Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Síða 5

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Síða 5
Kalåtdlit-nunåne niuverneK Keritit- sivingnik aulisagkatdlo perdlukuisa iluaKutigssiarineKartarfigssåinik På- miune, Sisimiune, Ilulissane Nungmilo sanatitsiniardlune pilerssåruteKarpa- lugpoK. — * Påmiune ukioK kingugdleK inungor- tut amerdlanerussutåt 36 promilleusi- mavoK. nakorsåta nalunaerutai malig- dlugit tb-mik toicussartut ikiliartui- narput, arnatdlo mardluinait 1956-ime tOKussutigisimavåt. K’oKertarssuaK februarip 28-åne tingmissartumit agdlagkanik nåkartit- sivigineKarmat agdlagkat atautsit Tysklandimingånérsusimåput —• feb- ruarip 26-åne unukut nagsiuneicarsi- massut! Påmiune nukagpiaraK sisamanik ukiulik angutisiame igdluata ikuat- dlangneratigut ikuatdlagussausima- vok. tamatumunga atassumik Kavte- rutitigut isumangnaitdlisainerup ami- gåssusia agssuarineKarpoK. piniartorssuaK landsrådime kommu- nerådimilo ilaussortausimassoK sar- Karmiunigdlo sølviussunik mardlung- nik nersornausigaussarsimassoK Pavia Jensen, SarKaK, 80-inik ukioKardlune toKusimavoK. niuvernerup Københavnime kalåt- dlit amiutåinik åssigingitsunik Kanig- tukut akitsorterisitsinerane isertitat katitdlutik 950,000 kr.-usimåput. te- riangniat Kernertat amé 3365-it, Ka- Kortat amé 1917-it, natsit amé 9821-t, agdlagtut amé 1495-it, natserssuit amé mardluk, umingmait amé arfineK-pi- ngasut nånutdlo amé 22-t tuniniarsi- mavait. manitsormiut åipagssånérdlutik un- garnimiunut ikiutigssanik katerssui- niarnermingne 637 kr.-t isertisimavait. spejderit igdlunik nåsaivdlutik kater- ssuiniarnerat iluaKutausimavoK. ilisimatoK’ perumio Victor Raul de la Torre, Kalåtdlit-nunånitsiarsima- ssok, Københavnime OKalugiartitdlune oKarsimavoK karrit „inkamiut karré“- nik taineKartartut Amerikamilo kujat- dlerme KåKarssuarne nautineKartartut Kalåtdlit-nunåne inerisinåusangatiki- ne, tåssa sivinganerne sarKarigsune. Reduceret sejlads på Grønland noget aj et dødsstød for producenterne Vintersejladsen vurderet af handelsinspektør Helge Andersen På sin nu afsluttede første rejse i 1957 har ms „Umanak“ været ude for så hårdt vejr, at man nu i de danske aviser debatterer, hvorvidt det er forsvarligt at gennemføre vintersejladsen på Grønland, ligsom dette spørgsmål i henhold til den grønlandske radioavis agtes rejst i folketinget af folketingsmand Augo Lynge. Det er hævet over enhver tvivl, at „Umanak“ har haft en overmåde hård rejse, vel hårdere end noget andet skib i farten på Grønland i de senere år, men at sejladsen på Nordatlanten og navnlig rundt omkring Kap Farvel kan være hård er kendt af alle grøn- landsfarere, og mange passagerer har i årenes løb med ængstelse set frem til den dag, da de skulle runde dette kap. Dette har været en kendsgerning i mange år, før nogen tænkte på at gennemføre kontinuerlig vintersejlads, uden at man dog af den grund talte om at indskrænke sejladsen. OGSÅ SEJLADS FØR 1940 Forholdet er jo det, at de vejrmæs- sige betingelser ved Kap Farvel er således, at man på så godt som enhver årstid kan komme ud for særdeles hårde rejser, og så vidt jeg ved, har skibsfartens synspunkt hidtil været det, at månederne januar og februar bød på forholdsvis roligere vindfor- hold end både november/december og marts/april. Det er i denne forbindelse værd at erindre, at man også før 1940 sejlede på Grønland i november og marts/april, uden at der var nogen, der tog til orde mod denne sejlads, selv om skibene teknisk set ikke var forsynet med de hjælpemidler, som de nu har i form af radar, gyro m. v. „Umanak“s hårde rejse i år forekom- mer mig således ikke at give tilstræk- kelig berettigelse til at kræve vinter- sejladsen i januar/februar indstillet af vejrmæssige grunde, idet man såfremt man vil være konsekvent, så også må standse i november/december og marts/april, og hvem vil tage ansvaret for en sådan tilbageskruning af ud- viklingen og de deraf følgende konse- kvenser for Grønlands økonomi? sommerhalvåret næppe vil virke bil- liggørende. Den private handelsstand ville på samme måde som Handelen komme til at mærke ulemperne ved øgede udgifter til lagervarer og op- lagsrum og vil for en enkelt branche som viktualiehandel, der er afhængig af hyppige kødtilførsler fra Danmark, kunne komme til at virke katastrofalt med de yderst beskedne fryse- og kø- lelagre, vi har. NOGET AF ET DØDSSTØD En forringet forsyningstjeneste vil således være gennemførlig, men vil være både ubehagelig og fordyrende. Gennemførelsen af en reduceret be- sejling vil for landets produktionsliv imidlertid være noget af et økonomisk dødsstød. En meget stor del af salt- fiskproduktionen er først afskibnings- klar i oktober, november, december og til dels januar, men skal også af skibes i denne periode for at være rettidigt fremme hos køberne. Udskydelse af afskibningen til foråret vil normalt betyde lavere salgspriser, men øgede lager- og renteudgifter, og man må se i øjnene, at hele produktionen kan bli- ve tabsgivende. For produktionen af frossen fiskefilet, f. eks. i Sukkertop- pen, er forholdet det, at en så stor del af produktionen falder i vinterhalv- året, at en regelmæssig afskibning i samme periode er nødvendig for at holde produktionen i gang. Fryselage- rets kapacitet er ikke stor nok til at tage hele denne periodes produktion, men en udvidelse af kapaciteten, fremfor en successiv afskibning, vil være fordyrende for hele produktio- nen, rent bortset fra at den af terræn- mæssige grunde ikke vil være mulig i en årrække fremover. Dertil kommer, at det af handelsmæssige grunde er nødvendigt, at visse dele af produk- tionen kommer frem til aftagerne så hurtigt som muligt. Efterhånden som fryserier udbygges i' andre byer på kysten, vil det samme behov for hyp- pig og regelmæssig afskibning opstå der. For det grønlandske erhvervslivs trivsel vil det således være en betin- gelse for det bedst mulige økonomiske resultat, at besejlingen gennemføres kontinuerligt hele året. SEJLADSEN MÅ FORTSÆTTES! Hvad er der herefter at gøre andet end at fortsætte sejladsen både som- mer og vinter. Der er risiko ved al transport, og den er ikke mindst for sejladsen på Grønland. Storme kan vi have hele året, tåge og is om somme- ren, sne og is om vinteren, og ingen kan, når skibet går hjemmefra vide hvilket forløb rejsen vil få. Farefulde momenter har der været før og ingen kan sikre sig imod dem i tiden frem- over, når livet skal gå sin gang i dette land. Man må se i øjnene, at klimaet i denne del af verden og sejladsen her- til er noget barskere, end det danskere normalt kommer ud for, og i erken- delse heraf foretages sejladsen med skibe, der er bygget specielt til denne fart, og som byder besætning og pas- sagerer den størst mulige sikkerhed. Godthåb, den 7. marts 1957. Helge Andersen. EN STANDSNINGS BETYDNING Hvad vil en standsning af besejlin- gen da betyde for Grønlands forsyning og produktion? Forsyningsmæssigt vil det betyde, at den sydligste del af Vestgrønland i det store og hele vil komme til at leve under samme betingelser som den nordlige del, hvilket igen vil sige, at den fordel, landsdelen hidtil har haft gennem hyppige forsyninger med fri- ske varer med eet ville falde bort. Ændringen ville givetvis give anled- ning til utilfredshed hos mange, men naturligvis vil folk kunne leve under denne mindre behagelige form for for- syning, lige så vel som de i dag gør det i Nord- og Østgrønland. For Den kongelige grønlandske Handel vil en sådan forsyningsform imidlertid bety- de, at der også til denne sydlige del af landet skal udsendes større varelagre med deraf følgende rentetab, ligesom nødvendigheden af øget investering i lagerplads for frostfølsomme varer straks vil presse på. For adskillige pladser vil der ligeledes opstå behov for investering til yderligere pakhus- plads og tankkapacitet. At den ringere udnyttelse af Handelens egne skibe vil komme til at betyde et væsentligt tab for Handelens skibsfart turde væ- re indlysende, medens den på den an- den side en forcering af sejladsen i minister Kjærbøl landsrådime OKalugtoK Minister Kjærbøl taler ved landsrådsmødot 5

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.