Atuagagdliutit - 14.03.1957, Side 16

Den kommende grønlandske folke
højskoles placering
af Pastor Erling Høegh
Det er gået højskolesagen i Grøn-
land, som det går de fleste sager af
den art. I begyndelsen, mens man ar-
bejder med sikring af sagens virkelig-
gørelse, undgår man at komme ind på
detaljer, der kan føre til altfor store
meningsforskelligheder indenfor de
arbejdende kredse. Først når sagen
■kan betragtes som sikker til gennem-
førelse, kan man gå i enkeltheder. Så-
ledes er man i folkehøjskolesagen in-
denfor alle interesserede og arbejden-
de kredse enige om, at der må og skal
bygges en folkehøjskole i Grønland,
men det, man i dag diskuterer, er:
„Hvor skal man placere skolen."
Af den betænkning, der er udsendt
af det udvalg, som minister Kj ærbøl
nedsatte sidste år i marts, fremgår det,
at flertallet er stemt for placering af
højskolen ved Kapisigdlit ved Godt-
håb, mens landsrådets drøftelse af sa-
gen med denne betænkning som
grundlag gav et modsat udslag, efter-
som flertallet her stemte for en place-
ring i en by eller i nærheden af en by.
Nu er sagen efter forlydende over-
givet til kulturrådet, der formentlig
med den kommende højskolebestyrelse
skal påtage sig den endelige afgørelse
af placringsspørgsmålet, hvornår det
end vil ske.
Da jeg i sommer under landsrådets
højskoledebat var en af de ivrigste ta-
lere for højskolens placering i en by,
mener jeg at skylde offentligheden en
mere detaljeret underbyggelse af mit
syn på den særdeles vigtige side af
højskolesagen.
Placeringen får en afgørende betyd-
ning for den grønlandske højskoles
hele fremtid
En fejlagtig placering af den kom-
mende højskole vil ikke blot betyde
vanskeligheder for den skole, vi skal
rejse nu, men også medføre, at hele
denne meget nødvendige folkeoplys-
ningsform vil være umulig at indføre
i Grønland lang tid i fremtiden. Der-
for er det særdeles vigtigt, at den før-
ste grønlandske folkehøjskoles belig-
genhed bliver afgjort efter meget nøje
overvejelser, hvor alle eventualiteter
bliver drøftet indgående, således at
man både tager hensyn til den økono-
miske side af sagen, hvad angår sik-
ring af byggemidlerne, fordyrelse af
opførelsessum og driften af skolen,
forstyrrende og fremmende momenter
for undervisningen og i det hele taget
skolens trivsel; om stedet byder på
betryggende forhold både med hensyn
til natur, anvendelse af tekniske in-
stallationer og sygdomstilfælde; om
der er mulighed for vekselvirkning
mellem skolen og stedet, og hvad liv
angår; om opholdet for elever og læ-
rere kan virke nedstemmende eller op-
livende, frastødende eller tillokkende
på grund af omgivelserne. Alle disse
forhold må tages under ganske nøg-
tern overvejelse, hvor man ikke blot
tænker på det vedkommende steds nu-
værende forhold og atmosfære, men
også hvordan det kan komme til at
se ud i fremtiden, når udviklingen
fortsætter i samme tempo, som den
har gjort bare i de sidste fem-seks år.
Folkehøjskolen rejst i Kapisigdlit
Kapisigdlit er det eneste sted, der
med navns nævnelse er anbefalet til
placering af den kommende højskole.
Jeg skal ikke lægge skjlu på, at jeg i
første omgang fandt tanken om en
højskole i naturskønne omgivelser til-
lokkende; men efter nærmere over-
vejelse måtte jeg tage afstand fra for-
slaget, der dels stammer fra udvalget
i København og dels støttekredsen i
Godthåb. Argumenterne for en place-
ring i Kapisigdlit bygges på:
1. At skaffe skolen rolige arbejds-
kår, så forstyrrende og afledende mo-
menter undgås.
2. Lettere at kunne skaffe foredrags-
holdere fra Godthåb.
3. At stedet besidder stort fiskeri,
fåreavl og renavl.
4. At undgå, at elever fra udsteder-
ne tilvænnes en tilværelse i byen, så
de ikke længere ønsker at vende til-
bage til udstedet.
Det er vægtige argumenter i højsko-
lesagen, der netop i forbindelse med
placeringsspørgsmålet ikke blot må ta-
ges med i betragtning, men også må
være de bestemmende. De er fremsat
af mænd, der for nogles vedkommen-
de må betegnes som eksperter inden-
for højskolen og ungdomsskolerne her-
oppe. Derfor må de af anderledesme-
nende ikke betragtes som nonsens men
omgås med respektfuldhed. De peger
netop på ting, som vi, der har en an-
den mening, også må tage med i be-
tragtning under vor anbefaling af et
andet sted. Jeg har lyst til at sige, at
havde det drejet sig om et andet land
end netop Grønland og måske en an-
den tid, hvor teknikken og folkets ud-
vikling var nået videre, havde disse
argumenter været uomstødelige. Men
netop fordi det er Grønland idag, der
er tale om, kan folk i landsrådet ikke
gå med til forslaget fra udvalget i Kø-
benhavn, selv om landsrådet anser
udvalgets betænkning som helhed be-
tragtet for en af de bedst gennem-
tænkte og velovervejede betænknin-
ger, det har fået forelagt. Landsrådet,
der sidder midt i problemerne og be-
tragtes som dem, der har dybest kend-
skab til alle forhold heroppe, må i be-
handling af sager både tage hensyn til
de for tiden værende forhold, og hvad
udviklingen i fremtiden kan medføre.
Derfor må flertallet i landsrådet, dis-
se ting taget i betragtning, betvivle, at
Kapisigdlit vil byde på den forventede
ro til arbejdet. Vi må gøre os klart, at
vinterfiskeriet i Godthåbsfjorden for-
håbentlig stadig vil udvides, jo mere
dette store erhverv bliver til helårs-
beskæftigelse. Dette vil netop medfø-
re, at stadig flere fiskere og antagelig
flækkere vil invadere området, således
at befolkningstallet i perioder vil tælle
flere tusinde. Disse mennesker vil
først og fremmest være indstillet på at
tjene penge, og der vil være mulighed
for store fortjenester. Derfor må vi på-
regne, at det liv, der vil udfolde sig
der, meget vil komme til at ligne det,
som beskrives i flere bøger, der om-
taler store sildemarkeder både i det'
gamle København og i de senere år i
Nordnorge, hvor ikke alene fiskere og
opkøbere strømmer til, men også
handlende af mange forskellige arter.
Og det er almindeligt kendt som noget
ganske menneskeligt at der, hvor der
arbejdes hårdt, tjenes godt, hvor ingen
hjemmeliv findes, der bliver der også
nydt rigelig spiritus. Det er jo næsten
den eneste form for virkelig afslap-
ning, der bydes — oplysende og op-
byggelige foredrag vil næppe blive
meget besøgt. Der vil tillige være fare
for, at højskolen i tide og utide vil
blive hjemsøgt af mange tilrejsende,
som savner hjemlig hygge.
Erhvervene, som repræsenteres i
Godthåb, er ganske vist for fiskeriets
og fåreavlens vedkommende hoved-
erhverv; men der er dog for begges
tilfælde et men ved dem. Belyst i den
udvikling, fiskeriet undergår nu, er det
kun et par grene af det vigtige er-
hverv, nemlig først og fremmest vin-
terfiskeri og så fjordfiskeri.
Fåreavlen i Godthåbsf jorden blev i
landsrådsmødet sommeren 1956 af re-
præsentanten fra det vigtigste fåre-
avlsområde, Carl Egede betegnet som
ikke alene værdiløst — han udtrykte
endda sin ængstelse for, at en præ-
sentation af det kun ville virke ned-
slående for de unge fåreavlere.
Renavlen står idag kun i forsøgs-
stadiet — og den er så ny og uprøvet
et erhverv, at den ikke kan være be-
stemmende for folkehøjskolens place-
ring fremfor alle andre erhverv og
livsstillinger.
Med hensyn til Kapisigdlits fortrin
fremfor en by for eksempel som Suk-
kertoppen, er det ganske åbenbart så
som så, idet man i den forbindelse kun
tænker på foredragsholderne fra ad-
ministrations- og skolebyen Godthåb.
Efter mit skøn må vi i lige så høj grad
tænke på foredragsholdere, som kan
belyse det almindelige dagliglivs ar-
bejde, hvor menigmand bestiger taler-
stolen og fortæller om sit arbejde og
liv, en forretningsmand om sin forret-
ning, en lokalpolitiker om det kom-
munale arbejde og endvidere må man
gøre regning på at benytte tilrejsende
som foredragsholdere.
Den vægtigste årsag til, at vi i dag
må rejse en folkehøjskole i Grønland,
er nødvendigheden af hos ungdommen
at vække en selvbesindelse i national
og menneskelig henseende. Det bliver
netop højskolens opgave at overbevise
de unge om, at de er lige vigtige bor-
KB nerinerme imigagssaK
— kimikitsoK mamartordlo
Nu! Blot een børstning
med Colgate Tandpasta
fjerner indtil 85 pct. af
de bakterier der
forårsager dårlig ånde! I
som stammer fra I
munden I
gere, hvad enten de er fra en by eller
et udsted, at de som mennesker er sat
til at gøre et stykke arbejde på det
sted, hvor de af livet er plantet. Der-
for mener jeg, at man ikke bør æng-
stes for meget for en så indgående til-
vænning til byliv, at elever fra udste-
der skulle foretrække en tilværelse i
byen efter et højskoleophold, fremfor
at vende tilbage til deres udsted. Be-
kvemmelighederne i en udstedshøjsko-
le bliver jo de samme som i en by efter
betænkningens projekter — og skolen
får jo da også reglementer, som auto-
matisk kommer til at hindre eleverne
i at føre et udsvævende liv.
(Se næste side).
ASSON6 THE
MAMARTAK’AOK’
åina portugkat iluine mérKanut frimær-
kinik navssågssanarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimserker til hornene
i pakken
månåkut! kigutit atausi-
åinardlugit Colgate-mik
saligkåine Kanerme
baktenssat anernilung-
nermut pissutaussut
85 pct-é anguvdlugit
pérneKartarput
Colgate giver rene, hvide tænder og
frisk ånde dagen lang.
Colgate kigutinik n a k or litit s is s arp o k
uvdlordlo nåvdlugo Kanen tipangna-
vérsimatitardlugo.
DANMARKS OG VERDENS MEST SOLGTE TANDPASTA
Danmarkime silarssuarmilo tamarme kigutinut KaKorsaut tunineKar-
nerpåK.
17