Atuagagdliutit - 08.11.1956, Blaðsíða 7

En næsten tilfreds mands
utilfredse betragtninger
Der er noget trist, meget trist ved
at iagttage Grønland i dag. Hvis Dau-
gård Jensen „åh - vorherre be-
vares", hører jeg prostesterne fra de
■fleste sider, „skal vi nu ha’ ham hen-
tet ud af graven igen, og ha’ minder
fra Chr. d. Fjerdes tid præsente-
ret, luk for den idiot!" — Lige meget
ud skal det. Altså hvis denne gentle-
man og hædersmand kunne få lov
til at kigge på sine hjertebørn, som
de ser ud i dag, næsten halvdelen af
dem, ville han skyndsomst forsvinde
ned, hvor han kom fra. Mens lian le-
vede vogtede han dem så godt som
nogen hyrde sin flok. Han beskyttede
dem mod overflødig invasion, her-
med imod al det triste, der uvægerlig
følger med i en invasions kølvand!
Dette var noget grønlænderne for-
stod og satte pris på, de søgte efter
hedste evne at gengælde det ved gode
indsatser i form af fangst og fiskeri!
Det, der sker i dag, har grønlænder-
ne forlængst opgivet at forstå — vi
andre så vidt også, men grønlænder-
ne er klar over, at kun meget lidt af
det vil gavne ham, selv om der også
mellem dem findes beregnende typer,
der lader stå til. „Kulturgi'ften“s re-
sultater er tydelige! — Dengang var
så godt som alle tilfredse; de få, der
ikke var det, har selv skylden! Den-
gang iå underskudet for et år betyde-
ligt lavere end for en måned i dag.
Dengang var næsten alle grønlænde-
re fangere eller fiskere og bragte „ef-
ter hedste evne produkter ind, som
blev solgt' til Handelen. Nu i alle de
„store byer" suger grønlænderne af
den danske statskasse, for at udføre
arbejde, der i de fleste tilfælde hver-
ken gavner ham eller lians land —
og slet ikke Danmark! Skal vi lige se
lidt på andre lande med kolonier.
Der vandrede guldet fra kolonierne
til „stedmoderlandet", lier er det
omvendt. Guldet kommer fra Dan-
marks nationalbank og spredes over
hele Grønland, hvor man, blandt an-
det, kan finde det lagt i nye veje, ved
hvilke der bygges moderne huse, som
bliver beboet af danskere, der, i de
fleste tilfælde „pusler" med noget
administrativt, der enten helt kan
undværes, eller ligeså godt udfores
hjemme! Den, der holder øjnene åb-
ne er klar over, at meget kunne være
anderledes og meget kunne spares.
Grønlændere, som fra starten har
holdt øjnene på vid gab, for så vidt
også munden, af hare forbavselse, har
forlængst lukket begge dele for den-
ne vandalisme, som de ikke begriber
et hak af, selv om de forestiller at
gøre det! Det er meget vanskeligt at
se hvad denne „udsmykning" skal
gøre godt for, hvis det er for at lok-
ke købere til herligheden, så kan
„skodderne" godt smækkes for med
det samme, de få købere, der har væ-
ret interesseret, har forlængst opda-
get, at det eneste guid, der findes i
Grønland, er det der er tilbage i
„det døende Klondyke" ved Ivigtut
og så fisken i fjordene, den, der fin-
des på bankerne bliver Grønland ik-
ke ene om, det er internationalt! —
Blyet i Mestersvig kan „hvis naturen
bliver drilsk, let blive „vejet og fun-
det for let", hvis naturen, som sagt,
skulle bestemme sig for at køre hårdt
med minusgraderne og Danmarks-
strædet samtidig holde sig i ro, så
vil Mestersvig være lukket. Nå, det er
jo heller ikke i ålestersvig, al jord-
bærrene og tomaterne rødnier i dej-
lige drivhuse, tanken kunne dog væ-
re den, at Mestersvig spyttede lidt i
bøssen for at få en dybere rødme
fremkaldt!
Historien fortæller os, at overalt i
verden, hvor de hvide har „plantet"
deres kultur, har det været for vin-
ding, han var klar over, at del var til-
stede, som var invasionen værd,
uden hensyn til den primitive befolk-
ning, der var de egentlige ejere, men
som ganske vist aldrig havde haft
brug for det eftertragtede „guld"!
Trods alt, så var her en årsag til in-
vasionen - nemlig vinding, det er
ikke tilfældet her!
Nu vil De sikkert sige: „Jamen, der
måtte da gøres noget, andre nationer
ville finde det mærkeligt, om vi lod
Grønland henligge i middelalderlig
tilstand. Nå, ja, selv om det ikke ved-
kommer andre, så kunne og burde
dette være grebet anderledes an. Der
eksisterer sikker en masse ukendte
faktorer, der hverken kan eller må
bringes for dagens lys, disse faktorer
har — muligvis tvunget alt det,
som jeg her har kritiseret, frem i
dagslyset, det har sikkert ikke været
meningen at „holden" skulle afsted-
komme en så kostbar lavine, men hi-
storien om igen, lavinen kunne ikke
standses! Hvad vi „førkrigs'folk" sy-
nes ville have været sund logik var,
at ofre penge på fiskeri, kajer, pak-
huse, fryserier, hvalfangst og til-
trængte kuttere og både til disse for-
mål. Tiden ville så vise, hvor meget
administration der var påkrævet og
øges efterhånden som produktionen
tiltog. Som det ser ud i dag mener
jeg, at der er begyndt omvendt.
Til slut kan jeg ikkesafholde mig
fra at gengive en lille solskinshistorie
fortalt af min gamle ven pastor Peter
Rosing!
For mange år siden var han udset
til at løse sin fader af som præst i
Angmagssalik. Inden hans far skulle
rejse, bad han Peter om at besøge en
boplads nerdpå — en boplads som
Rosing senior påstod, at han ikke
havde haft lid til 'at besøge. For en-
gangs skyld tvivlede Peter på, al hans
far talte sandhed, men selvfølgelig,
han rejste derop!
Han fandt 112 — sunde, glade og
helt tilfredse mennesker — men de
syndede — syndede — uden „at vide
det!" „Da jeg meget varsomt søgte at
forklare dem dette forhold, fortalte
Peter, „så de mere forbavsede end
egentlig skamfulde på hinanden, de
var sådan set lige syndefulde — alle
de voksne, selvfølgelig bar de ældste
på de fleste synder, men hvorledes
skulle de føle hyrde, de ingen anelse
havde om var forkert? — Jeg skynd-
te mig derfra med en meget grumset
samvittighed! Min far blev lykkelig
og rejste til Yestgrønland med god
samvittighed og efterlod mig i Øsl-
grønland med min grumsede!!
Der forløb en månedstid, da jeg en
dag så en konebåd svinge rundt hav-
nepynten, eskorteret af fire kajak-
ker. Jeg gik ned til fjeldet, hvor ko-
nebåden lagde til og genkendte en af
de unge fangere i kajak som hørende
til den boplads jeg havde besøgt, jeg
inviterede ham med hjem! Han vir-
kede noget genert, men så ellers helt
tilfreds ud, det varede ikke længe,
før jeg fandt ud af — at de syndede
videre! Skønt det, at jeg er præst —•
må jeg indrømme, at min samvittig-
hed blev lettet og renset altså ik-
ke præstens men mennesket i
mig!" Så meget for Peter! Fakta
var, at de stadig syndede og gør det
måske endnu. Skal deres synderegi-
ster gøres op og man samtidig kunne
krænge ethvert individs synder ud til
offentlig beskuen, er jeg ikke i tvivl
om, at fangerens synder ville være
de mindst snavsede! Jeg må gentage:
„Fanger", hermed mener jeg uberørt,
Ikke behov for et drankerhjem
i Grønland
Der drikkes for meget, men der er kun fd drankere, siger landslæge
Preben Smith.
altsa ikke de grønlændere, som vi
har velsignet med kulturgiften!
Altså - hvorfor ikke lade disse
mennesker være, sunde, tilfredse og
lykkelige, når del at gøre dem til det
modsatte, ikke gavner hverken dem
eller os. Det er for sent at rejse et
væltet hus men aldrig for sent al
stive et vaklende af!
Chr. Petersen.
Der har været planer fremme om
at oprette et drankerhjem i Grønland.
Nærmere betegnet gik planerne ud
.på at indrette et sådan i det gamle
sygehus i Holsteinsborg.
For at få et begreb om behovet for
en sådan helbredelsesanstalt iværk-
satte man en rundspørge til Grøn-
lands kommunalbestyrelser og læger
for at få oplysning om antallet af
kroniske alkoholister („drankere") i
de forskellige distrikter, og hvor
mange af disse der var villige til at
lade sig indlægge til afvænning. Re-
sultatet heraf er, at der i hele Vest-
grønland findes mellem 19 og 27 per-
soner, som efter den stedlige sag-
kundskab kan betegnes som egentli-
ge drankere. Af disse har to (2) er-
klæret sig vilige til behandling, 11
har enten sagt nej, eller man mener,
at vide, at de ikke ønsker sig behand-
let. Om (i vides ikke, om de vil være
villige, og endelig har man om 8 in-
gen nærmere oplysninger.
Forskellige afholdsfolk og andre,
som har særlig forstand på disse
ting, har berejst kysten for at stude-
re alkoholproblemet. Der har blandt
disse rejsende konsulenter været
enighed om, at egentlig kronisk alko-
holisme er sjælden i Grønland, og i
dette tilfælde er der altså smuk over-
ensstemmelse mellem det almindelige
indtryk og resultatet af den refere-
rede undersøgelse.
På baggrund af disse oplysninger
vil der ikke være megen mening i at
oprette en særlig helbredelsesanstait
for kroniske alkoholister.
Disse oplysninger vil måske over-
raske mange, da det jo er en kends-
gerning, at alkoholforbruget i Grøn-
land er meget stort. Hvad skal man
da forstå ved en dranker? Jo, det er
en person, som daglig, så at sige va-
nemæssigt, indtager større mængder
alkohol. Man vil ikke kalde et menne-
ske dranker, fordi han drikker en
pilsner og eventuelt en snaps til sin
frokost. Man er heller ikke dranker,
fordi man undertiden ved festlige
lejligheder får for meget al drikke.
Men drikker man jævnt og stot hver
dag, eller voldsomt i længere perio-
der („kvårtalsdrankere"), så er det
unormalt, og behandling må over-
vejes. Det er endvidere karakteristisk
for de fleste egentlige drankere, at
de drikker alene — i enerum.
Det er iøvrigt ikke her stedet at
komme nærmere ind på de sygelige
former for alkoholmisbrug, og de
dermed følgende sygdomme og ulyk-
ker. Blot må det slås fast, at det store
alkoholforbrug i Grønland skyldes
„lejlighedsdrikkeriet", -—- ved højti-
der, fødselsdage, bryllupper, barne-
dåb, lønningsdage o. s. v. Som over-
læge Clemmesen udtrykte det: „For
mange drikker for meget for ofte".
Det er jo klart, at man ikke kan —
og ikke bør — behandle „lejligheds-
drankerne" i en anstalt. Der hører
kun „vanedrankerne" hjemme, og
dem har vi altså ikke ret mange af i
Grønland.
Det er glædeligt, for mens den kro-
niske alkoholisme er meget vanskelig
at behandle, kan —- og må — lejlig-
hedsdrikkeriet bekæmpes gennem
oplysning og opdragelse, ved at ska-
be et behov for nyttige og smukke
ting og ved at få folk til at forstå,
al der ikke er noget „morsomt" ved
fuldskab, men at det er en tilstand,
som er nedværdigende for tænkende
væsner.
P. Smith.
mm
s
I
Ik
sildinarigsarfil atorlugssail
sildinarigsarnermut alortoKarfit
umiarssuit silåinarigsarfé
sildinarmik kissarlumik supornlil
ikumatilsivit supårutait
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
VARMEVENTILATORER
KEDELBLÆSERE
Leverandør til Grønlund
m
mm
Kal&ldlit-nunumit tunississartoK (niorKutilik)
7