Atuagagdliutit - 11.04.1957, Page 5

I de tidligere artikler har jeg nogle
gange nævnt, at Østgrønland er blevet
stående på kolonistadiet. Det er mu-
ligt, at en og anden østgrønlænder vil
blive fornærmet — men hvis man
kigger nærmere på den „forfatning“,
hvorunder den østgrønlandske befolk-
ning lever, kan man ikke komme til
andet resultat.
Inspektoren — henholdsvis i Ang-
magssalik og Scoresbysund -— har om-
trent alle de beføjelser, som en kolo-
nibestyrer havde i Vestgrønland før
nyordningen. Han er chef for indhand-
ling og udhandling i distriktet, spare-
kassedirektør, borgmester, politime-
ster, dommer — siden 1949 i samarbej-
de med 2 grønlandske og 1 dansk
meddomsmand, kæmner med mere, og
var indtil fornylig også den ansvarlige
leder af byggeri og reparationsarbej-
der. En del af dette arbejde er i Ang-
magssalik overtaget af en byggeleder,
ansat under G.T.O.
Hvert af de to kolonidistrikter har
et distriktsråd, der indtil sidste som-
mer hed koloniråd. Det består endnu
af lige mange grønlandske og danske
medlemmer — udpeget efter indstil-
ling af inspektøren. 1. januar 1957
trådte den nye bestemmelse i kraft for
Angmagssaliks vedkommende. Heref-
ter blev inspektøren, præsten, lægen
og skolelederen fødte medlemmer af
rådet, mens resten vælges ved hem-
melige almindelige valg. Ialt skal væl-
ges 14 medlemmer, og valget skal fin-
de sted i juni—juli i år. Det bliver før-
ste gang, der skal afholdes almindelige
valg i Østgrønland, og det bliver
spændende at se udfaldet. Der er næp-
pe tvivl om, at der herefter vil blive
rent grønlandsk flertal, men samar-
bejdet i rådet plejer iøvrigt at gå så
gnidningsløst, at det næppe vil skabe
større forskel.
Den egentlige forskel bliver, at det
nye råd betyder en løsrivelse fra den
gamle forfatning. Nu vælger befolk-
ningen selv sine repræsentanter —
bortset fra de fire danske, som vælges
automatisk, fordi det er overordentlig
praktisk at have dem med til forhand-
lingerne. Valgperioden bliver fremti-
dig 4 år i stedet for 2, og valgret har
alle, der er fyldt 23 år og som har haft
bopæl i Grønland i mindst 6 måneder
og i distriktet mindst 3 måneder forud
for valget.
DEN ØSTGRØNLANDSKE
„FORFATNING"
De administrative bestemmelser, ef-
ter hvilke Østgrønland styres, trådte
i kraft i september 1947. De er temme-
lig omfattende, men holdt i et sprog,
der — når man tager i betragtning, at
der har deltaget jurister i udformnin-
gen — er meget let forståeligt.
I indledningen hedder det f. eks.
bl. a.: — Da det ikke er muligt, at,hele
distriktets befolkning kan deltage i
rådslagninger i et sådant råd (koloni-
rådet), må der til medlemmer af så-
danne råd vælges gode mænd, der er i
stand til at fremsætte forslag eller
træffe beslutninger og afgørelser på
alles vegne på en sådan måde, at det,
som disse mænd bliver enige om, skal
være gældende for hele befolkningen
i distriktet. — I overensstemmelse her-
med har man da fra distriktets for-
skellige bopladser, således at enhver
egns befolkning er repræsenteret i rå-
det, udvalgt et antal gode og dygtige
mænd, der i fællig med styrelsens le-
dende tjenestemænd i distriktet vil
medvirke til at lede de fælles anlig-
gender på bedste måde, dels ved at
give bestemmelser, som skal gælde for
hele befolkningen, og dels ved at sør-
ge for, at disse bestemmelser overhol-
des, og endelig ved at deltage i admi-
nistrationen af de pengemidler, der
stilles til rådighed for befolkningens
bedste.
ord kaldes for samfundet, og samfun-
det taler således gennem rådet for det
pågældende distrikt. Det er nødven-
digt, at hvert enkelt menneske retter
sig efter, hvad rådet bestemmer, ikke
blot når han selv er enig i, at det, som
rådet vedtager, er rigtigt, men også i
sådanne tilfælde, hvor han ikke er
enig i, at rådets beslutninger er rigti-
ge. Thi, hvis man kun vil rette sig ef-
ter rådets beslutninger, når hver især
finder dem rigtige, kan der ikke kom-
me ordnede forhold i noget samfund.
Fuldstændig enighed mellem alle
mennesker om alle spørgsmål er jo
ikke mulig, og når to mennesker er
uenige, kan rådet ikke give dem beg-
ge helt ret".
Og så følger de mange forskellige
bestemmelser — holdt i samme for-
nuftige tone og sprog.
Distriktsrådet har — ligesom det
vestgrønlandske landsråd — en kasse.
Midlerne kommer bl. a. fra afgifter på
spiritus, tobak, chokolade og sukker-
varer og de bruges til omtrent samme
formål som i Vestgrønland. Der ydes
lån til boliger og erhvervsredskaber,
ydes tilskud til fangsthytter og flyt-
ninger af bopladser, der gives under-
støttelse af forskellig slags — men kun
i naturalier — bl. a. aldersrente.
Rådet kan udarbejde forslag, som
skal godkendes af ministeriet og det
kan vedtage lokale regler o. 1. på sam-
me måde som i Vestgrønland, men om-
fanget af beføjelserne er alligevel ikke
stort, og distriktskassens midler er
små. Man har dog fået råd til bl. a. at
opføre 17 huse i distriktet til beboelse
for tidligere tb-patienter. De er lavet
af gamle materialer fra den amerikan-
ske base i IkagteK, men skal nu gen-
nemgå en ombygning, idet de bl. a.
ikke er isoleret godt nok.
KRIMINALITETEN ER IKKE STOR
Kriminaliteten i Angmagssalik di-
strikt er ikke stor. Der forekommer
en del tyverier, og distriktsretten har
vel 10—15 sager til pådømmelse om
året. Som nævnt er inspektøren rets-
formand, og som me-domsmand har
han to grønlandske og et dansk med-
lem af distriktsrådet. Man dømmer ef-
ter gammel sædvane — tager forhol-
dene i betragtning og støtter sig iøv-
rigt til ældre love og bestemmelser fra
Vestgrønland samt til kriminalloven,
der ganske vist ikke gælder for Øst-
grønland, men godt i visse tilfælde
kan anvendes — så meget mere, som
jo også den er baseret på gammel
grønlandsk sæd og skik.
Cm retten forklarer bestemmelserne
fra 1949 befolkningen, at når nogen
har forskyldt en straf eller når 2 eller
flere personer ikke kan blive enige,
bør man ikke tage sig selv i rette —
men må henvende sig til samfundet for
at få dette til at hjælpe sig til sin ret.
„Retten, der her repræsenteret sam-
fundet", står der bl. a., „kan ikke give
begge parter ret. Den ene må få uret,
og selv om han mener, at det alligevel
er ham, der har ret, må han følge den
afgørelse, retten træffer gennem ret-
færdige og gode mænd. Hvis nu nogen
ikke kan eller vil opfylde, hvad disse
mænd har erklæret for ret, må sam-
fundet hjælpe dem, som dommen har
givet medhold, til at få dommen op-
fyldt,og hvis samfundet har ikendt
nogen en straf eller bod, må samfun-
det selv sørge for også her at opfylde
sin dom".
Fra Kap Dan, hvor ca. i75 mennesker hor i 28
tor vemur simse.
givet anledning til uro
Det er jævne og forstandige ord,
forståelige også for en ret primitiv be-
folkning, der fra gammel tid har været
vant til at tage sig selv i rette og ofte
at gennemtrumfe retten ved hjælp af
drab.
Om drab bestemmes iøvrigt, at det
straffes med tvangsarbejde eller bøde,
og at denne straf kan suppleres med
forbud mod at vise sig i et bestemt di-
strikt i et nærmere bestemt tidsrum.
Ved drab i hidsighed kan straffen ned-
sættes til en mindre bødestraf eller
helt bortfalde. — Tvangsarbejde er
forbundet med en vis form for friheds-
berøvelse (fast arbejdstid, fast senge-
tid, begrænset bevægelsesfrihed osv.).
Det er heldigvis nu meget sjældent,
retten må tage stilling til alvorlige sa-
ger, og det lader heller ikke til, at ind-
førelsen af spiritus-rationering har
medført nogen stigning i krimihalite-
ten.
SPIRITUSRATIONERINGEN
BIBEHOLDT
Spørgsmålet om adgang for den
grønlandske befolkning på Østkysten
til at købe spiritus, har været fremme
i debatten i en årrække. Det begyndte
omtrent samtidig med, at en spiritus-
rationering indførtes i Vestgrønland,
og kravæt er blevet stadig stærkere,
indtil minister Kjærbøl under besøget
i Angmagssalik i juni i år udstedte en
bekendtgørelse, som indeholder be-
stemmelser for udhandling af spiritus,
dl og vin i Angmagssalik og Scoresby-
sund distrikter.
Spørgsmålet har igennem årene væ-
ret — og var også ved rationeringens
indførelse — ikke om man turde slip-
pe den gift løs, som spiritus anvendt
med umådehold er — men om man
kunne få en del af hjemmebrygningen
til at ophøre, hvis der blev adgang til
at købe en vis ration øl og andre drik-
kevarer. Beruselse er ikke noget nyt
for den østgrønlandske befolkning. Der
findes næppe et eneste naturfolk jor-
(Fortsættes næste side)
Distriktets befolkning kan med eet
Angmagssalingme nåparsimavigtdmit. pilagtaissarfingme puiduput.
inspektor, S. A. Berliardt sdmerdliuvoK.
Fra indretningen af det nye sygehus i Angmagssalik. Der pakkes ud i operationsstuen.
T. v. inspektor S. A. Bernhardt.
ØSTGRØNLAND VI
Befolkningen kan godt følge
med i det nye, der er sket
Men østgrønland er blevet stående på kolonistadiet. Spiritusordningen, der
må betragtes som en midlertidig løsning, har ikke
5