ålestersvig, al jord- bærrene og tomaterne rødnier i dej- lige drivhuse, tanken kunne dog væ- re den, at Mestersvig spyttede lidt i bøssen for at få en dybere rødme fremkaldt! Historien fortæller os, at overalt i verden, hvor de hvide har „plantet" deres kultur, har det været for vin- ding, han var klar over, at del var til- stede, som var invasionen værd, uden hensyn til den primitive befolk- ning, der var de egentlige ejere, men som ganske vist aldrig havde haft brug for det eftertragtede „guld"! Trods alt, så var her en årsag til in- vasionen - nemlig vinding, det er ikke tilfældet her! Nu vil De sikkert sige: „Jamen, der måtte da gøres noget, andre nationer ville finde det mærkeligt, om vi lod Grønland henligge i middelalderlig tilstand. Nå, ja, selv om det ikke ved- kommer andre, så kunne og burde dette være grebet anderledes an. Der eksisterer sikker en masse ukendte faktorer, der hverken kan eller må bringes for dagens lys, disse faktorer har — muligvis tvunget alt det, som jeg her har kritiseret, frem i dagslyset, det har sikkert ikke været meningen at „holden" skulle afsted- komme en så kostbar lavine, men hi- storien om igen, lavinen kunne ikke standses! Hvad vi „førkrigs'folk" sy- nes ville have været sund logik var, at ofre penge på fiskeri, kajer, pak- huse, fryserier, hvalfangst og til- trængte kuttere og både til disse for- mål. Tiden ville så vise, hvor meget administration der var påkrævet og øges efterhånden som produktionen tiltog. Som det ser ud i dag mener jeg, at der er begyndt omvendt. Til slut kan jeg ikkesafholde mig fra at gengive en lille solskinshistorie fortalt af min gamle ven pastor Peter Rosing! For mange år siden var han udset til at løse sin fader af som præst i Angmagssalik. Inden hans far skulle rejse, bad han Peter om at besøge en boplads nerdpå — en boplads som Rosing senior påstod, at han ikke havde haft lid til 'at besøge. For en- gangs skyld tvivlede Peter på, al hans far talte sandhed, men selvfølgelig, han rejste derop! Han fandt 112 — sunde, glade og helt tilfredse mennesker — men de syndede — syndede — uden „at vide det!" „Da jeg meget varsomt søgte at forklare dem dette forhold, fortalte Peter, „så de mere forbavsede end egentlig skamfulde på hinanden, de var sådan set lige syndefulde — alle de voksne, selvfølgelig bar de ældste på de fleste synder, men hvorledes skulle de føle hyrde, de ingen anelse havde om var forkert? — Jeg skynd- te mig derfra med en meget grumset samvittighed! Min far blev lykkelig og rejste til Yestgrønland med god samvittighed og efterlod mig i Øsl- grønland med min grumsede!! Der forløb en månedstid, da jeg en dag så en konebåd svinge rundt hav- nepynten, eskorteret af fire kajak- ker. Jeg gik ned til fjeldet, hvor ko- nebåden lagde til og genkendte en af de unge fangere i kajak som hørende til den boplads jeg havde besøgt, jeg inviterede ham med hjem! Han vir- kede noget genert, men så ellers helt tilfreds ud, det varede ikke længe, før jeg fandt ud af — at de syndede videre! Skønt det, at jeg er præst —• må jeg indrømme, at min samvittig- hed blev lettet og renset altså ik- ke præstens men mennesket i mig!" Så meget for Peter! Fakta var, at de stadig syndede og gør det måske endnu. Skal deres synderegi- ster gøres op og man samtidig kunne krænge ethvert individs synder ud til offentlig beskuen, er jeg ikke i tvivl om, at fangerens synder ville være de mindst snavsede! Jeg må gentage: „Fanger", hermed mener jeg uberørt, Ikke behov for et drankerhjem i Grønland Der drikkes for meget, men der er kun fd drankere, siger landslæge Preben Smith. altsa ikke de grønlændere, som vi har velsignet med kulturgiften! Altså - hvorfor ikke lade disse mennesker være, sunde, tilfredse og lykkelige, når del at gøre dem til det modsatte, ikke gavner hverken dem eller os. Det er for sent at rejse et væltet hus men aldrig for sent al stive et vaklende af! Chr. Petersen. Der har været planer fremme om at oprette et drankerhjem i Grønland. Nærmere betegnet gik planerne ud .på at indrette et sådan i det gamle sygehus i Holsteinsborg. For at få et begreb om behovet for en sådan helbredelsesanstalt iværk- satte man en rundspørge til Grøn- lands kommunalbestyrelser og læger for at få oplysning om antallet af kroniske alkoholister („drankere") i de forskellige distrikter, og hvor mange af disse der var villige til at lade sig indlægge til afvænning. Re- sultatet heraf er, at der i hele Vest- grønland findes mellem 19 og 27 per- soner, som efter den stedlige sag- kundskab kan betegnes som egentli- ge drankere. Af disse har to (2) er- klæret sig vilige til behandling, 11 har enten sagt nej, eller man mener, at vide, at de ikke ønsker sig behand- let. Om (i vides ikke, om de vil være villige, og endelig har man om 8 in- gen nærmere oplysninger. Forskellige afholdsfolk og andre, som har særlig forstand på disse ting, har berejst kysten for at stude- re alkoholproblemet. Der har blandt disse rejsende konsulenter været enighed om, at egentlig kronisk alko- holisme er sjælden i Grønland, og i dette tilfælde er der altså smuk over- ensstemmelse mellem det almindelige indtryk og resultatet af den refere- rede undersøgelse. På baggrund af disse oplysninger vil der ikke være megen mening i at oprette en særlig helbredelsesanstait for kroniske alkoholister. Disse oplysninger vil måske over- raske mange, da det jo er en kends- gerning, at alkoholforbruget i Grøn- land er meget stort. Hvad skal man da forstå ved en dranker? Jo, det er en person, som daglig, så at sige va- nemæssigt, indtager større mængder alkohol. Man vil ikke kalde et menne- ske dranker, fordi han drikker en pilsner og eventuelt en snaps til sin frokost. Man er heller ikke dranker, fordi man undertiden ved festlige lejligheder får for meget al drikke. Men drikker man jævnt og stot hver dag, eller voldsomt i længere perio- der („kvårtalsdrankere"), så er det unormalt, og behandling må over- vejes. Det er endvidere karakteristisk for de fleste egentlige drankere, at de drikker alene — i enerum. Det er iøvrigt ikke her stedet at komme nærmere ind på de sygelige former for alkoholmisbrug, og de dermed følgende sygdomme og ulyk- ker. Blot må det slås fast, at det store alkoholforbrug i Grønland skyldes „lejlighedsdrikkeriet", -—- ved højti- der, fødselsdage, bryllupper, barne- dåb, lønningsdage o. s. v. Som over- læge Clemmesen udtrykte det: „For mange drikker for meget for ofte". Det er jo klart, at man ikke kan — og ikke bør — behandle „lejligheds- drankerne" i en anstalt. Der hører kun „vanedrankerne" hjemme, og dem har vi altså ikke ret mange af i Grønland. Det er glædeligt, for mens den kro- niske alkoholisme er meget vanskelig at behandle, kan —- og må — lejlig- hedsdrikkeriet bekæmpes gennem oplysning og opdragelse, ved at ska- be et behov for nyttige og smukke ting og ved at få folk til at forstå, al der ikke er noget „morsomt" ved fuldskab, men at det er en tilstand, som er nedværdigende for tænkende væsner. P. Smith. mm s I Ik sildinarigsarfil atorlugssail sildinarigsarnermut alortoKarfit umiarssuit silåinarigsarfé sildinarmik kissarlumik supornlil ikumatilsivit supårutait VENTILATIONSMATERIEL VENTILATIONSANLÆG SKIBSVENTILATION VARMEVENTILATORER KEDELBLÆSERE Leverandør til Grønlund m mm Kal&ldlit-nunumit tunississartoK (niorKutilik) 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.