Atuagagdliutit - 14.03.1957, Qupperneq 14

komme på tale. Sukkertoppen glider
dog — desværre — straks ud, da der i
denne by eller dens umiddelbare nær-
hed ikke findes byggeplads for en høj-
skole, der tager ret stor plads, hvis
den ikke i opførelse skal blive alt for
kostbar. — Egedesminde ligger måske
lidt for langt mod nord, men Hol-
steinsborg ligger absolut centralt, og
der skulle der være mulighed for at
få lagt højskolen så langt uden for
byen, at den generes minimalt af den-
ne, men alligevel ved vejanlæg, gen-
nem ledninger for både elektricitet og
vand og ved anden forbindelse kan
have gavn af byen, herunder naturlig-
vis også personer i byen, således de
temmelig mange lærere og præsten
med flere. Det må også fremhæves, at
der er en smuk natur omkring Hol-
steinsborg, hvilket afgjort også tæller
med. Det er en virksom by, og den er
præget af både nord og syd.
Men der har jo været og er stadig
delte meninger om højskolens place-
ring. Nogle vil have den ind i Godt-
håbsfjorden, et dejligt sted, ideel på
mange måder, men går det? Teknisk
og måske særlig økonomisk?
Forstanderen bør være grønlænder.
Han er slet ikke så let at finde. Hans
—■ og helst også hans kones — kvali-
fikationer skal være af en særlig slags.
M. Garn
skoledirektør, Godthåb
De unges ønsker
Der opstår mange gode tanker om
opbygning af vort land, og når så-
danne tanker opstår, synes man som
regel, at de er til gavn for vort lands
fremtid og for vore landsmænd, og er
værd at støtte. Men vi skuffes som
regel, når vi er nødt til at stoppe på
halvvejen uden at kunne gå videre.
Jeg er en af de mange unge menne-
sker, der føler sådan. Men jeg er af
den grund ikke holdt op med at øn-
ske og har heller ikke opgivet tanken
om, at vi grønlændere må have mere
ensartet oplysning, og at vi må støtte
dette oplysningsarbejde noget mere.
Jeg ved, at der findes mange unge
menneskr, der begynder at kunne ind-
se, når de er ved at blive voksne, at
de trænger til mere uddannelse, men
uden at kunne opnå denne, da de høj-
ere skoler, som er for få i Grønland,
kun vil modtage de allerdygtigste ale-
ne. Jeg støtter fuldt ud tanken om at
rejse en højskole i Grønland, så alle
de mange penge, der i vore dage an-
vendes til opbygningsarbejdet, kan
virke efter hensigten.
DAVID GABRIELSEN
kateket, Angmagssalik
folkehøjskoleunigsså pi-
ngårtipara
nalivtine erKarsartautsimikut ine-
riartulernermingne påsissaKarusugtut
radio, oKalugiartarnerit aftenskolitdlo
erKarsautigingikåine såriarfigssaKar-
neK ajorput, pingårtumik atuarfit
mérKat atuarfinik nangitsiviussut a-
merdlanerussunik iliniartugssaming-
nik tigussaKarsinåungikatdlartitdlugit.
uvagut kalåtdlit inuiangnut avdlanut
nalerKiutdluta ineriartortarnivtigut
arrmerarneKartartugut ineriartuler-
nivtine atuarfik anersåkut timikutdlo
perorsagauvfigssarput amigautigårput.
KularutigissariaKångilarpume højsko-
leKalerneratigut akunivtine inuiaKati-
me akornåne suliniartunik sarKumer-
soKartalerumårtoK sujornagut suli-
niartussunut avigfigssaisuaKissunutdle
tapertauvdluarumårtunik.
f olkehø j skoleunigsså pingårtipara
inuiaKatigissutsime akissugssaoKatau-
nermik, inutigssarsiutit pingårnerit
tungaisigut eicérsagaunermik kalåt-
dlitdlo itsauneranit pigissånik erKu-
mitsuliornermik pingårtitsissoK.
sumikumårneranik aperKUt uvavnut
akisavdlugo pingårnerungilaK, sumita-
riaiiarsoringningnerale kinguline er-
sserumårsoråra. anersåvata aningau-
ssatdlo tungaisigut ingerdlatitaunigsså
mardlungordlugo inungnut mardlung-
nut tuniutariaicarsoråra, nauk imaxa
inuk tåuko mardluk atautsikut inger-
dlatinigssanut piginåussusilik pig-
ssarsiarineKarsinaugaluartoK mar-
dlungnut tuniussinikut piginåussutsi-
mingnik atuivdluarsinaunerånik ikior-
serneKarumårmata. ericarsautikame
najorKutaralugit højskolegssaK tåssau-
jumårmat inuiaKatigigtut ingminutdlo
napatisinaunermik perorsagauvfig-
ssaK. tåssaussariaKarumårportaoK a-
tuarfik ingminut napatiniartoK nauk
imaKa perKåumut ajornaKuteKarumå-
raluaKissoK. taimåitumik Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiutit najorKutaralu-
git tåukununga akungnaitsune inigssi-
niartariaKarpoK, puiornagule iliniarto-
riumågai uvdluinaup akornusersutai-
nik akornusersorneKarpatdlåratik ing-
mingnut pivfigssarititaussume siviki-
kajugtume pigssarsiniartugssaung-
mata.
Jens Jørgen Chemnitz.
Søløver i Stillehavet
Man tager særdeles godt vare på
fangstdyrene ved Canadas kyster —
landdyrene med for den sags skyld
— men søløverne, som er fredede for
almindelige fangstmænd, har gang på
gang forvoldt fiskerne store tab. Disse
vældige dyr æder laks og helleflynde-
re, torsk og sild og andre fisk, som har
stor økonomisk værdi.
Og de nøjes ikke med selv at fange
deres bytte, de angriber fiskernes net
og sønderriver dem, de ødelægger ru-
ser og bundgarn, derfor har der været
fremført talrige klager over bæstérne.
Kaptajn Walter Steen fra Vancou-
ver har derfor fået regeringens tilla-
delse til at foretage et fangsttog efter
søløver for at holde bestanden nede på
et passende tal.
* Han er nu vendt tilbage efter at ha-
ve nedlagt 49 søløve-tyre; det var ham
forbudt at dræbe hunner og unger. —
Disse 49 dyr gav 15.000 kilo kød, der
nu bliver frosset og anbragt i fryse-
rum i Vancouver for at blive solgt og
anvendt til foder i minkfarmene. Der
synes ikke at være efterspørgsel efter
kødet til menneskeføde eller andet.
Der var kun 40 skind, som fandtes
at være værd at præservere, hvilket
er gjort. Men skindene har foreløbig
ingen anvendelse, hvorfor også de er
lagt på lager. Forskellige industrifolk
er gået i gang med at søge at finde en
anvendelse for disse skind, for at der
dog kan komme noget økonomisk ud-
bytte ud af fangsten.
Det er meningen hvert år at under-
søge, om flokkene tager til, for der er
voldsomme klager fra fiskerne, og de
beløb, som udbetales i erstatninger til
dem for ødelagte redskaber er ikke
små. Men det har givet anledning til
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
mistanke for at visse fiskere har ud-
nyttet erstatningsspørgsmålet ved at
forlange godtgørelse for gamle red-
skaber, de selv har skåret i stykker.
Sagkundskaben skal nu tage sagen
op til nærmere undersøgelse. Men til-
ladelse til helt at udrydde søløverne
vil ikke blive givet. P.F.
seminariame iliniartut Nungme uv-
dlut pingasut atordlugit åssiglngitsu-
nik alikusersuteKartitsivdlutik „K’or-
sugssuaK“me aningaussanik katerssui-
niaramik 3191 kronet isertisimavait.
500 kr.-t Ungarnimut ikiutigssatut tu-
nissutigait, sivnerilo iliniartut pexa-
tigigfisa „Ikingut“ip, „GSS“ip „GSM“-
ivdlo avguarpait.
Manitsume timerssoKatigigfik „Kåg-
ssagssuk" martsip 3-åne 20-nik ukio-
KalerpoK. ajoKip Karl Heilmannip
autdlarnigarå.
I omtrent 25 år har vi ekspederet varer
pr. gavetelegram fra Grønland. Vort katalog
— der er meget righoldigt — findes på alle
telegrafstationer i Grønland. Ved telegrafisk
eller skriftlig bestilling afsendes varen ved
først skibslejlighed. Bestil kataloget til eget
brug så det altid er ved hånden.
ukiut 25-t migssåine niorKutigssat gavetelegramikut Kalåtdlit-iiunånit
isumagissarsimavavut. katalogerput imaKaKissoK Kalåtdlit-nunåne na-
lunaerasuartauserivingne tamane pineKarsinauvoK. nalunaerasuardlune
agdlagdlunilo piniartoKarångat niorKutigssat umiarssuartigut sujug-
dlertigut nagsiuneKartarput. kataloge piniarniaruk atorfigssaKartitsi-
vikut ajornångitsumik takussarsinaujumavdlugo.
Gave-Radio A/S, Malmøgade 5, Kbh. 0
Telegramadresse: Gaveradio
belgiamio Nordpolime ukiumåna ili-
simassagssarsiortunut ilaussugssaK Ki-
mugsimik Kangerdlugssuarmit Sisi-
miuliåuneKarsimassoK Sarfånguane
tamåssa uningavoK — Kimugsernermik
iliniardlune.
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
marci pari
kransekågiliagssatdlo
TIX BAGOTNG
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER,
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN ISO O
8. KRISTIAN I AGADE, KØBENHAVN
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
15